Læsetid: 6 min.

’Mange briter her på Mallorca tog ikke Brexit alvorligt, men det gør de nu’

Der bor lige så mange briter i Spanien, som der bor århusianere i Århus – ca. 300.000. Og det er vel at mærke kun det antal, der er registreret som fast bosiddende i Spanien, skyggetallet er langt højere. For dem og for resten af de anslåede to millioner briter i EU27 er usikkerheden om Brexit også usikkerheden om, hvorvidt de kan fortsætte deres liv som hidtil
Der bor lige så mange briter i Spanien, som der bor århusianere i Århus – ca. 300.000. Og det er vel at mærke kun det antal, der er registreret som fast bosiddende i Spanien, skyggetallet er langt højere. For dem og for resten af de anslåede to millioner briter i EU27 er usikkerheden om Brexit også usikkerheden om, hvorvidt de kan fortsætte deres liv som hidtil

Xavier Cervera

6. maj 2019

MALLORCA – Baren, jeg sidder på, tilbyder fish and chips, bajere og Premier League-fodbold. What’s not to like? Mere end 18 millioner briter ferierer årligt i Spanien. De indfødtes forhold til de solhungrende blege briter er dobbelttydigt.

Britiske turister har et blakket ry. Hvilket blandt andet fik myndighederne på Mallorca til fra 1. april i år at indføre forbud mod alkohol på visse strande i og omkring Palma de Mallorca.

Selv om det selvfølgelig rammer alle strandgæster, er de nye regler særligt møntet på fulde englændere, der drikker, som kun de (og vi danskere) kan det. Sidste år var der femten fald fra balkoner alene i turistbyen Magaluf. Otte af disse fik en dødelig udgang, og de fleste af dem, der faldt fra balkonerne, var briter.

Omvendt har britiske turister i årtier bidraget til penge til den spanske økonomi. Mange briter bruger deres opsparede feriepenge i Spanien, og selv en beskeden britisk folkepension rækker langt her, hvor priser på ejendom og dagligvarer ligger et godt stykke under niveauet på de britiske øer.

Siden Brexit-afstemningen i 2016 er værdien af det britiske pund faldet betragteligt. Det betyder færre ferierejser til de solrige spanske kyster og færre penge spenderet for dem, der er her, og det har kunnet mærkes på en trængt spansk økonomi.

På Mallorca konkurrerer briterne med tyskerne om, hvem der er mest synlige i det offentlige rum. 2,3 millioner britiske turister og 3,4 millioner tyskere gæster Mallorca årligt. Ferieøen er i hastig forandring væk fra den klassiske charterturisme. Flere vælger nu Mallorca til for aktiv cykelferie eller lignende, men en cykeltur i forårssolen gennem Magaluf, en ’englænderby’ ikke så langt fra Palma, afslører med al tydelighed, at fortællingen om stangstive briter på gaderne forsat er sand.

Men rigtig mange briter i Spanien er ikke er turister. Faktisk er der officielt 300.000 fastboende briter i Spanien, og der er mindst lige så mange, som ikke er officielt registrerede som bosiddende i Spanien. Et samlet anslået tal lyder på 900.000. På europæisk plan anslås det, at der er mere end to millioner briter bosiddende i resten af Europa.

Der er naturligvis tale om et bredt udsnit af den britiske befolkning fra studerende til børnefamilier og erhvervsdrivende, men i særdeleshed er der mange pensionister. Op gennem 1990’erne og 00’erne, hvor den britiske økonomi buldrede derudaf, og pundkursen var høj, rakte en pensionsopsparing til et godt liv i den spanske varme, og tusindvis af britiske pensionister slog sig ned på Costa del Sol og Mallorca.

Var det ikke for solen og varmen, er der flere steder, hvor man kunne fristes til at tro, at man var i en britisk badeby. Jeg passerer en bowls-bane – en britisk udgave af petanque spillet på en sirligt klippet græsbane – befolket af engelske pensionister med stråhat og drinks i hånden. Pensionisterne har taget et stykke England med sig til Spanien. Her er også sirligt klippede cricketbaner og i englænderbyerne kan man spise, drikke, og se tv, som var man på de britiske øer.

52-årige Oliver Neilson er britisk statsborger. Han er fotograf og har boet i en landsby ikke så langt fra Palma de Mallorca i femten år. Ligesom resten af de britiske expats er Brexit for ham blevet noget, man er nødt til at forholde sig til.

»Jeg havde stemmeret ved Brexit-folkeafstemningen i 2016, men den ret bortfalder efter 15 år, så skulle der komme en ny folkeafstemning, vil jeg ikke kunne deltage. Jeg stemte remain, men rigtig mange briter hernede stemte slet ikke. De tog det ikke alvorligt, men det gør de nu,« siger han.

Neilson-familien står over for et valg, da deres datter er født i Spanien af britiske forældre og derfor har britisk pas. Beslutningen, parret skal træffe i år, er, om datteren forsat skal have britisk pas, eller de skal søge et spansk til hende

»Min datter føler sig jo som spansk, og spansk er hendes modersmål. Men begge hendes forældre er englændere. Det kan godt blive problematisk for os, og vi er fortsat i tvivl om, hvad vi skal gøre. Vi er dog ikke så hårdt ramt. Vi har papirerne i orden. Det er mere end, hvad mange andre har.«

En levemåde under afvikling

Hvis man alene ser på de britiske pensionister, bor der officielt 190.000 i andre EU-lande. De fleste af dem bor i det sydlige Europa og 70.000 i Spanien. Et no deal-Brexit vil betyde, at disse borgere på sigt mister deres ret til at få betalt behandling af det britiske sundhedssystem NHS.

For mange ældre har drømmen om et otium i sydens sol været med visheden om, at de skattepenge, man i løbet af årene har indbetalt, vil være med til at dække ens behov.

»Der er tusindvis af ældre hernede, der er meget bekymrede for fremtiden. Værdien af det britiske pund er faldet næsten 20 pct., og mange af disse mennesker er ikke velhavende. De valgte et liv i Spanien, fordi de lige kunne klare det på en folkepension med sikkerhed for sundheden hjemmefra. De kan nu blive tvunget ud i et valg mellem at tage hjem igen eller at leve deres sidste år i Spanien uden betalt lægehjælp,« siger Oliver Neilson.

Og det er langt fra givet, at disse tusinder af ældre vil være i stand til at købe eller leje bolig i Storbritannien, hvor lejen er høj, og der er akut boligmangel. Den spanske regering garanterede i år dækning indtil 2020, skulle Storbritannien forlade EU med no deal, men det er stadig en stakket frist.

»Vi er alle sammen meget bekymrede. Vi har jo i god tro lagt vores liv hernede. Men når man når min alder, er lægetjek og hospitalsbesøg jo desværre en del af hverdagen. Hvis ikke jeg har dækning for det, har jeg ikke råd til at blive her,« siger en af bowls-spillerne til mig.

Hun vil ikke oplyse sin alder.

»Det spørger man ikke en dame om,« siger hun smilende.

Hun lejer et hus hernede og har ikke nogen fast ejendom i Storbritannien.

Og så er der alle de ikke registrerede arbejdende. Der er et betragteligt gråzonearbejdsmarked på Mallorca, fordi servicesektoren er stor.

»Jeg kender folk hernede, der har boet her i årevis. De arbejder på barer og restauranter. Nu skal de registrere sig for at kunne regne med hjælp i fremtiden, og fra den ene dag til den anden har mange af dem pakket deres kufferter og er rejst. For at blive registreret skal de jo vise årsopgørelser og lignende, og dem har de ikke. De lever i en gråzoneøkonomi, og det har fungeret indtil nu. Men deres måde at leve på er under hastig afvikling,« siger Oliver Neilson.

Præcist hvor disse tusindvis af briter tager hen, vides ikke. Mange tager formodentlig hjem igen, men står i givet fald ikke med de bedste kort på hånden. Det er mennesker, der har levet fra hånden til munden, og som også kan få vanskeligt ved at forklare, hvorfor de ikke har en aktiv skattebillet fra de sidste fem år.

Alt efter sindelag kan man have ondt af disse mennesker eller ej. De kan ses som samfundsnassere, da mange har haft en eller anden overførselsindkomst med hjemmefra. Omvendt har de jo bidraget til økonomien gennem deres arbejde. Tager de hjem til Storbritannien, er det et godt spørgsmål, hvad de nu skal lave, og hvor de skal bo.

Officielle britiske udregninger anslår, at de 190.000 pensionister kan komme til at koste det britiske sundhedssystem én milliard pund (ca. 8,5 milliarder kroner) årligt. Hvad de mange tusinde uregistrerede briter, der bor og arbejder i den europæiske gråzoneøkonomi, vil koste den britiske stat, skulle de alle vende hjem, er sværere at sige, for der findes ikke nogen officiel opgørelse for, hvor mange det drejer sig om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Ole Frank
  • Erik Karlsen
  • Torben K L Jensen
  • Gert Romme
  • Marianne Stockmarr
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
Carsten Mortensen, Ole Frank, Erik Karlsen, Torben K L Jensen, Gert Romme, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det gjorde mange briter i resten af Spanien heller ikke.

Med vidt åbne øjne og hovedet under armen stemte de sig ud af EU, for nu skulle EU trynes. Og nu ved de altså ikke, hvad de skal gøre. Bl.a. er købekraften af deres opsparede pensioner stærk reducerede efter brexit-afstemningen.

Lars F. Jensen, Claus Nielsen, Torben Siersbæk, Jørn Andersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Briterne i England tog heller ikke afstemningen alvorligt - mange fortryder nu.

Lars F. Jensen, Claus Nielsen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

For år tilbage var jeg i Barcelona. På samme hotel var der en del briter. Umiddelbart ved siden af hotellet var der en bar som viste engelske fodboldkampe. Vore britiske venner var næppe 100 m. væk fra dette værtshus og var lige så blege da de tog hjem som da de kom. Lyset trængte ikke ind i fjernsynsstuen , men der var heller ikke så langt hjem når branderten skulle soves ud. Med dette udsyn forstår man at brexit var populært.

Jørgen Wind-Willassen

Labour glemte vist også at tage situationen alvorligt.
Hugo Chavez vennen Corbin sov vist lidt i timen og fedtspillede.
Det førte til den nuværende katastrofe, som ingen rigtig vil vedkende sig ansvaret for.
Bortset fra tosserne Nigel Farage og Boris Johnson.
Hyggelige fætre at basere sit lands ve og vel på.

Claus Nielsen, Jørn Andersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Aner jeg en smule skadefryd - Gert ?"

Det kan jeg ikke forestille mig. Vel mere en forbløffelse af at ingen, som i ingen, berørte alle de ømme tæer under brexit afstemningen, selvom det for os uden for UK var fuldstændigt indlysende.

Der er i dag ca 40.000 EU studerende på ERASMUS i UK. Bye-bye. Der er 20.000 UK studerende i andre EU lande
https://www.bbc.com/news/education-47293927

Ca 2.000 forskerpladser inden for medicin grundet EU lægemiddel agentur + medfølgende. Bye-bye
https://en.wikipedia.org/wiki/European_Medicines_Agency

Osv. osv.

Klaus Flemløse, Torben Lindegaard og Lars F. Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

UK er langt den største netto bidragsyder til "cirkus" EU. Bliver det en "no-deal" løsning bliver vi andre der skal fylde hullet i unionens budget. Jeg synes det er lidt for nemt at give GB hele skylden for kaos.
"It takes two to tango", havde EU taget Cameron på ordet og været bare lidt mere imødekommende var vi ikke endt med et Brexit og kaos.

Carsten Mortensen

Man har vel ikke lavet "lort" blot fordi man har benyttet sig af sin demokratiske stemmeret??

Lars F. Jensen

@Torben K L Jensen
Måske ikke direkte klandre dem, der stemte 'remain', men det er en grundlæggende del at det demokratisk system, at alle må acceptere demokratiske afgørelser.
Det er så i min optik et stort problem når store omvæltninger kan vedtages med et yderst beskeden flertal og og uden en tid til at genoverveje.
Det er helt galt med en afstemning efter en mildt sagt uærlig og bestukket kampagne som ved Brexit.

Vi kunne ikke ikke flytte blot det mindste og mest indlysende (ligestilling mellem mænd og kvinder) på arvefølgen uden 2 vedtagelser i folketinget, et valg og en folkeafstemning med et 'Ja' fra over 40% af alle danskere.

Men vi kan udmelde os af fx NATO eller EU med én stemmes flertal i folketinget.

Lars :)

Lars F. Jensen

@Michael Hullevad

Det er ikke rigtigt når du skriver at UK er største bidragsyder til EU.

Det er Tyskland der både brutto og netto betale langt mest til EU's budget.

UK's nettobidrag er op mod €10 mia/år og det er et meget beskedent beløb set i forhold til EU27's ca 445 millioner borgere - €22.5 pr borger eller 167kr/år. Vi skal som rig nation nok betale lidt mere og fx Bulgarien noget mindre.

Men uanset mindre fordeling er det mildt sagt ikke et beløb, der kan ryste nogen.

I øvrigt har UK allerede den med flere længder bedste EU aftale, og det var meget tvivlsom i det hele taget at imødekomme nye krav fra et at de største og rigeste lande i EU,
Hvis UK ikke vil være medlem, så lad dem dog gå og lad dem se, hvilke aftaler de kan opnå på "det frie marked".

EU27 vil slet ikke forhandle det mindste fremadrettet, før UK har godkendt de punkter der er i udtrædelsesaftalen, dvs. Ligebehandling af UK og EU27 borgere, der allerede bor udenfor deres egen land, betalingen af skyldige poster (begge veje) og sikring af den åbne irske grænse - det irske backstop.

Så kan UK jo forsøge at 'henkoge' de over 50% af deres eksport, der nu går til EU27, samt yderligere eksport, der handles på grundlag af EU's frihandelsaftaler eller andre EU aftaler (fx med Kina og USA). Selv om EU27 ensidigt vil tillade fx fly at lande indtil april 2020 og UK lastbiler kan beholde deres EU27 køretilladelser til udgangen af i år, så vil UK meget hurtigt få så store problemer, at enhver britisk regering må acceptere næsten enhver aftale.

EU27 vil - måske bortset fra det lille Irland - let kunne klare deres tabte eksport til UK. Det er træls for frugt, grønt og blomster fra Holland, bacon og smør fra Danmark og lidt biler fra Tyskland.
Men dansk landbrug har 445 mio andre mennesker i EU27 at sælge til, har op mod 60 EU handelsaftaler aftaler med verden (20-25 betydende) inkl, den nye med Japan. Dansk landbrug har i årevis været aktiv udenfor UK og er helt sikkert endnu mere aktiv nu, med at finde afsætning.
Vi er spået lige under 1% nedgang i BNP, det er bare væksten i 6 mdr,
Den klarer vi

Lars :)

Nils Bøjden

"Måske ikke direkte klandre dem, der stemte ’remain’, men det er en grundlæggende del at det demokratisk system, at alle må acceptere demokratiske afgørelser."

Problemet er at ingen vidste hvad det var der blev stemt om.

Michael Friis

"Værdien af det britiske pund er faldet næsten 20 pct."
kurs GBP/EUR d 23 juni 2016 var 1.30541
kurs d. 6 maj 2019 var 1.16914
dvs fald ca 11.6 pct
Dommedagsprofeterne forventede, at UKs økonomi ville falde fra hinanden umiddelbart efter juni 2016. Det skete ikke.
Hvis færre englændere holder ferie i Spanien er det godt for klimaregnskabet, ikke godt for Spanien og godt for UK.
Mange vinkler du ikke belyser Jakob Illeborg.
Lidt svært at have ondt at folk, der lever dels af overførselindkomst (fra UK) og arbejder sort i Spanien.

Jørgen Mathiasen

Briter i udlandet kunne ikke stemme med i 2016. Havde Cameron haft en mere præcis forestilling om de engelske vælgere, som kom for at give ham et blåt øje, havde hans regering sikkert tilladt dem at deltage. De havde i antal ikke været langt fra at være tungen på vægtskålen i afstemningen.

Tre år senere tumler det konservative parti rundt i Brexit. For et par måneder siden hånede May SNP for at opstille kandidater til EP-valgene, men nu må hun selv gøre det, og de konservative ved knapt nok, hvordan de skal forholde sig til Farages Brexit-parti.

Det ville være en overraskelse, hvis det britiske parlament bliver i stand til at tage en beslutning, og derfor kan det stadigvæk blive en udmeldelse uden en aftale i slutningen af oktober. Den anden mulighed er at udskrive en ny folkeafstemning om EU. Det er antageligt det eneste, som kan bryde dødvandet i britisk politik.

Michael Friis

Jørgen M.
Kun UK borgere, der har boet udenfor UK i over 15 år kunne ikke stemme i juni 2016