Læsetid: 5 min.

Det spanske parlamentsvalg er også et valg om Cataloniens ret til at løsrive sig

Spørgsmålet om et selvstændigt Catalonien har splittet et i forvejen polariseret Spanien. Flere partier går nu til valg på at ændre forfatningen – den ene fløj for at give regionerne mulighed for løsrivelse, den anden for helt at annullere det regionale selvstyre
Socialdemokraterne ser ud til igen at skulle danne regering på et spinkelt flertal med opbakning fra Podemos og de catalonske separatistpartier. Her er det Podemos-leder Pablo Iglesias, der opildner publikum i Palma de Mallorca den 15. april.

Socialdemokraterne ser ud til igen at skulle danne regering på et spinkelt flertal med opbakning fra Podemos og de catalonske separatistpartier. Her er det Podemos-leder Pablo Iglesias, der opildner publikum i Palma de Mallorca den 15. april.

Jaime Reina/Ritzau Scanpix

20. april 2019

Efter en hel valgperiode med politisk ustabilitet skal Spanien igen til valg den 28. april. Men i modsætning til det politiske opbrud, man har set andre steder i Europa, handler det i Spanien ikke kun om migration, økonomi og politikerlede.

Centralt i landets politiske krise står spørgsmålet om Catalonien og det regionale selvstyre, som har vist sig som en hidtil uløselig konflikt. Derfor går flere partier nu til valg på at ændre Spaniens forfatning – med vidt forskellige mål.

Mens den ene fløj vil gøre det muligt for regioner som Catalonien selv at bestemme, om de vil løsrive sig, vil den anden helt fjerne den grad af selvstyre, som regionerne i Spanien har nu.

Striden om catalonsk selvstændighed har således været med til at give det nye højreradikale og populistiske parti Vox en afgørende rolle i det kommende valg, siger professor i spansk kultur og historie ved Aarhus Universitet Hans Lauge Hansen.

»De mener, at man helt skal annullere det regionale selvstyre i hele Spanien. Færdigt arbejde. Det får de en vis opbakning til, for der er mange, der er trætte af konflikten med Catalonien,« siger Hans Lauge Hansen.

Indtil forrige parlamentsvalg i 2015 skiftedes det konservative Partido Popular (PP) og det socialdemokratiske PSOE groft sagt til at holde magten i Spanien. Men ved valget i 2015 vandt to nye partier frem, det venstreorienterede Podemos og det neoliberale Ciudadanos, og ændrede Spaniens politiske spil.

Først efter et nyvalg i 2016 og yderligere fire måneders regeringsdannelse kunne premierminister Mariano Rajoy og PP fortsætte på magten. Regeringen holdt i to år, indtil et mistillidsvotum efter en korruptionsskandale tvang Rajoy af pinden. I juni 2018 blev socialdemokraten Pedro Sánchez så ny premierminister med støtte fra Podemos og to mindre catalonske separatistpartier. Men den regering holdt altså i mindre end et år.

Da en finanslov for 2019 skulle forhandles, stillede de catalonske separatistpartier krav om, at regeringen skulle gribe ind i en retssag mod catalonske politikere. I stedet udskrev Sánchez valg.

Forfatning fra Francos død

Retssagen drejer sig om den folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien, som Catalonien afholdt i efteråret 2017. Den spanske forfatningsdomstol havde på forhånd dømt afstemningen forfatningsstridig, og derfor retsforfølges en række catalonske politikere i øjeblikket for oprør mod den spanske stat.

De catalonske partier bakkede op om Pedro Sánchez og PSOE, fordi Sánchez ikke lægger en helt så hård linje over for den catalonske separatistbevægelse, som tidligere premierminister Rajoy gjorde. Men Sanchez er fanget af retssagen, som er et resultat af Rajoys taktik med ikke at indgå i politisk diskussion med de catalonske separatister.

Rajoy forsøgte at gøre selvstændighedsdiskussionen til et juridisk spørgsmål frem for et politisk spørgsmål, og på den måde pantsatte han en stor del af det politiske system til retsvæsnet, siger Carsten Humlebæk, der er lektor i spanske forhold ved CBS.

»Det kan Pedro Sánchez sådan set ikke gøre noget ved. Det ligger ikke i hans magt at gribe ind i retssagerne,« siger Carsten Humlebæk.

Nogle af de fængslede politikere står til op til 25 års fængsel. Når de får deres dom, vil nogle sandsynligvis anke til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, så der vil længe være blæst om sagerne, forudser Carsten Humlebæk.

Især i et land som Spanien, hvor politiske fanger var en normalitet indtil General Francisco Francos død i 1975, er det et penibelt spørgsmål at fængsle politikere for deres virke.

Den spanske forfatning blev vedtaget i 1978 umiddelbart efter Francos død, og den nævner specifikt, at landet er udeleligt.

»Vi skal huske, at forfatningen blev vedtaget på et tidspunkt, hvor militæret sad med sablen trukket og parat til at slå til, hvis demokratibevægelserne gik for langt væk fra nogle af de værdier, de mente var de centrale, heriblandt Spaniens enhed,« siger Hans Lauge Hansen:

»Den forfatning er altså plaget af de politiske styringsforhold, der var dengang i 1978, og det ville i høj grad være på sin plads at lave en revision af den,« mener han.

Vand på separatisternes mølle

PSOE har inviteret de catalonske separatistpartier til at nedsætte en kommission, der kan overveje en reformering af forfatningen. Men det var ikke tilstrækkeligt for de catalonske separatistpartier.

»Man kunne godt have en mistanke om, at de mere rabiate catalonske nationalister spekulerer i konfrontation. Den finanslov, som separatistpartierne ikke ville stemme igennem, var i høj grad til Cataloniens fordel,« siger Hans Lauge Hansen.

De catalonske separatister søger større opbakning internt i Catalonien, for der er endnu ikke et sikkert flertal for løsrivelse fra den spanske stat. Ved den catalonske folkeafstemning i 2017 boykottede spanske nationalister valghandlingen, og der var en lav stemmeprocent på grund af uroligheder. Siden har man som målestok brugt valget til det regionale catalonske parlament, hvor der er flertal for løsrivelse. Men det betyder ikke, at der nødvendigvis er flertal blandt befolkningen.

»Der er et arbejde for separatistbevægelsen med at få den spanske stat til at være stadig mere repressiv, for man ved, at det er vand på egen mølle,« siger Hans Lauge Hansen.

Ingen af partierne kommer ifølge meningsmålingerne til at danne regering alene. I øjeblikket står premierminister Pedro Sánchez igen til at skulle danne en regering på et spinkelt flertal med opbakning fra Podemos og de catalonske separatistpartier. Hvis de konservative i Partido Popular skal håbe på et flertal, bliver det med opbakning fra både Ciudadanos og Vox.

»Kampen har vist sig at være om, hvem der kan være mest ubøjelig og mest hård i filten i forhold til Catalonien, men også i forhold til migration, abort og andre typiske konservative standpunkter,« siger Carsten Humlebæk og konstaterer:

»Det er blevet et race to the right for højrefløjen.«

Vox vandt senest mange pladser ved regionalvalget i Andalusien i december.

»Det er en region, der er hårdt ramt af især arbejdsløshed. På trods af at den økonomiske krise er vendt, er der rigtig mange mennesker, der ikke har mærket det,« siger Carsten Humlebæk.

I teorien kunne PSOE danne regering med støtte fra neoliberale Ciudadanos, hvis de ikke vil bakke op om en regering, som højreradikale Vox har indflydelse på. Men Ciudadanos har sine rødder i Catalonien, og det er en altafgørende mærkesag for partiet, at Catalonien bliver i Spanien.

»At PSOE og Sánchez overhovedet har samarbejdet med catalonske separatistpartier, gør dem inhabile i Ciudadanos’ øjne. Så de siger, at de på ingen måder vil samarbejde med PSOE,« siger Carsten Humlebæk.

Den spanske premierminister Pedro Sánchez er klemt mellem de catalanske separatister på den ene side og højrefløjsoppositionen på den anden. De tre højrefløjspartier arrangerer demonstrationer som denne i Madrid i søndags til fordel for et samlet Spanien og imod indrømmelser til separatister.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Johnny Christiansen
Alvin Jensen og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, lad os nu se - de kunne jo reelt så være med til at sikre, at Katalonien bliver i Spanien - og der er jo ikke flertal i regionen for løsrivelse.