Essay
Læsetid: 5 min.

Trods branden: Notre Dame skal rejse sig – det har katedralen gjort før

Det var et rædselssyn, da en af Europas mest betydningsbærende arkitektoniske frembringelser sprang i flammer, og spiret styrtede. Forhåbentlig kan en genopbygning blive et projekt, der kan bidrage til samling i det splittede Frankrig
Mange græd, nogle måtte skjule ansigtet i hænderne, og andre faldt på knæ og bad for kirkens redning, da Notre Dame-kirken brød i brand mandag aften.  Kirken med de to knejsende tårne og det elegante spir er ikke bare indbegrebet af Paris – og af hele Frankrig. Det er en af europæisk civilisations mest dragende frembringelser

Mange græd, nogle måtte skjule ansigtet i hænderne, og andre faldt på knæ og bad for kirkens redning, da Notre Dame-kirken brød i brand mandag aften.  Kirken med de to knejsende tårne og det elegante spir er ikke bare indbegrebet af Paris – og af hele Frankrig. Det er en af europæisk civilisations mest dragende frembringelser

ERIC FEFERBERG

Udland
17. april 2019

Knugende, rædselsvækkende var det, da Notre Dame-kirkens spir mandag aften kammede over og styrtede i de flammer, der omspændte katedralens tag.

I Paris stod tilskuere chokerede på broer og boulevarder, langs Seinens flodkajer, foran cafeer og statelige bedsteborgerhuse. Mange græd, nogle måtte skjule ansigtet i hænderne, andre faldt på knæ og bad for kirkens redning.

En stor del af dem, der over hele verden fulgte med i skærmbilleder fra begivenheden, følte en gribende nærhed, et personligt tab. Notre Dame med de to knejsende tårne og det elegante spir er ikke bare indbegrebet af Paris – og af hele Frankrig.

Det er en af europæisk civilisations mest dragende frembringelser: en himmelstræbende arkitektonisk skønhed og stedet, hvor vidtrækkende politiske begivenheder har fundet sted over de sidste 850 år.

Grundstenen til katedralen blev lagt i foråret 1163, ifølge overleveringen med tilstedeværelse af Kong Ludvig VII og Pave Alexander III. Formålet med det ærgerrige byggeri var at udtrykke selvbevidstheden i et groende Paris og Frankrig. Katedralen nåede en slags færdiggørelse 182 år senere, i 1345.

I den lange byggetid blev de oprindelige planer ændret og udvidet, sådan som skiftende modeluner og konstruktionsmuligheder tilsagde det.

Ud af verden

Efter datidens målestok rakte kirken og dens rum i størrelse og udsmykning ud af denne verden – det fuldbyrdede udtryk for, hvor langt mennesker må drive det for at udtrykke deres hyldest til Gud.

En blandet oplevelse af ydmyghed og noget aldeles storladent har Notre Dame lige siden kunnet fylde mennesker med – i vor nutid også dem, der ikke er gudstroende.

En Paris-besøgende har i vinterhalvåret kunnet se katedralen rejse sig over Seinens tåge og brusende vande, og hvorledes kirkerummet i den sene eftermiddag fyldes af den nedgående sols stråler, kastet ind gennem de vældige flader af blyindfattede vinduesglasudsmykninger.

I sommerhalvåret har tårne og spir strakt sig op mod den lysfunklende himmel over Paris.

De nærmest endeløse dynastiske forviklinger mellem England og Frankrig – blodigt og udmarvende udfoldet i de to landes hundredårskrig fra 1337 til 1453 – fik også udslag i katedralens rum. Her blev Henrik VI, konge af England, i 1431 kronet til konge af Frankrig. Og James V, konge af Skotland, blev her gift med Madelaine af Frankrig i 1537.

I 1548 led statuer omkring Notre Dame skade under voldelige demonstrationer fra franske protestanter, også kendt som ’huguenotter’. Det blev et varsel om de følgende tiders grufulde strid mellem de regeringsbærende katolikker og de efterhånden udstødte huguenotter.

Notre Dame i flammer.

Notre Dame i flammer.

Geoffroy Van der Hasselt

Revolutionen rammer

Den Franske Revolution ramte i 1793 Notre Dame-kirken og ramte hårdt. Mange af dens skatte blev plyndret eller ødelagt. Katedralen blev – sådan som revolutionens paroler bød det – lavet om til et ’Tempel for Fornuften’. Siden lå den hen som fødevarelager.

En velgører kom til i skikkelse af Napoleon Bonaparte, der i 1801 forpligtede sig til at genskabe katedralen. I en nødtørftigt istandsat udgave dannede den i 1804 rammen om kroning af Napoleon til kejser af Frankrig.

En begivenhed, der lige siden har været tolket som indbegrebet af arrogance, idet Napoleon kronede sig selv og ikke overlod hvervet til den til lejligheden indkaldte Pave Pius VII.

Napoleons selvtægtshandling er udødeliggjort i Jacques-Louis Davids kæmpe maleri – omfang 20 gange seks meter – som David påbegyndte allerede i 1805 og færdiggjorde i 1808. Det originale maleri kan i dag beskues i Louvre, mens en kopi, som David lagde sidste hånd på i 1822, hænger på Versailles-Slottet.

Napoleons selvkroning skabte opmærksomhed omkring Notre Dame, men ingen varig indsats for dens restaurering. Det gjorde først Victor Hugos kæmpesællert af en roman fra 1831: Klokkeren fra Notre Dame.

Bogen er siden ikke bare læst af slægtled på slægtled, mens også visualiseret af en dramatisk vellykket Hollywood-udgave fra 1939 med karakterskuespilleren Charles Laughton som den pukkelryggede klokker Quasimodo. I 1996 fulgte Disney op med en seriøst dramatisk tegnefilmudgave.

I denne amerikanske filmvinkel er nok en del af forklaringen på, at ægteparret Donald og Melania Trump begge på de sociale medier optrådte med bekymrede og medfølende kommentarer under kirkens brand i mandags.

Den franske fascination af Victor Hugos roman førte til, at landets nu tilkomne hersker, Louis Philippe i 1844 beordrede katedralen genskabt. En indsats, der kom til at vare 20 år. Den førte blandt andet til genrejsning af spiret, der 100 år tidligere var blevet fjernet, efter at det var beskadiget af vejr og navnlig vind.

Notre Dame holdt sig i verdenshistorien ved i 1918 og igen 1944 at danne rammen om taksigelser for, at Frankrig – med nød og næppe – havde overlevet en verdenskrig.

Ikke terror

Man kan se en slags held i, at mandagens brand ikke skyldes en terrorhandling – som franske religiøse monumenter ellers på det seneste har været udsat for en uhyrlig mængde af. Ifølge myndighederne er branden indtruffet i forbindelse med den omfattende istandsættelse, som kirkens konstruktioner er i færd med at gennemgå.

Ironisk nok overgik en tilsvarende skæbne i 1968 Notre Dames danske fætter, Roskilde Domkirke, da der under en vedligeholdelse blev antændt en brand i Margrethespiret. Branden førte til, at det oprindelige spir gik tabt. En kopi blev sat op, men holdt kun i 30 år.

Det viste sig, at de moderne træbeskyttelsesmidler tærede trækonstruktionen og nedbrød tagbelægningens kobber. Spiret måtte udskiftes en gang til.

Europas katedraler har det med at falde og rejse sig igen.

Efter et besøg på brandstedet svor Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at landet vil sætte alle nødvendige kræfter ind på at genskabe Notre Dame. Med Macrons meget galliske ord:

»Notre Dame er vor historie, vor litteratur, del af vores sind, stedet for alle store begivenheder, vore epidemier, vore krige, vore befrielser, et begivenhedscentrum i vores liv … Så jeg erklærer højtideligt i aften: Vi vil genopbygge den sammen.«

Kommer der ud af disse bestræbelser et projekt, der kan bidrage til at skabe samling i Frankrig, kan man se katedralens ødelæggelse som et brandoffer. For en forsoning er det nok vigtigt, at en genopbygning ikke bare ses som lindrende ritual for den katolske kirke.

Som den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, tirsdag bemærkede i radioprogrammet P1 Morgen som reaktion på branden:

»Den katolske kirke i Frankrig har i denne tid megen brug for opmuntring, og denne her katastrofe kunne vi godt have været foruden.«

Her kom Kozon selv til at bringe på bane, at den katolske kirke – også i Frankrig – er hårdt ramt af skandaler om seksuelle misbrug.

Katolikker skal – lige som andre troende og ikke-troende – være forundt al mulig opmuntring. Men Notre Dames genrejsning må ikke blive til en hvidvask af de hæslige pletter, der er konstateret på den organiserede katolicisme.

Genrejsningen bør stå som en fælles, helst global, indsats for at hylde det smukkeste, som mennesker er i stand til at udrette. Det har Notre Dame været et symbol på, og det skal Notre Dame blive ved med at være.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jovist er det trist. Men i sidste ende er det jo bare en ting.

Kim Houmøller

Accepter, det vil tage imellem 10 og 20 år at genopbygge. Hastværk er lastværk!

Anders Sørensen

Det ville være mere ikonisk, om Eiffeltårnet brændte ned. Så det kan man jo håbe på.

@Klavs Hansen, nej, Notre Dame er ikke "bare en ting". Den er kultur, historie og kulturhistorie - et af tegnene på civilisation!

@Anders Sørensen, den kommentar er bundslam - ukultiveret og uciviliseret bundslam!

Søren Ferling, Per Torbensen, Jørn Andersen, Jens Christensen, Bjørn Pedersen og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Christina Petterson

@Jens Winther Folk er gaaet mere amok over branden i Notre Dame end nedskydningen af 50 mennesker for en maaned siden. Saa ja, det er bare en ting som tillaegges mere vaerdi pga sin kulturhistorie end et menneskeliv. Jeg er dybt rystet.

Torben K L Jensen

Seinen´s tåger og brusende vande - poetisk David.

Saint-Just ville sætte ild til Notre Dame i 1793. Kommunarder ville igen ødelægge den under Pariserkommunen, kun Gustave Courbet overtalelsesevner forhindrede det, og man flåede i stedet Vendôme-søjlen ned.

Notre Dame Katedralen har overlevet englænderne, Jakobinerne, Napoleon, Pariserkommunen i 1871, tyskerne og Vichy....men altså ikke neoliberalismen....

Søren Ferling, Trond Meiring, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Man kan altså ikke sammenligne tab af menneskeliv og tab af kulturskatte. På kort sigt er det første værst, men efter 500 år?

Thomas T. Jensen

Rigmænd "virtue flasher" deres godhed ved at donere millioner af EUR til genopbygningen. Men det er den katolske kirke, der ejer kirken. Hvad om den katolske kirke hostede op med milliarderne til genopbygningen???
Imens har paven travlt med at ryste hånd med "Jomfruen af Sverige", børneoraklet som vil mane til kamp for klimaet. Det endegyldige bevis for at klimakamp er er en religiøs vækkelse.
Flere "Ave Maria'er" for klimaet fra folket. Men det er solen, der bestemmer.