Læsetid: 4 min.

Nu sætter Joe Biden alt ind på at blive USA’s næste præsident

For tredje gang stiller Joe Biden op til Det Hvide Hus. Denne gang synes han at have en bedre chance end i 1988 og 2008. Han er spidskandidat og det kendteste navn blandt midtsøgende præsidentkandidater. Planen er at appellere til det »tavse flertal« i Det Demokratiske Parti
Joe Biden erklærer torsdag efter lang tids tøven sit kandidatur til USA’s højeste embede.

Joe Biden erklærer torsdag efter lang tids tøven sit kandidatur til USA’s højeste embede.

Joshua Roberts

25. april 2019

BOSTON – Mange lovgivere, donatorer, intellektuelle og ældre vælgere i Det Demokratiske Parti vil ånde lettet op, når tidligere senator og vicepræsident Joe Biden efter lang tids tøven torsdag erklærer sit kandidatur til USA’s højeste embede i en video optaget i hans fødeby Scranton, Pennsylvania.

Endelig stiller et medlem af partiets »establishment« op. En politiker, moderate demokrater holder af.

Biden er den 19. kandidat i en tæt pakket gruppe af demokratiske aspiranter, der strækker sig fra den demokratiske socialist, senator Bernie Sanders, til forretningsmanden og iværksætteren Andrew Yang med masser af senatorer, kongresmedlemmer og guvernører midt imellem.

I den amerikanske befolkning er Biden imidlertid det mest kendte navn. Trods sin sene udmelding er han spidskandidat i de seneste meningsmålinger. Som en af de mest folkelige amerikanske toppolitikere er Biden afholdt og respekteret – selv blandt mange republikanske vælgere og politikere.

Som en midtsøgende demokrat med en lang udenrigspolitisk erfaring og otte år i Det Hvide Hus med præsident Barack Obama vil Biden utvivlsomt tiltrække støtte fra, hvad hans rådgivere kalder partiets »tavse flertal«. De hævder, at interne meningsmålinger viser bred opbakning fra demokrater, der ikke føler sig repræsenteret af en højttalende og skarpt profileret venstrefløj i partiet.

Biden melder sig som præsidentkandidat

Joe Biden har efter denne artikels deadline meldt sit kandidatur. Se videoen her.

 

Bidens oplagte styrke er, at flere af de for tiden mest populære kandidater – Bernie Sanders, Kamala Harris og Elizabeth Warren – kæmper om at vinde tilslutning fra partiets progressive vælgere, der ikke nødvendigvis vil udgøre et flertal af deltagerne i de demokratiske primærvalg næste år.

For partiets mest trofaste vælgerskare, afroamerikanere og demokrater over 50, er en kendt størrelse som Biden et attraktivt blad. Og færre kandidater kæmper om disse centrumvælgeres gunst.

Inden Bidens indtræden på banen kunne de førende moderate kandidater tælles på en hånd: Senator Amy Klobuchar fra Minnesota, kongresmedlem Beto O’Rourke fra Texas og Pete Buttigieg, borgmester i South Bend, Indiana. Alle tre er relativt ukendte i amerikansk landspolitik.

Det kan derfor ikke udelukkes, at Bidens tag i centrumvælgerne vil sikre ham flest stemmer i de første primærvalg i februar 2020. Det er f.eks. ikke usædvanligt, at vinderen i Iowa og New Hampshire tager mellem 25 og 35 pct. af stemmerne.

Mange skær

Men for at nå det mål skal Biden klare flere skær.

Hans åbenlyse akilleshæl er en alder på 76 og et indtryk blandt yngre vælgere af at stamme fra en anden politisk epoke. Det er ikke for ingenting, han bliver kaldt »Uncle Joe«.

Under et vælgermøde inden midtvejsvalgene til Kongressen i oktober sidste år i delstaten Michigans hovedstad Lansing var han inviteret til at ytre nogle positive ord om nogle demokratiske kandidater til Kongressen og guvernørposten.

I stedet serverede han det meste af tiden anekdoter om amerikanske politikere og udenlandske statsoverhoveder, han har mødt gennem tiden. Flere af dem er døde. Talen handlede primært om Biden frem for om de unge demokratiske politikere, han havde lovet at give en hjælpende hånd.

Den tidligere vicepræsident blev modtaget af forsamlingen med stor entusiasme, der hurtig stilnede af, efterhånden som tiden gik.

En anden hurdle, der skal overvindes, er Bidens generalieblad som senator fra delstaten Delaware fra 1973 til 2009. Han vandt senatsvalget i 1972, da han kun var 30 år gammel. Aldersgrænsen er 30.

Bidens etniske baggrund er overvejende irsk. Han er troende katolik, og det var derfor ikke specielt overraskende, da han i 1982 under en afstemning i Senatets retsudvalg stemte ja til et lovforslag fra den republikanske præsident Ronald Reagan, der ville undergrave kvinders ret til selv at beslutte en afbrydelse af svangerskab.

Ti år tidligere havde et flertal i USA’s højesteret erklæret kriminalisering og begrænsning af adgang til abort for forfatningsstridigt. Republikanerne søgte nu at omgå denne kendelse ved gennem lovgivning at lægge beslutningsmyndigheden ud til delstaterne.

Vægelsindet

Lovforslaget blev nedstemt, og Biden endte med at stemme imod. Men kvindeorganisationer og mange amerikanske kvinder har aldrig glemt hans vægelsindethed.

Så sent som i 2015 sagde vicepræsident Biden i et interview med Catholic Magazine America:

»Jeg er rede til at acceptere, at livet begynder under undfangelsen, men jeg er ikke rede til at sige det til andre gudfrygtige og til ikkegudfrygtige mennesker, der har et andet synspunkt.«

Denne tvetydige holdning skaber ængstelse blandt amerikanske kvinder, siger Ilyse Hogue, leder af Naral Pro-Choice America, til The New York Times.

»Joe Biden søger at beskrive sig selv som en centrumpolitiker, men han bliver nødt til at følge med tiden og forstå, at nu om dage er det en moderat holdning at støtte abortrettigheder. Jeg er ikke så sikker på, han er nået til den erkendelse.«

Biden er politisk sårbar på flere andre områder. I 1999 stemte han ja til en lov foreslået af præsident Bill Clinton, der ophævede en finanslov fra Den Store Depression i 1930’erne. Den såkaldte Glass-Steagall lov forbød bl.a. banker at bruge opsparers indskud til at investere i aktier og obligationer. Det var denne type spekulation, der blev pålagt ansvaret for børskrakket i 1929.

Ophævelsen af den skarpe grænse mellem bankvirksomhed og investeringsbanker menes at have bidraget til børskrakket i 2008 og den efterfølgende økonomiske recession. Som senator blev Biden ofte beskyldt for at være påvirket af lobbyister fra finanssektoren. Hans hjemstat, Delaware, er med sin liberale lovgivning et paradis for banker, kreditkortselskaber og investeringsbanker.

Der er andre hurdler.

Biden stemte for en kriminallov i 1994, der indførte strengere straffe for narkohandel og som fyldte USA’s fængsler med især afroamerikanske mænd.

I 2003 stemte han ja til en invasion af Irak.

Bidens venner og rådgivere siger, han i sin tid som vicepræsident er rykket i en progressiv retning og påpeger, at han var hurtigere ude med sin støtte til homoseksuelt ægteskab end Obama.

»Jeg er den mest progressive demokrat blandt præsidentkandidaterne,« hævdede han i marts.

Biden er kendt for at begå brølere. I næste sætning rettede han sig.

»Jeg mener mest progressiv af dem, der måske stiller op.«

Det er tredje gang, han stiller op som præsidentkandidat. Sidst var i 2008.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Håber ikke, at Demokraternes dødsønske er så stort, at de endnu engang spænder ben for Bernie Sanders.

Estermarie Mandelquist, Per Torbensen, Anders Graae, Tor Brandt, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Det mest sandsynlige er Trump får en periode mere, "takke været" demokraterne selv.
Fra dag et har demokraterne bekæmpet Trump og lagt vægten på beskylninger imod Trump, i stedet for fremlægge alternativer.
Men som det umiddelbart ser ud nu, har der ikke været hold i beskyldningerne, hvilket dukker demokraterne anseelse og højner Trumps, og kun Trumpś, ikke Republikanernes da vælgerne ikke glemmer Republikanernes snigløb mod Trump.

Vi kan så håbe på Trump for normaliseret forholdet til Rusland, Nordkorea og Sydamerika endnu mere, så en kommende præsident (forhåbentlig hverken Demokrat eller Republikaner) kan starte fra år-0

Per Torbensen, Ole Arne Sejersen og D. Joelsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Okay, Biden er så den 25. i rækken, men Bernie er stadig frontrunner. Biden har lig i lasten, som de fleste kandiater har, hvor Bernie som den eneste går til valg på en politik, som han konsistent har forfulgt i mere end fyrre år.

Hvis det for de moderate demokrater virkelig handlede om at slippe af med Trump, ville de bakke op om Bernie. Men Bernie er en trussel mod den status quo, som har gjort disse levebrødspolitikere velhavende, så i stedet forsøger de at splitte stemmerne ved at opstille et mindre hav af kandidater, så Bernie ikke får et flertal i første runde. Når han - og formodentlig Biden - går videre til anden runde, står alle de såkaldte "superdelegerede" så i kulissen, parate til at modarbejde vælgernes ønsker og i stedet stemme på den kandidat, som den korrupte elite i partiet foretrækker.

Hvorefter Demokraterne igen vil tabe til Trump. Gad vide om vi så skal underholdes med et nyt Russiagate?

Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Martin Rønnow Klarlund, Liselotte Paulsen, Anders Reinholdt, Anders Graae, Lars Løfgren, Torben K L Jensen, Jan Jensen og Harald Strømberg anbefalede denne kommentar

Biden indskriver sig en rig tradition i det Demokratiske parti, der tog rigtig fart under Bill Clinton. Man vil slå Republikanerne ved at være lige som dem....

The only difference between the Republican and Democratic parties is the velocities with which their knees hit the floor when corporations knock on their door. That's the only difference.
- Ralph Nader

Bjarne Bisgaard Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Anders Graae, Tor Brandt, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Man kan ikke få, alt man gerne vil have. Og måske er Joe Biden lidt for gammel, men det er Bernie Sanders også. Joe Biden er ikke venstreorienteret, men han er absolut heller ikke højreorienteret. Til gengæld har Joe Biden en ganske solid praktisk erfaring indenfor USA-poletik og forhandlinger, og han har en stor kontaktflade - ikke blot internt i USA, men absolut også udenrigs.

Selv om jeg måske er den eneste her på siden, så tror jeg, at Joe Biden kan blive en rigtig god præsident - både for USA´s lavere middelklasse og for resten af verden. - Og de rige i USA - de skal nok hytte sig selv.

I øvrigt var Joe Biden meget imod Golfkrigen (1991), men han var for at sætte NATO ind Balkankrige (1993-95). Desværre var han Irak-krigen (2002), men var imod den kraftoge udvigelse af USA-soldater i 2007. Til gengæld arbejdede han aktivt for at tilbagetrække USA´s militær fra Iraq (2011). I øvrigt var Joe Biden også drivende kraft for at få gennemført straffeloven om vold mod kvinder.

Hvis ikke der kommer noget ukendt smuds op omkring Joe Biden, så kan han godt blive min foretrukne kandidat.

Niels Duus Nielsen

Gert Romme, Biden er blandt de mindst uspiselige af de såkaldt "moderate" kandidater, men hvorfor stemme på en "republican light", når man kan få den rene vare med Bernie? Biden har uld i mund, mens Bernie (og Warren og Gabbard) er usædvanligt klare - efter amerikanske forhold - i deres udmeldinger.

Vil Biden bringe USA ind i den civiliserede verden og give de amerikanske befolkning sygesikring, gratis uddannelse og en løn til at leve af? Vil han trække USAs angrebstropper hjem fra deres krigseventyr rundt omkring i verden? Vil han forsøge at normalisere forbindelserne til Rusland Kina? Måske, måske og måske. Vil Bernie? Ja, ja og ja.

Torben Bruhn Andersen, Anders Reinholdt, Anders Graae, Torben K L Jensen og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Biden er for gammel, for slidt og for kedelig. Beklager.
Sanders er for gammel og for venstreorienteret til USA.
Odds er gode for Trump trods omkring samme alder som Sanders og Biden.
Men der er lang tid endnu. Mon ikke Democraterne kommer med en super kandidat, der kan redde USA og verden fra Trump? (Gider Trump en periode mere?)
Trump vil nok få et overraskende positiv efterdømme. Han ruskede godt op i tingene.
Den næste President vil høste pga Trumps initiativer.

Touhami Bennour

USA gå på to ben, et til internpolitik (større stats rolle) for demokraterne eller for republikaner( mindre stat), det er den klassiske kapitalism, men USA er også imperialistisk. I udenrigspolitik er der ikke forskelle. Begge partier er afhængige af de store firmaer, begge er imperialistik" og politiken her degenereres, bliver kynisk og extrem voldelige.

Amerika bliver ikke tifreds før Rusland bliver en amerikansk koloni. Russerne selv siger det.-

Og hvis det lykkes for USA at koloniserer Rusland,så imperialismens dage bliver lange dage. At tror Bernies vinder, fordi det ses kun kapitalismen i USA og ikke Imperialism.
"Tomorrow is now" sagde rosevelt en gang. Det betyder Amerika får to høste tider.