Læsetid: 9 min.

Der bor 200.000 mennesker i en boble i Bruxelles. Spørgsmålet er, hvad det gør ved Europa

Bruxellesboblen er en by i byen, en ideologi og en forsamling af mennesker, som ligner resten af europæerne meget dårligt. Det påvirker måden, EU fungerer på
Bruxellesboblen er en by i byen, en ideologi og en forsamling af mennesker, som ligner resten af europæerne meget dårligt. Det påvirker måden, EU fungerer på

Wiktor Dabkowski

22. maj 2019

»Nå, så du vil gerne tale om eurokraterne,« siger Eric Corijn, mens vi sætter os i et mødelokale på Vrije Universitetet i Bruxelles, hvor han er professor i geografi. Solen skinner udenfor, og støvet fra de mange bøger danser i lysstriberne på gulvet.

Den 72-årige professor kender Bruxelles bedre end de fleste. Han har studeret byen i over 40 år, og som en af de eneste akademikere har han lavet undersøgelser af den berygtede Bruxellesboble.

Alle i Bruxelles kender »the bubble«: Den særlige lukkede verden af supranational udstationerethed, der omfatter tusindvis af mennesker fra hele Europa, som bor og arbejder i byen. I EU-Kommissionen og -Parlamentet, i ngo’er og lobbyvirksomheder, på aviser og ambassader.

Alt i alt 120.000 job, der er relateret til Bruxelles’ funktion som politisk hovedstad, siger Eric Corijn.

»Regner man disse menneskers ægtefæller og børn med, så giver det over 200.000,« siger han.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • niels astrup
  • Thomas Tanghus
  • Niels Duus Nielsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Michael Friis
  • Bjørn Pedersen
  • Carsten Mortensen
  • Mathias Stigsgaard
  • Benny Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Johnny Christiansen, niels astrup, Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek, Michael Friis, Bjørn Pedersen, Carsten Mortensen, Mathias Stigsgaard, Benny Jensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Albinus

»De har en højere indkomst, de taler andre sprog, de har deres egne restauranter, skoler og sociale vaner. De deltager ikke i de lokale foreninger, og de har få belgiske venner.«

Jeg kan tilføje flg. efter at have boet i Bryssel fra 1999-2008, hvor min mand underviste børn af danske EU-ansatte i fysik og matematik på en Europaskole:

1/ Ikke alle EU-ansatte vælger, at deres børn skal gå på de såkaldte Europaskoler.
Nogle vælger at sætte deres børn i lokale skoler. Når man sætter sit barn i en Europaskole er det bl.a. for at barnet kan bevare tilknytningen til forældrenes hjemland.

2/ Jeg kender EU-ansatte, der deltager i det lokale foreningsliv, sportsklubber og har belgiske venner.

I fx belgiske tennisklubber er der rig lejlighed til at lære belgiere at kende. Det samme i sangkor. Sport, sang og orkestersammenspil kræver jo ikke, at man kan fransk.

Jeg fik mange belgiske venner, og jeg satte stor pris på den medmenneskelige interesse og hjertevarme, jeg mødte gennem 9 år.

Anna Louise Finck-Heidemann, Kristian Rikard, Lars F. Jensen, Henrik Brøndum, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Svendsen, Niels Duus Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jesper Ansbæk

Københavnerboblen er en by i byen, en ideologi og en forsamling af mennesker, som ligner resten af danskerne meget dårligt. Det påvirker måden, Danmark fungerer på. Centraladministration i København er dybt inficeret af NPM virussen, med katastrofale følger for Danmark som resultat.

Else Marie Arevad, Ole Arne Sejersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Og de ledsagende foto til artiklen siger - så tomme de end er - noget generelt om det, man mødes af i internationale institutioner, ved konferencer, på hoteller ...

Jeg syntes, at disse politikere og embedsmænd egentlig gør et stort, godt og vigtigt arbejde. Men der er altså også forskelle, der går lige ned igennem de politiske opfattelser.

Jeg så her til morgen, at den samiske ungdomsorganisation, Sáminuorra, har stævnet EU med den begrundelse, at EU har helt utilstrækkelige mål for den miljømæssige udvikling.

Til denne stævning tilsluttede sig familier fra Portugal, Tyskland, Frankrig, Italien, Rumænien, Kenya og Fiji, som havde samme opfattelse, og som ligesom samerne ville komme i meget store problemer, hvis temperaturen forsætter med at stige.

Gruppen mener, at målet for mindskning af CO2-udslippet på 40% frem til år 2030, sammenlignet med niveauerne år 1990 er for lavt til at kunne hindre en klimakrise, og på denne måde underminerer stævnernes fundamentale menneskerettigheder til liv, sundhed, forsørgelse og og ejendom.

Jeg har ingen præference for denne sag, men som jeg mener, burde behandles på en mere seriøs måde. Men denne sag gik altså direkte ned igennem de politiske opfattelser med en ganske skarp linie - socialister til den ene side var for, og konservative, liberalister og populister til den anden side var imod.

Men som en del af retsprocessen har flertallet i både Europaparlamentet og Det Europæiske Råd bedt domstolen om at afslå sagen, ved at hævde at familierne og de unge samer ikke havde taleret i domstolen.

Det kan da godt være, at det politiske flertal burde have medhold. Men jeg syntes nok, at man kunne have "kørt" denne sag på en mere seriøs måde. Dette her fører direkte til foragt for hele EU-apparatet, og det er vel næppe det, som de konservative, liberalister og populister kan nyde godt af.

Niels Duus Nielsen

Jesper Ansbæk, jeg er opvokset i provinsen, og bor nu i København, så jeg har et grundlag at sammenligne ud fra. Jeg mener det modsatte af dig, nemlig at folk i provinsen ligner resten af danskerne meget dårligt. (Eller betyder det så, at vi er enige? Det må jeg lige tænke over!)

Lars F. Jensen, Else Marie Arevad og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

De højt uddannede og højt lønnede bor i bobler, vi andre kan kun nedgraderes til at bo i ghettoer.

Trond Meiring, Else Marie Arevad, Bjørn Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvis det kommer an på, hvor man er fra, så er også jeg fra landdistrikterne, men jeg føler mig som europæer.

I øvrigt syntes jeg, at Palermos meget berømte og kloge borgmester, Leoluca Orlando, har ganske ret, når har siger: "Jeg ser ingen forskel mellem, hvem der er født her, og hvem der bor her. For her i Palermo er alle palermitanere (=borgere i Palermo).

”For mig er migrantspørgsmålet et spørgsmål om menneskets ret til at bosætte sig, hvor de vil,” tilføjer Leoluca Orlando.

”Jeg blev beskyldt for at være både ateist og kommunist, og det viste mig bare, at både kirken og oppositionen var på mafiaens side. Alle de borgmestre, der har siddet i denne stol før mig, var betalt af mafiaen - dog på nær én. Han var selv en mafiaboss”, siger Leoluca Orlando, mens han peger på den imponerende borgmesterstol, han sidder i på rådhuset, der er et gammelt renæssanceslot fra 1400-tallet.

I øvrigt blev Leoluca Orlando valgt første gang i 1985, og her i 2019 sidder han der fortsat. Og han er uhørt populær både i Palermo over hele Sicilien, hvor borgerne har valgt ham til senator for alle andre borgmestre.

Selvfølgelig er lederen af Italiens højre-nationalistiske og fascistiske regeringsparti Lega Nord per l'Indipendenza della Padania, Matteo Salvini, - også kaldet den lille Benito Mussolini, ikke enig. Og han holdt vælgermøde i Palermo i sidste uge, men stort set alle hans ret få tilhængere, var medbragte fra Milan.

Bjørn Pedersen

Det kosmopolitiske har altid været afsondret. Christian Bennikes observationer af og om eurokrat-boblen minder mig mest om at alle eliter, alle konger og kejseres hof har været kosmopolitiske. Alliancer blev dannet på tværs af landegrænser, af kulturer (stort set aldrig religioner). Adelen og senere købmandstanden sendte deres sønner ud på dannelsesrejser i Europa, og trends af både mode, musikalsk og politisk slags blev mode på tværs af landegrænser, kulturer.

Og det samme synes at udspille sig i Bruxelles. Et eurokratisk hof, uden en kejser. Bønder og rakkerpak har brug for en overklasse til at guide de, i et socialdarwinistisk univers forestillede, "uheldige" og uoplyste klasser mod et nyt, storslået fællesskab.

Akkurat ligesom nationalisterne i sin tid. Det er tragikomisk at det i sin tid var nationalisterne, der udgjorde den kulturelle, akademiske og begyndende politiske, elite og nu fører en ny elite sig frem med et nyt, "gloværdig" imperie for os alle sammen. Samtidig med at de revser den gamle elites eliteprojekt. Hjælper heller ikke at nogle af disse eurokraters "løsning" på nationalisme er pan-nationalisme i endnu størrere målestok end nogensinde forestillet før.

Idealet om "verdensborgeren" er absurd. Det er beskrivelsen på en overklasse der føler sig ligeså meget hjemme på en fornem café i Singapore, som på en fornem café hjemme i København eller London. Det der får ham til at føle sig hjemme, er cafeen, elitemiljøet.

Vil man se en moderne verdensborger, så spil onlinespil. Så skal du nok se verdensborgere, hvor det faktisk er verden, og ikke det kosmopolliten selv hele tiden har troet var "verden". Tag Diogenes og placér ham i hans samtids Kina, eller proto-Danmark eller Mellemamerika og så vil han nok ikke udtale sig nær så skråsikkert om at han føler sig lige hjemme i "verden".

Det man altid glemmer med Diogenes, og som gør hele verdensborger-idealet så absurd, er at for Diogenes var "verden" ekstremt lille, det var den "græske verden". Det er et billede af virkeligheden farvet, ikke af viden, men af hvilke slags udtalelser, hvilke slags italesættelser, afgiver mest prestige blandt medlemmerne i ens egen, lille bobel.

Magt korrumperer ikke kun. Glem aldrig at alle eliter gennem tiden har været og er ligeså forfalden til absurditeter, overtro, myter, glorificeringer, idealiseringer, romantiseringer, ignorering af fakta, og til at underkaste sig den sociale bobles egen form for Jantelov, hvor man ikke træder udenfor, medmindre man vil miste invitationen til næste hofbal.

Thomas Østergaard, Danny Hedegaard, Grethe Preisler og Trond Meiring anbefalede denne kommentar