Læsetid: 3 min.

Joe Bidens kandidatur til præsidentposten trues af #MeToo-beskyldninger

Kort før den tidligere vicepræsident angiveligt planlagde at erklære sit kandidatur til præsidentvalget i 2020, er en håndfuld kvinder stået frem med beretninger om, at han har krænket deres intimsfære med skuldermassage og kys på hoved og nakke
Kort før den tidligere vicepræsident angiveligt planlagde at erklære sit kandidatur til præsidentvalget i 2020, er en håndfuld kvinder stået frem med beretninger om, at han har krænket deres intimsfære med skuldermassage og kys på hoved og nakke

Jim Lo Scalzo

4. april 2019

Ældre amerikanere ryster på hovedet. Hvordan kan det være kommet så vidt, at den kendte hengivne krammer Joe Biden tilsyneladende er fanget i #MeToo-bevægelsens net? Og det nogle få dage inden hans angivelige plan om at erklære sit kandidatur til Det Hvide Hus …

Joe Bidens politiske mareridt tog sin begyndelse forrige weekend, da den kvindelige demokratiske politiker i Nevada Lucy Flores i en artikel i The New York Magazine beskrev en skuldermassage og et kys i nakken, den tidligere vicepræsident havde givet hende forud for et vælgermøde uden først at spørge om lov.

Flores skriver, at selv om Biden ikke gjorde noget kriminelt, havde episoden været »ubehagelig«.

»Jeg opfordrer ham til at ændre sin opførsel. Han bør anerkende, at det er forkert.«

Nogle dage senere stod en anden kvinde frem med en lignende historie. Amy Lappos fortalte på en facebookside, at Joe Biden under et fundraisingarrangement i 2009 i Connecticut havde grebet hende om halsen og trukket hende tæt til sig for at give et »næsekys«.

»Jeg troede, han ville kysse mig på munden. Der er en grænse, man ikke må overskride. Det handler om anstændighed og respekt. Selv en bedstefar må ikke krydse den grænse. Det handler hverken om kultur eller kærlighed. Det er sexisme og misogyni,« skriver Lappos.

Folk, der har kendt Biden gennem hans 50 år lange politiske karriere, forstår ikke, hvad al hurlumhejet går ud på. Midaldrende og ældre kvindelige politikere fortæller historier om Bidens store empati for andre mennesker, som kommer til udtryk i skuldermassage, bjørnekram, kys i nakken og nulren med næserne.

Tidligere senator Jean Carnahan overtog sin mands plads i Senatet, efter at han døde i et flystyrt. Biden havde selv mistet sin hustru for mange år tilbage og stod dengang alene med små børn.

»Det var hans empati og daglige opmuntringer, der gav mig styrke til klare mig igennem den periode. Ingen anden kollega gav mig så megen opmærksomhed. Og ja, en gang imellem klappede han mig på skulderen og gav mig et kys på hovedet. Han har et dybtsiddende behov for at dele smerte, sorg og glæde med andre og bruger sin krop til at udtrykke de følelser,« skriver Carnahan på Twitter.

Nancy Pelosi griber ind

Selv New York Times’ klummeskriver Michelle Goldberg, feminist og tilhænger af #MeToo-bevægelsen, måtte tirsdag indrømme, at hun er lidt perpleks over ståhejet om Bidens forhold til kvinder.

»I mit liv har jeg også modtaget mange uønskede skuldermassager. I lang tid gik jeg ud fra, der ikke var noget galt ved det, selv om jeg nok for sammen. Så jeg har været glad for, at kvinder er stået frem og har fortalt, hvor ubehageligt det kan være,« skriver Goldberg.

Men hun tilføjer samtidig:

»Men hvis det dengang ikke var indlysende for mig, at mænd bar skylden for disse akavede episoder, var det måske heller ikke indlysende for dem. Så jeg mener ikke, at Bidens onkelagtige begramsning er en historie, der kan rubriceres under #MeToo-bevægelsen.«

Joe Biden afviser at have opført sig »upassende«, men lover »at lytte respektfuldt til indvendingerne«.

Den måske største moralske autoritet i Det Demokratiske Parti, Nancy Pelosi, forkvinde for Repræsentanternes Hus og jævnaldrende med Biden, både forsvarede og kritiserede ham tirsdag over for Politico.

»Det er ikke en undskyldning at sige: Jeg er ked af, at jeg krænkede dig. Han bør sige: Jeg er ked af, at jeg trængte ind i det personlige rum. Men jeg mener ikke, Bidens opførsel diskvalificerer ham (fra at stille op til præsidentvalget, red.). Han må bare forstå, at i den verden vi lever i, er folks private rum vigtigt for dem, og hvad der er afgørende er ikke hans hensigt, men hvordan de oplever det,« sagde Pelosi.

Anklagerne mod højesteretsdommer Brett Kavanaugh blotlægger, at kulturkampen også splitter den amerikanske befolkning i forhold til #MeToo-bevægelsen
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mihail Larsen

Der var en grund til ...

at USA fra starten i overvældende grad blev befolket af stivnakkede, egoistiske og fundamentalistiske personer fra England - puritanerne.

De opførte sig som vore dages islamister - lige så postulatoriske, selvretfærdige og dømmesyge.

Det er derfor ikke så underligt, at Vestens selvdestruktion (som Lykkeberg har skrevet en fascinerende, konkret bog om) udgår fra netop de lande, der lod deres politiske kultur forme af puritanismen.

Den amerikanske uafhængighedserklæring passer ikke ind i dette mørke tunnelsyn af bigoteri, religiøst hykleri og grådighed. Men den var jo også skrevet i den franske oplysnings ånd. Altså universalpragmatisk. Dens forfattere er tydeligvis reflekterede idealister; ikke bornerte kræmmere.

Søren Kristensen, Michael Waterstradt, Martin Rønnow Klarlund og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Nu er der vist ingen tvivl om, at ðen lidt ældre Bernie Sanders vinder, hvis den Demokratiske ledelse ikke spænder ben for ham igen.

Mihail Larsen

Ja .....

Nu begynder Informations korrekte meningsdannere igen. Sidste gang gik det galt. Vi fik Trump i stedet for Clinton.

Men pyt. Vi forsøger igen. Fire år mere med den mere medietrænede Trump ligger uden for Sanders-tilhængernes forestillingsevne.

Det kan den amerikanske under- og middelklasse ikke bruge til så meget.

Men pyt! Vi prøver lykken en gang til. På andres bekostning (uden at have analyseret deres konkrete virkelighed).

Mihail Larsen

Vesten mod Vesten

Hold øje med, hvad der sker.

Mere og mere politik bestemmes af mavefornemmelser. Af følelser. Af subjektive præferencer.

Ikke af venstrefløjens stærkeste kort: den kritiske erkendelse.

Kritisk erkendelse kræver saglig indsigt, veldokumenterede kilder og skepsis. Alt sammen noget #MeToo-bevægelsen har et afslappet forhold til. Til gengæld er bevægelsen straks parate til at forfølge alle individuelle påstande om enhver tænkelig ‘krænkelse’.

Den store, vestlige kulturhistorie bliver angrebet af bornerte, selvretfærdige, rethaveriske og intolerante kultur-kommissærer.

En sådan kultur forvitrer.

P.G. Olsen, ulrik mortensen, Martin Rønnow Klarlund og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

@ Mihail: skal din analyse fra May Flowers indvandrere til Trumps medievanthed, forstås på den måde , at kun en medie trænet "messias" fra demokraterne, kan frelse den amerikanske under- og middelklassen fra meToo, eller er amerikanerne fortabt :-)

Nu kan det jo kun være mig, Mihail Larsen taler om. Jeg er meget enig i betragtningen om de fundamentalistiske kristne, der flyttede til Nordamerika og grundlagde en af et religiøst samfund, som stadig præger landet i dag.
Men at Sanders kan vinde næste gang kan dog ikke udelukkes.
Selvfølgelig kan jeg tage fejl. (Ukorrekt som jeg er).

Kapitalisme mod hvad?
Subjekt mod objekt
udtryk mod indhold
mavefornemmelse mod analyse
krænket mod tolerance
jeg mod andre
jeg, jeg ,jeg

Leif Jacobsen

Det er nok et mindre problem, end følgende historie i the Hill’s artikel, “Joe Biden's 2020 Ukrainian nightmare: A closed probe is revived”, offentliggjort den 1. april.

Et år efter at have forladt embedet, kunne Joe Biden ikke modstå fristelsen den 23. januar 2018, at prale med overfor et publikum af udenrigspolitiske specialister om tiden som vicepræsident, at han tvang Ukraine til at fyre sin top anklager.

Med rullende video-kameraer, beskrev Biden, hvordan han truede den ukrainske præsident Petro Poroshenko i marts 2016 med, at Obama-administrationen ville tilbageholde 1 milliard dollars i amerikanske lånegarantier, og dermed sende den tidligere sovjetrepublik mod insolvens, hvis ikke statsanklageren Viktor Shokin straks blev fyret.

"Jeg sagde," Du får ikke milliarden. "Jeg forlade stedet her, jeg tror, det var omkring seks timer. Jeg kiggede på dem og sagde: "Jeg tager afsted om seks timer. Hvis anklageren ikke er fyret, får du ikke pengene, '' huskede Biden at have fortalt Poroshenko.

"Vel, den søn af en luder, han blev fyret. Og de indsatte en person, der var pålidelig på det tidspunkt, "fortalte Biden Council on Foreign Relation-arrangementet og insisterede på, at præsident Obama var vidende om truslen.

Interviews med et halvt dusin ukrainske embedsmænd bekræfter Biden’s beskrivelse, selvom de hævder, at der var anvendt pres over flere måneder i slutningen af ​​2015 og i begyndelsen af ​​2016, ikke kun seks timer på en dramatisk dag. Uanset hvad der er tilfældet, var Poroshenko og Ukraines parlament forpligtet til at afslutte Shokin’s embedsperiode som anklager. Shokin stod over for en voldsom kritik i Ukraine og blandt nogle amerikanske embedsmænd for ikke at frembringe nok korruption-retsforfølgelser, da han blev fyret.

Nu viser det sig, at anklageren blev fyret, fordi han ledte en omfattende korruptionsundersøgelse af naturgasfirmaet Burisma Holdings, der ansatte Biden’s yngre søn, Hunter, som bestyrelsesmedlem.

Læs hele historien her:

https://thehill.com/opinion/white-house/436816-joe-bidens-2020-ukrainian...

Anina Weber, Jan Jensen, Per Torbensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Stakkels Joe Biden, som bare vil opmuntre folk med knus og omsorg, og så bliver folk bare utilpasse...Og stakkels Michelle Goldberg, som på NYT er sat i verden for at tale godt om demokraternes og etablissementets måske kommende præsidentkandidat.

Det kan blive alle gode gange tre for Joe Biden!

Biden stillede op til 1988 og ville være lidt orginal, så han kopierede en af Neil Kinnocks taler...og så lige Kinnocks. Biden blev taget i det, og droppede ud inden det hele rigtigt startede.

Biden var også kandidat i 2008. I den første styrkeprøve - Iowa Causus, kom han efter vinderen Obama. Han tabte også til Edwards........og til Hillary ´og Bill Richardson. Dvs. Biden tog en 5. plads med lige under 1 % af vælgerne. Han meldte sig igen ud af ræset.

Som politiker deler Biden alle Hillarys værste karaktertræk, oveni har han ikke så få af sine egne.

Bidens store problem for 2020 er, at han kan få Trump til at tage sig godt ud.........

Det er efterhånden ved at blive en tendens at ikke-anmeldte beskyldninger om overgreb flyver rundt så snart en person vil være præsident eller står til at vinde en oscar eller en grammy. Pudsigt?

Søren Kristensen

Jeg har engang fået skuldermassage, det var dejligt. Men kys på hovedet, altså oven I hovedet? I så fald kan jeg ikke huske det.