Læsetid: 7 min.

Lovpligtige bier i Bayern, sæbeopera i Egypten og to andre udvalgte historier fra verden

Knap to millioner bayrere har med initiativet ’Red bierne’ tvunget deres delstatsregering til markante økologiske forbedringer og skrappere landbrugspolitiske krav
Det bayerske borgerinitiativet ’Red bierne’ kæmpee for at opretholde alle insektarter. Over tre fjerdedele af alle flyvende insekter er forsvundet fra de tyske naturbeskyttelsesområder siden 1989. Det har drastiske konsekvenser for hele økosystemet.

Det bayerske borgerinitiativet ’Red bierne’ kæmpee for at opretholde alle insektarter. Over tre fjerdedele af alle flyvende insekter er forsvundet fra de tyske naturbeskyttelsesområder siden 1989. Det har drastiske konsekvenser for hele økosystemet.

Konrad Wothe

6. april 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Abdel Fattah al-Sisi vil nu også instruere Egyptens sæbeoperaer

I forvejen forsøger Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, at forlænge sin embedsperiode til 2034 gennem ændringer i forfatningen, der efter al sandsynlighed gennemtrumfes senere på måneden, men nu er det kommet frem, at han også mikroforvalter Egyptens filmindustri i forsøget på at give sig selv og hæren et bedre omdømme.

Som tradition samles egypterne hvert år under ramadanen om fjernsynet efter solnedgang for at se årets store film, tv-programmer og -serier, herunder sæbeoperaer, som produceres specifikt til den hellige måned, og i år har den egyptiske hær med instrukser fra præsident al-Sisi angiveligt indført strengere kontrol med, hvad der må produceres og sendes i fjernsynet.

Egyptiske filminstruktører og skuespillere siger, at præsidentens mænd dikterer manuskripter, styrer lønudbetalinger og nu forsøger at kontrollere de største produktionsselskaber.

Ifølge The New York Times har filminstruktørerne fået besked på, at deres produktioner skal følge godkendte temaer, der blandt andet skal hylde hæren, politiet og dæmonisere oppositionen og især Det Muslimske Broderskab, hvis præsident Mohamed Morsi blev kuppet i 2013 af netop al-Sisi.

»For al-Sisi handler det ikke kun om politik eller magt,« siger forfatter og tidligere diplomat Ezzedine Choukri Fishere til New York Times.

»Al-Sisi ønsker at genopdrage den egyptiske offentlighed.«

Egyptens filmindustri blev før i tiden betragtet som den arabiske verdens ledestjerne. Det var her, de fleste filminstruktører og skuespillere ønskede at slå igennem. Selv under den tidligere præsident Hosni Mubarak var Egyptens kultur -og filmscene stadig den mest respekterede i Mellemøsten.

Med al-Sisis seneste stramning af forholdene i filmindustrien har det egyptiske regime nået en ny milepæl i forsøget på at dominere det offentlige rum.

  • Borgerinitiativet ’Red bierne’ bliver til lov i Bayern

»Det er en milepæl for naturbeskyttelsen og en stjernestund for det direkte demokrati i Bayern.«

Så euforisk var reaktionen fra De Grønnes leder i Bayern, Ludwig Hartmann, da den CSU-ledede delstatsregering onsdag meddelte, at den bøjer sig for borgerinitiativet ’Red bierne’, som trods navnet stiler mod at opretholde alle insektarter.

’Red bierne’ har allerede samlet over 1,8 millioner underskrifter blandt Bayerns ca. 13 mio. indbyggere, og derfor vælger den bayerske regering ikke at afholde den ellers foreskrevne afstemning.

»I stedet overtager vi ordlyden i initiativets krav én til én,« udtalte Bayerns CSU-ministerpræsident Markus Söder overraskende i onsdags.

Bag denne beslutning ligger en lang landbrugs- og miljøpolitisk kamp. I denne strid har de økologiske forkæmpere bl.a. fået stærk medvind af langtidsstudier, der påviser, at over tre fjerdedele af alle flyvende insekter er forsvundet fra de tyske naturbeskyttelsesområder siden 1989. Det har drastiske konsekvenser for hele økosystemet.

For at opretholde mangfoldigheden af insekter kræver initiativet en betydelig reduktion af sprøjtegifte. Langs de bayerske åer skal engarealerne udvides, og mindst ti procent af alle engarealer skal omdannes til blomsterenge. Et centralt krav er desuden, at andelen af økologisk landbrug skal stige fra knap 10 procent af landbrugsarealet i dag til minimum 30 procent i 2030. Samtidig skal miljøbeskyttelse være en obligatorisk del af alle uddannelser inden for landbrug og skovdrift.

I debatten om ’Red bierne’ har landmandsforbundet Bayerischer Bauernverband følt sig udsat for en usaglig hetz og gang på gang henvist til, at halvdelen af alle landmænd allerede deltager i frivillige miljøprogrammer. Men også internt i det bayerske landmandsforbund er der ifølge avisen TAZ strid om initiativet ikke mindst mellem konventionelle og økologiske landmænd.

Oprindeligt stammede initiativet fra det lille økologisk-demokratiske parti ÖDP, mens De Grønne blot er én af flere støtter. Med det pludselige tilsagn til initiativets krav formodes det traditionelle landmandsparti CSU at ville understrege dets stadig mere grønne profil. Den har ellers lidt mærkbar skade, efter CSU-politikere i både Berlin og Bruxelles bl.a. har bidraget til at forlænge den europæiske tilladelse til sprøjtegiften Glyfosat.

Kritiske stemmer frygter, at CSU-regeringen med sit krav om en »ledsagende lovgivning« vil udvande ordlyden i initiativet. Ved ’Red bierne’ er de alligevel selvsikre:

»Vi har over 1,8 millioner bayrere i ryggen ved forhandlingsbordet,« lyder det fra initiativtagerne.

»Det her er endelig en ægte chance for at opretholde arternes mangfoldighed og gøre Bayern til en hjemstavn, der også er værd at leve i for vores børn.«

  • USA og Kinas handelskrig kan nærme sig sin afslutning

I snart et år har USA og Kina ført en bekostelig handelskrig, der lægger en alvorlig dæmper på den globale økonomiske vækst og truer med at kaste verdensøkonomien ud i recession.

Men efter månedlange forhandlinger kommer klodens to største økonomier nu med optimistiske udmeldinger om en mulig aftale, der kan ende stridighederne.

Kinas vicepremierminister og chefforhandler, Liu He, er i denne uge i Washington, hvor han torsdag mødte præsident Donald Trump. Det sker, efter flere medier har rapporteret, at de to lande har løst langt hovedparten af deres uenigheder.

Kinas statslige nyhedsbureau Xinhua kommer med positive meldinger, og fra Det Hvide Hus lyder det denne uge, at man har gjort »gode fremskridt« i forhandlingerne, der beskrives som »konstruktive«. Hvis forhandlingerne bærer frugt, er der lagt op til et topmøde mellem Trump og Kinas præsident, Xi Jinping, hvor de vil underskrive en fredsaftale.

Men de er dog ikke i mål endnu, og tidligere optimistiske meldinger har ikke medført reelle forbedringer. I slutningen af marts advarede Trump om, at han ikke ville lade sig nøje med mindre end en »fantastisk aftale«.

Især som konsekvens af handelskrigen valgte WTO tidligere på ugen at nedjustere sine forventninger til den globale handel i 2019. Hvor handelsorganisationen tidligere havde håbet på 3,7 procent vækst i år, så er vækstprognosen nu nede på 2,5 procent.

WTO og den internationale valutafond, IMF, har tidligere meldt ud, at konsekvenserne af konflikten er øget økonomisk nationalisme og mere protektionisme, og kreditratingbureauer såsom Moody’s vurderer, at det kan udløse en global recession, hvis Washington og Beijing ikke bliver enige.

USA blæste til angreb i handelskrigen sidste juli ved at indføre straftold for milliarder af dollar på kinesiske varer, og de to lande har siden tilført hinanden adskillige slag med flere toldforhøjelser på hver deres eksportvarer.

Kilden til konflikten er amerikanernes utilfredshed med høje kinesiske handelsbarrierer og statssubsidier samt anklager om, at kineserne svindler og presser sig til erhvervelsen af ny teknologi og tilbyder unfair vilkår for amerikanske virksomheder på det kinesiske marked.

Ifølge Financial Times betyder den aftale, der lige nu ser ud til at blive forhandlet på plads, at Kina vil skrue op for køb af amerikanske produkter, tillade en større grad af markedsadgang for udenlandske virksomheder og sikre en mere fair konkurrence. Det tyder derfor på, at kineserne er klar til at komme med betydelige indrømmelser efter pres fra Trump.

Både EU og Japan er i store træk enige med de amerikanske klager over Kinas handelspolitik, men har dog ikke bakket op om handelskrigen.

  • Venezuela: Guaidó-støtter advarer om, at en anholdelse vil blive betraget som et statskup

Der lød høje klapsalver i salen, da den lovgivende forsamling, som støtter Venezuelas regering med Nicolás Maduro i spidsen, onsdag fratog oppositionsleder Juan Guaidó hans parlamentariske immunitet, så han nu kan retsforfølges.

Afgørelsen faldt på baggrund af en forespørgsel fra landets Højesteret, da Guaidó er anklaget for at have brudt et udrejseforbud, efter at han i sidste uge rejste rundt i Latinamerika for at samle støtte til sin kamp mod Maduro. Højesteret havde i forvejen pålagt Guaidó udrejseforbud, mens han er under efterforskning for at overskride sine beføjelser, da han i januar lod sig sværge ind som landets midlertidige præsident.

Som reaktion på den ophævede immunitet har Guaidó indkaldt til nye landsdækkende protester mod regeringen lørdag:

»Vi vil insistere på at protestere, når lyset forsvinder, eller der intet vand er, og på at gøre en ende på den ulovlige magtovertagelse. Der er ingen vej tilbage!« skriver han i et tweet.

Under magtkampen mellem Maduro og Guaidó har Venezuela oplevet voksende uro og gadeprotester på grund af manglende vand og strømafbrydelser. Situationen bliver sandsynligvis endnu mere anspændt lørdag under de planlagte protester, skriver BBC.

Indtil videre har Maduro undgået at anholde den mand, som USA og omkring 50 andre stater anerkender som Venezuelas retmæssige leder.

Efter nyheden om ophævelsen af Guaidós immunitet har blandt andre den amerikanske senator Marco Rubio advaret om, at en anholdelse af Guaidó ville blive betragtet som et statskup – og behandlet som et sådant.

Colombias præsident, Ivan Duque, har reageret på immunitetsophævelsen ved at kalde det »et alvorligt brud på den institutionelle orden«, hvis Guaidó bliver anholdt.

»Der kommer en tid, hvor det internationale samfund må se på situationen med stor bekymring, for jeg frygter, at det nu er kommet til et angreb på dem, som legitimt forsvarer folket,« siger Ivan Duque.

Onsdag offentliggjorde direktøren for USA’s Nationaløkonomiske Råd, Larry Kudlow, planer om en økonomisk hjælpepakke, der skal give direkte økonomisk hjælp til venezuelanerne, så snart Maduro falder. Hvis han ikke gør det, har Trump-administrationen til hensigt at bruge andre midler til at få penge ind i landet og stabilisere den venezuelanske økonomi.

»Der er mange smarte måder at få penge ind i landet på,« sagde Kudlow ved lanceringen.

»Og pengene bliver ikke i bolívares, det bliver i dollar,« sagde han ifølge The New York Times.

Samtidig advarede han om, at der vil komme flere sanktioner mod Venezuela, så længe Maduro bliver siddende.

Sidste fredag gav Maduro Røde Kors lov til at uddele nødhjælp til 650.000 kriseramte venezuelanere, som ifølge nødhjælpsorganisationen mangler både mad og medicin. Efter Maduro tillod nødhjælpen fra Røde Kors, svarede Guaidó, at regeringen har »anerkendt sin fiasko ved at acceptere eksistensen af en kompleks humanitær krise«.

De seneste ugers strømafbrydelser har forværret Venezuelas allerede skrøbelige infrastruktur. Det har ført til udbredt vandmangel, som blandt andet rammer hospitaler og skoler hårdt. Som konsekvens af landets langvarige krise er 4,9 millioner venezuelanere nu rejst ud til primært latinamerikanske nabolande, estimerer UNICEF – heraf er én million børn.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Knud Ejstrup Larsen
  • Gert Romme
Thomas Tanghus, Knud Ejstrup Larsen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu har man jo kunnet følge denne interessante sag om bier og andre insekter i ugevis. Og jeg syntes det er et rigtigt godt eksempel på folkevilje og demokrati, der bør efterfølges i andre lande.

Desværre har Danmark ikke de samme lov-rettigheder, hvor befolkningen (i øvrigt et mindretal) kan tvinge en regering mod dens vilje. Men meget tyder også på, at Danmark halter mere og mere efter andre lande på det demokratiske og folkelige område.

Jeg burde måske have tilføjet, for de, der ikke ved det, at disse rettigheder i Bayern, som befolkningen har, kunne have været stoppet af regeringen.

Men i såfald skulle regeringen fremsætte sit eget forslag, der derefter skulle til folkeafstemning. Og her har regeringen altså skønnet, at de ikke ville kunne komme igennem med deres eget forslag. Og derfor har de accepteret borgernes.