Læsetid: 6 min.

Det ser ud, som om Tyrkiet er på vej ud af NATO

USA’s modstand mod Tyrkiets erhvervelse af et russisk luftforsvarssystem kan ende med, at præsident Erdogan tvinges til at indlede en tilbagetrækning fra NATO, der på sigt kan resultere i ophør af Tyrkiets sikkerheds-hjørnesten siden 1952
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, under en militær ceremoni i Ankara. Med Erdogans køb af russisk våbensystem har Tyrkiet reelt indledt en tilbagetrækning fra den vestlige forsvarsalliance, der har været fundamentet for tyrkisk udenrigspolitik siden 1952.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, under en militær ceremoni i Ankara. Med Erdogans køb af russisk våbensystem har Tyrkiet reelt indledt en tilbagetrækning fra den vestlige forsvarsalliance, der har været fundamentet for tyrkisk udenrigspolitik siden 1952.

AA/ABACA

25. april 2019

Risikoen for et åbent brud mellem NATO og Tyrkiet er rykket nærmere. Endnu er turbulensen til at overse, men Washington har reageret usædvanligt skarpt på udgangen af et møde mellem præsident Recep Tayyip Erdogan og Ruslands præsident, Vladimir Putin, den 8. april.

På flyet tilbage fra Moskva lod Erdogan de medrejsende journalister vide, at ’anskaffelsen af det russiske S-400 våbensystem står fast’. Leveringen har hidtil været fastsat til juli, men Erdogan lod forstå, at tidspunktet muligvis rykkes frem.

Det er et problem. For NATO, men især for Tyrkiets relationer til USA, der i forvejen er belastet af uenigheder om Syrien-politikken og det tyrkiske krav om udlevering af den eksilerede prædikant, Fethullah Gülen, som beskyldes for at stå bag det mislykkede kup i juli 2016.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Michael Friis
  • Gert Romme
  • Olaf Tehrani
  • Jakob Trägårdh
  • Torben K L Jensen
  • Erik Karlsen
Anders Graae, Michael Friis, Gert Romme, Olaf Tehrani, Jakob Trägårdh, Torben K L Jensen og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Hvis Tyrkiet projekt fører Tyrkiet til udtræden af NATO, vil NATO selv bliver opløst og verden bliver en helt anden, multi polarisk. En anden president i USA vil ikke kunne ændre på det.

Jakob Trägårdh

Efter statskupforsøget i `16, hvor Erdogan med nød og næppe overlevede og kun pga varsling fra Iran og Rusland, så ved han jo godt, hvor han har sine rigtige venner. Siden murens fald og Balkankrigene, hvor NATO ændrede politik, påtog sig ekstraterritoriale angrebskrige istedet for at være en forsvarsalliance—efter devisen: det bedste forsvar er et angreb (?), ja, så har NATO været forældet.

Arne Albatros Olsen, Per Torbensen, John Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Tyrkiet hører hverken hjemme i EU eller i NATO.

Arne Albatros Olsen, Anders Graae, Karsten Lundsby, Michael Friis, Lars Jørgen Hansen, Gert Romme, Peter Høivang, Niels Bent Johansen, Torben K L Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
John Andersen

Hvis Tyrkiet vil være selvstændigt er de nød til at diversificere deres våben køb. Når de kun køber amerikanske våben er de også 100% afhængig af Amerika for reservedele

Mihail Larsen

USA har selv undermineret solidariteten i NATO

Efter Trump blev præsident, har USA behandlet de øvrige medlemmer af NATO med foragt og stillet spørgsmålstegn ved, om musketereden vil blive honoreret fra USA’s side. Trump behandler de andre medlemmer som vasaller. Det er ikke gået op for ham, at en svækkelse af NATO også gør USA geopolitisk svagere.

Per Torbensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Anders Graae, Karsten Lundsby, Gert Romme, Niels Duus Nielsen, John Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Når tyrkerne kan skyde et russisk jagerfly ned, uden at pådrage sig den russiske bjørns vrede, men tværtimod blive en af Ruslands nære allierede i Mellemøsten, er der noget, der tyder på, at NATO har spillet sine kort helt forkert.

Lad os nu tale med vore europæiske venner om at skabe et EU-forsvar. Med en europæisk forsvarsalliance vil det måske stadig være korrupte statsledere, der bestemmer, hvor vi skal gå i krig, men det vil trods alt være vore slyngler, der kan stilles til ansvar, og ikke en amerikansk slyngel, som vi intet kan stille op imod. At lade de amerikanske vælgere bestemme, hvem der skal styre Europas forsvarspolitik, er helt i skoven, især når vi ved, at det ikke er de amerikanske vælgeres ønsker, der varetages i Washington.

Per Torbensen, Steffen Gliese, Anders Graae, Karsten Lundsby, Mihail Larsen, Torben K L Jensen, John Andersen, Rolf Andersen, Leif Andersen og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar

Man kan jo diskutere, om Nato kan "styre" Tyrkiet ved at have dem som medlem. Men for tiden og med den autoritære og dybt korrupte Recep Erdogan ved styret for Tyrkiets 1.020.000 mands store militærstyrke, tror jeg ikke, det er muligt.

Men man kan jo også spørge sig, om ikke Nato-landene forlænge siden skulle have taget afstand mod hans udemokratiske styre. Netop nu er mange hundredetusinde borgere fængslet uden dom, og nogle af dem, der har fået en dom, som f.eks. 12 journalister og en bladtegner, blev der slet ikke fremlagt beviser overhovedet. Og de risikerer stadig op til 43 års fængsel for påstået spionage.

Men at Tyrkiet ikke tror på USA´s NATO-hjælp, hvis landet bliver angrebet, forstår jeg godt. Jeg tror heller ikke at man kan regne med USA - altså medmindre man betaler for det, som man betaler for lejetropper.

Niels Duus Nielsen, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Mihail Larsen 10:06 "USA har selv undermineret solidariteten i NATO"
Ja jo, men kun Grækenland og UK bruger 2% af BNP trods mange ord.

kjeld hougaard

”Hvis jeg var tyrker, så ville jeg – om praktisk muligt – Erdogan fan eller ej, holde distance til en USA domineret Vest alliance. At blive straffet for at købe olie af naboen Iran? Fordi det er det USA vil? Nej tak!

Tab af Tyrkiet i Nato er et stort tab strategisk for alliancen. Putin glæder sig igen over vestlig splittelse og ser frem til større indflydelse i Mellemøsten, i Middelhavet og over Bosporus . Ikke mindst vil det være en stor propaganda sejr for Putin; at kunne vinde et Natoland over på sin side...