Interview
Læsetid: 4 min.

Jeffrey Sachs: Den grønne omstilling kræver ikke total selvopofrelse

Stop med at sammenligne den grønne omstilling med Anden Verdenskrig. Den er faktisk overkommelig og vil hverken ruinere vores økonomi eller kræve enorme ofre, siger den verdenskendte bæredygtighedsøkonom Jeffrey Sachs
Den gode nyhed er, at vind- og solenergi slet ikke er så dyrt, siger bæredygtighedsøkonom Jeffrey Sachs.

Den gode nyhed er, at vind- og solenergi slet ikke er så dyrt, siger bæredygtighedsøkonom Jeffrey Sachs.

Simona Granati/Getty Images

Udland
13. april 2019

Vi hører det igen og igen.

Den store grønne omstilling bliver en kæmpe udfordring både politisk, socialt og teknologisk, og det vil kræve handling fra alle verdens lande, hvis vi skal nå et mål om nul procent CO2-udledning i 2050.

Det er alt sammen sandt, siger den amerikanske stjerneøkonom Jeffrey Sachs, men faktisk er omstillingen også en overkommelig opgave, lyder det fra professoren i bæredygtighedsøkonomi fra Columbia University i New York, der også er særlig rådgiver for FN’s generalsekretær, António Guterres, vedrørende FN's verdensmål.

»Det vil koste mindre end én procent af verdens årlige produktion at nå målet om nul CO2-udledning i midten af dette århundrede. Så vi taler altså ikke om summer, der vil ruinere os fuldstændig eller ødelægge vores økonomi. Det er bestemt noget, der bør kunne lade sig gøre,« siger Jeffrey Sachs, da Information møder ham på Christiansborg under et besøg i København i forrige uge.

Når folk nogle gange glemmer det, er det blandt andet, fordi vi ofte taler for meget og for generaliserende om klima, i stedet for at fokusere på viden og specifikke planer, mener Sachs.

»Det ser jeg for eksempel, når nogle aktivister sammenligner den grønne omstilling med de udfordringer, vi så under Anden Verdenskrig, hvor kampen mod fascisme krævede mange ofre, men alligevel måtte kæmpes for enhver pris. Analogien ender så ud i den konklusion, at vi i den grønne omstilling også må bære enhver slags byrde, hvis den skal lykkes,« siger han.

»Selv om jeg forstår og er enig i aktivisternes intentioner, så har de ikke lavet det egentlige regnestykke over, hvor meget det vil komme til at koste. For den gode nyhed er, at vind- og solenergi slet ikke er så dyrt,« siger Sachs.

Han understreger, at der stadig er meget, vi skal lære og gøre for at få et energisystem, som slet ikke udleder CO2, og at vi blandt meget andet mangler gode løsninger på, hvordan vi lagrer denne energi.

»Men intet her er så svært, at det kræver total selvopofrelse, og at vi ikke sagtens kan løse det.«

Hvordan man undgår ragnarok

At bruge én procent af verdens samlede produktion om året på grøn omstilling kræver måske ikke total selvopofrelse, men det er heller ikke peanuts. Så hvem skal betale?

Jeffrey Sachs var i København for at diskutere netop finansieringen af FN’s 17 verdensmål, inklusive målene om grøn omstilling, der ligger deri. Han foreslår, at man blandt andet bør beskatte de rigeste, og at lande skal leve op til kravet om at betale 0,7 procent af BNP i u-landsbistand.

Men Jeffrey Sachs er opmærksom på, at det i den grønne omstilling ikke alene handler om at tilføre penge. Omstillingen vil også komme til at påvirke menneskers liv.

»Generelt er byer mere omstillingsparate, hvad angår omstilling, end folk ude på landet. Folk dér er ofte mere afhængige af deres bil, de har generelt lavere indkomster, og mange af disse områder har produktion af fossile brændstoffer som en helt central del af deres økonomi. Så det er klart, at omstillingen vil føles mere eller mindre livsændrende alt efter, hvem du er. Og derudover er meget fattige mennesker også sårbare,« siger Sachs.

Ja, og vi har jo set i mange lande, at så snart regeringerne rykker ved for eksempel benzinpriser, så er der ballade. Det er for eksempel det, vi så i forbindelse med De Gule Veste i Frankrig. Hvordan bærer vi os ad med den grønne omstilling uden at ramme folk med lave indkomster?

»Jeg kender ikke det definitive svar på det spørgsmål. Men når afgifter for eksempel rammer fattige mennesker, bør vi bruge helt almindelige omfordelingsmekanismer, social støtte, efteruddannelse og andre, normale socialdemokratiske midler til at hjælpe de udsatte,« siger han.

»Hvad angår De Gule Veste, observerer jeg, at Emmanuel Macron blev særligt upopulær på at hæve benzinpriserne, fordi han havde lagt ud med at skære i velfærden, da han blev præsident. Med andre ord: Folk vil vide, om de bliver behandlet fair, om der er gennemsigtighed – giver det mening for mig, og har regeringen en plan?« siger Jeffrey Sachs.

De steder, hvor folk stoler på regeringen, og hvor regeringen forklarer ordentligt, hvorfor de gør, som de gør, går det bedre, mener økonomen.

Og så skal der også noget »hard talk« til, mener han. For nogle af de områder, hvor der bor mange fattige borgere, er også de områder, der er mest skrøbelige, når det kommer til klimaforandringer.

»Det ser vi for eksempel i store dele af USA. Så der bliver også nødt til at være nogen, der taler lidt sandhed her og siger til disse mennesker, at nej, I skal ikke blokere denne omstilling, for det er jer, problemerne kommer til at gå ud over. Det her er virkelighed. Det er ikke for sjov.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er jo ikke dyrere, end vi vælger at sætte prisen.

Helle Bovenius, Ete Forchhammer og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Vær ikke så naiv - Steffen

Ete Forchhammer

Et svært spørgsmål: flytter det ret meget at fortælle "gule veste-typer" at det er dem selv det går ud over?
Et endnu sværere spørgsmål: hvordan få dem selv til at opdage/erkende det?

Vi har meget travlt med at snakke om priser, hvor vi burde snakke om konsekvenser.
Hvad er konsekvensen ved ikke at omstille til bæredygtighed?

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Trond Meiring, Gert Romme og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Torben K L Jensen, markeder er volatile, som man siger. Priser er bare noget, vi bestemmer, ikke en naturlov. Hvad der betyder noget, er handling. Priser er reelt sat for at begrænse og styre, hvilke handlinger der skal foregå - altså overlade det til de besiddende i stedet for igennem demokratiske processer, der vejer indsats op imod besvær og nødvendighed.

Torben K L Jensen

Steffen - de fleste internationale økonomer - indbefattet den der arbejder i IMF og OECD - er enige om at markedet ikke kan klare den omstilling (ingen profit) og opfordrer regeringer til at tage over ved at udskrive statsobligationer for at finansiere det markedet ikke vil.
Såmænd bare det jeg mente kære Steffen.

Jan Fritsbøger

problemet er desværre at jeffrey Sachs fokuserer ensidigt på klima og på økonomi,
han har end ikke indset at problemet er væksten og overforbruget,
han ser opgaven som ; lav lige en beregning på hvad det vil koste at stoppe drivhuseffekten, og så regner han lidt på nogle teoretiske scenarier for en reduktion af drivgasudledningerne og prisen for dem, og det var jo ikke så svært, 1 % herregud,
desværre så glemmer han alt om bæredygtighed og går bare ud fra vi kan give væksten en ekstra tand for at betale klimaoprettelsen,
vi skal slet ikke spørge økonomer, for de vil alle bare finde pengene, og det er jo let i teorien da penge kan skabes i ubegrænset mængde, det kan ægte resurser bare ikke, så når disse snart slippe op har vi nye problemer, igen skabt af vækst og overforbrug.

Naja Abelsen, Flemming Berger, Peter Knap, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Trond Meiring og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Niels østergård

Et lille skud Hopium skader vel ikke på en søndag?

Ole Kresten Finnemann Juhl

Det skal nok gå altsammen. Når de sidste fossile energilagre er tømt, så skal I bare se, hvilken fart omstillingen tager.