Læsetid: 4 min.

Spanien kan se frem til sit mest fragmenterede politiske landkort til dato

Den catalonske løsrivelsesbevægelse har både udløst søndagens spanske lynvalg og påkaldt sig den største opmærksomhed i valgkampen som højrefløjens prygelknabe. Men vælgerne er tilsyneladende mere optaget af arbejdsløshed og korruption. På få uger har højrefløjen sat sit flertal over styr, og alt er nu åbent
Det er de catalonske separatister, der med kampen for uafhængighed har fremkaldt en højrenational modreaktion – med fokus på stærkere centralstyre og et nej til regional selvbestemmelse – som har styrket den yderste højrefløj repræsenteret ved partiet Vox, skriver Martin Gøttske.

Det er de catalonske separatister, der med kampen for uafhængighed har fremkaldt en højrenational modreaktion – med fokus på stærkere centralstyre og et nej til regional selvbestemmelse – som har styrket den yderste højrefløj repræsenteret ved partiet Vox, skriver Martin Gøttske.

Thomas Vilhelm

27. april 2019

Valgkampen frem mod søndagens parlamentsvalg i Spanien har været den nok mest polariserende i landets 40-årige demokratiske historie.

Det er slut med den relativt stabile politiske ramme med to dominerende og midtsøgende partier – socialisterne og de konservative. Nu skal stemmerne deles mellem fem større partier – alle med over ti procent tilslutning hver – som forskanser sig stadig mere ude på fløjene og anklager modparten for at udgøre en eksistentiel trussel for Spaniens fremtid.

Årsagen til den udvikling skal ikke mindst findes i den eksplosive konflikt om Catalonien. Det var catalonske selvstændighedspartier, der i juni sidste år var med til at gøre Pedro Sánchez fra socialisterne i PSOE til premierminister ved at støtte et mistillidsvotum mod den daværende konservative regering – især fordi de konservative havde strammet kontrollen med Catalonien efter et fejlslået forsøg på løsrivelse i 2017.

Og det var ligeledes catalanerne, der blot otte måneder senere tvang Sánchez til at udskrive lynvalg, da de i februar var med til at nedstemme hans mindretalsregerings finanslov for 2019, hovedsageligt fordi han ikke ville stille dem en folkeafstemning om catalonsk selvstændighed i udsigt.

Desuden er det de catalonske separatister, der med kampen for uafhængighed har fremkaldt en højrenational modreaktion – med fokus på stærkere centralstyre og et nej til regional selvbestemmelse – som har styrket den yderste højrefløj repræsenteret ved partiet Vox. Partiet vil med al sandsynlighed brage ind i det nye parlament med et overraskende flot valg og dermed sikre, at der for første gang siden diktator Francos død i 1975 vil være selverklærede højreekstreme medlemmer i det spanske parlament.

Den catalonske angrebsflanke

I de seneste ugers valgkamp er de tre partier på højrefløjen – det konservative Partido Popular (PP), centrum-højre-partiet Ciudadanos og Vox – nærmest snublet over hinanden i deres iver efter at angribe Sánchez for det, de anser for at være en alt for forsonlig linje over for Catalonien. Det på trods af, at Sánchez konsekvent har modsat sig ethvert skridt mod selvstændighed.

PP-leder, Pablo Casado, har kaldt Sánchez både »forræder« og en »ven af terrorister og kupmagere«. Vox-leder, Santiago Abascal, har kaldt ham »sindssyg«, mens Ciudadanos-leder, Albert Rivera, har anklaget Sánchez for at ville »likvidere« den spanske nation.

FAKTA

Det står åbent, hvordan den næste regering i Spanien kommer til at se ud. Fem partier, som forskanser sig stadig mere ude på fløjene, står alle til at få over ti pct. af stemmerne. Her er et overblik over deres mærkesager og den forventede vælgertilslutning ifølge meningsmålinger.

Venstrefløjen

  • Spaniens socialistiske arbejderparti PSOE, (30 pct.), centrumvenstreparti

Mærkesager: højere skat til de mest velstående; støtter større autonomi for Catalonien; vil flytte de jordiske rester af diktator Franco fra sit pompøse gravmæle.

  • Podemos (13 pct.), venstreparti

Mærkesager: flere ’humanitære visa’ til migranter, lettere adgang til familiesammenføring; styrket velfærdsstat; er imod sparepolitik.

Højrefløjen

  • Partido Popular (20 pct.), det konservative parti

Mærkesager: massive skattelettelser, hårdere linje overfor Catalonien, større indsats for stoppe illegal indvandring; lavere mindsteløn; udhuling af abortrettigheder.

  • Ciudadanos (15 pct.), neoliberalt centrumhøjreparti

Mærkesager: topskattelettelser; er i opposition til catalansk nationalisme.

  • Vox (11 pct.), den yderste højrefløj

Mærkesager: hjemsendelse af illegale og kriminelle migranter; mere magt til centralstyret i Madrid; afskaffelse af love, der forbyder symboler fra Franco-tiden.

Vælgerne derimod er ifølge opinionsundersøgelser langt mere optaget af emner som arbejdsløshed og korruption end det catalonske selvstændighedsspørgsmål.

Og mens trekløveret på højrefløjen for få uger siden så ud til at kunne danne flertalsregering sammen, står hverken højrefløjen eller venstrefløjen med PSOE og Podemos til et flertal. Pilen peger dog i retning af, at Sánchez kan ende med at blive siddende ved magten.

Valgets vindere

Det er bemærkelsesværdigt, at både socialisterne og den yderste højrefløj kan forvente de største vælgerfremgange.

Pedro Sánchez’ parti står til cirka 30 procent af stemmerne og næsten 140 pladser i det 350 mand store parlament – cirka 50 flere end før.

Sánchez har præsenteret sig selv som den fornuftige kandidat, der er omgivet af ekstremistiske alternativer.

»Vi kan vælge et land med mere social retfærdighed eller med mere ulighed; med en renere regering eller mere korruption; med bedre sameksistens eller stadig dybere territorialkonflikter,« sagde han i en tv-debat en uge før valget.

Sánchez har især haft travlt med at fremhæve, at hans regering har sikret en 22 procent stigning på mindstelønnen og har søsat initiativer, der bekæmper ungdomsarbejdsløshed og ulighed mellem kønnene.

Men hvis Sánchez skal være i stand til at danne regering, så tyder meningsmålingerne på, at det ikke er nok at få hjælp fra Podemos. Han skal sandsynligvis igen sikre sig støtte fra de catalonske selvstændighedspartier i det nationale parlament – de samme partier, som hev tæppet væk under ham i februar.

Den anden vinder ved valget ser ud til at blive Vox, der ikke tidligere har haft plads i parlamentet, men nu kan forvente over ti procent af stemmerne. Partiet ønsker mere magt til centralstyret i Madrid og står for et fast forsvar for et forenet Spanien mod separatistbevægelser. I store dele af landet er der voksende vrede mod løsrivelsesbevægelsen i Catalonien.

Vox er i høj grad baseret på en stærk nationalisme. De er stærkt imod indvandring, islam, abort og homoægteskaber, og for tyrefægtning, jagt og skattelettelser.

Valgets store taber vil formentlig blive det konservative Partido Popular, der kan få sit dårligste resultat nogensinde. Partileder Pablo Casado har rykket partiet yderligere mod højre i et forsøg på at tilbageerobre vælgere, der især er søgt mod Vox for at finde et stærkere forsvar for den spanske nation mod catalonske selvstændighedsønsker – men Casado har derved blot overgivet den politiske midte til premierminister Sánchez.

Catalonien har stor indflydelse på spansk politik. Søndagens valgresultat vil dog også få stor indflydelse på Cataloniens fremtid. Vinder højrefløjen, kan det meget vel betyde en tilbagevenden til en hårdere og mere kompromisløs linje over for catalonske selvstændighedsønsker.

Men vinder venstrefløjen med støtte fra catalonske separatistpartier og et Podemos, der ser mere velvilligt på en folkeafstemning om catalonsk uafhængighed, så kan det føre til en endnu stærkere nationalistisk kontrabevægelse på den yderste spanske højrefløj.

Kvinder under demonstration i Barcelona på kvindernes internationale kampdag den 8. marts, hvor flere hundredtusinder deltog. De senste år er feminismen igen blevet mainstream i Spanien. Da den økonomiske krise ramte Spanien i årene efter 2008, blev kvinder klart hårdere ramt end mænd. Derfor begyndte de ikke kun at organisere sig politisk, men også̊ som feminister.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu