Læsetid: 4 min.

Israelsk valg: Selv hvis Netanyahu taber, forbliver politikken den samme

Det israelske parlamentsvalg bliver et valg mellem personer, ikke mellem politisk divergerende synspunkter – de er nemlig få og små på alle afgørende parametre
I valgkampens slutfase har Netanyahu bekendt kulør ved overraskende at bebude annektering af ’dele af Vestbredden’, hvis han bliver genvalgt.

I valgkampens slutfase har Netanyahu bekendt kulør ved overraskende at bebude annektering af ’dele af Vestbredden’, hvis han bliver genvalgt.

Dan Balilty

9. april 2019

Når israelerne i dag vælger sammensætningen af det 21. Knesset, sætter de krydset for eller imod en femte periode til premierminister Benjamin Netanyahu.

Der er nemlig ingen afgørende forskel på Likuds regerende højreblok og det ’blåhvide’ centrum-venstre, der har navn efter nationalflagets farver og den tidligere generalstabschef Benny Gantz i spidsen for to andre eksgeneraler samt den tidligere tv-vært Yair Lapid.

Der er stort set konsensus mellem højre og centrum-venstre i ’Mellemøstens eneste demokrati’. Den gradvise likvidering af det liberale demokrati fik endnu et nøk med vedtagelsen af nationalstatsloven sidste år, der gør Israel til specifikt jødisk land og dermed formaliserer den arabiske femtedels status som andenklassesborgere.

Der er stort set enighed om politikken i de besatte områder, hvilket reelt har gjort det internationalt vedtagne FN-mantra om en tostatsløsning til en absurditet.

Da ’blåhvide’ Benny Gantz på tv blev afæsket et svar på, om han støttede etableringen af en palæstinensisk stat, talte han udenom.

Af de 18 opstillede partier støtter de 15 enten fortsat udbygning af de jødiske bosættelser på Vestbredden eller annektering af det såkaldte ’Område C’, der udgør to tredjedele af det besatte område.

Kun de to arabiske partier og det venstreorienterede Meretz er imod.

I valgkampens slutfase har også Netanyahu bekendt kulør ved overraskende at bebude annektering af ’dele af Vestbredden’, hvis han bliver genvalgt. I de forløbne ti år som regeringsleder er han veget uden om så klar en melding – også selv om den faktisk fremgår af Likuds politiske platform fra 1999, der ikke er fornyet siden.

Hidtil har han udadtil bekendt sig til tostatsløsningen som den FN-sanktionerede officielle politik, men indadtil saboteret den i lighed med forgængeren Ariel Sharon.

Likuds dilemma

Men Netanyahus situation har ændret sig på to væsentlige punkter: Dels at USA-præsident Donald Trump ventes at støtte en annektering – i hvert fald havde Det Hvide Hus ’ingen kommentarer’ til valgløftet om at annektere Vestbredden, hvor alle tidligere amerikanske administrationer ville have protesteret.

Det andet punkt er meningsmålingerne: Mandag var det umuligt at forudsige, om Benny Gantz’ ’blåhvide’ koalition vil få flere mandater end Likud – de fleste målinger viste dødt løb med 28-30 sæder til hver.

Og selv om der ikke er megen tvivl om, at højrefløjen samlet set vil få flere end 60 af Knessets 120 sæder, er det op til Israels præsident, Reuven Rivlin, at udpege en forhandlingsleder for regeringsdannelsen.

Og får det ’blåhvide’ parti ét mandat mere end Likud, ventes Rivlin – der selv er fra Likud, men mildt sagt ikke nogen beundrer af Netanyahu – at udnævne Benny Gantz til forhandlingsleder.

Jokere til højre

Det kunne Netanyahu tage roligt i bevidstheden om, at hans flertal til højre tager over, når Benny Gantz bliver tvunget til at give op. Men problemet er, at Netanyahu ikke kan påregne, at hele den samlede højrefløj vil støtte ham.

Et par jokere kan fristes til at støtte et kabinet under Gantz, nemlig den tidligere forsvarsminister Avigdor Lieberman og den nuværende undervisningsminister, Naftali Bennett.

Lieberman, hvis vælgerbase er russiske indvandrere, brød med Netanyahu tilbage i november, og Naftali Bennett brød ud af sit bosætterparti i december og etablerede ’det forenede højre’ sammen med den ultrahøjreorienterede justitsminister, Ayelet Shaked.

Pointen her er, at både Lieberman, Bennett og Shaked går ind for at annektere Vestbredden – hellere i går end i morgen – ligesom de hver især har luftet forskellige modeller for etnisk udrensning af de 1,6 millioner arabiske israelere og de 2,5 millioner palæstinensere i de besatte områder.

Men begge partier ligger også tæt på spærregrænsen på 3,25 procent, og Netanyahus uventede udmelding om annektering af Vestbredden går ud på – så at sige – at annektere de to højrefløjspartiers politiske platforme med det formål at sende dem under spærregrænsen og score deres ledige mandater, der vil gøre ham til forhandlingsleder efter valget.

Ellers kun uklarhed

I forvejen støttes Netanyahu af et højrevalgforbund på tre partier og et messiansk parti, der spænder over legalisering af hash til bortsprængning af Tempelbjergets moskeer for at gøre plads til et tredje tempel.

Dertil kommer de traditionelle religiøse og ultraortodokse partier, der menes at ende på en snes mandater.

De såkaldte midterpartier, der primært består af frafaldne Likud-politikere, menes at indgå i Gantz’ ’blåhvide’ koalition, hvis han danner regering, og som i givet fald vil få støtte af Meretz og de to arabiske partier.

Men det er snært, og som meningsmålingerne så ud lige før valget ligner udfaldet et knebent flertal for Netanyahus lejr – dog med det forbehold, at en stor del af vælgerne, helt op til en tredjedel i nogle målinger, stadig var uafklarede.

Ligesom det i realiteten er uafklaret, hvad en kommende regering kan (og vil) stille op med den øgede sociale ulighed, det ramponerede uddannelsessystem, som alle erkender trænger til reformer, og selvfølgelig sikkerheden, der med jævne mellemrum rystes af besættelsen af Vestbredden og den fortsatte belejring af Gaza med deraf følgende uroligheder.

Den samme uklarhed gælder til en vis grad udenrigspolitikken. Udadtil er den en succes med Donald Trumps opsigelse af USA’s andel i atomaftalen med Iran og den ensidige anerkendelse af Israels annektering af de syriske Golan-højder. Men et bud på en acceptabel aftale med palæstinenserne lader vente på sig.

En ensidig annektering af Vestbredden vil uden tvivl blive undsagt af Israels traditionelle støtter i EU, og Netanyahus forbrødring med Trump har udløst hørlig murren i USA’s jødiske samfund, der dominerer den amerikanske kongres.

I meningsmålinger inden det israelske valg tirsdag den 9. april står Nethanyahu igen til at danne regering med støtte fra højrefløjen og de religiøse partier. Han vil således i løbet af sommeren blive Israels længst siddende premierminister.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Der findes faktisk en venstrefløj i Israel, vi ville nok kalde den socialdemokratisk. Men efter årtiers højrekstremistisk e regeringer har den ikke nogen reel magt. Især ikke i et land, som har afskaffet ytringsfriheden, i hver fald de ytringer, som konkret kritisere IDFs handlinger:

"Israeli news media must routinely submit their work to military censors for approval prior to publication."

https://archives.cjr.org/behind_the_news/speech_in_israel_is_not_free.php

Både venner og fjender af Israel synes enige om dette:

https://www.timesofisrael.com/how-israel-nearly-destroyed-freedom-of-spe...

https://www.aljazeera.com/news/2016/07/israel-narrowing-space-freedom-ex...

Jan August, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Selv om Benny Gantz ninder valget, vil Benjamin Netanyahu blive vinder af Knesset. For Benny Gantz vil få svært ved at skabe en regering af flere partier, men det er Benjamin Netanyahu til gengæld en mester i - desværre.

Det israelske parlamentsvalg bliver et valg mellem personer, ikke mellem politisk divergerende synspunkter – de er nemlig få og små på alle afgørende parametre

Helt ligesom det kommende valg i Danmark!