Læsetid: 8 min.

Wall Street er skræmt over socialismens voksende popularitet. Kapitalismen har mistet taget i mange unge

I USA fejres Arbejdernes Internationale Dag ikke den 1. maj. Men der er til gengæld gang i en fascinerende debat om den over 40 år gamle aktionærkapitalisme, der bliver kritiseret for at have forårsaget økonomisk ulighed, lave lønninger og manglende omsorg for de socialt svage, miljøet og det globale klima. Erhvervsledere indrømmer, der er behov for reform
To børn klar til Halloween i bosættelsen Muñiz i Texas’ Rio Grande Valley, hvor mange familier lever uden rindende vand, elektricitet og kloak. Der går i dag en kløft gennem det amerikanske samfund. På den ene side er der et mindretal på 40 pct. med høje indtægter, familieformuer og masser af muligheder i livet. De resterende 60 pct. sidder fast. De er i realiteten fattige.

To børn klar til Halloween i bosættelsen Muñiz i Texas’ Rio Grande Valley, hvor mange familier lever uden rindende vand, elektricitet og kloak. Der går i dag en kløft gennem det amerikanske samfund. På den ene side er der et mindretal på 40 pct. med høje indtægter, familieformuer og masser af muligheder i livet. De resterende 60 pct. sidder fast. De er i realiteten fattige.

Sigrid Nygaard

1. maj 2019

BOSTON – Bankfolk på Wall Street og koncerndirektører i amerikansk erhvervsliv har tilbragt de seneste måneder af 2018 og vinteren dette år med at bekymre sig om aktionærkapitalismens fremtid.

Kan systemet overleve i en æra med en absurd forskel mellem dem, der bliver rigere og rigere, og resten af befolkningen, hvis levestandard stagnerer, spørger mange af dem.

De virker skræmte.

En efter en har stenrige bankdirektører, kapitalforvaltere og investeringsrådgivere grebet pennen eller reflekteret fra en talerstol. Deres pointe: Hvis vi ikke gør noget hurtigt og griber ind, risikerer amerikansk kapitalisme, som vi kender systemet i dag, at blive erstattet af et andet system.

Vi ved ikke, hvilket system det bliver, men det skal for alt i verden ikke være socialistisk, lyder det fra Wall Street.

Amerikansk aktionærkapitalismes kendteste ansigt, Jamie Dimon, administrerende direktør i JP Morgan Chase & Co., fremlagde sine bekymringer i sin årlige rapport til bankens aktionærer i 2018.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Erik Karlsen
  • Alvin Jensen
  • Tove Steenbach
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Gert Romme
  • Toke Kåre Wagener
  • Anders Graae
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Jakob Trägårdh
  • Espen Bøgh
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Peter Knap
Kurt Nielsen, Erik Karlsen, Alvin Jensen, Tove Steenbach, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Gert Romme, Toke Kåre Wagener, Anders Graae, Jens Thaarup Nyberg, Jakob Trägårdh, Espen Bøgh, Anne-Marie Krogsbøll og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Town Hall er nok det dårligst tænkelige eksempel på en vælgegruppe med bred repræsentation, man kan forestille sig. Det er en nøje udvalgt skare, hvis formål det er at give kanalen et alibi for sine dybt reaktionære budskaber.

Steffen Gliese

Hvad virksomhederne kan bidrage til samfundet med, er den eneste fordel, vi har af dem. Det må de indse og så i stedet knokle uophørligt på at bidrage mest muligt med at løfte hele samfundet og alle borgerne.

Espen Bøgh

Med disse lederes fornægtelse af socialisme, - er der kun en ting at gøre; "indlede en ny kommunistjagt over hele Amerika", det skræmmer befolkningen til lydighed og underkastelse, som det før har gjort.

Den amerikanske illusion om "kongetallet" på Wall Street som rettesnor for en god og sund økonomisk udvikling i samfundet, lader ikke til at være gøet op for "de herrer", da tallet fortsat styrer udviklingen i aktiekurserne mod himmelhvælvet.

Dette "kongetal" fortæller alene om antallet af nye arbejdspladser, - men ikke et ord om borgernes mulighed for at forsørge sig selv ved den løn de får, og det er her problemet er.

Flere middelklasse borgere end nogensinde tidligere, må have 2 eller flere arbejdspladser for at kunne forsørge sig og deres familier, og på et vist tidspunkt vil der ikke være timer nok i døgnet til at disse familier kan skaffe sig en indkomst til egen forsørgelse, uanset antallet af overkommelige arbejdspladser de end måtte påtage sig for at opnå det mål.

Ronald Reagans "Trickle down økonomi"(når det regner på præsten, så drypper det på degnen) fungerer ikke, og har i stedet ødelagt den amerikanske drøm for mange borgere, - velstanden der blev væk i aktiekursræset på Wall Street.

Globaliseringen har selvfølgelig også medvirket til dette underskud for "den amerikanske drøm", med udflytningen af såvel produktion til Asiens fabrikshaller, og samtidig udflytning af virksomhedernes hjemsteder til skattely for at skaffe endnu større udbytter til aktionærerne.

Man kan måske endda ligefrem tale om en aktionærglobalisme på Wall Street, hvor staten langsomt berøves skatteindtægter såvel fra arbejdspladserne i Amerika og fra virksomhederne der er flyttet i skattely.

Trump havde faktisk ret da han talte om virksomheder skulle trække deres produktion hjem til Amerika igen, så arbejderne igen fik arbejdspladser i Amerika og kunne tjene penge igen til egen forsørgelse.

- At Trump så har sagt så meget andet sludder og vrøvl er noget helt andet.

Liberalisme har valgt at stå udenfor ethvert samfund, herunder det amerikanske, - men ikke uden ret til at tjene penge i ethvert samfund de kan sælge deres produkter for indtjeningens skyld, og sikre sig imod enhver beskatning heraf, ved at skjule indtægterne i skattely.

- Det er fuldkommengørelsen af "den amerikanske drøm" for liberalismen og dens fortalere, der alene støtter sig til Ayn Rand og hendes fantasier.

Udover mia. udbytterne på Wall Street er der også gået inflation i opnåelsen af milliarddirektør- lønningerne, enten direkte eller indirekte ved bonusser, aktieoptioner, aktieandele osv. osv., ud fra devisen i globaliseringen; "hele verden ligger for vores fødder, og vi kan selv bestemme"!

Hvad disse helhjertede liberalister vil gøre imod den udvikling er ikke til at sige, men deres fravær overfor indsigten i de grundlæggende er problemer ved liberalismen, og samtidig affejning af behovet for sociale investeringer i Amerika, vil det nok ende med en nyliberalistisk tese a'a Reagan, om atter en gentagelse af "trickle down økonomien" i forklædning.

Man kan med rette tvivle på en ændring i aktiekulturen på Wall Street vil komme på tale, disse aktieindex og deres vækstrater er så indgroet i liberalismen selvforståelse, at den ikke vil blive forladt til fordel for en erkendelse af nødvendigheden af tilhørsforholdet i det amerikanske samfund og dets borgere, - dertil har det stået på i for lang tid, og mangler forståelse og selverkendelse i disse kredse.

- Den pomp og pragt som vi ofte har set på Wall Street, vil ingen aktionærer undvære for noget samfunds skyld. og da slet ikke for de fattige fra middelklassen eller de hjemløse, - for de kan bare finde sig et arbejde, er liberalismens mantra.

Kurt Nielsen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Alvin Jensen, Per Torbensen, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Man kan jo sige, at det er en slags naturlov, at alt går i bølger eller svingninger - også den politiske opfattelse.

Indtil omkring 1990+ gik udviklingen den rigtige vej i Europa, men derefter var der et ret stort skift i den førte politik. EU-landenes regeringsledere foretrak pludselig kommissærer med en helt anden politisk indstilling, og dette ping-pong-spil mellem kommision og ministerråd ændrede de politiske holdninger i Europa. Og perioden med "borgernes Europa" sluttede forholdsvis brat.

Nu har kapitalen og skattesnyltere haft deres storhedstid, i øvrigt ganske godt og aktivt hjulpet på vej af "hjælpsomme" folkevalgte politikere, der langt hellere vil identificere sig med den meget lille gruppe af velstående borgere i samfundet, end de vil gøre med den brede gruppe af borgere, der faktisk har valgt dem.

Derfor kan man forstille sig, at efter dette åbenlyse misbrug og bekrigelse af landets borgere, vil pendulet nu begynder at svinger tilbage igen.

Men nu er tiderne og vilkårene altså helt forandret. De gamle politikere har vist deres solidaritet og evner. Derfor er der nu brug for nye partier, der både satse på solidarisk social- og klimapolitik samtidig. Disse 2 kompotenter kan ikke skilles ad, for de rige kan ret frit skade klimaet, medens den brede masse af borgere må betale for dette også.

Kurt Nielsen, Erik Karlsen, Anders Graae, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Søs Dalgaard Jensen, Alvin Jensen, Carl Chr Søndergård, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Det de tænksomme kapitalister forstiller sig er at hjælpe de fattige ved at gøre kagen større - ikke ved at de selv skal have mindre. Altså den kendte socialdemokratiske model - som jo bare ikke kan lade sig gøre på grund af verdens begrænsede økologiske råderum.
Rød OG grøn fremtid som Rune skriver i dagens leder.

Kurt Nielsen, Mogens Holme, Torben Skov, Alvin Jensen, Troels Holm, Susanne Kaspersen, Espen Bøgh og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Og de betragter Danmark som et socialistisk land.

Kurt Nielsen, Torben Skov, Alvin Jensen, Troels Holm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

@Espen Bøgh

"Nærmere kommunistisk!".

Det er der nogen i USA der gør. Bare ideen om skattefinansieret sundhedssystem kan få en del til at bygge en kirke for at forsvare sig mod fanden.

Kurt Nielsen, Anders Graae, Per Torbensen, Alvin Jensen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

På et eller andet tidspunkt går det vel op for danskerne, hvordan et samfund der beskatter arbejde, for derefter at betragte skattekroner som, "penge du kan gi for at få et arbejde" ikke kan blive ved med at løbe rundt. Og da slet ikke, når de der vil have pengene for et arbejde, tilgengæld klart melder ud de slet ikke mener de bidrage.

Vi har virksomheder der uanset hvor mange tilskuds kroner de får, for at hjælpe vores landsmænd "tilbage" på arbejdsmarkedet, fortsat fortæller, at under deres ledelse, i deres organisering og under deres ansvar, er der stadig rod og kaos fordi andre er ukvalificerede.

Er jeg den eneste der er vokset op med, at hvis alle andre er nogle idioter, så er det sgu nok en selv den er gal med.

Martin Sørensen, Torben Skov og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

* tilgengæld klart melder ud de slet ikke mener de skal bidrage.

Tænker her på kræfterne bag tankerne om diverse skatte lettelser og afskaffelse.

Søs Dalgaard Jensen, Torben Skov, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ib Christensen, det er desværre en udbredt tankegang, du nævner til sidst - og én, som mange først for sent i livet slipper af med, når de opdager, hvor ubetænksomme eller glemsomme folk med ret stor viden alligevel kan være.
Man skal ikke tro, at de andre er bedre, slet ikke i ligefremme spørgsmål, hvor man tit kan være så dygtig og smart, at man overser det indlysende. Det er derfor fuldstændig i overensstemmelse med sandheden, når folk, der går for at være kloge, siger, at der ikke findes dumme spørgsmål.

Kurt Nielsen, Ib Christensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

'Kærlighed i kapitalismens tid', Arne Albatros Olsen. Jeg tror, snarere Brecht end Garcia Marquez har skrevet om den.

Steen Simonsen

Meget ærgerligt at en artikel som denne indledes med en forkert påstand "I USA fejres Arbejdernes Internationale Dag ikke den 1. maj"
1. maj opstod i USA og afholdes stadig.

Den 1. maj 2011 deltog jeg sammen med to arbejdskammerater i 1. maj demonstrationen i Portland i staten Oregon. Mere end 5000 mennesker; postarbejdere, lærere, industriarbejdere og universitetsfolk, indvandrere og amerikanske statsborgere deltog under paroler som " alle har ret til uddannelse" " Alle har ret til arbejde, med ordentlige vilkår" .Taler mod kapitalisme og for solidaritet. Engagement og fælles opmærksomhed. Her kunne klassekampen virkelig mærkes. Det var stort midt i kapitalismens højborg at opleve denne markering af arbejdernes internationale kampdag.

Det var svært at finde frem til denne demonstartion via almindelige medier, men vi fandt den og deltog.
Jeg er overbevist om at der mange steder i USA blev fejret 1. maj. også i år. Blev demonstreret for arbejdernes rettigheder og international solidaritet. Det er fra sådanne protester og fællesskaber at håbet og arbejdet for et socialistisk samfund skal komme. Det kommer ikke fra lederne i Wallstreet eller andre kapitalejere.

Det kunne af samme grund være dybt interessant om Information faktisk undersøgte og beskrev disse demonstrationer frem for at komme med påstande om at de ikke findes.

Steen Simonsen

Ib Jørgensen

Hvis kapitalister vil gøre kapitalismen social, så er der virkelig god grund til at ryste i bukserne. Så kan vi se The United States of Amazon, Google and Facebook dukke op i horisonten.