Læsetid: 9 min.

Jeremy Grantham tilhører den ene procent, men giver 98 procent af sin formue til klimakampen

Hvis bare regeringerne forstod situationens alvor og handlede derefter, kunne vi bremse klimakatastrofen, for løsningerne findes. Men det går alt for langsomt, og vi kommer til at overskride togradersmålet, siger den 80-årige investeringsstrateg
Milliardæren Jeremy Grantham har valgt at kanalisere sin formue over i kampen for klimaet.

Milliardæren Jeremy Grantham har valgt at kanalisere sin formue over i kampen for klimaet.

Mike McGregor

24. april 2019

Umiddelbart fremstår han som Greta Thunbergs diametrale modsætning. Han er 80 år gammel. Han er økonom af fag, investeringsstrateg og kapitalforvalter af profession. Han har tjent milliarder på at købe og sælge værdipapirer på de rigtige tidspunkter via kapitalforvaltningsfirmaet, han grundlagde for over 40 år siden, Grantham, Mayo, Van Otterloo, GMO. Selskabet med hovedkvarter i Boston menes at jonglere på børserne med over 70 milliarder dollar af klienternes penge.

Høj, slank, i nydeligt mørkt jakkesæt og stramt slips ligner Jeremy Grantham alt andet end den klimastrejkende svenske skolepige. Men han siger det samme som Greta Thunberg.

»Det er afgørende, at forskerne sender et mere realistisk, mere desperat budskab om den globale opvarmning,« skrev han allerede for syv år siden i en kommentar i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvori han opfordrede klimaforskerne til at gå på barrikaderne og protestere mod den manglende handling.

»Lad jer arrestere om nødvendigt,« skrev han. 

Og ligesom Greta har Grantham selv deltaget i demonstrationer mod klimaødelæggelsen.

Nu står han på scenen hos Finans Danmark, den hjemlige finanssektors interesseorganisation, og taler til et fyldt lokale af finans- og erhvervsfolk om de truende klimaændringer. Finans Danmark har etableret et nyt Forum for Bæredygtig Finans, som sammen med KR Foundation har inviteret Grantham.

»Hvis du er klog og ser på de foreliggende data og ikke bliver grebet af panik, så er der noget galt med dig,« siger han.

Præcis som Greta Thunberg, der siger:

»Jeg ønsker ikke, at I bliver fyldt af håb. Jeg vil have, I går i panik. Jeg vil have, I føler den frygt, jeg oplever hver dag, og så vil jeg have, at I handler.«

Fornægtelse og ønsketænkning

Efter et langt liv i hjertet af den spekulative finanskapitalisme nærer Jeremy Grantham ingen falske forhåbninger.

Ved at følge det finansielle markeds op- og nedture – og Grantham er en af de få, der forudså både it-boblens bristen i 2000 og finanskrisen i 2008 – er den britiskfødte finansmand efter eget udsagn blevet ekspert i at spotte fornægtelse og ønsketænkning.

Han kunne se det, da finansfolket op mod år 2000 iagttog aktiekursernes dramatiske himmelflugt og bildte sig selv ind, at det bare ville blive ved.

»De bevægede sig så dybt ind i ønsketænkning, at de var villige til at tro på det mest utrolige nonsens, der blev spyttet ud fra f.eks. Goldman Sachs. Jeg advarede om jammer og elendighed og fik at vide, at jeg bare skulle holde hovedet koldt.«

Han siger, at finanssektoren servicerer en offentlighed, der helst vil have gode nyheder, med beroligende udsagn om, at alt er ok.

»Og når man begynder at sætte sig ind i klimaspørgsmålet, opdager man, at nøjagtig det samme finder sted. Et stykke teater, hvor særinteresser siger, at data er uklare, at det ikke er særlig alvorligt, og hvis bare man venter, bliver man bedre i stand til at håndtere sagen, og man vil ovenikøbet blive rigere af det. Man skal blot satse sine penge på forskning og udvikling, og så om 20 år vil man virkelig have løsninger, osv., osv. – alt andet end handling her og nu.«

Udsagnet om, at vi skal afvente udviklingen af den rette grønne teknologi, kalder han »komplet nonsens«, for teknologien er her allerede.

»Dette handler ikke om, hvad vi er i stand til at gøre. Det handler om, hvad vi vælger at gøre.«

En milliard til den grønne kamp

Jeremy Granthams spirende bekymring for klimaændringer og miljøødelæggelse har gennem de senere år drevet ham til at sætte sig stadig grundigere ind i videnskaben og dokumentationen for krisen.

I dag er han et af de fremtrædende erhvervsfolk på den internationale scene, der taler med størst bogstaver om, at en katastrofe er på vej, og at politikere og erhvervsliv er nødt til at sadle dramatisk om, nu med det samme.

Ifølge eget udsagn er 98 procent af hans personlige formue – omkring en milliard dollar – i dag doneret eller reserveret til klimakampen i form af finansiering af hele fire klimaforskningscentre ved bl.a. London School of Economics og Sheffield University samt løbende støtte til flere miljøorganisationer.

Samtidig bakker Jeremy Grantham økonomisk op bag forsøgene på at få olieselskaber som Exxon og Chevron stillet til regnskab for deres fortielser og misinformation gennem årtier om det klimaproblem, som selskaberne via egen intern forskning har vidst meget mere om end offentligheden og myndighederne.

»Jeg er glad for at kunne sige, at vi giver økonomisk støtte til alle angrebene« på selskaberne, siger Grantham med henvisning til de klimaretssager, der verserer mod en række af de store olieselskaber.

Dokumentationen

I sin forelæsning smider Jeremy Grantham alle klimaforskningens foruroligende grafer og data i hovedet på de danske finans- og erhvervsfolk, herunder grafen der viser, at atmosfærens CO2-koncentration er på det højeste niveau i mange millioner år.

»På blot 70 år har vi tilført atmosfæren lige så meget ekstra CO2 – 120 ppm (parts per million, CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler, red.) som det, der adskilte tidligere istider fra mellemistider. Og vi kommer til at tilføre den yderligere 120 ppm – det har i min personlige garanti for,« siger finansmanden med henvisning til de fortsat stigende CO2-udledninger og trægheden i afviklingen af det fossile energiforbrug.

»Det handler ikke bare om, at beskadigelsen af planetens klima forstærkes, den forstærkes med accelererende hastighed. Det er en temmelig skræmmende tanke.«

Han siger, at det ikke er muligt at finde en anerkendt klimaforsker, der vil bestride, at vi i dag muligvis kan have passeret the point of no return og bevæget os ind i den onde cirkel, hvor opvarmningen og klimaændringerne bliver selvforstærkende.

»Der er intet håb om, at vi kan holde opvarmningen på 1,5 grader. Jeg vil sige, at der heller ikke er noget håb om, at vi kan begrænse den til to grader.«

Trækker man forskerne til side og spørger dem, vil de næsten alle sige, at vi reelt er på vej mod tre gaders opvarmning og dermed mod en proces, hvor havenes stigning vil fortsætte de næste 1.000 år, siger Grantham.

»Sidste gang vi havde så meget CO2 i atmosfæren, var havenes vandstand 200 fod (godt 60 meter, red.) højere.« 

»Med de nuværende temperaturer vil Grønland smelte. Grønland er ved at smelte og med accelererende fart,« siger han og tilføjer, at antallet af gletsjere i de amerikanske nationalparker er skrumpet fra 160 til 28.

»Grønland er ved at smelte og med accelererende fart,« konstaterer Jeremy Grantham og bemærker, at sidst vi havde så meget CO2 i atmosfæren, var havenes vandstand godt 60 meter højere.

Josh Haner

Løsningerne findes

Sådan fortsætter den fremtrædende finansmand sin klimavidenskabelige tour de force med grafer, tabeller og billeder hos Finans Danmark.

På et tidspunkt skifter han spor og siger, at de grønne teknologiske løsninger, der skal til, allerede eksisterer.

Som kombineret investor og aktivist er Grantham i den særlige situation at være i nærkontakt med både teknologerne og miljøfolket, og han har registreret, at teknologerne ikke har megen viden om, hvor alvorligt det faktisk står til med miljøet, mens miljøfolket ikke ved, hvad teknologien reelt har at tilbyde.

»Den gode nyhed er, at teknologien er dramatisk meget bedre end mine miljøvenner – som ikke overraskende er en bekymret flok – har forstået.«

Med nye grafer dokumenterer han, hvordan priserne på sol og vind er faldet dramatisk og i dag kan udkonkurrere både kul- og atomkraftværker. Selv hvis man fik foræret et atomkraftværk kvit og frit, ville bare dets driftsomkostninger være højere end de samlede anlægs- og driftsomkostninger ved moderne sol- og vindkraftanlæg, siger Jeremy Grantham.

Han fortæller, hvordan det syder af aktivitet og opfindsomhed i de innovative miljøer, hvor nye grønne løsninger udvikles og testes. Hos hans selskab, GMO, er fire medarbejdere helliget arbejdet med at afsøge landskabet for projekter og upstart-virksomheder med grøn teknologi, som GMO kan investere i.

20 procent af GMO’s investeringer går til grønne projekter, f.eks. investeringer i et firma, der til elbiler udvikler nye lithium-ion-batterier med den halve vægt, det halve volumen og den halve pris af hidtidige batterier. Siden 2010 er prisen på batterier som dem, der sidder i en Tesla-elbil, faldet med 85 procent, og den vil falde meget mere, forsikrer Grantham.

»Jeg håber, det vil give et betydeligt afkast til os. Der er jo noget vidunderligt i, at man således bevæger sig fremad og samtidig tjener en formue, hvormed man kan finansiere andre grønne projekter.«

Hans selskab er tidligt ude med at investere i helt nye pionerprojekter, mens mere traditionelle venturekapitalister er mere tilbageholdne, så længe økonomien er usikker.

Derfor taler Jeremy Grantham for en skat på CO2 – f.eks. 50 dollar pr. ton CO2 med en årlig stigning på fem-ti dollar, »indtil klimaproblemet er løst«, som han siger.

»Det øjeblik, en CO2-afgift er på plads, vil venturekapitalisterne springe på vognen og sende milliarder af dollar ind i grønne projekter,« fordi deres rentabilitet er sikret.

Jeremy Grantham er ikke et øjeblik i tvivl om, at sol, vind og grønne løsninger ud fra ren og skær kapitalistisk logik vil fortrænge den fossile energi.

Problemet er, at det slet ikke går hurtigt nok i forhold til den globale opvarmning.

»Selv med alle disse ting vil fossile brændsler i 2050 stadig dække halvdelen af vores samlede energiforbrug. Det er ret grimt at tænke på. Den eneste måde vi kan komme på forkant, er via en – usandsynlig – massiv handlekraft fra regeringer. Det handler om den største industrielle omstilling siden selve den industrielle revolution.«

»Jeg er fuldstændig overbevist om, at det vil ske. Det eneste problem er tiden, det vil tage at nå dertil, og de skader, der vil opstå undervejs. Vi vil se mange arter forsvinde, vi vil se havet stige og oversvømmelserne blive værre. Spørgsmålet er: Hvor meget værre? Det er værd at kæmpe for. Der er meget, vi skal beskytte, og vi er nødt til at gøre det, og vi er nødt til at motivere alle til at lægge pres på regeringerne.«

Her taler Jeremy Grantham igen som Greta Thunberg. Men hvad har han at sige om den kapitalisme, som han er del af og er blevet milliardær i kraft af, men hvis profitmotiv også er central drivkraft bag den hidtil kendte, klima- og miljønedbrydende vækst?

Det kapitalistiske bæst

»Det er nødvendigt at kontrollere kapitalismen,« fastslår han.

»Milton Friedman gjorde kapitalismens budskab temmelig klart: ’Virksomhedernes sociale ansvar er at maksimere profitten’. Hvis man sagde det om en person – ’en persons sociale ansvar er at tænke på sig selv’ – så ville det svare til definitionen på en sociopat. Vi har givet virksomhederne status som og behandler dem i retssalene som personer, samtidig med at vi beskriver deres virke som sociopatisk. Og det er det. Regn ikke med, at nogen virksomhed vil være ægte altruistisk. Den kan have en særlig interesse i at fremstå som altruistisk, fordi det kan rumme en forretningsmæssig fordel. Den gør det ikke frivilligt, og alene fordi det er det rette at gøre.«

»Den typiske udvikling for virksomheder, i takt med at de vinder større magt, er at udnytte denne magt til lobbyvirksomhed, til at påvirke parlamenter og regeringer, og de er rigtig gode til det. Hvis de har held med det, gør denne magt dem endnu mere profitable og magtfulde og dermed i stand til at lave endnu mere lobbyvirksomhed, og sådan fortsætter det, indtil samfundet beslutter, at det har fået nok og sætter en stopper for det.«

Så langt går Jeremy Grantham i denne forsamling af finansfolk og erhvervsledere.

I andre fora går han lidt længere. I sit store essay The Race of Our Lives Revisited fastslår han, at »kapitalisme og mainstreamøkonomi simpelthen ikke kan håndtere disse problemer«, og i et nyligt interview med finansmediet Citywire siger han med henvisning til tidens stærke fokus på at maksimere kortsigtet profit: »Jeg ser meget skeptisk på kapitalismen anno 2019. Vi har nået et lavpunkt.«

»Grundlæggende er det kapitalistiske bæst ude af kontrol, og det viser ingen ansvarlighed over for det samfund, det lever i.«

Jeremy Grantham mener, at denne undergravende adfærd er del af årsagen til, at USA og Europa i fremtiden vil se de økonomiske vækstrater falde til én pct. eller mindre.

Adspurgt af Citywire, hvordan dette syn på kapitalismen harmonerer med, at han selv har tjent milliarder på finansmarkedet, påpeger han, at han giver 98 pct. af sin rigdom til kampen mod klimaændringer.

»Det tænker jeg er et forsonende træk ved et ellers potentielt pinagtigt spørgsmål,« siger den 80-årige investeringsstrateg.

En forelæsning af Jeremy Grantham, der fandt sted for nyligt, og som i indhold er tæt på forelæsningen hos Finans Danmark, kan ses her.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Fredsted
  • Svend Erik Sokkelund
  • Niels Vest-Hansen
  • Karen Grue
  • Erik Feenstra
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels Møller Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Jakob Trägårdh
  • Torben Ethelfeld
  • Henrik Rasmussen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Gert Romme
  • Britta Hansen
  • Hilbert Larsen
  • Toke Kåre Wagener
  • Jørn Andersen
  • Erik Karlsen
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Cristina Nielsen
  • Poul Erik Riis
  • Niels-Simon Larsen
John Fredsted, Svend Erik Sokkelund, Niels Vest-Hansen, Karen Grue, Erik Feenstra, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Møller Jensen, Torben K L Jensen, Jakob Trägårdh, Torben Ethelfeld, Henrik Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Gert Romme, Britta Hansen, Hilbert Larsen, Toke Kåre Wagener, Jørn Andersen, Erik Karlsen, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Cristina Nielsen, Poul Erik Riis og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

At gå i panik har den uheldige bivirkning, at man mister tænkeevnen. Jeg foreslår i stedet, at vi holder hovedet koldt og hjertet varmt - hvilket tilsyneladende også både Jeremy Grantham og Greta Thunberg gør. Det vil i det mindste give os en chance.

Svend Erik Sokkelund, Karen Grue, Bjarne Bisgaard Jensen, Kenneth Krabat, Niels Møller Jensen, Hanne Ribens, Gert Romme, Hilbert Larsen, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Det ville være skønt, om milliardærernes con amore-projekter i mindre grad var fodboldklubber, spektakulære højhuse, selvkørende biler, rumrejser og hvad ved jeg, og i større omfang klimaprojekter. Det kræver en mentalitetsændring – så hurtigt som muligt.

Selvfølgelig skal vi også holde op med at producere milliardærer – eller i hvert fald producere færre af dem - men hvis rigmænd og rigkvinder vil bevise deres berettigelse for samfundet, skal de kaste sig ind i klimakampen.

Milliardærerne tror, at de er selvskabte – self-made – men de er i virkeligheden samfundsskabte.

Måske er Jeremy Grantham en fanden, der er gået i kloster, men han er velkommen i klimakampen.

Der var en indflydelsesrig filosof, der hed Jeremy Bentham, død 1832, utilitarist. Kapitalismens forsvarsskrifter hævder, at kapitalismen gør nytte. Vis det, kapitalister og neoliberalister. Skift Bentham ud med Grantham.

Carsten Wienholtz, ingemaje lange, Jens Bryndum, Karen Grue, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Møller Jensen, Arne Albatros Olsen, Søs Jensen, Kurt Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Hilbert Larsen, Torben K L Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Systemet er ét stort freakshow designet til at nedbryde verden for 00,01%'s bedste. De bibeholder magt ved at destruere. Du kan ikke redde os fra klimakatastrofen og samtidig have ulighed som nu, det hænger fuldstændig sammen.

Vil man vide hvorfor massemedierne er én stor joke inkl. Information og hele banden. Så søg på "Nikola Tesla", den største visionær og videnskabsmand i historien. Slettet fra skolebøgerne og aldrig omtalt i medierne.

Han kunne for 100 år siden gøre jorden til et magnetfelt og give alle gratis strøm. En serbisk vandrehistorie tænker du? Søg på det, du har formentlig en computer i lommen.

Der har været frøer og insekter i 400 millioner år og Homo Sapiens i 200.000 år. Vi er en lille brik i evolutionen og jordens udvikling, men mennesket har det med at sætte sig selv og arten i centrum og udtrykke jorden går under, selvom den har det glimrende.

Lillian Larsen

Grantham tilhører den éne procent.
En formue på omkring en milliard dollar. Hvordan hænger det sammen? Hvor stor en formue har de der tilhører den éne procent?
Men det er fint at han kæmper for klimaet.

For god en historie til at være sand? Eller er det faktisk sådan nu, at der er penge at spare eller tjene, hvis det lyder pænere, på klimaomstillings forretninger. Jamen det er ikke panik, men "rettidig omhu"!

Poul Erik Riis

Lillian Larsen:
Ifølge Piketty ejede den rigeste procent en tredjedel af formuerne i 2010. De samlede private formuer var ca. fire gange BNP = ca. 60 billioner dollars. Den rigeste procent ejede altså kun ca. 20 billioner dollars. USA’s befolkning er omkring 328 millioner. Hvis en procent = ca. 2,5 millioner voksne skulle dele 20 billioner dollars, ville der kun være 8 millioner dollars til hver, måske noget mere i dag. Grantham med en milliard dollars tilhører altså den rigeste promille af amerikanere, formentlig også den rigeste tiendedel af en promille = ca. 25000 personer.

Piketty, “Capital in the Twenty-First Century”, Belknap Press, 2014, grafer s. 154 og 348.

Peter Høivang

Bill Gates er også vågnet op og begyndt at bruge nogle af sine penge på co2 neutral energi.

Han har oprettet firmaet terrapower og har lovet den Amerikanske kongres at skaffe 2 mia. dollar til yderligere forskning i og udvikling af den energikilde, som han ved hjælp af forskere og rådgivere, har valgt som den mest realistiske at udbygge massivt.

Atomkraft!

https://www.google.com/amp/s/www.washingtonpost.com/amphtml/national/hea...

John Fredsted

Det er utvivlsomt prisværdigt, at Grantham donerer så stor en del af sin formue, også selvom denne formue er skabt på et for planeten givetvis skadeligt grundlag. Det er et "forsonende træk" for nu at bruge hans egen formulering. Ligeledes positivt er det, at han anser den udbredte holdning om at løbe an på fremtidig grøn teknologi som værende "komplet nonsense". Og endelig er det positivt, at han mener, at det er nødvendigt at "kontrollere kapitalismen".

Men i hans analyse, i hvert fald som beskrevet i artiklen, mangler jeg følgende to ting:
1.) Er der nogen materielle flaskehalse, der kan bremse omstillingen til grøn energi? For eksempel for de lithium-ion batterier, der omtales. Jeg ved det ikke. Ved han det?
2.) Forestiller Grantham sig, at vi kan arbejde os ud af suppedasen alene via teknologi (hvis bare der smides nok penge i det)? Eller er han opmærksom på, at det sideløbende vil kræve en mental modning af det moderne menneske, ikke mindst hvad angår det at turde aktivt vælge nogle muligheder i livet fra? Personligt mener jeg ikke, at teknologi alene, hverken nutidig eller nogen fremtidig, vil redde os. Jeg har skrevet mere om det her: Når man ønsker ikke at gå glip af noget, skulle nogen være interesseret.

@John Fredsted. Grænser for Væksts grand old man, Dennis Meadows er enig med dig. Han opstiller følgende ligning for samlet co2 udslip, hvor de første 2 faktorer er sociale og de sidste 2 er teknologiske. Han bemærker, at uden at ændre de sociale faktorer, nytter ændring af de teknologiske ikke meget.
Samlet CO2 udslip = Antal personer på jorden x antal kapitalenheder pr person x gns energiforbrug pr. kapitalenhed x andel af dette energiforbrug, der kommer fra fossile energikilder.
- kapitalenheder er her fysisk kapital som biler, køleskabe, mobiltelefoner etc. etc..
(for uddybning søg evt. "Dennis Meadows" CO2 formula)

Poul Erik Riis

Rettelse: Min seneste kommentar forudsætter, at Grantham er amerikaner. Ifølge Wikipedia er han brite, men han tilhører alligevel en lille bitte økonomisk elite.