Læsetid: 5 min.

Indonesisk præsidentkandidat: »Kom ikke og belær mig om demokrati!«

Den forhenværende leder af specialstyrkerne Prabowo Subianto har ladet The Guardian få et kig ind bag kulisserne i hans kampagne for at blive Indonesiens næste præsident
Den indonesiske præsidentkandidat, den tidligere leder af de indonesiske specialstyrker Prabowo Subianto hilser på en dreng under et valgmøde på Java. Prabowo mener, at Indonesien lige nu er et økonomisk kaos og til grin i hele verden – og derfor føler han sig kaldet til at stille op, siger han.

Den indonesiske præsidentkandidat, den tidligere leder af de indonesiske specialstyrker Prabowo Subianto hilser på en dreng under et valgmøde på Java. Prabowo mener, at Indonesien lige nu er et økonomisk kaos og til grin i hele verden – og derfor føler han sig kaldet til at stille op, siger han.

Ritzau Scanpix

17. april 2019

PALEMBANG – Prabowo Subianto er ikke typen, man har lyst til at komme på tværs af – særligt ikke, når man sidder lige over for ham i hans private jet tusinde meter over Javahavet.

Den forhenværende specialstyrkeleder, der nu er præsidentkandidat ved Indonesiens præsidentvalg, strækker benene og drikker en kaffe, tilbagelænet i lædersædet i sit privatfly efter et gigantisk folkemøde i byen Palembang i det sydlige Sumatra.

Selv om han er skeptisk over for medierne efter at have »brændt sig, ikke bare én, men hundredvis af gange« på den udenlandske presse, accepterer han The Guardians spørgsmål, sådan da.

En række spørgsmål om, hvorvidt han spiller på identitetspolitik ved opportunistisk at gnubbe lår med islamistiske konservative, udløser en pludselig tirade fra Prabowo.

»Jeg er ikke typen, der er bange for hvide mennesker,« tordner han og hamrer underkoppen ned i det polerede træbord foran ham.

»Kom ikke her og belær mig om demokrati! Belær mig ikke om identitetspolitik, det ved jeg alt om! Jeg var leder i hæren, jeg havde kristne soldater, hindusoldater, som døde under min kommando. Tror du, jeg har tænkt mig at forråde dem?«

Der er få dage til valget i Indonesien den 17. april, og den siddende præsident Joko Widodo, også kendt som Jokowi, kæmper mod Prabowo – en revanche efter det indædt polariserede valg i 2014, og følelserne sidder uden på tøjet.

I verdens største muslimskdominerede nation har valgkampen antaget stærkt religiøse undertoner, hvor begge kandidater forsøger at appellere til den voksende konservative vælgerbase.

Prabowos kampagne er smækfuld af islamiske symboler, han har bejlet til hardlinere og angiveligt underskrevet en aftale om at fremme konservative islamistiske synspunkter, hvis han vinder.

En nation, der kan stå på egne ben

Det er en sjælden gestus, at Prabowo har ladet The Guardian følge ham dagen igennem. Programmet indebærer en flyrejse fra Indonesiens hovedstad til Palembang, hvor han leverede en farverig tale til et hav af begejstrede fans.

Iført kakiskjorte og cowboyhat var Prabowo i sit es på scenen, hvor han bevægede sig mellem angreb på »den korrupte elite« (et af hans yndlingstemaer) over sine parodier på »løgnagtige« politikere til sine fyrige nationalistiske slagord.

»Vi er nødt til at blive en nation, der kan stå på egne ben, ellers vil vores ressourcer fortsat blive plyndret!« brøler han med sin dybe stemme. »Ikke sandt?« De tilhørende jubler. »Jo!« råber de tilbage i samlet flok.

Bag kulisserne virker Prabowos inderkreds til at være oppe på de høje nagler. »Sådan her var det ikke for fem år siden,« siger Aryo Djojohadikusumo, Prabowos nevø, der er valgt for sin onkel Gerindras politiske parti, i bilen på vej mod lufthavnen. »Se bare på al begejstringen i gaderne. Folk stopper deres biler for at tage et billede af ham.«

Tilbage i flyet reflekterer Prabowo over det store fremmøde, over kvinder, der skriger hans navn, og tilhængere, der trykker krøllede pengesedler i hånden på ham.

»De giver mig penge, der måske for dem svarer til en dagløn,« siger han. »Jeg er utrolig rørt. De ønsker at holde om mig, at røre ved mig, hvad er jeg? Jeg er bare en almindelig person, men mine tilhængere giver mig så meget håb.«

Bag ham er Prabowos følge i gang med at arrangere en bunke rene safariskjorter og en pose med matchende cowboyhatte, og hans livvagter skifter deres regngennemblødte skjorter og kaster sig over burgere i den beige læderlounge.

»Alle mine folkemøder er som i dag,« fortsætter Prabowo, mens han nipper til en elegant guldrandet tekop.

»Det er derfor, jeg siger til dig, at måske er det på tide at invitere udenlandske journalister med, så de kan se det med deres egne øjne, for hvis du kun taler med eliten i Jakarta, får du ikke det sande billede.«

Klog, karismatisk og uberegnelig

Her kun få dage før valget giver de mest troværdige meningsmålinger Jokowi et forspring på tocifrede procentpoint, men Prabowos hold hævder, at deres egne målinger viser, at den tidligere militærmand fører. De har dog afvist at offentliggøre detaljerne.

»Jeg føler mig vældig stærk,« siger Prabowo.

»Hvis de siddende magthavere ønsker at gennemføre massiv valgsvindel, kommer de til at gå imod folkets vilje.«

Som dybfølt nationalist siger Prabowo, at han vil kæmpe for, at Indonesien »får en bedre handel«, og taler ofte om at sikre fødevareselvstændighed, om at skabe en stærk industriel base, og om at sænke priserne på basisvarer og elektricitet.

Han er »frastødt«, siger han, over Indonesiens økonomiske problemer, og konstaterer, at Jakarta end ikke kan skaffe de mest trængende rent drikkevand, og at korruption er omfattende.

Prabowo er uddannet i udlandet, blandt andet i London, og er søn af Sumitro Djojohadikusumo, en anerkendt økonom og tidligere svigersøn til Indonesiens autokratiske magthaver, Suharto.

Som general i hæren blev Prabowo fyret efter anklager om involvering i kidnapning og tortur af prodemokratiske aktivister i 1998, en anklage, han altid har benægtet. Ansigt til ansigt udstråler Prabowo en kompleks form for tiltrækning, han er klog, karismatisk og samtidig temmelig uberegnelig.

I løbet af dagen kommer samtalen omkring den athenske historiker Thucydides værker, retssagen mod El Chapo, hvordan man spiller ordentlig polo, og en af hans barndomshelte, Robin Hood.

Efter at have rejst landet tyndt for at tale om rettigheder til alt fra bønder over fiskere til hjemmearbejdende husmødre kender Prabowo til landets realiteter.

»Jeg er en del af den ene procent,« indrømmer han blankt.

»Jeg behøver ikke være her.«

Men han mener, at Indonesien lige nu er et økonomisk kaos og til grin i hele verden – og derfor føler han sig kaldet til at stille op, siger han.

Dertil kommer hans temperament, som Indonesien har fået at føle for. Sidste uge under et valgkampsarrangement hamrede han hånden så hårdt ned i talerstolen, at det trak overskrifter.

Prabowo, der stadig taler i soldatersprog, hævder, at han vil forsvare Indonesiens grundlæggende principper om religiøs diversitet »til sidste blodsdråbe«.

Andreas Harsono fra Human Rights Watch siger imidlertid, at Prabowos påstand om at støtte pluralisme bliver modsagt af de beslutninger, han tog i løbet af sin tid som general.

Harsono peger blandt andet på en rapport, der viser, at Prabowo i 1997-1998 afviste at forfremme en balinesisk hindu og en indonesisk kristen officer på grund af deres religion.

Ikke desto mindre fremhæver Prabobow selv, at han – i modsætning til den siddende præsident – ikke har valgt en islamisk lærd som vicepræsidentkandidat.

Mens Jokowi valgte Ma’ruf Amin, en 76-årig højtstående og dybt konservativ islamisk lærd, valgte Prabowo Sandiaga Uno en 49-årig tidligere bankinvestor.

»Hvem havde nosser til ikke at bukke under for de lærdes krav?« udbryder Prabowo. »Hvorfor skriver du ikke, at jeg havde modet til at gå imod dem! Ingen skriver om det!«

Oversat af Nina Trige Andersen. © The Guardian og Information.

Blasfemidommen mod den indonesiske guvenør Ahok har ført til voldsomme reaktioner. Umiddelbart efter udbrød spontane demonstrationer i Jakartas gader. Demonstranter og observatører mener, at kendelsen er et udtryk for pres fra rabiate muslimske grupper mod guvenøren, der ikke alene er kristen, men også er etnisk kineser – et mindretal, der udgør knap tre millioner af landets 250 millioner indbyggere.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er faktisk næsten samme ord som den egyptiske militær-diktator og præsiden udtalte forleden dag.

Og det viser tydeligt, at hverken militær-diktator Abdel Fatah al-Sisi eller indonesiens leder af specialstyrkerne, Prabowo Subianto, har fattet noget som helst af, hvad demokrati og menneskerettigheder egentlig er. Og de kan jo også være ganske indifferente, for vestens "demokratiske ledere" skal nok lukke dem ind i det fine selskab.

Jeg har en glimragende idé. Lad os sende Paludan til Indonesien og Egypten på dannelsesrejse. Samtidig kan han lære egypterne og indoneserne alt det han ved om demokrati.

Paludan er jo den helt rene essens af dansk demokrati som vi alle har lært de sidste dage. Schweinfleisch til at gnide på koranen skal Palupladder nok tage med hjemmefra.