Baggrund
Læsetid: 8 min.

Rockwools generalforsamling gav mere udbytte for aktionærer end for aktivister

Isoleringsselskabets aktionærer noterede et godt regnskabsår og afviste forslag fra amerikanske modstandere af ny fabrik om bedre miljøgranskning
Udland
5. april 2019
Rockwools direktør Jens Bigersson tilbyder to aktionærer, der er kritiske over for en planlagt isoleringsfabrik i USA, en samtale samt en rundvisning på Rockwools danske fabrik i Øster Doense ved Hobro: »Når I ser den, vores indsats for sikkerheden, vore medarbejdere samt også naturreservatet og landbrugene, der omgiver den, så tror jeg, det vil ændre jeres syn på en sådan fabrik,« siger han.

Rockwools direktør Jens Bigersson tilbyder to aktionærer, der er kritiske over for en planlagt isoleringsfabrik i USA, en samtale samt en rundvisning på Rockwools danske fabrik i Øster Doense ved Hobro: »Når I ser den, vores indsats for sikkerheden, vore medarbejdere samt også naturreservatet og landbrugene, der omgiver den, så tror jeg, det vil ændre jeres syn på en sådan fabrik,« siger han.

Søren Bidstrup

Onsdag blev en god dag for aktionærerne hos Rockwool.

Der er kaffe og tærter med citronmarengs på bordene til de over 300 medejere, der er mødt op til isoleringsvirksomhedens generalforsamling i Roskilde Kongrescenter. En mappe ved hver plads rummer en smuk jubilæumspublikation med beskrivelse af bedrifter gennem Rockwools 80-årige historie. Dertil koncernens årsrapport og bæredygtighedsrapport for 2018.

Blandt deltagerne i salen er Rodney Snyder og Timothy Ross, der har taget rejsen til Roskilde fra West Virginia for at gøre indsigelser mod Rockwools planlagte isoleringsfabrik i Ranson, Jefferson County. Såvel Snyder, landbrugsekspert, som Ross, pensioneret meteorolog fra US National Weather Service, har købt aktier i Rockwool for at opnå denne mulighed for at komme til orde.

Uden for centeret står Catherine Jozwik, molekylærbiolog fra Jefferson County, der ligeledes har taget rejsen til Danmark. Også hun er aktionær og imod den planlagte Rockwool-fabrik. Jozwik har sit adgangskort i hånden, men bliver afvist ved indgangen af Rockwool med henvisning til sikkerhedshens0n. I stedet rapporterer hun via Facebook live fra pladsen foran kongrescentret om virksomhedens forsøg på at lukke munden på sine kritikere.

»Det danske folk har fuld sympati med alle derhjemme i Jefferson County. De er oprørte over, at denne fabrik bliver bygget,« lyder hendes melding til baglandet.

Et godt år

Det får ikke lov at forstyrre den gode stemning i mødesalen. Her åbner bestyrelsesformand Henrik Brandt generalforsamlingen og aflægger på ledelsens vegne beretning for året, der er gået.

Det har været et godt år. Kombinationen af rimelige økonomiske vækstrater i verdensøkonomien og øget international klimabevidsthed er godt for en producent af stenuldsbaseret isolering, der kan nedbringe energiforbruget og dæmpe CO2-udledningerne fra afbrænding af fossil energi.

Rockwool kan således notere en vækst i det globale salg af sine produkter på 14,7 procent. Virksomheden er til stede i 39 lande, og rigtig mange steder er der interesse for at hente de store økonomiske og klimamæssige gevinster ved at isolere bygninger og industriudstyr mod energitab.

»Omsætningen er steget mere end forventet,« beretter Henrik Brandt og kan meddele en indtjening efter skat på 1,975 milliarder kr.

Efter flere gode år har Rockwool i dag en formue på 2,8 mia. kr. Årets resultat giver grundlag for at udbetale øget udbytte til aktionærerne. Bestyrelsesformanden foreslår 29,90 kr. pr. aktie – sammenlagt en udbetaling til Rockwolls ejere på godt 650 mio. kr. Det godkendes af forsamlingen med akklamation.

De gode tider gør det også muligt at regulere honorarerne til bestyrelsens medlemmer. Samlet foreslås en forøgelse af honorarerne på 9,1 procent i forhold til sidste regulering for tre år siden. Det betyder, at bestyrelsesformanden fremover vil modtage én mio. kr. årligt, mens næstformanden får to tredjedele heraf og de øvrige bestyrelsesmedlemmer en tredjedel. Hertil kommer tillæg på 90.000-300.000 kr. til de bestyrelsesmedlemmer, der deltager i ledelsens revisions- og vederlagskomiteer.

Også dette forslag godkendes med klapsalver.

Punkt 8b

Således skrider generalforsamlingen stille og roligt frem efter bogen. Eneste punkt på dagsordenen, der rummer potentiale for dramatik, er pkt. 8b, lige før ’Eventuelt’.

Det er forslaget fra de to gæster fra West Virginia, der har indleveret en anmodning til generalforsamlingen om at pålægge Rockwool at gå videre i sin evaluering og offentlige rapportering af miljø- og sundhedsforhold omkring selskabets produktionsanlæg.

Både på skrift før generalforsamlingen og ved mødets start har Rockwools bestyrelse tilkendegivet, at man ikke støtter forslaget, men Rodney Snyder og Timothy Ross får lov at motivere det fra talerstolen.

»Jeg er her som aktionær, men også på vegne af tusinder af medlemmer af det lokalsamfund i West Virginia, der har afvist placeringen af dette anlæg,« siger Snyder.

Han siger, at Rockwool ikke har taget tilstrækkelig højde for de særlige risici, der gør sig gældende ved placeringen af den planlagte fabrik i Highland Valley ved Ranson, Jefferson County.

»Placeringen er mindre end 700 meter fra en grundskole med små børn, der måske kan være særlig følsomme for partikelforurening og flygtige organiske stoffer som formaldehyd. Verdenssundhedsorganisationen peger på en afstand til skoler på mindst to miles (3,2 km, red.) som passende ved placering af industrielle anlæg. Det efterleves beklageligvis ikke i denne sag,« konstaterer Rod Snyder.

»Jeg tror, at en afvisning af dette forslag blot vil forstærke den oplevelse, at Rockwool ikke er interesseret i at fortælle offentligt om denne type risici, når de vælger placering,« siger han og beder forsamlingen vedtage forslaget, samtidig med at han anmoder Rockwool om at genoverveje fabrikken i Jefferson County.

»Der er en stærk offentlig modstand, som bare vil vokse sig stærkere med tiden. Jeg mener, det frembyder en risiko for selskabet,« lyder Snyders slutreplik.

Han følges på talerstolen af Timothy Ross, der minder forsamlingen om, at Jefferson County ligger i den smukke dal omgivet af blå bjerge i West Virginia, som beskrives i John Denver-sangen Take Me Home, Country Roads.

Ross fortæller, at dalen, hvor fabrikken skal anlægges, har en porøs kalkstensundergrund – »den er hullet som schweizerost« – med risiko for jordfaldshuller og dermed skader på anlægget og spildevandsudslip.

»Vi har over 14.000 drikkevandsboringer i dalen. Vi er, som jer, hovedsagelig afhængige af grundvandet til vores drikkevand,« siger Timothy Ross.

Han tilføjer, at Rockwool i sin fremstillingsproces planlægger at brænde 94 ton kul af om dagen, »lige over for en grundskole.«

Ross spørger bestyrelsen, om Rockwool har en plan B, en anden placeringsmulighed, hvis tingene kører fast i Jefferson County.

Plan B er det samme som Plan A

»Som tidligere nævnt mener bestyrelsen, at vi i tilstrækkelig grad beskriver relevante risici og væsentlige konsekvenser via vores års- og bæredygtighedsrapporter. Ved lokalisering af nye produktionsanlæg overholder selskabet naturligvis lokale og nationale bestemmelser og udarbejder egne risikovurderinger,« siger bestyrelsesformand Henrik Brandt i sit svar til de to amerikanske aktionærer.

Han tilføjer, at der ikke bliver tale om nogen spildevandsudledning til omgivelserne overhovedet fra det planlagte anlæg. Alt i alt ser bestyrelsen ingen grund til at støtte forslaget.

Henrik Brandt efterfølges på talerstolen af Rockwools CEO, Jens Birgersson, der som en høflighedsgestus taler engelsk i sin kommentar til Mr. Roos og Mr. Snyder.

Han tilbyder de to en samtale efter generalforsamlingen samt en rundvisning på Rockwools danske fabrik i Øster Doense ved Hobro.

»Når I ser den, vores indsats for sikkerheden, vore medarbejdere samt også naturreservatet og landbrugene, der omgiver den, så tror jeg, det vil ændre jeres syn på en sådan fabrik,« siger Jens Birgersson.

Han påpeger, at »jo mere vi producerer, desto mere godt gør vi for verden« med henvisning til nyttevirkningen for klimaet af isolering.

»I dagens virkelighed er man nødt til at placere fabrikker et eller andet sted, og det bliver i stigende grad upopulært at få dem placeret et bestemt sted.«

I dag har Rockwool 45 fabrikker i 20 lande, og flere steder har der ifølge Birgersson været stormvejr i form af indledende modstand. Senest i Kroatien, hvor det næsten kom til overgreb mod virksomhedens repræsentanter.

»I dag er vi midtpunkt for et lokalsamfund, der trives. Vi yder et stort bidrag, alle accepterer os, og det har udviklet sig til en af vore allerbedste fabrikker,« siger Rockwool-chefen.

Han er overbevist om, at den ny fabrik vil blive accepteret, når først folk i Jefferson County lærer Rockwool og arbejdet for sikkerhed og sundhed at kende.

»I Danmark kan en sådan fabrik placeres 500 meter fra en skole. I Milton i Canada har vi syv skoler inden for en afstand af en mile (1,6 km, red.), og ingen bliver syge.«

Jens Birgersson siger, at Rockwool er indstillet på at opstille luftmåleudstyr ved skolen, så man kan sammenligne før og efter og demonstrere, at luften ikke bliver sundhedsskadelig.

»Vores plan A er at bygge fabrikken. Vores plan B er også at bygge fabrikken,« lyder hans konklusion. Rockwool er stålsat på at gennemføre byggeriet i Ranson med de tilladelser, der er opnået, og med driftsstart næste år.

West Virginia er ikke Danmark

Med dette er der lagt op til aktionærernes stillingtagen til forslaget fra de amerikanske gæster. Ingen i salen ønsker ordet for spørgsmål eller kommentarer, og dirigenten kan derfor meddele, at forslaget er afvist. Det sker uden afstemning, så man undgår at udstille, om nogen eventuelt ville stemme mod bestyrelsen.

Afgørelsen modtages med klapsalver, og herefter kan generalforsamlingen afsluttes i god ro og orden. Aktionærerne siver ud af kongrescentret, ud i solen og udsigten til et solidt udbytte efter årets gode resultat.

Bagest i Roskilde Kongrescenter sidder Timothy Ross forbitret tilbage.

»Vi vidste godt, de ville afvise det. Så det ser ud til, at kampen fortsætter,« siger han og slår næverne mod hinanden.

Ross bider mærke i, at Rockwool har som overordnet ambition at bevæge sig væk fra et stort kulforbrug ved produktionen af stenuldsisolering og i stedet smelte råmaterialet i elektroovne, der får strøm fra vedvarende energi. Det vil nedbringe produktionens CO2-udledning og partikelforurening markant. En sådan omstilling er besluttet for virksomhedens fabrik i Moss i Norge.

»Men det kommer ikke til at ske i Jefferson County,« siger Timothy Ross.

»Vindmølleparker er ikke populære i West Virginia. Det er kulland. Vores guvernør er den eneste milliardær i West Virginia, og han har tjent sine milliarder som ejer af kulminer. Dem, der har magten i West Virginia, vil brænde kul og gas. På Rockwools fabrik kommer de til at afbrænde deres 94 ton kul om dagen,« mener han.

– Verden og klimaet har brug for energibesparelser via isolering. Hvor skal man lægge en fabrik, hvis ikke hos jer?

»Jamen, hvis de ville lave en fabrik uden kul og med nuludledning – og det ved vi, at de rent teknisk kan – så stillede sagen sig anderledes. Men det kommer myndighederne i West Virginia aldrig til at kræve,« siger Ross og henviser til, hvordan der er blevet givet miljøgodkendelse og godkendelse af vand- og gasledninger til fabrikken med minimal eller slet ingen høring af offentligheden.

»Tilsvarende vil der ikke i West Virginia blive tale om fagligt organiseret arbejdskraft og en stærk fagforening, der sikrer, at miljø og arbejdsmiljø er i orden. Dette er West Virginia, ikke Danmark, og det indretter Rockwool sig efter,« mener Ross.

På føderalt niveau er den amerikanske miljøstyrelse, EPA, i dag ledet af en Trump-indsat tidligere lobbyist for kulindustrien, Andrew Wheeler, der før sin nylige tiltræden har arbejdet ihærdigt for at svække miljølovgivningen.

Sammen med Rodney Snyder og en håndfuld andre aktivister fra lokalområdet rejser Timothy Ross nu tilbage.

»Vi er ikke slået,« siger han.

Hjemme i Jefferson County har borgere været samlet til protestmøde forud for Rockwools generalforsamling i Roskilde. På de sociale medier kan man registrere, at vreden og forbitrelsen er intakt. Godt 13.000 har tilsluttet sig en lokal underskriftindsamling mod fabrikken i Ranson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her