Læsetid: 9 min.

Ekstreme abortlove kaster lys over Trumps alliance med den kristne højrefløj

Den sære alliance mellem en præsident, hvis livsførelse ligger langt fra kristne dyder, og USA’s evangeliske kristne ser ud til at holde, for i forhold til indsættelse af konservative dommere, antiabortlovgivning og værdikonservativ politik har Trump leveret varen
Donald Trump ses her ved New Spirit Revival Center i Cleveland Heights i Ohio i 2016. Antiabortlovgivning har sat fokus på det fornuftsægteskab, som Trump har indgået med den stadig mere magtfulde religiøse højrefløj.

Donald Trump ses her ved New Spirit Revival Center i Cleveland Heights i Ohio i 2016. Antiabortlovgivning har sat fokus på det fornuftsægteskab, som Trump har indgået med den stadig mere magtfulde religiøse højrefløj.

Jonathan Ernst

14. maj 2019

WASHINGTON – Efter at have sænket hovedet som i en bøn tog Donald Trump ordet for at tale til de religiøse ledere, der var forsamlet i den solbeskinnede rosenhave ved Det Hvide Hus.

»Sammen vil vi skabe en kultur, der sætter menneskelivets værdighed og værdi i højsædet,« sagde han ved sammenkomsten den 2. maj. »Alle børn, fødte som ufødte, er en hellig gave fra Gud.«

Noget konkret politisk løfte havde præsidenten ikke givet. Og i sin tale forekom det ham mere magtpåliggende at påstå, at han havde sat Amerikas butiksindehavere fri til igen at reklamere med merry christmas under julesalget (frem for med det mere inklusive happy holidays, red.).

Alligevel var hans bemærkning nok til at fremkalde et ekstatisk bifald i den forsamling af kirkelige honoratiores, der var mødt frem til markeringen af USA’s ’nationale dag for bøn’. De fremmødte syntes at ane en historisk chance – og at stå klar til at gribe den.

800 kilometer derfra er staten Alabama i mellemtiden på vej til at skrue tiden tilbage til et totalforbud imod abort. Højlydte protestråb brød ud i statens senat i sidste uge, da en gruppe republikanere ville sløjfe resterende undtagelsesbestemmelser, der tillod abort i tilfælde af voldtægt og incest, og afstemningen måtte udskydes. Men ender lovforslaget med at blive vedtaget, får Alabama de mest drakoniske antiabortlove i hele USA.

Tendensen slår igennem på landsplan: Kentucky, Mississippi, Ohio og Georgia har alle indført forbud mod abort fra det øjeblik, der kan konstateres hjerteslag fra fostret, dvs. typisk fra graviditetens sjette uge.

Mænds uvidenhed

Alexandria Ocasio-Cortez, et demokratisk kongresmedlem fra New York med en stor skare af følgere på de sociale medier, skrev i en kommentar på Twitter: »6 uger gravid = to ugers forsinket menstruation. De fleste mænd bag lovforslag som dette ved ikke selv de simpleste ting om kvindekroppen, ud over hvad de gerne selv vil bruge den til. Det er helt almindeligt for kvinder at have forsinket menstruation uden at være gravid, så her indføres et forbud ad bagdøren.«

At så ekstreme love nu kan vedtages i USA, har chokeret fortalere for reproduktive rettigheder og igen sat fokus på det forbløffende fornuftsægteskab, som Trump har indgået med den stadig mere magtfulde religiøse højrefløj, hvis støtte blev afgørende for at bringe ham til magten i 2016 og kan blive det igen i 2020.

Skønt Trump er på sit tredje ægteskab – og har været alle hustruer utro – er han i stand til at tiltrække stemmer fra fire ud af fem hvide evangeliske vælgere, hvilket er mere, end hvad de republikanske kandidater ved de foregående tre valg, Mitt Romney, John McCain og George W. Bush, formåede.

Analytikere tilskriver dette en frygt for, at de kristne værdier skulle være i tilbagegang og skuffelse over, at de tidligere republikanske præsidenter ikke gjorde mere for at indfri deres værdikonservative løfter. Trump derimod har været meget forhippet på at få udskiftet den amerikanske højesteretsdommer med langt mere konservative skikkelser.

For Shannon Wilburn, en kristen lærer i Atlanta, blev abortspørgsmålet altafgørende ved præsidentvalget i 2016.

»Livets ukrænkelighed var den vigtigste faktor,« siger hun. »Hillary Clinton havde ingen skrupler ved at stoppe et liv langt inde i graviditeten. Jeg ville have stemt på alle modkandidater, der gik imod hende.«

Wilburn, som er 51 år, siger, at hun hilser det velkomment, at Georgias delstatsstyre nu begrænser adgangen til abort til et absolut miniumum.

»Jeg er for livet. Jeg er kvinde, og alle taler om kvinderettigheder, men hvad med babyers rettigheder?«

Roe vs. Wade i fare

Hvor de tidligere republikanske præsidenter nok lagde vægt på at signalere religiøs fromhed, blev de som oftest set som for kompromisvillige i de mest konfliktfyldte spørgsmål. Trump derimod har i de evangeliske kristnes øjne leveret varen. Mest iøjnefaldende ved at indsætte konservative jurister som Neil Gorsuch og Brette Kavanaguh i højesteret, hvor deres værdisyn nu vil være repræsenteret i en generation frem. Dermed kan der være åbnet op for en omstødelse af den skelsættende afgørelse i sagen Roe versus Wade fra 1973, der banede vej for abortens legalisering i USA.

Henry Olsen, seniorforsker ved tænketanken Ethics and Public Policy Center i Washington, siger: »Amerikas evangeliske kristne har længe frygtet, hvad der kunne ske ved deres tro, hvis USA’s højesteret fik en for progressiv sammesætning – derfor begyndte deres pres imod den republikanske senatsleder Mitch McConnell for at få Senatet til at blokere for indsættelse af Barack Obamas nominerede kandidat til højesteret, Merrick Garland, og det var længe før, Trump meldte sit kandidatur til præsidentvalget.«

McConnels afsporing af genbesættelsen af det ledige dommerhverv (som opstod ved den konservative dommer Antonin Scalias død i februar 2016, red.) lykkedes. Pladsen stod ubesat frem til valget samme år. Vulgærcelebriteten Trump var ikke de evangeliske kristnes førstevalg, men snart vandt han deres tillid ved at kæmpe for deres sager. De viste sig nu villige til at tilgive hans fortidige synder. En usandsynlig alliance funderet i gensidig afhængighed blev dermed en realitet.

Olsen, der er forfatter til bogen Working Class Republican, tilføjer: »Så vi har altså disse bekymrede troende og en republikansk nomineringskandidat, som tilbyder sig selv som deres bolværk. Trump var klar til at vende på en tallerken. ’Hvis det er, hvad jeg skal gøre for at få jeres stemmer, så er jeg klar’. Han fik noget ud af aftalen, og det gjorde de også. Aftalen har han holdt lige siden.«

Manhattan-milliardæren og reality-stjernen Trump kom i januar 2016 til at røbe sit ukendskab til Bibelen, da han refererede til ’Korinther 2’ i stedet for til ’Andet Korinterbrev’, og det er velkendt, at han hellere spiller golf om søndagen end går i kirke. Men med den genfødte kristen Mike Pence ved sin side er han i stand til at illudere fromhed nok til, at hans religiøse vælgerbagland er tilfreds.

Erick Erickson, en journalist og evangelisk konservativ, var en svoren modstander af Trump i 2016, men i 2020 vil han stemme på ham, siger han.

»Nogle af mine forbehold over for præsident Trump har jeg stadig,« skrev Erickson for nylig. »Jeg kæmper stadig med hans karakteregenskaber, og jeg har kristne venner, som bare håber på, at han snart er ude af politik, før de igen vil involvere sig, men jeg må også anerkende, at vi ikke får hans administrations politikker, uden at vi også må acceptere personen præsident Trump, og i de politikker finder jeg meget, jeg synes om.«

Lastefuldt levned

Trumps karakterbrister er et paradoks, mange troende forsøger at efterrationalisere sig ud af. Nogle hævder, at Trump har erkendt sit lastefulde levned, forbedret sig og fundet Gud. Andre drager paralleller til bibelske figurer som kong David og kong Kyros, der begge var dybt moralsk anløbne, men ikke desto mindre blev redskaber for Guds vilje.

David Barker, direktør for Center for Congressional and Presidential Studies ved American University, henviser til, at de evangeliske kristne gerne tager udgangspunkt i en grundantagelse om menneskelig syndighed, der betyder, at forventningerne sættes lavt. Dette gør det desto lettere at rumme Trumps ustandselige løgne og mere eller mindre skøre raserianfald på Twitter.

Barker hæfter sig også ved parallellerne imellem den kristne nationalisme og den hvide nationalisme, som han begge ser indfanget af Trumps valgslogan fra 2016, Make America great again.

»Mange har med rette påpeget, at det slogan er fuld af uudsagte racistiske forestillinger, men det rækker samtidig også ud til de evangeliske kristne. Underteksten er: ’Hallo, når USA var stort engang og kan blive stort igen, beror det på dets forbindelse til Gud’«, siger han.

Barker fremhæver desuden spørgsmål om tilhørsforhold og identitet.

»Republikanere i almindelighed og de konservative ’røde’ stater i særdeleshed oplever, at elitekulturen på øst- og vestkysten lader dem i stikken og ser ned på dem. De føler sig derfor truede, belejrede, diskriminerede og forfulgte.«

»Trump appellerer ikke kun til hvide, der oplever indvandringen eller #MeToo-bevægelsen som truende. Han appellerer også til de evangeliske kristne, der ikke længere føler, de har en plads i det amerikanske samfund. Som tænker, at ’hver gang vi tænder for tv, kan vi ikke se Academy Awards uden at nogen ser ned på os eller gør grin med os’.«

Interessesammenfald

Dette kan forklare, hvorfor de evangeliske kristne føler sig på linje med Trump, når han raser imod ’falske nyheder’ og medier, der vil snage i hans selvangivelser eller kontakter med Rusland. I nogle tilfælde kan der dog også være mere primitive interessesammenfald på spil.

En af Trumps mest fremtrædende evangeliske tilhængere er Jerry Falwell Jr., præsident for Liberty University, et af ​​verdens største kristne universiteter. I forrige uge rapporterede Reuters, at Trumps mangeårige advokat og fikser Michael Cohen ifølge en båndet samtale intervenerede i 2016 for at sikre sig, at pikante ’personlige’ fotos af Falwell blev tilintetgjort. Falwell, som måneder senere anbefalede at stemme på Trump til præsidentvalget, afviste at kommentere Reuters-historien.

Sidste år udtalte Falwell, at der ikke var noget, Trump kunne gøre, der kunne bringe hans støtte fra evangeliske ledere i fare. Og i sidste uge udtalte han med henvisning til Ruslands-undersøgelsen: »Trump skulle have føjet to ekstra år til sin første embedsperiode som erstatning for den tid, som det her korrupte mislykkede kup har stjålet fra ham.«

Ny forskning tyder dog på, at alliancen kan være mere skrøbelig end almindeligvis antaget. Kun 55 procent af de hvide evangeliske protestanter siger, de foretrækker Trump som republikansk præsidentkandidat i 2020, hvis modkandidatfeltet tæller Pence eller andre republikanere, viste en undersøgelse fra Morning Consult.

Det er 16 procent færre end den andel af erklærede republikanere, der siger det samme, og betydeligt lavere end de 80 procent af de hvide evangeliske kristne, der stemte på Trump i 2016. Præsidentens popularitetstal blandt de hvide evangeliske kristne ligger på 70 procent eller 14 procent under niveauet for republikanere generelt. Trump får derfor brug for god støtte fra de øvrige elementer i sin koalition.

Emily Ekins, en forsker fra Cato Institute, siger hertil: »Trump fik uforholdsmæssig stor støtte fra de vælgere, der ikke går i kirke så tit, hvilket er ret interessant. Jeg tror, mange forestiller sig, at alle republikanere tit går i kirke, men faktisk siger halvdelen af ​​republikanerne, at de aldrig eller kun meget sjældent deltager i en gudstjeneste.«

Kristne i Amerika er langt fra at være nogen monolit. Mange beskylder Trump og Pence for hykleri og for at have kapret ’kulturkrigen’ om abort, homoseksuelle ægteskab og andre spørgsmål for politisk vinding. Der er sorte kirker i de større byer, for eksempel, der absolut ikke spiller på ’Gør Amerika stort igen’-temaer i deres læsninger af Bibelen.

William Barber, en præst i North Carolina og næstformand i kampagnegruppen Poor People’s Campaign: A National Call for Moral Revival, siger: »Alle slags guder med lille ’g’ kan styre Trump: Pengenes gud, grådighedens gud, racismens gud. Men han kan ikke hævde at være kristen, og at det er Gud, der fører ham ud i at være racist, islamofob, at ringeagte de fattige og at tage fra det arbejdende folk og de fattige og give til de ekstremt velhavende og grådige, der ikke har brug for det ... og får ham til at lyve, lyve, lyve.«

»Alt hvad man behøver her, er at læse Jesu første prædiken, hvor Jesus erklærede, hvordan det fungerer, når Gud leder dit liv. Når Gud leder dig, vil du prædike det glade buskab for de fattige. Så vil du udvikle en god politik for de fattige, så vil du helbrede de sønderknuste, så vil du befri de mennesker, der er fanger i samfundet, og så vil du omfavne de uvelkomne og de uønskede.«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Gert Romme
Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Smith

Det er godt nok et pudsigt billede, som vises i artiklen - Donald Trump med hovedet bøjet i bøn.
Skal man le eller græde ??

Men selvfølgelig .... i forhold til syndere som kong David og kong Kyros er Trump jo hvid som nyfalden sne - og hvad sagde ikke Henrik 4. af Huset Bourbon, da han fik mulighed for at blive konge af Frankrig - "Paris er vel en messe værd"

Carsten Hansen

Fundamentalisme og fanatisme er noget møg.

Religiøse galninge en trussel mod de frie selvtænkende menneske.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Lad os håbe at Elizabeth Warren eller Bernie Sanders formår at slå Trump i 2020. De har en politik, der tilgodeser de jævne amerikanere, og desuden lader de til at forstå at klimakampen er vigtig. Desuden må man antage, at de vil se værdien af NATO og af at behandle USA's traditionelle allierede med respekt, i stedet for at træde på dem.

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Khuram Bashir

Alliancen mellem en ugudelig tyran og den religiøse elite er velkendt. Se blot på den Saudiske kongefamilie og de gejstlige som eksempel.

Jeg kan blive deprimeret over, hvordan vi som samfund reproducerer samme fejl, ikke ser de åbenlyse mønstre, der gentager sig og lader os forføre at retorik og spil for galleri, der er på niveau med samgløse kommercielle reklamer.

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Ken Sass, Harald Strømberg og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Apropos hvidvask, så er der også denne artikel:
https://www.wired.com/story/if-trump-is-laundering-russian-money-heres-h...

Citat fra artiklen:
"That so many of the transactions and behaviors of the Trump business empire and Michael Cohen’s empire appear to hew so closely to the well-known patterns and stages of money laundering deeply troubles Sharma.

“It falls into fact patterns that we’ve seen in other areas of Russian and Eastern European organized crime,” he says. “We’re staring at a government—that goes right to the top—that engages in very way of doing business and the exact same fact patterns that we set these tools up to combat. That’s mind-boggling to me.”"