Interview
Læsetid: 4 min.

Præsident Porosjenko er som en bokser, der skal prøve at slå en mester i Mixed Martial Arts. Det bliver svært

Med få dage til det ukrainske præsidentvalg er den siddende præsident Porosjenko håbløst bagud i målingerne til skuespilleren Zelenskij og satser nu alt på en tv-transmitteret debat på Kijevs Olympiske Stadion. Porosjenkos fejl er, at han har spillet på splittelserne i landet, siger ukrainsk politolog. Zelenskij taler for at samle det
Ukraines siddende præsident Porosjenko taler til vælgere under en debat på Kijevs Olympiske Stadion. Præsidenten er oppe imod skuespilleren Zelenskij i anden valgrunde ved det ukrainske præsidentvalg og lige nu er udfordreren favorit til at vinde valget, selv om han ikke har nogen politisk erfaring.

Ukraines siddende præsident Porosjenko taler til vælgere under en debat på Kijevs Olympiske Stadion. Præsidenten er oppe imod skuespilleren Zelenskij i anden valgrunde ved det ukrainske præsidentvalg og lige nu er udfordreren favorit til at vinde valget, selv om han ikke har nogen politisk erfaring.

Udland
17. april 2019

KIJEV – I en ny promoveringsvideo på Facebook går skuespiller Volodimir Zelenskij med hastige skridt ind på Kijevs Olympiske Stadion, hvor han udfordrer den siddende præsident Petro Porosjenko til debat på selv samme sted.

Hvis præsidenten virkelig vil gøre noget for de unge vælgere, skal han gøre op med korruption, stille op til debatten på stadion og undergå et lægetjek for stof- og alkoholmisbrug, lyder det fra hans udfordrer til præsidentposten.

Selv er Zelenskij nu suveræn favorit til at vinde anden valgrunde på søndag. Flere målinger giver ham omkring 50 procent af stemmerne, mens Porosjenko kun står til omkring 20 procent.

Men den siddende præsident har taget udfordringen op, accepteret invitationen til debat, fået taget en blodprøve og er i øvrigt begyndt at række ud til de unge vælgere, der støttede Volodimir Zelenskij i første runde og var med til at give skuespilleren en overbevisende sejr med næsten dobbelt så mange stemmer som den siddende præsident.

»Porosjenko siger ja til alle Zelenskijs krav, fordi han er desperat for at vende valgkampen,« siger professor Pavlo Kutuev, centerleder hos Igor Sikorsky Kyiv Polytechnic Institute.

»Porosjenko har ikke kunnet matche Zelenskijs kampagne, der primært er foregået på de sociale medier med angreb på de etablerede politikere. Nu er han begyndt at reagere på Zelenskijs angreb i stedet for selv at sætte stød ind. Det giver ham næppe sejren,« siger Pavlo Kutuev, der kalder blodprøven om stof- og alkoholmisbrug for et stunt fra Volodimir Zelenskijs side.

– Tror vælgerne på, at Zelenskij kan indfri alle sine valgløfter om bedre økonomi, kamp mod korruptionen og et bedre forhold til Rusland?

»Zelenskij gør sine ting. Han er en tidligere standupkomiker, der udnytter mistilliden til de etablerede politikere. Det er hans styrke, og det er det, som tiltrækker hans vælgere. Zelenskijs kampagne er tom for konkret politik, men det er netop styrken. Vælgerne kan vælge at se lige præcis det i ham, som de vil.«

»Vælgerne vælger ikke Zelenskij til, men i stedet de andre fra,« siger Pavlo Kutuev.

– Hvad er det, at Porosjenko gør forkert?

»Porosjenko har kørt valgkamp på at udnytte splittelserne i landet. Det har han blandt andet gjort ved at fokusere på at styrke militæret, støtte adskillelsen af den ukrainske ortodokse kirke fra den russiske og fokusere på at støtte det ukrainske sprog på bekostning af russisk og andre udenlandske sprog. Selv om det isoleret set måske ikke er problematisk, så handler Porosjenkos valgkamp om at splitte Ukraine fra Rusland i stedet for at samle landet. Der er Zelenskij mere fokuseret på at samle nationen,« siger Pavlo Kutuev.

Det handler om Rusland

61,2 procent af ukrainerne er bekymrede for krigen i det østlige Ukraine ifølge en undersøgelse fra Robert Schuman Foundation. Det er højere end bekymringen over andre emner såsom sociale problemer, korruption og økonomi.

Zelenskij vil forhandle med Rusland om de to udbryderrepublikker i Østukraine, og i valgkampen har Porosjenko udfordret ham på netop spørgsmålet om håndteringen af Rusland.

Petro Porosjenko har advaret om, at det er farligt at stemme på en uerfaren kandidat, der ikke ved, hvordan han skal håndtere Rusland, mens han selv har optrådt i uniform på store billboards og talt for et stærkt forsvar.

– Hvis spørgsmålet om Rusland er det altoverskyggende spørgsmål for vælgerne i valgkampen, hvorfor har Petro Porosjenko så ikke succes mod Volodimir Zelenskij?

»Vælgerne går også op i korruption, økonomi og sociale problemer. Det skal vi ikke undervurdere, men fred i Ukraine spiller en stor rolle. Porosjenko taler om, at konflikten mod Rusland er en verdenskrig, og at Ukraine er vestens beskytter. Som et bolværk mod den vestlige civilisations sammenstød mod Rusland. Vælgerne er dog klar over, at der er behov for at forhandle med Rusland, og de bider derfor ikke på Porosjenkos retorik. Mange ser en militær løsning som umulig og er trætte af den lange konflikt. De har i over fem år set på, at Porosjenko har talt og talt, men har gjort meget lidt,« siger Pavlo Kutuev, der forklarer, at de seneste års krise, hvor 24 flådesoldater blev taget til fange af Rusland ud fra Krims kyst, spiller en rolle.

»Det har vist, at Porosjenko er klar til at ofre sine egne soldater for politiske ambitioner, og det er ikke populært,« siger Pavlo Kutuev og henviser til, at det var Porosjenkos beslutning at sende skibene ind i Azoz-havet via Kertjstrædet ved Krim-halvøen, selv om det var ventet, at Rusland ville reagere.

– Det kan være svært for mange borgere i EU at forstå, hvorfor ukrainerne ser ud til at vælge en skuespiller uden politisk erfaring til at lede et land i åben konflikt med Rusland?

»Det er forkert at tale Porosjenko op og Zelenskij ned, når det handler om erfaring. Porosjenko har været leder af Ukraine i fem år, og hans erfaring går i vælgernes optik mere ud på at tabe og optrappe krigen i de østlige regioner. Derudover har han haft en del møgsager med korruption, og vi kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om Porosjenkos erfaring er en positiv ting? Flere mener, det er bedre ikke at have nogen erfaring.«

Debatten på stadion er planlagt til fredag. Porosjenkos eneste håb er, at han kan sætte et afgørende stød ind mod Zelenskij, mens det bliver vist på nationalt tv, mener professoren.

»Det er hans sidste chance, men det ser svært ud. Han tager en chance og bevæger sig ind på Zelenskijs præmisser i håbet om at få sat et afgørende stød ind, og det er altid svært. Det er lidt som en bokser, der siger ja til at kæmpe mod en Mixed Martial Arts-kæmper i en MMA-ring. Det ser meget svært ud.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Brøgger

Det er ikke ret lang tid siden en mester i MMA tabte til en bokser er du ikke klar over det Stefan Weichert ? :) Dårlig metafor

Anders Sørensen

@Troels Brøgger, ja, vedkommende tabte i en boksekamp (går ud fra, du hentyder til Conor McGregors kamp mod Mayweather). Pointen her er vel, at der i overført betydning kæmpes i mma. Og at præsidenten - som bokseren - har færre strenge at spille på. Så altså ikke en dårlig metafor.

Vi kan vel også konstatere at Porosjenko højt lønnede tidligere NATO-chef ikke har været nogen stor hjælp. Og det er glædeligt.

Torben K L Jensen, Lars Løfgren og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Så EU og USA's allierede Porosjenko er dybt korrupt. nationalist og går ind for krigsretorik og optrapning mod Rusland. Men den ukrainske befolkning kan ikke lide hans retorik og er ved at stemme en populist ind ,for at få alt andet end hvad de har nu.

Well endnu en gang ser vestens alliancer skidt ud.

P.S Vestens undskyldning for at støtte Porosjenko var blandt andet at Ukraine før ham var styret af oligarker. Alle der ved det mindste om Ukraine ved at det stadig er tilfældet i Ukraine, så det var selvfølgelig en pseudo undskyldning for at støtte kuppet i Ukraine. Vesten og USA bruger altid demokrati og menneskerettigheder som undskyldning for at intervenere. Men det er jo i virkeligheden aldrig det, som det handler som.

Troels Brøgger, Lars Løfgren og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er interessant her at få bekræftet, at den flådeprovokation i Kerch-strædet, som alle Danmarks koldkrigere betragtede som russisk aggression, i virkeligheden var en ukrainsk provokation, som skulle skabe støtte til Poroshenko. Sandhenden kommer altid frem til sidt, desværre trækker den ikke overskrifter, fordi det ville være at udstille pressen som de medløbere, som de er.

Vi og ukrainerne kan kun håbe, at Zelenskij ikke er korrupt, men da det kun kan gå fra slemt til værre under Poroshenko, er det vel en chance et flertal af ukrainerne er villige til at tage. Håber jeg.

Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Trond Meiring og Ida Larsson anbefalede denne kommentar

Niels Duus Nielsen:

Ift. de procenter de to kandidater står til at få i følge artiklen, er der vist meget lidt tvivl om at Zelenskij vinder, selvom han intet politisk program har og ligesom Trump og alle de andre populister mest af alt bliver valgt på, at alle politikere er korrupte og dybt hadede befolkningen. At Zelenskij ikke også vil være korrupt vil være højst overraskende. Ukraine vil stadig efter valget være et land hvor oligarker står bag ved tæppet og trækker i tovene. Og disse mennesker har som altid brug for en korrupt leder.

Troels Brøgger, Lars Løfgren, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Poroshenko er en notorisk gangster, men en gangster der er blevet støttet af vesten, og bevæbnet!
Problemet her er, at ingen aner hvad der virkelig foregår, og de der ved og aner hvad der foregår, er jævnthen forment adgang til pressen. Dagbladene, incl. Information misinformerer systematisk, vel ud fra den forkerte Forestilling, at vi der er fælles om sekulære, liberale værdier må stå sammen mod Putins Rusland. Og fortsætte Hitler-Tysklands forsøg på at indlemme Ukraine i Vesten. Det vil ikke lykkes.

Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Niels Duus Nielsen:

"Kan I så give en form for gennemsigtighed for, hvor støtten eller pengene til Zelenskijs valgkampagne kommer fra?

»Der er ingen måde, hvorpå vi kan gendrive noget, der ikke findes. Jeg har ingen måde at vise det på. Man kan ikke se eller føle det, så derfor kan jeg ikke bevise noget. Og for den største del af vælgerne er det ikke et problem. Meningsmålinger viser, at de er ligeglade,« siger Razumkov og rykker tilbage i stolen"

https://www.information.dk/udland/2019/03/tre-aar-siden-spillede-zelensk...

Hvis du læser denne artikel, tror jeg ikke vi skal sætte vores forhåbninger til Zelenskij særlig højt desværre. Han er jo en ren joke.

Troels Brøgger

@Anders Sørensen
Jo, du har da nok ret i politik i Ukraine mere ligner MMA end boksning, men det har Porosjenko jo vidst hele tiden, så metaforen ER dårlig.