International kommentar
Læsetid: 4 min.

Corbynismen i krise: Den eneste farbare vej er at afvise Brexit

Labour kan stadig redde sit projekt. Men det kræver, at ledelsen indrømmer sine fejl. Hvis det gøres rigtigt, er der udsigt til en ny regering, som kan gennemføre en radikal transformation
Jeremy Corbyns fatale fejltagelse er ikke blot forsøget på at forene værdierne blandt Remain- og Leave- vælgerne. Det er forsøget på at forene to fløje inden for corbynismen: de økonomiske nationalister fra den gamle venstrefløj og de internationalistiske og progressive aspirationer i Labours nye urbane kerneland.

Jeremy Corbyns fatale fejltagelse er ikke blot forsøget på at forene værdierne blandt Remain- og Leave- vælgerne. Det er forsøget på at forene to fløje inden for corbynismen: de økonomiske nationalister fra den gamle venstrefløj og de internationalistiske og progressive aspirationer i Labours nye urbane kerneland.

Toby Melville / Ritzau Scanpix

Udland
29. maj 2019

»Vælgere, der stemte for at forlade unionen, troede, vi ønskede at blive. Vælgere, der ønskede at blive, troede, vi ville ud, og medlemmerne var så trætte af det hele, at de nægtede at deltage i kampagnen.«

Sådan beskrev en ledende Labour-politiker i partiets walisiske kerneland EU-valgets dynamik.

Resultatet var forudsigeligt.

Labour kom på tredjepladsen i Wales (ved valget til Europa-Parlamentet, red.). I Yorkshire og the Humber var partiets strategi så katastrofal, at vælgerfremmødet var helt ned på 24 procent. Labour fik på landsplan omkring 14 procent af det samlede stemmetal – ti procentpoint mindre end i 2014 – og står til at miste næsten halvdelen af sine mandater i Bruxelles.

Der er også lyspunkter i denne mørke nat: Tommy Robinson (antimuslimsk kandidat, red.) led et sviende nederlag. Og når man tæller Skotland med, er antallet af stemmer til partier, der ønsker at blive i unionen, samlet set højere end til dem, der ønsker at bryde totalt.

Ikke desto mindre er Labour-medlemmerne nødt til at se sandheden i øjnene. Siden december har Corbyn og hans rådgivere haft helt galt fat i Brexit-strategien. De blev siddende til udsigtsløse forhandlinger i ugevis, hvorpå de afstod fra at sætte deres EU-kampagne i gang af frygt for at mudre den lokale valgkamp til. Resultatet var, at de tabte dem begge.

Ignorerer realiteterne

En ComRes-meningsmåling fra 21. maj viste, at havde Labour haft en tydelig ’bliv og reformér’-strategi og opfordret til en ny afstemning om en hvilken som helst aftale, kunne partiet have slået Farages Brexit-parti og indgået valgalliancer, der ville have givet Labour magten. Men – som så mange gange før – foretrak Corbyns rådgivere at ignorere realiteterne.

Det forekommer sandsynligt, at højrefløjen i Labour vil benytte lejligheden til endnu et forsøg på at vælte Corbyn. Det er muligt, at de venter til efter den formelle undersøgelse af Corbyns påståede antisemitisme, som Equality and Human Rights Commission står for, hvilket vil føre til endnu en spildt sommer.

Men der er ingen tvivl om, at Labour-ledelsens Brexit-strategi og den tvivlsomme indsats fra højtstående rådgivere er blevet et problem for venstrefløjens projekt. Personligt vil jeg stadig begejstret sætte min lid til Corbyn. Han trives med modstand og klassekamp. Men de rådgivere, som er arkitekterne bag det aktuelle nederlag og ignorerede alle varsler om den kommende katastrofe, må og skal fjernes fra indflydelse.

Disse rådgivere tæller Seumas Milne, strategisk leder, og Karie Murphy, Corbyns personalechef, samt Ian Lavery, gruppeleder i parlamentet.

Bliv og reformér

Men Labour har brug for mere og andet end en omstrukturering. For at komme videre bliver ledelsen nødt til at erkende visse fakta, som den hidtil har undladt at se i øjnene. Succesen i 2017 skyldtes en kombination af Corbyns oprigtighed og Theresa Mays rædsomme kampagne samt ikke mindst den omfattende taktiske stemmeafgivning blandt vælgere, der ønskede at blive i unionen.

De seneste resultater viser, hvad der kan ske, når disse betingelser ikke er til stede. Hvis Labour vil genopbygge sin alliance med lønarbejderklassen i de store byer og progressive arbejderstemmer i de afindustrialiserede byer, er partiet nødt til at samle sig om en strategi, der handler om at blive i og reformere Europa.

Partiet må oprigtigt sige til sine vælgere: Tiden er inde til at skrotte Brexit og bygge Storbritannien op i stedet.

Corbyns fatale fejltagelse var ikke blot forsøget på at forene værdierne blandt Remain- og Leave- vælgerne. Det var forsøget på at forene to fløje inden for corbynismen: de økonomiske nationalister fra den gamle venstrefløj og de internationalistiske og progressive aspirationer i Labours nye urbane kerneland. Corbyns loyalitetsfølelse over for førstnævnte er forståelig, men vælgerne har nu afsagt deres dom over den.

Corbyn må nu lægge sin politiske strategi i hænderne på ledende Labour-politikere – ikke rådgivere. Han har brug for et kollegialt parlamentarisk fællesskab og et hold af folk, der er villigt til at reagere på meningsmålinger.

For at vinde stemmerne tilbage fra de afindustrialiserede byer, hvor folk i stort antal har stemt på Farage, bliver Labour nødt til at tale mere om økonomi. Partiet bliver nødt til at bekæmpe personlig usikkerhed, kriminalitet, stoffer, antisocial adfærd og organiseret kriminalitet med lige så stor entusiasme, som det bekæmper racisme med. Partiet er nødt til at lukke munden på dem, der tror, at en stærk national sikkerhedspolitik er ’imperialistisk’.

Corbynisme uden Corbyn

Vi, som har taget corbynismen på os, må også se nogle sandheder i øjnene. Hvis begrebet nu omfatter en menneskeretsadvokat som Keir Starmer og en person som Barry Gardiner, der viser sig at være fan af hinduchauvinisten Narendra Modi, samt neostalinister og socialkonservative, så er det ikke rigtig en isme.

Labours højrefløj er godt klar over dette. Vi kan ikke blive ved at skjule de grundlæggende forskelligheder angående totalitarisme, national sikkerhed og geopolitik, som corbynismen indtil videre har rummet.

En dag vil der være corbynisme uden Corbyn, og vi bliver nødt til allerede nu at tydeliggøre dette projekts radikalt demokratiske og humanistiske værdier.

Kampen mod fascismen og højrefløjens autoritære projekt er første prioritet. Den krig kan ikke vindes med løfter om nationaliseringer eller appeller til klassesolidaritet. Labours fortælling må bygges op omkring modstand mod Brexit som et projekt født af den racistiske og xenofobiske højrefløj, og håbet skal placeres hos lokalsamfund, der har genskabt sig selv på indbyrdes solidaritet.

Nogle vælgere vil måske holde fast i, at de »er ligeglade, om økonomien kollapser, så længe migranterne forsvinder«. Men vi har ingen tid at spilde. Da May trak sig, var det begyndelsen på en ny æra.

Labour kan stadig redde sit projekt. Det kræver, at ledelsen udviser anger – som i: ’Vi tog fejl, og vi undskylder, og vi gennemfører radikale ændringer’. Hvis det gøres rigtigt, er der udsigt til en ny regering, som kan gennemføre en radikal transformation. Hvis det gøres forkert igen, risikerer venstrefløjens projekt at styrte sammen under vægten af sine interne spændinger.

Paul Mason er britisk journalist og forfatter. © The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Gad vide om Corbyn ikke læser engelsk, men dansk ??

Ellers kan jeg slet ikke se nogen grund til at bringe alle Paul Mason's gode råd i en dansk avis.

Faktisk eksisterer der slet ikke nogen god grund til at bringe ovenstående artikel.

Tonny Helleskov, kjeld jensen, John Andersen, Mogens Holme, Jens Erik Starup, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Håber Enhedslistestøtterne i Danmark læser godt på denne artikel.
De har en del at lære.
Nu er Enhedslisten jo kommet i EU parlamentet, så måske er der sket en lille ændring i tankesættet.

Jesper Pedersen

Modsat Torben synes jeg det er meget interessant at få et engelsk perspektiv på EU for og imod - Folkebevægelsen er lige røget ud, og Enhedslisten har skiftet standpunkt - Brexit eller ej, det betyder også noget for Danmark.
Det hjælper nok heller ikke Labour med den udbredte antisemitisme i partiet

https://www.information.dk/udland/2018/04/corbyns-graesroedder-antisemit...

The Guardian skriver, at Corbyn mener, at der skal afholdes en ny folkeafstemning om Brexit.

Per Torbensen, Marianne Stockmarr, Gert Romme, Kim Houmøller og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Jakobsen

Det er måske ikke den mest spiselige og dybdegående definition af den såkaldte corbynisme.
Det er nærmest, som om at man ønsker, at læseren ikke skal forstå det:

"Det var forsøget på at forene to fløje inden for corbynismen: de økonomiske nationalister fra den gamle venstrefløj og de internationalistiske og progressive aspirationer i Labours nye urbane kerneland."

Tonny Helleskov, Minna Rasmussen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Jeg vil godt - forsigtigt - anbefale artiklen. Jeg har stadigvæk uendeligt svært ved at gennemskue Labours politik, nok mest fordi det virker, som om de ikke har nogen.
Det er positivt at de få antisemitiske kræfter i Labour bliver fjernet fra partiet. Der har været mangel på rettidig omhu der, hvilket har givet grobund for kampagnen mod Corbyn.
Men Labours største problem er at vælgerne ikke kan se en politik. Remainfløjen har ikke turde forlade sig på et parti, der ikke har en politik .

Rolf Andersen

Hvorfor får briterne dog ikke et mere demokratisk valgsystem.

I Danmark er der ca. 13 partier, der stiller op til folketingsvalget. I UK (og USA) er der de facto kun to partier at vælge imellem ...

Peter Kumander

Med al respekt for de almindelige britiske borgere som kommer under stort socialt økonomisk press, så er Brexit måske noget af det bedste der kan ske for EU - at få den amerikanske trojanske hest ud af EU. Denne artikel er ganske interessant:
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7021751/Brexit-kan-styrke-EUs...

Jørgen Mathiasen

I dagens løb er der dukket en optagelse med Corbyn op, og i den opretholder han sin tvetungethed. Han vil ikke sige, at han uden forbehold støtter en ny EU-folkeafstemning i UK, og grunden er, at han ikke støtter det.

Det vil sende et større antal Labour-vælgere i armerne på Liberaldemokraterne og De Grønne, og måske kan det føre til, at valgsystemet i UK langt om længe ændres. Corbyn har åbenbart ikke registreret, at Labour blev helt udraderet ved EP-valget i Skotland, men hans position kan føre til Skotlands udtræden af UK. Han vil komme fra asken til ilden, når de konservative har fundet en ny leder.