Læsetid: 8 min.

5.000 litauiske elvere vil bekæmpe den russiske troldehær

Litauen befinder sig på frontlinjen af en ny kold informationskrig, hvor internethæren De Litauiske Elvere samarbejder med etablerede medier og regeringen om at afværge avancerede cyberangreb og fake news fra prorussiske trolde
Ricardas Savukynas er en del af den selvudnævnte modstandsbevægelse De Litauiske Elvere, en voksende internethær af mere end 5.000 frivillige litauere, som patruljerer de sociale medier og anmelder prorussiske trolde og robotter samt faktatjekker og gendriver falske nyheder.

Ricardas Savukynas er en del af den selvudnævnte modstandsbevægelse De Litauiske Elvere, en voksende internethær af mere end 5.000 frivillige litauere, som patruljerer de sociale medier og anmelder prorussiske trolde og robotter samt faktatjekker og gendriver falske nyheder.

Anne Sofie Hoffmann Schrøder

27. maj 2019

VILNIUS – Den 10. april, en måned før det litauiske præsidentvalg, spredte en historie sig lynhurtigt på sociale medier om den litauiske forsvarsminister Raimundas Karoblis. Han skulle angiveligt have modtaget bestikkelse for mere end 500.000 dollar i forbindelse med våbenindkøb.

Nyheden blev delt på Facebook og i en animeret video på YouTube på både litauisk og engelsk. Den blev samtidig sendt i en virusinficeret mail til ledende medlemmer af parlamentet og præsidentens kontor. Og endelig blev den hacket ind i lokale og regionale nyhedsmedier som Kas vyksta Kaune og Baltic Times, før den viste sig at være falsk.

Selv om angrebet hurtigt blev afværget, og den falske nyhed blev afkræftet, fik det koordinerede cyber- og desinformationsangreb alligevel flere til at rynke brynene i det litauiske forsvarsministerium, hvor man dagligt monitorerer falske nyheder og cyberangreb i Litauen.

»Det her angreb var langt mere professionelt og koordineret end de fleste cyberangreb,« siger den litauiske viceforsvarsminister Edvinas Kerza:

Angrebet kunne spores tilbage til en lille og hidtil ubetydelig gruppe ved navn For vores Litauen, som siden 2016 har delt desinformation og propaganda til en lille følgerskare gennem mestendels falske profiler på de sociale medier. Men hjernen bag det nye angreb sidder formentlig i Kreml i Moskva, vurderer politolog og forsker i informationskrig ved Vilnius Universitet Nerijus Maliukevicius.

»Det var så teknisk sofistikeret, komplekst og velorkestreret og tilmed udført på både formfuldendt engelsk og litauisk, at det potentielt kunne forvolde skade på den litauiske forsvarssektors internationale omdømme.«

Nerijus Maliukevicius tøver ikke med at beskrive situationen mellem Europa og Rusland som ’en ny kold krig’, og Litauen står på frontlinjen.

»I dag befinder Litauen sig dog på den vestlige side af den virtuelle Berlinmur, og derfor forsøger Kreml med deres cyberangreb og desinformationskampagner at ramme alt vestligt i Litauen, herunder NATO,« siger han.

Teknologien er mere avanceret i dag, men Rusland anvender de samme propagandaværktøjer som under sovjettiden:

»Små yderliggående og marginaliserede højre- og venstreorienterede grupper og netværk på internettet bliver brugt som en slags moderne Kommunistisk Internationale til at sprede Kremls budskaber,« siger Nerijus Maliukevicius.

Formålet er at lade litauerne forstå, at Litauen – ligesom det øvrige Baltikum – befinder sig i et økonomisk, socialt, kulturelt og moralsk forfald, og at hverken EU eller NATO kan garantere landets sikkerhed, fortæller han. Derfor bør litauerne vende tilbage til et stærkt, konservativt og autoritært Rusland, som de har politisk, kulturelt og socialt slægtsfællesskab med, lyder tankegangen.

Særligt efter NATO har øget sin tilstedeværelse i regionen, har en række falske historier søgt at undergrave tilliden til det litauiske forsvar.

Ud over europaparlamentsvalget har Litauen også afholdt kommunal- og præsidentvalg inden for de sidste måneder, hvor man altså har været særligt udsat for falske historier og cyberangreb. Men litauerne er modstandsdygtige over for desinformation, mener viceforsvarsminister Edvinas Kerza.

»Både myndigheder, medier og civile er trænede i informationskrig,« siger han.

Litauiske elvere

På den historiske Lukiskiu-plads foran det berygtede Lukiskiu-fængsel, hvor hundredvis af litauiske modstandsfolk blev torteret og henrettet af KGB under Sovjet-tiden, har vi aftalt at mødes med fire litauere, der har gjort det til deres kald at jagte prorussiske trolde. Bevæbnet med mobiltelefoner jagter de falske profiler og nyheder på internettet:

»Vacciner dræber folk,« læser 30-årige Zygimantas Zabieta højt og viser en gruppe af vaccinemodstandere på Facebook til de tre andre mænd, Andrius Minkevicius, Ricardas Savukynas og Gintaras Kuzmickas, før han anmelder et par af profilerne til Facebook for at være falske.

De fire mænd er en del af den selvudnævnte modstandsbevægelse De Litauiske Elvere, en voksende internethær af mere end 5.000 frivillige litauere, som patruljerer de sociale medier og anmelder prorussiske trolde og robotter samt faktatjekker og gendriver falske nyheder om alt fra vacciner, skovrydninger i Litauen, EU, NATO, Venezuela, Notre Dame og Brexit.

De Litauiske Elvere mødes sjældent i virkeligheden, men organiserer sig via grupper på Facebook og Skype og hjælper journalister med at dobbelttjekke informationer og kilder og undersøger hackede e-mails og spreder deres afsløringer på internettet for at informere andre litauere om desinformation og propaganda.

»Litauen er under angreb,« siger 45-årige Ricardas Savukynas alvorligt.

»Hvis vi ønsker at bevare vores frie og demokratiske samfund, må vi kæmpe for sandheden og imod de totalitære kræfter, som forsøger at trække os om bag jerntæppet igen.«

De Litauiske Elvere opstod som en græsrodsbevægelse på internettet kort efter den russiske annektering af Krim i 2014.

Flere litauere som Zygimantas Zabieta og Ricardas Savukynas fulgte nøje med i de forudgående informationsangreb mod Ukraine. Snart dukkede der mere koordinerede cyberangreb og falske nyheder op i Litauen. Eksempelvis den falske nyhed om, at en tysk NATO-soldat havde voldtaget en mindreårig litauisk pige.

På en af de største baltiske nyhedsportaler i Litauen, Delfi, samarbejder journalist og forsvarsredaktør Vaidas Saldziunas ofte med elverne.

Han er også med i et nyt projekt, Debunk.eu, hvor et computerprogram dagligt scanner omkring 20.000 artikler fra mere end 1.000 kilder og hjemmesider og identificerer potentiel desinformation og propaganda om eksempel Litauen eller NATO, hvorefter historierne bliver delt med medierne.

»Når folk i demokratiske samfund mister tilliden til de traditionelle medier og institutioner, er man mere sårbar over for fjendtlig desinformation, konspirationsteorier og propaganda. Det kan skabe mistillid og kaos i et samfund og i sidste ende muliggøre en eventuel invasion,« forklarer han og nævner Krim som skrækeksempel for Litauen.

Siden han begyndte at arbejde på Delfi i 2015, er læserskaren vokset fra 1,2 til 1,5 millioner, og folk bruger længere tid på artiklerne.

Han mener, at Delfi har genvundet en del af deres troværdighed som medie og pålidelig moderator for offentlige samfundsdebatter ved at have et stramt fokus på fakta snarere end sensationelle klikbaskere og kulørte holdninger.

Øget russisk aktivitet

Foran det litauiske forsvarsministerium i Vilnius blafrer fire flag, Litauens to flag, EU’s flag og NATO’s flag: Inde i ministeriet sidder Tomas Ceponis, analytiker ved militærets afdeling for strategisk kommunikation, i sin grønne uniform og overvåger den »overvældende russiske informationsaktivitet« i Litauen.

»Aktiviteten øges år for år,« siger han. Informationskrigen føres gennem etablerede russiskejede tv-stationer og netmedier som Sputnik og Russia Today.

»Forvrængede og falske nyheder om Litauens historie, Baltikum, EU og især NATO udgør en stor del af de prorussiske mediers nyhedsbillede og bliver sat i cirkulation på internettet af de såkaldte trolde og robotter,« siger Tomas Ceponis.

Litauen har styrket og centraliseret deres cyberforsvar under én enhed i forsvarsministeriet, og det var med til at rykke dem fra en 57.-plads i 2017 til en fjerdeplads på sidste års globale cybersikkerhedsmåling fra National Cyber Security Index, NCSI. Danmark ligger på en sjetteplads.

Samtidig er samarbejdet mellem civilbefolkning, medier og myndigheder vigtigt for at styrke et moderne kritisk medieforbrug. Man kan sammenligne det med at gå på svampejagt snarere end en tur i supermarkedet, mener Tomas Ceponis:

»Når man er på svampejagt i skoven, er der kun ganske få spiselige svampe, og resten er giftige. På samme måde kan man ikke indtage og fortære al information, som man møder på internettet,« forklarer han og understreger, at man fra myndighedernes side også skelner skarpt mellem ytringsfrihed og bevidst falsificering af fakta. »En løgn er ikke et alternativt synspunkt,« understreger han.

De litauiske myndigheders kamp mod de falske nyheder føres også gennem retssystemet.

Indtil videre er mere end 12 sager blevet bragt for retten, hvor russiske tv-kanaler er blevet straffet med bøder eller udelukkelse fra litauiske tv-pakker for at bringe løgne, falske historier eller hadtale. Den form for straf har bragt antallet af litauiske seere af russisk tv ned fra 14 til fire procent, fortæller Tomas Ceponis.

Den tilgang har dog også mødt kritik, herunder fra de russiske myndigheder og lokale kritikere. Litauens ihærdige forsøg på at lovgive sig ud af problemerne er på grænsen til at tage overhånd, mener Meta Adutaviciute fra Human Rights Monitoring Institute i Vilnius.

Senest da et flertal i parlamentet tog initiativ til et lovforslag om at forbyde forsøg på at »fremme mistillid til den litauiske stat og dets institutioner« og »fordreje Litauens historiske hukommelse« i medierne, måtte hun og andre kritikere trække en streg i sandet for at beskytte ytrings- og informationsfriheden:

»Jeg forstår behovet for at dæmme op for hadtale og krigspropaganda i Litauen, men medieudviklingen i lande som Ungarn og Polen bør tjene som skrækeksempler for andre unge demokratier i regionen,« forklarer hun og pointerer, at man i sidste ende går den russiske propagandas ærinde ved at indskrænke ytringsfriheden og demokratiske frihedsrettigheder for medier og borgere.

Sidste år afgjorde EU-Kommissionen dog, at det litauiske retssystem handlede i overensstemmelse med europæisk lovgivning, efter at kanalen RTR Planeta blev straffet med midlertidig udelukkelse fra litauisk TV for i flere programmer at sætte spørgsmålstegn ved Litauens ret til at eksistere som et selvstændigt land og for at fremsætte trusler om invasion eller ødelæggelse af de baltiske lande.

Meta Adutaviciute understreger, at modstandskampen ikke kun skal føres »iført militære sikkerhedsbriller«, men at litauernes modstandskraft over for desinformation skal trænes ved at styrke deres kildekritik og medieforståelse og fremhæve civile og uafhængige bevægelser som De Litauiske Elvere.

Det sikre modangreb

Kremls propagandastrategi handler ikke om at opfinde nye konflikter, men at gnide salt i såret på de eksisterende konflikter i andre lande, forklarer forsker i informationskrig, Nerijus Maliukevicius.

»Hvor de i vesteuropæiske lande forsøger at udnytte interne konflikter om migration og islam, formår de i Litauen at stikke kniven ind i smertefulde problemer som udvandring, arbejdsløshed, korruption, energikrise og etniske spændinger.«

Den eneste langsigtede strategi mod propaganda og desinformation er derfor at løse Litauens interne problemer og styrke det nationale fællesskab, mener han.

Ligesom den litauiske befolkning og myndigheder samarbejder om at afværge cyberangreb og falske historier, skal der også et bredere og bedre koordineret samarbejde til på tværs af Europa for at imødekomme og stå sammen mod udefrakommende trusler, mener Litauens viceforsvarsminister Edvinas Kerza.

Han har op til europaparlamentsvalget taget initiativ til et såkaldt EU Rapid Alert System for at stå sammen i fællesskab over for cyberangreb på tværs af Europa. Litauen har en smertefuld og omfattende historie og erfaring med propaganda og desinformations- og cyberangreb, forklarer han:

»Derfor bliver vi nødt til at stå sammen i Europa og dele vores viden og teknologi, så vi kan hjælpe hinanden, hvis eksempelvis den danske forsvarssektor eller Ukraines energisektor er under angreb,« siger han.

Nerijus Maliukevicius er enig.

»Hvis vi befinder os i en ny kold krig, vil vi tabe den i Europa, hvis vi kæmper den fragmenteret og lokalt. Vi bliver nødt til at kæmpe i samlet flok.«

Det handler om at være mindre defensiv og mere politisk proaktiv i forhold til at definere et fælles europæisk projekt, mener han. Europa skal ikke bare bekæmpe Kreml og andre ydre og fjendtlige aktører, som forsøger at kapre og sætte en dagsorden i Europa.

»I stedet bør vi tale om, hvad der forener os i EU, hvordan EU skal se ud i fremtiden, og hvilke værdier vil vi kæmpe for i Europa.«

Denne artikel er blevet til i samarbejde med journalisterne Anna Saraste og Roman Dobrokhotov og med støtte fra Journalismfund.eu samt Reporters in the field

En rapport fra ngo’en Avaaz dokumenterer falske historier, citater og desinformation om især migration og muslimer fra omkring 500 højreradikale sider og grupper på sociale medier i Tyskland, Frankrig, England, Spanien, Polen og Italien. Her er det en demonstration mod Facebook’ spredning af fake news i London.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu