Læsetid: 4 min.

Det konservative parti har forvandlet Brexit til en sæbeopera

At der blot ti dage før en deadline, der vil påvirke hele Europas fremtid, ikke er overblik over, hvem der vil hvad i det britiske parlament, virker som et udslag af utilgivelig stædighed fra Theresa May og det konservative parti
3. april 2019

LONDON – Efter endnu en dag uden fremskridt i Brexit-føljetonen blev det mandag aften for meget for en af det konservative partis mest respekterede kræfter. Den pragmatiske, midtsøgende remainer, Nick Boles, der havde stillet et af fire netop nedstemte forslag til parlamentet, bad om ordet kort efter afstemningsresultatet. Her erklærede han med dirrende stemme:

»Jeg har fejlet i mit forsøg på at skabe enhed i parlamentet, fordi mit eget parti ikke ønsker et kompromis. Jeg kan derfor ikke længere sidde i den konservative gruppe.«

Han rejste sig fra sit sæde og forlod salen, mens en konservativ partikammerat udbrød:

»Oh Nick, please don’t go. Come back,« mens der var jubel på Labour-siden af salen.

Det var som taget ud af en sæbeopera, hele dette absurde forløb er en sæbeopera med evige forviklinger, drama og følelser og tilsyneladende ingen mulige konklusioner.

Nick Boles har dog en vigtig pointe. Når historiebøgerne skal skrives, vil de pege på Theresa Mays uvilje mod at søge kompromis. Mandagens indikative afstemninger burde have været holdt for et år siden.

At der blot ti dage før en deadline, der vil påvirke hele Europas fremtid, ikke er overblik over, hvem der vil hvad, virker som et udslag af utilgivelig stædighed.

May insisterede i 2017 på at udskrive parlamentsvalg i utide for at få et folkeligt mandat til sit Brexit. Det fik hun ikke. I stedet mistede hun flertallet i parlamentet. Men som strudsen med hovedet i busken har hun forsat sit eget show, mens støtterne er faldet fra en efter en.

Nu er den interne krig hos de konservative spidset så meget til, at der reelt er et Brexit-parti i partiet, og fra morgenstunden tirsdag sad premierminister Theresa Mays regeringstop til et kabinetsmøde, der blev kaldt det vigtigste i mands minde.

Svære og skæbnesvangre valg om Storbritanniens fremtid skal træffes de næste dage midt i en atmosfære af gensidig mistro, ja, ligefrem afsky.

Rygter om interne kupforsøg og udsigt til krav om parlamentsvalg cirkulerede i Westminsters gange tirsdagen igennem. Kabinetsministrene, der deltog i mødet, fik inddraget deres mobiltelefoner – Premierministeren ved godt, at hun ikke engang kan regne med sit eget kabinets loyalitet.

Tirsdag aften meddelte Theresa May så, at hun vil søge EU-lederne om en ny kort udskydelse af udtrædelsesdatoen, så hun sammen med Labour-leder Jeremy Corbyn kan fremsætte en ny plan for parlamentet.

Også dén slags samarbejde på tværs af fløjene burde være begyndt for et år siden.

’The show must go on’

At kalde de politiske tilstande i Storbritannien for kaotiske er vist en underdrivelse. Men om ikke andet er underholdningsværdien høj.

Alverdens nyhedsstationer stiller døgnet rundt skarpt på det britiske parlament, og i dagens anledning var et gigantisk banner klistret op uden på stilladset ved Big Ben med teksten: »Whatever you decide let the people get to vote«. Et stunt fra arrangørerne bag den store People’s Vote-kampagne, der har rundet seks millioner underskrifter.

Inde i selve Underhuset var der bare bryster og baller, da klimaaktivister prøvede at drage verdens opmærksomhed mod klimasagen i stedet for Brexit-føljetonen. Det er dog svært lige nu. Som trætte mus i et evighedshjul forsætter parlamentarikerne deres sisyfosarbejde. The show must go on, og det gør det.

Af mandagens fire nedstemte forslag er der to, man skal bide mærke i: Forslaget om Peoples Vote, at sende parlamentets beslutning til en ny folkeafstemning, tabte med sølle tolv stemmer. Forslaget om at Storbritannien skal forblive i toldunionen ligegyldigt hvad, blev stemt ned med blot tre stemmer.

Vi er altså ikke langt fra et parlamentsflertal uden om regeringen. En ny runde indikative afstemninger er planlagt til mandag, men det er langt fra givet, at parlamentarikerne får en tredje chance for at finde hinanden.

Det umage pars redningsplan

Som et tredje alternativ har to prominente politikere fra hvert deres parti, Labours Yvette Cooper med en fortid i Gordon Browns kabinet og det konservative partis Oliver Letwin dannet et umage makkerpar. Letwin har været med helt tilbage til Thatcher-dagene, og at han skulle blive en Brexit-partirebel, stod bestemt ikke skrevet i kortene. Men sådan er det blevet.

Cooper og Letwin præsenterede tirsdag et parlamentsforslag, der skal sikre, at premierminister May tvinges til at søge om yderligere forlængelse af briternes udtrædelsesdag fra den nuværende 12. april.

»Vi er endt i en farlig situation, hvor risikoen for, at vi forlader EU uden en aftale om ti dage, hele tiden vokser,« sagde Yvette Cooper.

Planen er at haste behandlingen gennem Underhuset onsdag, for så at få Overhuset til at godkende det. De har travlt, skal forslaget gennemføres, skal det ske denne uge. Oliver Letwin anerkender, at det er op ad bakke.

»Det her er et sidste øjebliks redningsforsøg. Vi ved, det er svært, men det er forsøget værd.«

I sig selv kan denne plan ikke løse andet end at forhindre no deal lige nu, og det er sigende for den voksende desperation blandt dem, der frygter et hårdt Brexit, at det nu mest drejer sig om brandslukning – vel at mærke, mens andre politikere gør alt, hvad de kan for at hælde benzin på bålet.

For der er også vind i sejlene hos de brexiteers, der hele tiden har kalkuleret med, at sammenbrud i forhandlingerne og mangel på evne/ønske om at søge et kompromis på tværs af salen, vil føre til no deal-Brexit.

Deres fornemmelse af en forestående sejr for no deal blev bekræftet fra Bruxelles, Guy Verhofstadt, EU-Parlamentets Brexit-koordinator tweetede: »Et hårdt Brexit bliver nu næsten umuligt at undgå.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Niels Duus Nielsen
  • Gert Romme
  • Runa Lystlund
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Espen Bøgh, Niels Duus Nielsen, Gert Romme, Runa Lystlund, Torben K L Jensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Glæder mig til dine kommentar til meldingen om Teresa May´s nye "U-turn" eller nærmere en revolution af den britiske parlamentarisme.

Runa Lystlund

Det er dog ufatteligt, hvor uprofessionelle og ansvarsløse britiske politikere har vist sig at være vedrørende Brexit. De er trods alt demokratisk valgt for at varetage ansvaret for Storbritannien. Der har ikke været samarbejde partierne imellem før nu i sidste sekund. Ufatteligt.

Det gik heller ikke så godt med deres ledelse i Mellemøsten efter 1. Verdenskrig og frem, med deres uheldige opdeling af Mellemøstens kludetæpper af diverse etniske grupper. Resultatet ser vi den dag i dag.

Landets top har været så priviligeret, indavlet og verdensfjern i århundreder, at repræsentanter herfra ganske enkelt ikke kan få øje på, hvad der er bedst for landet og ikke bare for dem selv.

Runa Lystlund

"Tirsdag aften meddelte Theresa May så, at hun vil søge EU-lederne om en ny kort udskydelse af udtrædelsesdatoen, så hun sammen med Labour-leder Jeremy Corbyn kan fremsætte en ny plan for parlamentet."

Hvorfor i alverden har hun ikke søgt samarbejdet før. Hun er ikke bare dumstædig. Hun virker desideret uegnet som leder og resten af parlamentet optræder som umodne, trodsige kostskoledrenge/piger og en mobbende flok tåber. Tænk at denne nation har regeret over store dele af verden.

Torben Lindegaard

@Runa Lystlund

Problemet er briternes parlamentariske system med flertalsvalg i enkeltmandskredse.

Lederen af Her Majesty's Most Loyal Opposition, ser det som sin fornemmeste opgave at fordærve spillet for lederen af Her Majesty's Government - og det gælder uanset hvem, der måtte sidde på disse poster.
Tanken om at skulle samarbejde med dem på den anden side af gangen er bare ubærlig for begge parter.

Der er ikke udsigt til nogen ændring af det britiske valgsystem - selvom Skotland og Wales anvender propotionalvalg til deres Lokalparlamenter. Nick Clegg fik gennemtrumfet en folkeafstemning om Englands valgsystem i 2011; men ændringsforslaget blev blankt afvist.