Læsetid: 3 min.

Prisen på brød endte med at vælte manden, der er anklaget for tre folkemord

Efter pres fra demonstranter har militæret afsat Sudans præsident gennem 30 år, Omar al-Bashir. Bashir har i årevis været under anklage for folkemord og krigsforbrydelser, men det endte med at være protesterne over en presset økonomi, der kostede ham magten
»Folk er glade, de fester, de græder, det føles, som om hele Khartoum er her,« siger en demonstrant i den sudanesiske hovedstad til BBC, efter at Sudans præsident, Omar al-Bashir, blev afsat onsdag.

»Folk er glade, de fester, de græder, det føles, som om hele Khartoum er her,« siger en demonstrant i den sudanesiske hovedstad til BBC, efter at Sudans præsident, Omar al-Bashir, blev afsat onsdag.

AHMED MUSTAFA

12. april 2019

»Folk er glade, de fester, de græder, det føles, som om hele Khartoum er her,« siger en demonstrant i den sudanesiske hovedstad til BBC.

Onsdag morgen overtog militæret Sudans stats-tv og -radio og bad den spændte befolkning vente på en erklæring fra militæret.

Midt på dagen erklærede forsvarsminister Awad Ibn Ouf så, at militæret har overtaget magten i landet, og at militæret vil bevare kontrollen i en overgangsperiode på to år, før der vil blive afholdt valg. Desuden sagde han, at forfatningen er blevet suspenderet, at der bliver indført en tre måneder lang undtagelsestilstand, og at Sudans nu afsatte præsident Omar al-Bashir er under arrest et »sikkert sted«.

Der har været omfattende protester i Sudan siden december, hvor regeringen indførte nødforanstaltninger for at undgå et økonomisk sammenbrud. Blandt andet forsøgte regeringen at hæve prisen på brød, og siden har der været voldsomme sammenstød mellem demonstranter og regeringens sikkerhedstjeneste. 50 er omkommet i protesterne, oplyser Human Rights Watch.

Titusinder af demonstranter har siden søndag slået sig ned foran militærets hovedkvarter og krævet, at militæret hjalp dem med at afsætte præsidenten. Det er i den kontekst, man skal forstå Bashirs afgang, siger Luke Patey, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Sudan har i løbet af de seneste 10-15 år nydt stor international opmærksomhed, både omkring konflikterne i Darfur og Sydsudan og nu også de seneste protester. Der har altid været stort internationalt pres på Bashir. Men den her forandring kom ikke fra internationalt pres. Den kommer fra almindelige sudanesere, som ville have mere at skulle have sagt,« siger Luke Patey.

Demokrati eller nyt diktatur

Sudans 40 millioner indbyggere har lidt under økonomisk krise siden 2009. Dels på grund af årelange amerikanske sanktioner, dels på grund af tabet af landets olieressourcer til Sydsudan, der løsrev sig i 2011.

Det seneste årti i Sudan har været præget af interne konflikter i Sydsudan og fra den vestlige region Darfur. Da Bashir kom til magten, var Sudan midt i en 21 år lang krig mellem Nord- og Sydsudan. Den konflikt sluttede officielt med en aftale i 2005, mens en anden brød ud i den vestlige region Darfur.

Herefter blev præsidenten eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Da han i 2015 rejste til Sydafrika, krævede domstolen ham udleveret til retsforfølgelse, men Bashir rejste tilbage til Sudan.

Rækken af anklager fra Den Internationale Domstol har dog nærmest ikke rokket ved hans magt, forklarer Luke Patey:

»Det er det, at de har mistet olien, der har svækket Bashir.«

»Det er ikke, fordi der ikke har været politisk pres på Bashir før. Men det er essentielt, at det går så dårligt med økonomien. Civilsamfundet har koordineret en indsats for at få ham afsat, samtidig med at han har mistet opbakning i militæret. Det er sket før i Sudan,« siger Luke Patey og henviser til, at Omar al-Bashir selv kom til magten ved et militærkup i 1989.

Derfor betyder Bashirs afgang heller ikke nødvendigvis, at Sudan vil bevæge sig i en mere demokratisk retning, siger Luke Patey. Det kan stadig gå begge veje.

»Men der har været så store protester og så stærk koordinering mellem civilsamfundsgrupper, at jeg forestiller mig, at de vil kræve en eller anden form for civil regering inden for de kommende år.«

Soldater hjalp demonstranter

Det var en organisation af læger, sundhedspersonale og advokater, der tog initiativ til demonstrationerne. Men protesterne har fået tilslutning fra folk i alle aldre med forskellige baggrunde. 70 procent af demonstranterne er kvinder, lyder vurderingen.

Et billede af den 22-årige demonstrant Alaa Saleh er blevet delt flittigt på sociale medier. På billedet står hun på et biltag klædt i hvidt blandt demonstranter og opfordrer til sang om revolution.

Søndag begyndte forlydender om, at dele af militæret var begyndt at hjælpe demonstranterne, mens de øverste militærenheder fortsat var loyale mod styret.

Soldaterne hjalp tidligere på ugen demonstranter med at søge beskyttelse bag militærhovedkvarterets mure og forsøgte at forhindre præsidentens sikkerhedstjenestes køretøjer i at komme tæt nok på demonstranterne til at affyre tåregas.

Tirsdag meddelte politiet, at de ikke vil gribe ind over for fredelige demonstrationer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
Niels Duus Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu