Baggrund
Læsetid: 7 min.

Rusland vil have total kontrol over sit eget internet

Rusland har taget sit hidtil mest drastiske skridt til at lægge restriktioner på det russiske internet. Myndighederne vil med en ny lov bygge et ’suverænt internet’, som kan underlægges total russisk kontrol i en krisesituation. Det bliver de næppe i stand til, siger kritikerne. Men det er slemt nok, at de prøver
Aktivister går med et banner, hvor der står »censur« under en demonstration i Moskva imod den russiske regerings planer om at indføre en meget restriktiv internetlovgivning.

Aktivister går med et banner, hvor der står »censur« under en demonstration i Moskva imod den russiske regerings planer om at indføre en meget restriktiv internetlovgivning.

Maxim Zmeyev

Udland
15. april 2019

MOSKVA – »Havde du spurgt for ti år siden, hvad VPN er, var der ikke nogen, der vidste det,« fortæller 30-årige Aleksej Gelitj og viser Virtual Host på sin telefon – en app, der ved hjælp af et klik sikrer og anonymiserer internetforbindelser ved kryptering.

»I dag bruger alle det,« fortæller han.

»Hvis du vil, kan du komme ind på hvilke som helst internetsider. Der er ikke nogen tekniske instrumenter for at forhindre det.«

Aleksej Gelitj er jurist og almindelig internetbruger fra Vladivostok, men bor nu i Altaj-regionen og i Moskva.

Han har som mange især unge og veluddannede russere lært at omgå regeringens restriktive internetlovgivning, der begyndte med de første censurtiltag i 2012 i form af en sortliste over forbudte internetressourcer.

Siden er ytringsfrihed, retten til privatliv og adgang til information kun blevet yderligere indskrænket.

De seneste tiltag inkluderer forbud mod VPN-tjenester, der tillader adgang til ulovligt indhold på nettet, krav om at linke konti på sociale medier og kommunikationsplatforme til brugernes telefonnumre og ikke mindst den kontroversielle Jarovaja-lovpakke fra 2016, der påbyder telekommunikationsselskaber at opbevare data om russiske brugere og give den russiske efterretningstjeneste uhindret adgang til disse data.

Disse love har placeret Rusland på linje med Venezuela, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet og Sudan – i den laveste ende af internetfrihedsskalaen Freedom of the Net, som den amerikanske organisation Freedom House står bag.

Nu vil en ny omfattende lov yderligere begrænse og overvåge russernes virtuelle færden.

Det nye lovforslag om »det suveræne internet« blev fremsat af det russiske underhus Statsdumaen i december 2018 som svar på USA’s nye cyberstrategi, der skal bekæmpe og straffe cyberkriminalitet.

I Rusland opfattes det som, at den amerikanske strategi er rettet mod dem, og den nye russiske lov bliver derfor fremlagt som noget, der skal beskytte Ruslands internet også kaldet »RuNet« mod ydre trusler såsom cyberangreb fra fremmede magter og afværge en mulig afkobling fra det globale internet, forklarer de russiske parlamentarikere i en note til den føderale lov, der torsdag passerede andenbehandlingen i Dumaen

Lovforslaget skal først igennem en tredje lovbehandling, godkendes af overhuset og underskrives af præsident Putin, inden det kan træde i kraft i slutningen af året.

Cybertrusler

Det kan være lidt pudsigt for os her i Vesten at høre om et Rusland, der vil beskytte sig imod cyberangreb, når vi i flere år har hørt om russiske troldefabrikker, der producerer falske nyheder, mens andre russiske grupper står bag hackerangreb på kritisk infrastruktur, offentlige institutioner, private selskaber og indblanding i valgkampagner.

Men Ruslands regering fastholder, at beskyldningerne er ubegrundede og uden beviser.

Den russiske præsidents pressesekretær Dmitrij Peskov udtalte i en pressemeddelelse den 27. februar, at russiske organisationer, firmaer og privatpersoner konstant bliver udsat for cyberangreb fra USA og Europa.

Og der findes selvfølgelig også trusler imod det russiske internet, siger Karen Kasarjan, der er grundlægger af Institut for Internetforskning og chefanalytiker ved Den Russiske Forening for Elektronisk Kommunikation.

»Vi har masser af fjender. Der bliver registreret cyberangreb af voksende styrke på vigtige objekter, også på infrastruktur. Det er ikke kun hackergrupper, men også andre landes efterretningstjenester,« siger Karen Kasarjan.

Men truslen om, at Rusland skulle blive koblet fra det globale net, er lig med sandsynligheden for, at en meteorit rammer landet, siger Kasarjan om regeringens apokalyptiske antagelser.

Suverænitet på bekostning af hastighed og frihed

Som det fremgår af lovforslaget i dets nuværende form, skal internet exchange point, knudepunkter og servere placeres i Rusland, så internettrafikken så vidt muligt kan bevares inden for landets grænser i stedet for at gå via udenlandske servere, som den gør i dag.

Rusland skal opbygge sit eget netadresse-system, også kaldet DNS (domain name system), i tilfælde af, at forbindelser til internationale servere bliver afbrudt. Internetstrukturen og datatrafikken, der siden halvfemserne har udviklet sig frit og uhindret, skal under kontrol af den statslige censur- og medietilsynsmyndighed, Roskomnadzor.

»Dette statslige agentur vil have myndighed til at give internetudbyderne instrukser om, hvorhen og hvordan de skal sende internetsignalerne,« fortæller Artjom Kosljuk, direktør for civilorganisationen RosKomSvoboda, som forsvarer et frit og selvregulerende internet.

Samtidig kræver loven, at internetudbyderne skal installere »teknisk udstyr«, som vil kunne identificere internetkilder samt blokere hjemmesider med forbudt indhold.

»Det er endnu uvist, hvilket slags udstyr der er tale om,« fortæller Artjom Kosljuk over telefonen. »Men det forventes, at det skal være et filtreringsapparat, som skal filtrere internettrafik udefra ved hjælp af DPI-udstyr – deep packet inspection – som mere effektivt vil kunne blokere internetressourcer og analysere internettrafik, som går igennem dem.«

Som eksperter, internetudbydere og -brugere frygter, vil det højst sandsynligt betyde, at internettrafikken vil blive langsommere, da den skal igennem en omfattende analyse.

Det vil blandt andet gå ud over datahastigheden i internethandel, netbank, sociale medier og beskedtjenester for ikke at tale om store privat- og statsejede selskaber og firmaer.

Og der vil være høje omkostninger forbundet med installeringen af udstyret samt den årlige drift, som skal dækkes enten gennem budgettet eller pålægges internetudbyderne eller falde tilbage på borgerne gennem skatter eller gennem en prisstigning på internetabonnementet, mener Artjom Kosljuk.

Nej til isolation

Eksperter, jurister, ngo’er og menneskeretsorganisationer er bekymrede over lovforslaget, der yderligere begrænser russernes rettigheder til adgang og deling af information og retten til privatliv, hvilket er i strid med Ruslands forfatning.

I protest mod lovforslaget demonstrerede flere end 15.000 russere i marts på Sakharov-boulevarden i Moskva, der siden 2011 er blevet oppositionens tilholdssted for protestbevægelser.

Demonstrationen var organiseret af det ikkeregistrerede Libertarianske parti og er den største, siden protesterne imod den upopulære pensionsreform i 2018, hvor 9.000-12.000 utilfredse borgere mødte op flere gange i løbet af sommeren og efteråret.

Unge vrede studerende, tavse midaldrende intellektuelle og forskellige oppositionsgrupper med hver deres flag og logoer blev sluset igennem metaldetektorportene ind på den afspærrede plads, hvor slogans som »Fingrene væk fra internettet«, »Nej til isolation« og »Putin er en tyv« forenede dem.

Ifølge radiokanalen Ekho Moskvy blev 28 mennesker anholdt før og efter protestaktionen, blandt andet for at have taget balloner med.

Den folkelige protest giver også genlyd på nettet, hvor underskriftsindsamlingen »Imod isolation af det russiske internet« på internetplatformen Change.org på fem uger har fået næsten 117.000 underskrifter.

Juristen Aleksej Gelitj ankom i slutningen af demonstrationen, mest bare for at se, hvor mange der var mødt op, og hvordan det foregik. Efter hans mening ændrer disse demonstrationer ikke noget:

»De har ikke nogen fortsættelse. Man kommer, er ude sammen i to timer og går hver til sit. Folk er ikke villige til at blive og demonstrere, indtil loven bliver ophævet.«

Han er ikke bekymret for loven, der efter hans mening alligevel ikke kan føres ud i livet:

»At isolere det russiske internet vil kræve, at alle kabler skæres over, og at alle satellitter pilles ned. Det værste, der kan ske, er, at vi kommer til at halte bagefter. At vi forbliver på samme niveau, mens andre lande vil gå fremad til 5G og 6G netværk.«

Et digitalt Nordkorea?

Meget vage formuleringer i loven gør det svært at forudse, hvilke konkrete indvirkninger den vil have for internetbrugere og -udbydere.

Loven, der i den første udlægning ikke skulle koste den russiske stat en øre, løb hurtigt op på først 20 og derefter 30 mia. rubler (ca. 3 mia. kroner) i omkostninger for implementeringen, af hvilke 20,8 mia. er til indkøb af udstyr, skriver mediet RBC.

»Loven er gearet til konkrete firmaers kommercielle interesser, først og fremmest de firmaer, som skal producere det udstyr, der vil være lovpligtigt at sætte op for internetudbyderne,« fortæller Karen Kasarjan, der ikke tror på lovens vidtgående negative indvirkning på internettet.

»Fra Jarovaja-lovens erfaring, som faktisk stadig ikke virker, ved vi, at regeringen er villig til at acceptere, at udstyret ikke virker, som det skal, og ikke engang opfylder en tiendedel af de funktioner, som er skrevet ind i loven. Men den er der, og den er affilieret med nogle selskaber, så nogle har tjent penge på det,« forklarer han.

Roskomnadzor har blokeret kommunikationsplatforme som LinkedIn, Zello og BlackBerry Messenger i Rusland for ikke at udlevere krypteringsnøgler, der ville give efterretningstjenesten adgang til borgeres private samtaler.

Men den russiske medievagthund har haft mindre held med at blokere den krypterede chat-app Telegram. Appen er blevet meget populær i Rusland og i andre lande med autoritære regimer, der indskrænker borgeres rettigheder til personlig frihed og adgang til information.

»Jeg har den mest for fornøjelsens skyld«, griner Aleksej Gelitj, der også har Telegram-appen på sin telefon. »For at se hele Roskomnadzors magtesløshed.«

Udover den bruger han også Rutracker.org – den største russisksprogede BitTorrent tracker, der blandt andet bruges til ulovlig fildeling af for eksempel film. Også den er forbudt ved lov i Rusland siden 2016, men virker altså i praksis.

Det vil være svært at opbygge noget som Kinas firewall, der er udviklet i tæt samspil med den kinesiske regering, siger Artjom Kosljuk.

Alligevel er han foruroliget over den nye internetlovpakke, og hvilke konsekvenser og nye restriktive kriminaliserende love, den kan have, når først den er vedtaget.

»Nogle elementer af den kan vi allerede se nu i Rusland. Vi kan endda gå endnu længere end Kina og ende i et mere omfattende digitalt Nordkorea. Det kan vi forvente, hvis alt følger de nuværende politiske trends med en hård juridisk regulering af internetsfæren.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske bliver det ligesom i Østrig. Her er regeringspartierne netop blevet enige om, at alle der er større bruger internet og sociale medier skal registreres hos myndighederne, så man ved, hvem de er.

Og dette træder i kraft til nytår, når man har etableret en kontrol-myndighed, der skal holde et strikt øje med disse formastelige.

Godt nok har man ikke indført restriktioner af lignende art i Vesten, herunder Amerika, men overvågningen er der over alle borgere, og selv uden for Amerikas grænser er overvågningen der.

- Hvad er egentlig forskellen på statslig "overvågning" og "overvågning alle i hele verden"?