Læsetid: 4 min.

Muellers rapport tegner et mudret billede af Trumps håndtering af Russiagate

Der er hverken en rygende pistol eller noget radikalt nyt at finde i den særlige anklagers 448 sider lange redegørelse om sin undersøgelse af Ruslands indblanding i præsidentvalget i 2016 og Trump-kampagnens kontakter til russiske agenter. Nu skal demokraterne afgøre, hvad de gør med bevismaterialet
De store linjer i Mueller-rapporten var kendt fra pressens gravearbejde gennem de sidste to år. Til gengæld er den fyldt med fascinerende detaljer, der f.eks. belyser Trumps ofte resultatløse bestræbelser på at overtale medarbejdere i Det Hvide Hus til at få Mueller fyret.

De store linjer i Mueller-rapporten var kendt fra pressens gravearbejde gennem de sidste to år. Til gengæld er den fyldt med fascinerende detaljer, der f.eks. belyser Trumps ofte resultatløse bestræbelser på at overtale medarbejdere i Det Hvide Hus til at få Mueller fyret.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix

20. april 2019

BOSTON – Hvis amerikanerne havde set frem til frigivelsen af den særlige anklager Robert Muellers rapport i håbet om en endelig forløsning, der ville få alle brikker til at falde på plads og rense luften, blev de skuffet, da begivenheden endelig indtraf torsdag formiddag lokal tid i Washington, D.C.

Efter en lang torsdag med læsning, dissekering og analyse af de 448 sider i rapporten var demokrater og republikanere lige så delte som før i deres holdning til Trump-kampagnens forbindelser til russiske agenter og præsidentens angivelige bestræbelser på at lægge hindringer i vejen for særanklagerens to år lange undersøgelse.

I republikanernes øjne har Muellers rapport renset præsidenten totalt for »aftalt spil« og »hindring af rettens gang«. Det havde justitsminister William Barr allerede antydet i sit resumé for tre uger siden. Kort før offentliggørelsen torsdag formiddag gik han et skridt videre og gentog på et pressemøde ord for ord, hvad Trump har sagt i to år: »Intet aftalt spil!« »Ingen obstruktion!«

Justitsministerens åbenlyse bestræbelse på at fremlægge rapportens konklusioner i et positivt lys vakte straks harme i liberale medier og i Det Demokratiske Parti. Hermed var den i forvejen lille mulighed for en nøgtern og upartisk vurdering af Muellers bevismateriale og konklusioner fordampet.

Efter læsning af de mange sider måtte demokraterne acceptere, at Mueller ikke havde kunnet finde »tilstrækkelige« beviser på et koordineret samarbejde mellem Trump-kampagnen og Rusland om at kompromittere og svække Hillary Clintons præsidentvalgkampagne i 2015-2016. Altså beviser, der kunne dokumentere en kriminel sammensværgelse og efterfølgende retsforfølgelse eller rigsretssag.

Trods det pegede demokraterne på de mange eksempler i Muller-rapporten på Trump-medarbejderes interesse i at modtage hackede e-mails og andre oplysninger fra Rusland. Måske det ikke er kriminelt, blev det fremført, men det er både en uetisk og illegitim måde at vinde fordele i et præsidentvalg.

I rapporten diskuterer Mueller frem og tilbage, hvorvidt accept af stjålne e-mails fra en udenlandsk kilde er i strid med kampagnefinansieringlovens forbud mod at tage imod penge og »andre værdier«. Kan e-mails, der kompromitterer modkandidaten, betegnes som en værdi? Tja, måske, hvis man siger, de er værdifulde. Men særanklageren vælger i sidste instans at droppe den tolkning.

Allerede efter justitsminister Barrs korte resumé af rapportens konklusioner for tre uger siden havde de liberale medier og demokraterne set i øjnene, at der ikke var nogen politisk fordel at høste i at forfølge det russiske spor. Mueller havde afsagt dom: Der er ikke tilstrækkelige beviser.

Fokus på obstruktion

Derfor var næsten al opmærksomhed torsdag rettet mod anden del af rapporten, hvori spørgsmålet om Trumps angivelige bestræbelser på at blokere eller underminere særanklagerens undersøgelse tages op.

For demokraterne er der en åbenlys fordel ved at sætte fokus på dette aspekt. For det første handler det ikke om Trumps medarbejdere i valgkampagnen, men om præsidentens individuelle handlinger. Han er derfor mere sårbar – juridisk og politisk set.

For det andet nævnte justitsministeren i sit resumé, at Muller i sin rapport undlader at tage stilling til, hvorvidt der er tilstrækkelige beviser eller ej til at retsforfølge Trump for at obstruere en politimæssig undersøgelse. Han sparker altså bolden til hjørne eller – rettere – over til Kongressen.

Justitsminister Barr ænsede straks den risiko, præsidenten løber, hvis Kongressen påtager sig den opgave. Sammen med vicejustitsminister Rod Rosenstein og andre rådgivere erklærede han, at de ti eksempler nævnt i rapporten på Trumps indblanding i Mullers undersøgelse ikke påviser kriminel adfærd.

Under pressemødet lod Barr tvivlen komme Trump til gode ved at understrege, at præsidenten var vred og frustreret over Muellers undersøgelse, idet han vidste, der ikke havde været aftalt spil med Rusland.

»Præsidentens handlinger (obstruktion, red.) skal ses i den sammenhæng,« bedyrede Barr.

Justitsministeren blev endda sur på en journalist, der antydede, at han handler som præsidentens spindoktor. »Det er ikke noget, jeg siger. Det står i Muellers rapport,« replicerede han irriteret.

Men Mueller nævner faktisk ikke disse formildende omstændigheder. Tværtimod antyder han, at en mulig forklaring på Trumps mange forsøg på at lægge hindringer i vejen for undersøgelsen kan hænge sammen med en frygt for, at andre og mere kompromitterende ting end kampagnens forbindelser til Rusland kunne blive afdækket.

»Vi har dokumentation for, at en tilbundsgående politimæssig undersøgelse ville afdække ting om kampagnen og præsidenten selv, som præsidenten kan have frygtet var kriminelle eller som kunne være politisk eller personligt problematiske for ham,« lyder det kryptisk fra Mueller.

I sig selv bringer rapportens 448 sider ikke noget sensationelt nyt til torvs. De store linjer var kendt fra pressens gravearbejde gennem de sidste to år. Til gengæld er den fyldt med fascinerende detaljer, der eksempelvis belyser Trumps ofte resultatløse bestræbelser på at overtale medarbejdere i Det Hvide Hus til at få Mueller fyret.

Spørgsmålet er, hvad demokraterne i Repræsentanternes Hus gør nu. De kan vælge at bruge bevismaterialet i rapporten om Trumps obstruktion til at indkalde vidner og indsamle nye oplysninger med henblik på en senere rigsretssag. Eller de kan beskylde Trump for magtmisbrug og uetisk adfærd i præsidentvalgkampen næste år.

Efter læsning af Muellers 448-siders rapport måtte demokraterne acceptere, at Mueller ikke havde kunnet finde »tilstrækkelige« beviser på et koordineret samarbejde mellem Trump-kampagnen og Rusland om at kompromittere og svække Hillary Clintons præsidentvalgkampagne i 2015-2016.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Gert Romme
Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Runa Lystlund

Over hele den vestlige verden oplever vi, at politikere bliver mere og mere magtfuldkomne og ignorer det demokratiske fundament vores samfund er bygget på.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Jesper Sano Højdal, Søren Ferling, Nette Skov, Bjarne Andersen, Arne Albatros Olsen, Niels Duus Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

2 ting og at kigge efter i Mueller-rapporten:

Hvem kvalificerede Stormy Daniels status?
Hvordan gik Stormy Daniels fra at være porno skuespiller (adult actor) til at være pornostjerne (porn star)? Hvem har siddet i mørket med gamle DVD’er og givet hende karakterer, og hvem har kvalitetssikret og derefter pludselig udråbe Stormy til pornstar? Var det Trump selv, var det Mueller-teamet, eller var det vores egen Jesper Steinmetz?

Tony-drengen
Tony Podesta og hans bror John Podesta – ja, ham Hillary’s kampagnechef hvis e-mails blev hacket – har begge arbejdet hele deres liv for det Demokratiske parti. The big guys, dem som sørgede for penge og strategi. Pludselig da Trumps tidligere kampagnechef Manafort blev taget i ikke at have registreret sig som arbejdende for de sædvanlige udenlandske mafiatyper som alle Washington-rådgivere gør, og han nu stod og arbejdede for den Ukraineske stat og nogle ukrainske oligarker, faldt man over stakkels Tony’s navn. Han var en underordnet til Manafort eller som det hedder i den branche – Manafort’s bitch. Og han havde heller ikke registreret sig som en der arbejde for en udenlandsk stat. UPS! Ligeledes havde han arbejdet for nogle arabiske despoter, hvor han heller ikke havde registreret sig. Men da han er Demokrat røg han hurtigt ud af de liberale avis-forsider.

Søren Ferling, Arne Albatros Olsen, Per Torbensen, Jan Kauffmann, Martin Mortensen, Hans Aagaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

"I rapporten diskuterer Mueller frem og tilbage, hvorvidt accept af stjålne e-mails fra en udenlandsk kilde er i strid med kampagnefinansieringlovens forbud mod at tage imod penge og »andre værdier«. Kan e-mails, der kompromitterer modkandidaten, betegnes som en værdi? Tja, måske, hvis man siger, de er værdifulde. Men særanklageren vælger i sidste instans at droppe den tolkning."

I Danmark har vi flere politikere, f.eks. Britt Bager V, der har modtage pengebeløb fra "velgørere", uden at informere hvem den glade giver er. Vi har også de glade givere fra Schweiz, som støtter LA og NB. Hvad forpligter disse politikere sig til, når deres eksistensgrundlag er fra danske rigmænd i Schweiz eller andre steder? Er dette en demokratisk process eller er det lobbyvirksomhed for danske rigmænd i udlandet.

Politiken har lavet en undersøgelse af diverse netmedier og deres journalistiske edrulighed. Mange nyhedsmedier falder igennem med urigtige nyheder og tendensiøs fortolkning.

Det viser sig at danske politikere har stillet 69 spørgsmål i Folketinget, på baggrund af ulødige eller ukorrekte nyheder fra førnævnte medier. I 6 ud af syv tilfælde har spørgsmålet været stillet af DF, resten kommer fra andre partier

"Tvivlsomme artikler fra yderst tvivlsomme kilder sætter ikke kun dagsordenen på de sociale medier. De bliver også inddraget i Folketinget, hvor politikerne stiller spørgsmål til ministrene med afsæt i misvisende oplysninger. Det skriver Politiken."

Mindst 69 skriftlige spørgsmål siden 2015 baserer sig på artikler fra 24nyt, NewSpeek, Den Korte Avis og Dagens.dk." Citat Berlingske.

"Jeg kan ikke sidde og bruge min tid på at finde ud af, om en journalist har været god nok eller ej, for så ville jeg få nok at se til,« siger DFs Pia Adelsteen." Citat fra Berlingske.

Hvad sidder hun i Folketinget for, hvis hun ikke har tid til at undersøge egne spørgsmål? Spørgsmål, der i sidste ende koster tid og penge diverse steder fra.

24nyt og NewSpeak er begge stiftet af Jeppe Juhl, nu folketingsmedlem for Nye Borgerlige.

Lødig og undersøgende nyhedsformidling er endnu vigtigere end nogensinde før, hvis den formidling ikke skal ende som Fox News.

Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Harald Strømberg, Niels Duus Nielsen, Janus Agerbo, Trond Meiring og Martin Mortensen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Jan Jensen
Sagen handler ikke, om hvorvidt Stormy Daniels er pornoskuespiller eller pornostjerne. Sagen handler om, at Trumps advokat har betalt kvinden for at tie under opløbet til præsidentvalget. Hvilket hun så gjorde efter valget. Det er muligvis ulovligt i henhold til amerikansk lov.

Hvorfor Trump ikke vil oplyse om sine skatteforhold, er også en kilde til spekulationer. Hvis manden ikke har noget at skjule, så bør han bare fremlægge sine papirer. Det giver endnu mere ved til bålet, at han ikke gør.

I Island, før finanskrisen, købte en far og hans søn Islands største bank. Hvor fik de pengene fra? Det hedder sig, at de havde solgt bryggerier i Rusland til vestlige firmaer. De havde nemlig været i Rusland og lavet forretning inden de købte banken. I banken var der hundredevis af maleriet af landets mest kendte kunstmalere og andre. Alt dette var forsvundet, da den islandske stat overtog banken efter finanskrisen.

Set i lyset af det gigantiske pengevaskeri fra russiske oligarker er det ikke umuligt at tænke sig til vaskemaskiner diverse steder i Vesten, som vi nu har set fra mange bankers side.

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Nu vil Kongressen afhøre både justitsminister William Barr, der tolker rapporten som en frikendelse af Donald John Trump, samt Robert Mueller, der har skrevet rapporten. Og da begge afhøres med et vidnes rettigheder, vil en del af de overstregede tekster formentlig bliver lagt åben for tolkninger.

Men interessant nok læste jeg i morges på svenske stats-tv; www.svt.se, at Donald John Trump i sin relativt korte præsidentperiode havde afgivet omkring 12.000 reelle løgne. Og derfor kan man nok konkludere, at han er fuldstændig utroværdig, og helt uegnet som aftalepart i forhandlinger.

- Og hvorfor egentlig også sige sandheden, hvis man kan stikke en løgn. Men problemer er jo nok, at det er svært at huske, hvilke løgn man tidligere har fremført, - og netop dette problem er Donald John Trump faktisk også ramt på flere gange.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

tjah Runa måske hænger det sammen med at penge-magtens bagmænd har givet de politikere de "ejer" mere frie hænder til at se stort på demokratiet og dets spilleregler, og dermed at demokratiet er suspenderet i praksis, vi har fået skindemokrati eller "virtuelt demokrati", money rules

Eva Schwanenflügel, Maya Lumina, Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Søren Ferling og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

Runa
Jeg fokuserede blot på det åbenlyse...

I det pengefikserede Amerika betaler kendte mennesker deres 5 sidste forhold for at tie om et eller andet, på en speciel designet app, hver morgen før de spiser morgenmad.

Collusion med russerne var det dog ikke tale om....

"Muellers rapport tegner et mudret billede af Trumps håndtering af Russiagate"

The swamp still burps

Carsten Nørgaard

Det »mudrede« billede: Enhver frygt blev bekræftet i rapporten. Trump har gjort det, han blev anklaget for. Men Mueller havde en meget specifik kravspecifikation, der gør, at han ikke bare kan skrive, at ja, sådan er det. Det er godt, at rapporten er ude, men der er nu egentlig ikke særlig meget »mudret« ved den – den slår fast med syvtommersøm, at Trump er endnu værre, end de fleste af os havde formodet.

Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Jan Jensen.
Stormy Daniels er en ting, det er værre med vicepræsidenten. Han har fået så meget botox, at man ikke kan se, om han er levende eller død.

Eva Schwanenflügel, Søren Ferling, Niels Duus Nielsen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Som Jimmy Dore altid siger om Trump.

Han har så små hænder, at han er den eneste,

som er blevet spurgt, om den er inde - under forspillet...

Leif Jacobsen

Mueller’s rapport slutter en “heksejagt”, så nu er det på tide, at den virkelige historie kommer frem. Husk, at det var Hillary Clinton og den demokratiske nationale kongres (DNC), der betalte for den tidligere britiske spion Christopher Steele's anti-Trump dossier gennem deres advokat Perkins Coie.
Der bør laves en undersøgelse af, hvad historikere vil betragte som en af de største politiske "heksejagte" i amerikansk historie. Hvis der er retfærdighed, skal de ansvarlige fyres og retsforfølges.

De embedsmænd, der godkendte efterretningstjenestens uautoriseret overvågning af amerikanske borgere på grundlag af u-underbygget information og rettet mod en siddende præsident, bør frygte lovens lange arm.
Kald det, hvad du vil, men mange kilder i efterretningstjenesten beskriver handlingerne af de embedsmænd, der lancerede og fortsatte undersøgelsen af Trump et mislykket "blødt kup." Det er det, vi har oplevet i de seneste tre år siden begyndelsen af undersøgelsen af Trumps kampagne.

Tænk over det. Trump var anklaget for at være spion for Rusland. Der var en daglig massiv disinformations-kampagne fra ledende medlemmer af Obama’s administration, der lækkede løgne, halve sandheder og ondsindede rygter om Trump. De, der viderebragte løgnene, var MSNBC, CNN, The New York Times, McClatchy News, Washington Post og mange andre, som alle havde historier om, at USAs præsident var kompromitteret af Rusland og arbejdede sammen med russerne mod det amerikanske folk.
For at genoprette det amerikanske retssystem, skal der handles hurtigt og med styrke ved at ansvarliggøre de skyldige og retsforfølge dem, der brød loven.

Anders Graae, Inger Nilsson, Trond Meiring, Lars Løfgren, Søren Ferling, Harald Strømberg, Henrik Leffers, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen og Ida Larsson anbefalede denne kommentar

^ Leif Jacobsen spytter her en masse sandhed ind i et virvar af konspirationer.

"I sig selv bringer rapportens 448 sider ikke noget sensationelt nyt til torvs. De store linjer var kendt fra pressens gravearbejde gennem de sidste to år. Til gengæld er den fyldt med fascinerende detaljer, der f.eks. belyser Trumps ofte resultatløse bestræbelser på at overtale medarbejdere i Det Hvide Hus til at få Mueller fyret"

Det er altså lettere vanvittigt, at sige at Mueller rapporten først og fremmest kun bekræftede, hvad pressen har talt om de sidste 2 år. Den rapport har først og fremmest afkræftet alle de konspirationer, som demokraterne og de liberale medier har forsøgt at skabe om Trump. At der så også er beviser på at Trump er korrupt og en løgner er ikke pga. af Mueller rapporten. Det kunne vi sagtens have fundet ud af på alle mulige andre områder jf. bare alle de bøger som er udgivet om Trumps inderkreds.

Man bør sætte sig ind i, hvem der har startet alle disse konspirationer, og hvornår og hvorfor de gør det? DNC er dybt korrupte. Mange af dem som bestemmer hos Demokraterne har stemt for Irak krigen og ignoreret efterretningstjenesternes udførlige beretninger til kongressens udvalg om tortur.
Der er en rigtig god grund til at Pelosi (direkte citat fra hende om, at demokraterne ikke vil kræve en rigsretssag) og de andre er bange for at føre en rigsretssag mod Trump. Både fordi beviserne til at dømme Trump endnu ikke er kommet frem, men også fordi flere ledende demokrater selv har rigtig meget lort på samvittigheden.

Rigsretssager vil ikke blive brugt mod hinanden af de ledende demokrater eller republikanere. Hvorfor? Fordi de næsten alle sammen har de samme lig i lasten og derfor ikke kan bebrejde hinanden det store. Hvis demokraterne ikke selv var medskyldige i Irak krigen og hele kampen mod terror ( og alt muligt andet skidt) kunne de jo for længst have rejst utallige yderst berettiget rigsretssager.

Trond Meiring, Anders Graae, Lars Løfgren, Søren Ferling, Harald Strømberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Leif Jacobsen

Den såkaldte russiske "indblanding" i valget siges at skulle bestod af en kampagne på sociale medier, samt russisk militær efterretningstjenestes (gentagne gange omtalt med dens gamle sovjetiske navn, GRU) “hacking" af the Democratic Congressional Campaign Committee (DCCC), DNC, og den private email-konto for Hillary Clintons kampagneleder, John Podesta.
Som bevis for dette giver rapporten intet andet end Mueller's anklage mod "GRU-agenter", der blev afleveret på tærsklen til topmødet i Helsinki mellem Trump og den russiske præsident Vladimir Putin i det, der helt sikkert var et kosmisk tilfældighed.

https://www.rt.com/usa/433000-indictment-russians-politically-motivated-...

Anklage er imidlertid ikke bevis, men påstande. Hver gang det ser ud til, at betænkningen kunne frembringe bevis, ender med at blive overstreget (redacted), tilsyneladende for at beskytte kilder og metoder, og på grund af bekymring for at det kan forårsage "skade på en igangværende sag”.

Mueller's rapport indleder med påstanden om, at the Internet Research Agency (IRA), den såkaldte trollfarm i Sankt Petersborg, kørte en "aktiv indflydelses" -kampagne på de sociale medier. I følge Facebook og Twitter, siger rapporten, at den bestod af 470 Facebook-konti, der lavede 80.000 posteringer, der kunne være set af op mod 126 millioner mennesker, mellem januar 2015 og august 2017 (næsten et år efter valget) og at 3.814 Twitter konti "måske har været" i kontakt med omkring 1,4 millioner mennesker.
Disse tal kan virke betydelige, men de bør ses på baggrund af 33 billioner Facebook-indlæg lavet i samme periode.

Rapporten hævder, at GRU hackede sig ind i 29 DCCC-computere og downloadede data ved hjælp af software kaldet "X-Tunnel." Det er uklart, hvordan Mueller’s efterforskere hævder at vide dette, da rapporten ikke nævner dem eller om FBI undersøgte DNC- eller DCCC-computere. Formentlig tog de CrowdStrike’s (demokraternes private entreprenør) ord for det.

Leif Jacobsen

Aaron Maté har netop modtaget den journalistiske præmie, Izzy Award. Gennem hele 2018 har den uafhængig journalist Aaron Maté sat spørgsmålstegn ved antagelser og overdrivelser fra mainstream medier og politikere vedrørende den såkaldte Russia-collusion. Næsten alene blandt journalister, har hans omhyggelige rapportering for tidsskriftet the Nation konsekvent udfordret den måde, det offentlige blev informeret om Mueller’s undersøgelse og relaterede emner.
Maté var tidligere vært/producent for The Real News and Democracy Now!
Izzy Award er opkaldt efter I. F. Stone., Den systemkritiker journalist der lancerede I.F. Stones Weekly i 1953 og udfordrede McCarthyisme, Vietnamkrigen, race uretfærdighed og regeringsbedrag.

I dette interview med Jimmy Dore taler han om sit arbejde med Russiagate:

https://youtu.be/zS0AlApiWLs

Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Raido Rafn anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Politikerne har misrøgtet demokratiet i så lang tid at tilliden til at folkestyret kan klare tidens store udfordringer,som økonomisk ulighed og klimakrise er ikke-eksisterende - så populismen i sidste ende bliver en hindring for realistiske løsninger for fremtiden. Sorry - Jeg mener det er nødvendigt at hele verden tilslutter sig Kina´s "Belt and Road Initiative" - ironisk nok for at redde fremtidens demokratier.
Tiden rinder snart ud.

Det er hævet over enhver tvivl, at russerne blandede sig og forsøgte at påvirke valget i USA. Spørgsmålet var, om Trump samarbejdede med russerne. Det kunne ikke bevises. Måske er det af sikkerheds grunde ikke ønskeligt at bevise det. Trumps forbindelser med den russiske magtelite og hans mørkelagte samtaler med Putin er besynderlige, og helt sikkert af højeste interesse for en nogenlunde vågen efterretnings tjeneste.
Ellers er aviser som WASINGTON POST og NEW YORK TIMES vist ikke af helt samme observans som Information og øvrige danske medier, der åbenbart er forlovet med FOX NEWS.