Læsetid: 6 min.

Theresa May har krydset sin sidste røde linje

Den britiske premierminister, Theresa May, har bedt EU om en lang forlængelse af Brexit-datoen, indledt forhandlinger med ’fjenden’ Corbyn, åbnet for britisk deltagelse i Europa-Parlamentsvalget og endda fortsat medlemskab af EU’s toldunion. Der er ingen vej tilbage for May, men endnu heller ingen løsning i sigte for Storbritannien
Det forlyder, at Theresa May overvejer at godtage Labour-lederen Jeremy Corbyns krav om fortsat medlemskab af EU’s toldunion. Og det har fået mange konservative op i det røde felt.

Det forlyder, at Theresa May overvejer at godtage Labour-lederen Jeremy Corbyns krav om fortsat medlemskab af EU’s toldunion. Og det har fået mange konservative op i det røde felt.

Mark Duffy/AFP/Ritzau Scanpix

10. april 2019

Selv om det godt kan føles, som om der intet sker i det britiske parlament, er arbejdsindsatsen faktisk enorm.

I en historisk lynmanøvre har Under- og Overhuset på kun tre dage vedtaget et lovforslag fremstillet af Labour-politikeren Yvette Cooper. Lige før midnat mandag britisk tid underskrev Dronning Elizabeth den nye lov, der tvinger Theresa May til at søge en forlængelse af artikel 50 og dermed datoen for, hvornår briterne udtræder af EU.

At få en lov igennem parlamentet er normalt en langsommelig proces. Når det lykkedes på rekordfart, viser det, hvor meget frygten for no deal tynger.

Den nye lov tvinger Theresa May til i parlamentet at fremlægge den ansøgning om udsættelse, som hun onsdag eftermiddag vil præsentere for EU ved krisetopmødet i Bruxelles. Og ydermere giver den parlamentet mulighed for at ændre ansøgningen, hvis den ikke falder i deres smag.

Det er en stor sejr for Yvette Cooper og dermed for parlamentet, der har vist handlekraft midt i den lammelse, der har præget britisk politik de seneste måneder.

For Theresa May er det naturligvis endnu en ydmygelse at skulle fremlægge sine planer til efterfølgende godkendelse. Men rent faktisk havde premierministeren allerede meldt ud, at hun søger om udsættelse til 30. juni. På den vis er den nye lov i lige så høj grad en besked til Merkel, Macron, Juncker og de andre EU-spidser om, at man ligegyldigt hvad ikke ønsker at træde ud af EU-samarbejdet uden en aftale.

Dødt løb

Men derudover er politikerne – ligesom briterne generelt – fortsat splittede på, hvad de så vil.

I en ny meningsmåling foretaget af ComRes for The Daily Telegraph fik de adspurgte briter fire scenarier at vælge imellem:

  1. Udtrædelse fredag med no deal
  2. Tilbagekaldelse af artikel 50
  3. En folkeafstemning om Theresa Mays udtrædelsesaftale eller at forblive i EU
  4. En ren folkeafstemning om Remain eller Brexit

Alle fire muligheder fik 38-40 procents tilslutning, stort set dødt løb.

Uden noget synligt kompas og med løsningsmodeller, der stritter i alle retninger, skal premierministeren i løbet af de kommende dage træffe meget afgørende beslutninger både for sin regering, sit parti og sit land.

Forhandlinger mellem May-regeringen og Jeremy Corbyns Labour om en ny fællesaftale pågår stadig og har gjort det siden sidste uge. Først lød rygtet, at de var døde, men nu forlyder det, at Theresa May overvejer at godtage Jeremy Corbyns krav om fortsat medlemskab af EU’s toldunion. Det var ellers en af Mays erklærede røde linjer.

Muligheden for en toldunion blev tirsdag budt velkommen af EU’s chefforhandler, Michel Barnier:

»En udvikling som denne vil give vægt til Premierminister Mays ansøgning om endnu en udsættelse,« sagde han.

Hvis Storbritannien bliver i toldunionen, vil det sikre forsat afgiftsfri handel med resten af unionen og fælles afgifter på varer udefra. Præcis denne binding til allerede eksisterende aftaler får mange konservative op i det røde felt.

I et lækket brev skriver Liam Fox, der er minister for international handel i Mays regering, til sine konservative kolleger om toldunionen:

»Vi vil blive fanget i det værste fra begge verdener. Ikke bare vil vi være uden mulighed for selv at fastsætte vores internationale handelsaftaler, men vil være underkastet beslutninger, der også vedrører os, uden nogen repræsentation, der hvor beslutningerne træffes.«

Raseriet mod May internt blandt de konservative har nået nye højder.

»Du er problemet og må gå nu,« sagde en række backbenchers til Theresa May på et møde i de konservatives 1922-kommission tirsdag.

Mødet var præget af en række verbale overfald på premierministeren, der ikke forsvarede sig og i stedet tog imod kollegernes udfald uden at fortrække en mine. Der var også rygter om, at konservative parlamentarikere vil prøve at gennemtvinge en indikativ afstemning om et mistillidsvotum til May.

Forlænget spilletid

Men lige nu har den britiske premierminister andre bekymringer. Efter en europæisk rundtur og samtaler med blandt andet kansler Merkel og præsident Macron skal EU-lederne onsdag aften beslutte, om de vil forlænge artikel 50-forhandlingerne og på hvilke betingelser.

Macron har tidligere indikeret, at han kan finde på at blokere en forlængelse, hvis der ikke foreligger en konkret plan, der giver grund til forlængelse.

Denne konkrete plan har May næppe med i håndtasken. Hun kommer med et historisk svagt mandat uden opbakning fra eget bagland og vil være afhængig af at opfylde oppositionens ønsker. Hvis EU giver May mere tid, vil det udelukkende være, fordi alternativet er farligt – ikke bare for Storbritannien, men for hele Europa.

Europæiske kommentatorer tror, trods alt, på endnu en forlænget spilletid, men nok ikke den, Theresa May beder om, altså til 31. juni. I stedet regner diverse Bruxelles-kilder med en længere udsættelse, måske indtil udgangen af året. EU-præsident Donald Tusks Flextension-idé om, at briterne kan udtræde, når de er klar til det i løbet af det kommende år, er også i spil.

Ligegyldigt hvad vil en udsættelse af denne længde betyde, at briterne skal ud i et bizart europaparlamentsvalg den 23. maj. Bizart, fordi de valgte parlamentarikere vil skulle indtage en meget midlertidig plads.

Krydser sit Rubicon

EP-valget falder sammen med en række lokalvalg i Storbritannien, hvor vælgerne givet vil straffe det konservative regeringsparti hårdt. Internt i partiet frygter man en fuldstændig nedsmeltning.

De trængte og EU-venlige Liberaldemokrater samt yderliggående partier som UKIP og Nigel Farages nye Brexit Party kan komme til at nyde godt af dette, ligesom selvfølgelig Jeremy Corbyns Labour. Hvis altså han forstår at navigere de farlige vande, forhandlingerne med May indebærer.

Theresa May krydser disse dage sit Rubicon. Hun kan ikke længere søge tilbage i ly af eget parti, og muligheden for at alliere sig med sine politiske modstandere er bestemt heller ikke særlig attraktiv. Noget kunne tyde på, at hun hælder til det sidste. Ikke nødvendigvis i form af en aftale med Corbyn nu og her, men en langsigtet køreplan mod et blødere Brexit, der inkluderer en eller anden form for deltagelse i toldunionen.

Hvad Mays plan præcis er, hvis der overhovedet er nogen, ved vi måske mere om onsdag aften.

Bejlere til tronen

Hvis det ender med en langsigtet udsættelse, vil premierministerens mange prøvelser i eget parti ikke blive mindre. Krav om at kaste håndklædet i ringen vil vente hende, så snart hun er tilbage på de britiske øer. Der er mange bejlere til hendes trone, og de venter kun på startskuddet til en formodentlig barsk kamp om den.

Den konservative højrefløj omkring ERG-gruppen vil kun intensivere sin modstand, indtil hun går af. Den tidligere konservative partileder William Hague kom i går med denne advarsel:

»Mens May rejser til Berlin, Paris og Bruxelles og søger endnu en udsættelse og dermed forlænger kampen med sine dødelige fjender i det britiske parlament, bør hun få ros for den arbejdsindsats og den tjenestevillighed, hun har vist sit fædreland. Hun er blevet drevet derhen, hvor hun er nu, af folk, der påstår, at de vil den britiske unions bedste, men som viser det modsatte.«

Hvor længe fjenderne i det konservative parti kan trække vejret under samme tag er et godt spørgsmål, men meget ilt i rummet er der ikke tilbage. Storbritannien står over for ikke bare løsrivelse fra EU, men også intern politisk splittelse, der vil kunne få konsekvenser flere generationer frem.

Og så er der jo altså stadig muligheden for, at EU ikke forlænger udtrædelsesdatoen. I så fald vil Storbritannien kun have få timer til at udtænke en nødløsning. Det kunne være en tilbagekaldelse af artikel 50 eller måske en række afstemninger, der konstrueres således, at de vil fremtvinge et flertal i parlamentet. Hvis ikke kan no deal blive virkelighed om to dage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Nej, forlængelse til 31. juni kan der under alle omstændigheder ikke blive tale om, eftersom juni kun har 30 dage.

Jens Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard og Tom Finkel anbefalede denne kommentar

D. 30 februar næste år kunne også være et bud.

Lad os ellers bare holde os til 12. april. Så kan briterne fejre genopståelsen af deres 300-års terror-imperium og vi andre kan hygge os med Beethovens Ode an die Freude uden at en eller anden fornærmet engelsk hooligan spørger hvorfor den ikke er på engelsk..

Lederne i EU-systemet synes stålsatte på at give sig hver gang briterne kommer med nye udspil!!

Torben Lindegaard

@Jakob Illeborg

Du skriver:
"I en ny meningsmåling foretaget af ComRes for The Daily Telegraph fik de adspurgte briter fire scenarier at vælge imellem:

1. Udtrædelse fredag med no deal
2. Tilbagekaldelse af artikel 50
3. En folkeafstemning om Theresa Mays udtrædelsesaftale eller at forblive i EU
4. En ren folkeafstemning om Remain eller Brexit

Alle fire muligheder fik 38-40 procents tilslutning, stort set dødt løb."
citat fra artiklen

Hvordan kan det mon lade sig gøre - den samlede procent ligger så imellem 152% - 160% - og populationen skulle vælge imellem mulighederne, altså vælge kun een mulighed.

Linket henviser i øvrigt til en artikel i The Telegraph, der omtaler at 38% af briterne vil ud på fredag uden Udtrædelsesaftale - og 40% vil tilbagekalde §50:

"The study by ComRes found that 38 per cent of Britons back leaving the EU this Friday without a trade deal, while 40 per cent backed revoking Article 50 and remaining in the EU."

Dit referat af undersøgelsen er noget rod.

Jørgen Mathiasen

Mays håndtering af den britiske udtræden, - nu den mulige britiske udtræden af EU, har været præget af den ene fejl efter den anden. Partiets interesser har stået foran landets interesser, men May har alligevel ikke kunnet forhindre, at det konservative parti er blevet dybt splittet. Da det er en urgammel modstander for den europæiske venstrefløj, er der nogle, som har noget at glæde sig over.

Såvel forlængelsen af art. 50 som afholdelsen af EP-valg er en torn i øjet på EU-modstanderne. Hvis blot 30 af de 100 MP'ere, som i går stemte imod Mays seneste beslutninger, er parat til at stemme for en mistillidsdagsorden til May, vil resten af oppositionen med Labour i spidsen straks gribe chancen og vælte hende. Derfor er UK for tiden en meget usikker aftalepartner.

Kim Folke Knudsen

Er det britiske parlamentariske system med valg til enkeltmandskredse med til at cementere et demokrati, hvor partierne har svært ved at finde hinanden i kompromissets kunst ?

Det er enten De Conservative eller Labour, som ender med at sidde med Regeringsmagten, medens utallige mindre partier i GB har meget svært ved at komme ind i Underhuset med tilstrækkeligt mange mandater.

De to store partier har haft travlt med bekrige hinanden og nu er en løsning et kompromis mere nødvendigt end nogensinde før for englænderne, skotterne, waliserne og nord irerne.

I Danmark opfandt vi forbeholdene i 1993 - håber at det kan inspirere i GB til at finde en eller anden holdbar løsning på denne BREXIT Krise.

Brydningerne i Det Conservative parti har udløst en krise uden sidestykke i GB´s forhold til EU ja til udlandet. For hvad sker der når det samme parlament skal til at forhandle handelsaftaler med USA, Kina, Indien og andre økonomiske stormagter, når GB har forladt EU ?

Jeg ville inderligt ønske mig, at GB vender tilbage til den næstbedste løsning forblive som EU medlem, men det er briterne som alene kan og skal afgøre denne sag.

Jakob Illeborg

@Maj-Britt Kent Hansen. Det var selvfølgelig en. trykfejl. Der skulle, som du sikkert kan regne ud, have stået den 30 juni.

@Torben Lindegaard. Redigeringen har måske sat det lidt kluntet op. Det der kan virke forvirrende er, at det fremgår som om deltagerne i undersøgelsen skulle være en af fire muligheder. Sådan forholdt det sig ikke. Der var respektivt 38-40% der ønskede disse løsninger, altså tilslutningen var mellem 38 - 40% på hver af de fire muligheder. Beklager, hvis det virkede rodet.

Mvh
Jakob Illeborg

personligt håber jeg inderligt, at GB IKKE for yderligere en forlængelse.
Dels har folk altså stemt for leave - det synes jeg er dumt, men det har de altså - dels kan hverken virksomheder eller privat personer ( briter bosat i EUlande, folk fra EUlande bosat i GB) holde til et vedblivende liv i limbo.
Og så burde samtlige nuværende parlamentsmedlemmer ved næste valg smides på porten - deres håndtering af brexit er simpelthen ikke voksne mennesker værdigt.

Torben Lindegaard

Jeg var uforsigtig nok til at se en debat på YouTube, FRANCE 24 English:

https://www.youtube.com/watch?v=E6dqnRPFq0Q

Næstformanden i European Research Group, Mark Francois argumenterer på den mest forrykte måde - det er stråmand på steroider.

Hvis EU holder briterne inde, imod deres vilje vilje, så vil de sabotere hvad som helst ....

Andre debatdeltagere påpeger, at det er briterne, der anmoder om forlængelse af §50 fristen - og anmodningen er sågar formuleret af hans partifælle, den britiske Premiereminister.

Francois er fuldstændig argumentresistent - der er Gud ved hvor mange opinionsundersøgelser, der viser britisk flertal for bare at gå ud i morgen d. 12. maj uden Udtrædelsesaftale .... osv, osv, ....
og når det så bliver påpeget, at det skal han da sige til sin Premierminister, så er det fuldstændig som at slå vand på en gås.
Enhver tale om, at EU's Ministerråd da må lytte til en lovligt valgt regeringsleder og ikke et medlem af en partifraktion, er Francois i stand til komplet at overhøre.

Check det ud - men pas på ikke at blive vanvittig.

ERG er det britiske teaparty. De har heldigvis endnu ikke fået fuld kontrol med det konservative parti og jeg håber så inderligt at briterne er længe ude af EU når de en dag får det.