Læsetid: 4 min.

Sri Lankas kristne var ubeskyttet alt for længe. Angrebene må ikke føre os tilbage til vores mørkeste dage

Østatens politikere og politi har længe forsømt at gå op imod de kræfter, der opildner til had mod religiøse minoriteter – både kristne og muslimer er i årevis blevet udsat for omfattende hadforbrydelser
Pårørende til ofre for bombeangrebene sørger ved begravelserne af deres familiemedlemmer.

Pårørende til ofre for bombeangrebene sørger ved begravelserne af deres familiemedlemmer.

Adam Dean

24. april 2019

Min første reaktion var panik.

Da jeg vågnede op til sindsoprivende tv-scener fra kirker og hoteller i Sri Lanka, til meldinger om massedrab og hundredvis af sårede på en kristen højtidsdag, ringede jeg desperat til familie, venner og bekendte i mit gamle hjemland – til fætre, onkler, tanter, venner.

Mit hjerte hamrede, da nye eksplosioner fandt sted – og endnu flere mennesker blev rapporteret dræbt. Da jeg omsider fik verificeret, at alle mine relationer var okay, begyndte jeg at reflektere over denne umådelige grusomhed, som ikke må tillades at splitte srilankanerne – og føre os tilbage til vor nylige fortids mørkeste dage.

Jeg bor i Storbritannien, mine forældre er fra Sri Lanka, og det er min mand også. Som muslim har jeg selv oplevet forfærdelse og chok over at se religiøse menigheder overfaldet. Jeg føler mig nu så tynget af sorg, som da jeg i sidste måned hørte om angrebet på moskégængere i Christchurch, New Zealand, der kostede 51 mennesker livet. Også disse muslimer fejrede en helligdag, Jummah, da de gik til fredagsbøn.

Efter denne modbydelige ugerning på den anden side af jordkloden frygtede mange muslimer i Storbritannien at gå i deres lokale moské. På samme måde vil givetvis også kristne på de steder, hvor deres trossamfund udsættes for fjendtligheder og intimidering, nu gå kirke i større frygt. At flere kirker blev ramt af terror flere steder i Sri Lanka i en koordineret serie af bombeeksplosioner viser klart, at målet også var at indgyde frygt i en religiøs minoritet.

Antimuslimske optøjer

Det er foruroligende, i hvor høj grad advarselssignaler om overgreb mod religiøse minoriteter er blevet ignoreret.

Da jeg besøgte Sri Lanka for at rapportere om antimuslimske optøjer sat i værk af den buddhistiske nationalistgruppe Bodu Bala Sena, var spændingerne og angsten i østatens religiøse minoritetsgrupper mærkbar. Jeg fik fremvist hadske pamfletter, der rasede mod både kristne og muslimer, der udgør tilsammen 17 procent af Sri Lankas befolkning og opfordrede til boykot af deres butikker.

Præsident Maithripala Sirisena lovede ganske vist, da han kom til magten i 2015, at han ville sætte politiet ind mod hadforbrydelser i større omfang, men sådanne initiativer har været sparsomme.

Jeg talte med vidner til angreb mod muslimer, der fortalte mig, at politiet blot havde forholdt sig passive i baggrunden, mens volden udspillede sig.

De tomme løfter fra regeringen betyder, at minoritetsgrupperne ikke føler sig beskyttet. Skandaløst lang tid tog det at retsforfølge den ekstremistiske buddhistmunk og generalsekretær for BBS, Galagoda Aththe Gnanasara Thero – sidste år blev han dog omsider fængslet for at stå bag omfattende trusler. Men forfølgelsen af Sri Lankas religiøse minoriteter fortsætter.

Sidste år blev der i Sri Lanka proklameret undtagelsestilstand, efter at et antal muslimsk ejede butikker og boliger var blevet brændt ned. Ligeledes er der sket en betydelig stigning i angreb på kristne ifølge oplysninger fra Den Nationale Kristne Evangeliske Alliance i Sri Lanka.

Så sent som for to uger siden vakte et angreb på en metodistkirke i den nordlige by Anuradhapura forstærket frygt i kristne samfund over hele landet. Den katolske biskop Asiri Perera har forsøgt at få Sri Lankas regering til at fokusere mere på trusselsproblematikken. Efter Anuradhapura-angrebet sagde han:

»De troendes hjerter er knust. De har intet sted at bede eller fejre påskedagene. Vi beder alle til, at Gud vil give dem mod til at holde stand imod forfølgelse.«

Advarselstegn

Sri Lankas religiøse minoriteter har ikke fået tilstrækkelig beskyttelse. Hvorfor skulle der en tragedie af denne størrelsesorden til, før magthaverne vågnede op og begyndte at lytte til deres egen befolkning? Advarselstegnene har været der længe. Nu står vi over for en grusomhed, som hele Sri Lanka og det internationale samfund må reagere på.

Blot en måned efter Christchurchs tragedie må endnu et trossamfund opleve smerten, hjertesorgen og den følelse af ​​vantro, der kommer af at blive udpeget som mål for vold og terror under praktisering af deres tro. Mange af ofrenes familier forsøger nu fortvivlede at lokalisere deres kære på hospitaler og hoteller, desperate efter at høre nyt om deres tilstand.

Jeg vil sige til det srilankanske kristne samfund, at tusinder af kilometer fra jer, har vi med srilankansk oprindelse i Europa jer i vores sind og i vores hjerter. Uanset om vi er singalesere, muslimer, kristne eller tamiler, bør vi være forenede, og netop dette er, hvad flertallet af srilankanerne ønsker for deres land. Buddhister, hinduer, kristne, muslimer og andre srilankanere var hurtige til at gå sammen om at donere blod til ofrene for eksplosionerne. Trøsterigt var det at se så lange køer, der samlede sig til bloddonation. Disse mennesker er vidnesbyrd om landets enhed.

Sri Lanka må stå imod alle dem, der forsøger at splitte srilankanerne. Vi må forenes i solidaritet. Selv når regeringer ikke synes at værdsætte menneskeliv nok til at træffe foranstaltninger mod religiøs intolerance og kræfter, der søger splittelse, må almindelige mennesker med deres magt til at stå sammen mobilisere sig og modstå disse kræfter. Dette er ånden i det sande Sri Lanka, jeg kender. Aldrig før har de egenskaber været mere nødvendige.

Tasnim Nazeer er freelancejournalist og ambassadør for Universal Peace Federation

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kenneth Jacobsen
  • Marianne Stockmarr
  • David Zennaro
Kenneth Jacobsen, Marianne Stockmarr og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu