Nyhed
Læsetid: 4 min.

Rockwool trues med ekspropriation af fabriksanlæg i West Virginia. Skolestyrelsen vil opføre studentercenter

I en overraskende vending på konflikten mellem borgere i et amt i West Virginia og Rockwool om bygningen af en fabrik nær nogle skoler vil skolestyrelsen nu bruge grunden til et center for handikappede børn. Rockwool trues med ekspropriation. Koncernen lagde i fredags sag an ved en forbundsdomstol
Udland
16. april 2019

Konflikten mellem Rockwool og lokale modstandere af en fabrik, som den danske isoleringsproducent er ved at anlægge i den amerikanske delstat West Virginia, er blevet tilspidset, efter at skolestyrelsen i amtet i sidste uge truede med at ekspropriere den grund, som koncernen har erhvervet til byggeriet.

Truslen blev fremsat i et brev fra skolestyrelsens advokatfirma til den administrerende direktør i Rockwools amerikanske datterselskab. I fredags adviserede Rockwools advokatfirma skolestyrelsen i Jefferson amt, at den danske koncern har lagt sag an ved en forbundsdomstol i West Virginia.

Det er første gang, at en offentlig institution i West Virginia prøver at stoppe opførelsen af fabrikken med lovlige midler. Indtil nu har Rockwool haft opbakning fra West Virginias miljøagentur, Jeffersons amtsråd og udviklingskontor. Dog har delstatens senator, Joe Manchin og flere lokalpolitikere udtrykt bekymring for de mulige helbredsskadelige virkninger.

Modstanderne af fabrikken fremfører, at formaldehyd, fenol og metanol samt andre forurenende partikler vil blive spyet ud af to 62 meter høje skorstene i et omfang på 156.000 ton om året. To grundskoler med 800 elever ligger mindre end 1,5 km fra anlægget.

Rockwool replicerer, at de lokale miljømyndigheder har givet grønt lys, og at udledningen vil ligge under standarder fastsat af forbundsstatens miljøagentur.

Siden sidste sommer er modstanden vokset støt i lokalbefolkningen. Senest kom den til udtryk ved en larmende demonstration foran den danske ambassade i Washington, D.C. og tre aktivisters deltagelse i Rockwools årlige generalforsamling som nye aktionærer.

De amerikanske aktionærer foreslog, at koncernen årligt udarbejder en rapport, der vurderer sundhedsrisici for især skolebørn. Det blev afvist. I sin begrundelse nævnte bestyrelsesformand Henrik Brandt, at »yderligere rapportering (om miljørisici, red.) ikke skaber nogen væsentlig merværdi for vores aktionærer.«

Fysisk blokade

Ifølge David Levine, en leder i modstandsgruppen Resist Rockwool, planlægger organisationen at gennemføre en fysisk blokade af indfaldsvejene til fabriksanlægget i midten af maj.

»Vi starter nu på et fire uger langt træningskursus i civil lydighed. I næste måned vil anlægsarbejdet enten blive stoppet af os gennem civil ulydighed, eller også vil forbundsstolen gribe ind og indstille arbejdet, indtil en dom i søgsmålet falder,« siger Levine til Information.

Tvisten mellem Rockwool og amtets skolestyrelse går tilbage til sidste sommer, hvor skolestyrelsen gav grønt lys til en skattelettelse til en værdi af 12 mio. dollar over ti år, som delstaten og amtet havde tilbudt Rockwool mod, at det slår sig ned i West Virginia. Fabrikken anslås at ville beskæftige 140 arbejdere.

I efteråret kom det frem, at delstatens miljøagentur havde godkendt udledning af 156 ton af de forurenende partikler på årsbasis. Det kom som et chok for skolestyrelsen, der hævder ikke at være blevet orienteret om udledningen, inden den godkendte skattelettelsen. Flere skoler og børnehaver vil ligge inden for tre kilometers afstand af de to skorstene.

I samtaler mellem repræsentanter for Rockwool og skolestyrelsen blev man enige om, at den danske koncern ville opstille måleapparater ved den skole, der vil ligge nærmest anlægget. Men det var ikke nok til at stille skolerne og forældrene tilfredse. De forlangte, at et uafhængigt konsulentfirma med speciale i miljø- og helbredsskader skulle udpeges og udarbejde en uvildig rapport.

Efter at de to parter blev enige om udvælgelsen af en kandidat, kom det imidlertid frem, at firmaet havde ry for at blåstemple forurenende amerikanske koncerner. Herefter slog skolestyrelsen bremsen i, og al kommunikation mellem de to parter ophørte.

Så i sidste uge meddelte skolestyrelsen Rockwool, at den i lang tid har planlagt at bygge et regionalt center for handikappede skolebørn og at man nu vurderer, at den eneste egnede lokalitet er den jordlod, Rockwool erhvervede i 2017.

I brevet tilbydes Rockwool en »rimelig erstatningssum« på 1,3 mio. dollar, og skolestyrelsen gør opmærksom på, at den har myndighed og ret til at ekspropriere grunden til offentlige formål, hvis selskabet skulle vise sig at være afvisende.

Information har bedt Rockwool om en kommentar til sagen. Globale informationschef Michael Zarin siger, koncernen ikke kan kommentere, så lang tid retssagen varer. Dog henviser han til en pressemeddelelse fra advokatfirmaet Spilman Thomas & Battle, PLLC.

Advokatfirmaet kalder skolestyrelsens brug af sin myndighed til at ekspropriere privat ejendom for »arbitrær, et groft eksempel på magtmisbrug og ulovligt.«

Usædvanligt initiativ

I søgsmålet hævder Rockwool over de seneste to år at have investeret 47 mio. dollar i projektet – en udgift, som angiveligt vil gå tabt, hvis grunden bliver eksproprieret. Koncernen fremfører, at skolestyrelsens center let kan placeres et andet sted nær skolerne.

Information har spurgt skolestyrelsen, hvorfor den ønsker at bygge centret på Rockwools jordlod, men har ikke fået svar.

Forkvinden for Jefferson amtsråd, Patricia Noland, er uenig i skolestyrelsens beslutning.

»Det er første gang, jeg hører om disse planer for et center for handikappede skolebørn. Det er en virkelig god idé, men der er masser af andre steder i nærheden, hvor skolestyrelsen kan opføre centret. Jeg tolker initiativet som et signal til Rockwool om at flytte et andet sted hen,« siger Noland, der er tilhænger af fabrikken.

Skolestyrelsens initiativ er højst usædvanligt. Det er sjældent, at en offentlig institution i USA eksproprierer et selskabs private ejendom med henblik på at beskytte befolkningens interesser.

»Det plejer at være omvendt. Delstater og amter eksproprierer privat ejendom på vegne af store selskaber,« siger Ben Price, en national koordinator for organisationen Community Environmental Legal Defense Fund i Pennsylvania.

Ekspropriationsretten bliver f.eks. anvendt i USA til at beslaglægge privat ejendom for at nedlægge gas- og olieledninger.

»Normalt giver domstolene selskaberne medhold med begrundelsen, at energi er et fælles gode og derfor tilsidesætter enkeltindividernes forfatningsmæssige rettigheder til deres ejendom. Det bliver interessant at se, om domstolen vurderer, at Rockwools rettigheder overskygger amtsborgernes.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her