Læsetid: 7 min.

Eliten skal ikke bestemme alt. Derfor er borgerting en over 2300 år gammel god idé

Demokratiaktivisten Brett Hennig mener, at de demokratiske idealer er truet og bedst kan sikres ved at lade borgere – udpeget ved lodtrækning – formulere politikken, f.eks. klimapolitikken
Demokratiaktivisten Brett Hennig mener, at de demokratiske idealer er truet og bedst kan sikres ved at lade borgere – udpeget ved lodtrækning – formulere politikken, f.eks. klimapolitikken

Jacob Aban Kjerumgaard

20. maj 2019

»Demokratiet er gået i stykker,« siger Brett Hennig.

– Hvad mener du med ’demokratiet er gået i stykker’?

»Jeg mener, at det ikke lever op til vore idealer om, hvad et demokrati burde være og burde kunne præstere, nemlig oplyst, åben rådslagning om vore langsigtede mål for samfundet.«

Derfor går Brett Hennig ind for demokrati via lodtrækning. Han er medstifter af og direktør for Sortition Foundation. En britisk organisation, der arbejder for at fremme demokrati via ’sortition’, hvor sortition er det engelske udtryk for at afgøre noget ved at kaste terninger eller trække lod.

Demokrati og lodtrækning lyder som hinandens modsætninger. Men lodtrækning var faktisk en central del af det første demokrati i det gamle Athen.

»Det accepteres som demokratisk, når offentlige embeder besættes via lodtrækning, og oligarki, når de besættes via valg,« skrev Aristoteles.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Carsten Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Alvin Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Tommy Clausen
  • Peter Knap
Ejvind Larsen, Carsten Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Folketinget er altså ikke folkets ting. Ikke den meste epokegørende nyhed, men rart at få slået det fast.
Vi skal altså have et borgerting for at sikre, at Folketinget ikke bliver elitetinget eller magtliderlighedstinget.
Ideen kan sagtens bruges, men hvorfor ikke lave et system med lodtrækning til folketinget?

Rolf Andersen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Jensen, Steen Obel, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Thomas Jensen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Ervin Lazar, Steffen Gliese, Benny Nissen, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når Socialdemokratiet og Venstre er imod at afskaffe den såkaldte 'offentlighedslov' (af sarkastiske tunger døbt 'mørklægningsloven'), går ind for overvågning af borgerne (fx sessionslogning og algoritmer på jobcentrene), hele tiden fremhæver 'det repræsentative demokrati' som nøglen til statsministeriet fremfor løsninger til befolkningens bedste, og synes de hele tiden skal have mere i partistøtte, får vi da aldrig borgerråd..

Rolf Andersen, Flemming Berger, Karsten Jensen, Steen Obel, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Peter Knap, Egon Stich, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Benny Nissen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Benny Nissen

Jeg er så enig i disse betragtninger. De fleste i min omgangskreds jeg snakker dybere med om dette er faktisk også enige. Det største problem er det etablerede system, der ikke kan se "fordelen" ved at lave et nyt folketing eller måske landsting der er baseret på lodtrækning. Er domsmand/nævning og dette system er baseret på lodtrækning og fungerer rigtigt fornuftigt. Det største problem er igen politikere og til dels pressen der hele tiden forsøger at påvirke processen når de ikke synes der bliver straffet hårdt nok og laves nye minimumsstraffe etc.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Peter Knap og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det athenske demokrati er en virkelig interessant foranstaltning, der ofte har været bragt i miskredit - fordi sejrherren fortæller historien! På længere sigt har sejrherren været det aristokrati, som var stødt fra tronen, men som i filosofferne havde en stemme, der talte til eftertiden i næsten 2.500 år: demokrati er pøbelvælde. Efter domfældelsen over Sokrates var de panisk rædde for deres egen position.
Hvad man ikke tænker på, er, HVEM athenæerne mente, der udpegede deres repræsentanter, for det var naturligvis Guderne. Hvem skulle ellers bestemme lodtrækningens resultat? Og derfor kunne man også forlade sig på det. Og hvis Aleksander den Store ikke var kommet forbi, havde de sikkert fortsat på samme vis endnu.
Ideen var meget mere gennemført, end man tænker det, går jeg ud fra: målet var at sabotere alle forsøg på at opnå personlig magt i staten, derfor var embedstiden kort; men for på lokalt plan at tilgodese alle interesser, var byen organiseret i såkaldte demer, ti stk. hvert sammensat af distrikter fra by, land og kyst.
Hvis man vil vide mere, er der et interessant værk fra samtiden, tilsyneladende en kritik af forholdene, men reelt en ret positiv beskrivelse, af en anonym forfatter, man kalder pseudo-Xenofon eller 'Den gamle Oligark'. Dette værk dannede baggrunden for Hartvig Frisch's doktordisputats fra 1941, i sig selv et bidrag til demokratiets styrkelse under besættelsen.

Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Jensen, Marie Jensen, Steen K Petersen, Trond Meiring, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Peter Knap og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Vi kan jo starte med at smide borgertinget ind i den gamle landstingssal og vende tilbage til tokammersystemet igen.

Rolf Andersen, Jens Jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen Obel, Steen K Petersen, Jan Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Åh, Alvin Jensen, jeg troede faktisk, at jeg var den eneste, der savnede et andetkammer.

Rolf Andersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Oprindeligt blev tokammer-systemet indført for at sikre, at "ansvarlige mænd" fra overklassen kunne sætte en stopper for de konsekvenser, der kunne følge af at pøbelen erobrede Folketinget. Dette skete aldrog, hvorfor man afskaffede Landstinget.

I vore dage er tingene vendt på hovedet: "Ansvarlige mænd" m/k har erobret Folkektinget, og bruger det til at lovgive i deres egne interesser, og vi har derfor brug for en forsamling af "almindelige mennesker", der kan begrænse de uansvarlige "ansvarliges" hærgen

Man kunne udvælge dette andetkammer ved lodtrækning, og gøre embedet tidsbegrænset, så der ikke bare opstår en ny magtelite.

Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Jens Jensen, Jørn Andersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen Obel, Peter Knap, Carsten Pedersen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Jan Nielsen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Nu behøver man jo ikke vente på de repræsentative folketingspolitikeres accept på at lave et borgerting i disse digitale tider. Man kunne f.eks. gøre alle stillede spørgsmål og lovforslag i folketinget tilgængelig på en digital platform samtidig med spørgsmål og lovforslag er til afstemning i det repræsentative folketing. Her kunne borgerne så alle og en hver stemme på de selvsamme spørgsmål og lovforslag. Godt nok vil borgernes afstemning ikke være bindende overhovedet. Men ved at sammenligne de to afstemninger kunne man få et billede af, om der er en hvis samklang mellem de folkevalgte og folket.

Man kunne også lave et borgerting på foreningsbasis hvis formål det kunne være at indsamle 50.000 stemmer til borgerforslag som folketinget ikke kan se overhørig.

Bare som en god start og for at lægge pres på det repræsentative folketing, som næppe vil vedtage forslag, som undergrave deres egen magtposition frivilligt. Bare se med deres pensionsordninger og lønforhøjelser som har været til debat de seneste år.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Indtil nu kan man godt få det indtryk, at de digitale platforme kun anvendes af det yderste højre til at svinde alt og alle til, samt til at producere "fake news" og manipulere med borgernes opfattelse af virkeligheden gennem løgne og stærk overdrivelse, samt andet svindel og bedrag. Og efterhånden til mere og mere overvågning af befolkningen på foranledning af de folkevalgte i folketinget.

Det må da for pokker også kunne bruges til noget positivt.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeppe Lindholm, det undrer også mig. I USA er der mindst lige så mange venstreorienterede nyheds- og kommentarkanaler som der er højreorienterede, og også i England og Tyskland kan man finde både kritiske og progressive stemmer på de sociale medier. Men af en eller anden grund er der ikke nogen "seriøse" alternative danske nyhedsmedier på YouTube. Der findes et antal satiriske kanaler, men ikke nogen journalistiske medier, som har gjort det til en levevej at formidle nyhederne med en venstreorienteret vinkling.

Det hænger selvfølgelig sammen med, at Danmark er et relativt lille sprogområde, men alligevel undrer det mig, at der slet ikke er nogen ildsjæle derude, som er ligeglade med indtjeningen. De fleste alternative amerikanske medier startede som amatørkanaler uden indtægter, og i takt med at de etablerede mediers dækning af begivenhederne blev stadig ringere, voksede de alternative nyhedsmediers indtjening proportionalt.

Måske er det bare mig, der ikke har fundet disse medier endnu? I så fald håber jeg, at folk, som er bedre orienteret på nettet end jeg, vil give mig nogle links.

Karsten Jensen

hvis vi fik et Borgerting skulle det kun lave en ting.
Få stillet de ansvarsløse politikerer til at tage ansvar !
og ikke som i dag hvor en politiker kan lyve og bidrage for folke tinget
uden at det for nogle konsekvenser.

Borgerting beslutning Nr. 1 ministerpension for Claus Hjort Frederiksen er inddraget

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Stemmer mænd på kvinder? Nej.
Stemmer mænd borgerligt. Ja.
Stemmer kvinder rødt. Ja.
Stemmer kvinder på mænd. Ja

Hvorfor?

Karsten Jensen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Sandkasse

Hvis I vil se, hvad der sker, når man smadrer det repræsentative demokrati, så se på den engelske og amerikanske boulevardpresse.

Eller på jer selv. Kunne et land som Danmark styres af Informations kommentariat? Eller af Ekstrabladets Nationen? Eller Jyllandspostens læserbrevsskribenter?

Efter den første tids jubel i gaderne, ville embedsmænd og andre specialister være nødt til at gribe ind med et modkup. Om ikke andet så for at sikre en vis retssikkerhed.

Karsten Jensen, Rolf Andersen, Rikke Nielsen, Jens Winther og Allan Madsen anbefalede denne kommentar
Allan Madsen

Ja, hvem var det lige der var borgere i det gamle Grækenland/Athen?
Sovsekander og arvekrøsusser.
Og hvem er borgere til en tilfældig lodtrækning, alle tugthuskandidater mm eller....
Det kan godt være, at der er en jokermillionær hver uge, men så er der også mllillioner af nulbon er.
Så hvis tilfældighedenerene skal udpege en lovgivendeforsamling, så bliver der gang i skaren tyde`bægeret her :-)

Karsten Jensen

@Eva Schwanenflügel

Jeg stemmer altid på den Kvinde som står nederst på listen.
som Svare mest til min overbevisning, får min personlige stemme
da det tit er få stemmer der afgøre hvem der kommer ind,
får stemmen mest indflydelse, og det er spænde at se hvor mange kvinden fik. 23 ;-)
https://www.kmdvalg.dk/FV/2015/f501360%C3%85.htm

Rikke Nielsen

At tro at et Borgerting er en bedre måde at lede et land på er nok lige så naivt som at tro, at det giver et bedre Europa, hvis EU bliver nedlagt og der bliver dannet et nyt.

Kompromisserne og forhandlingerne vil ikke blive overflødige i begge situationer, og slutresultatet vil formentlig blive det samme. Alle beslutninger vil dog blive udsat i flere år, da det kræver tid og ressourcer at starte noget nyt op.

I stedet må man arbejde for forbedringer i begge institutioner f.eks. ved at vælge nogle repræsentanter, der bedre modsvarer de behov, der er for ændringer - politikere, der fokuserer mere på klima f.eks.

Karsten Jensen

Der er nogen der spørge om tokammer system
har vi ikke et femkammer system?

FV EP MR EUK og EUdomstolen

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen: "Kunne et land som Danmark styres af Informations kommentariat? "

Ja, det tror jeg faktisk godt det kunne. Ikke alene, vi skulle selvfølgelig have hjælp af en lang række specialister, eksperter og andre teknokrater, der kan forklare de ting for os, som vi ikke forstår, men sådan er det jo allerede på Christiansborg, så det ser jeg ikke som et problem. Politikerne er jo ikke klogere end os, det beviser de jo hver eneste dag.

Den store fordel er, at kommentariatet her på Information ikke er bundet op på et enkelt partiprogram, således som politikerne på Christiansborg, men netop er et anarkistisk mix af alle mulige holdninger om alle mulige ting. Et tilfældigt udvalg af danskere, udvalgt ved lodtrækning og af en passende størrelse (det optimale omfang af en sådan forsamling kan statistikerne jo regne ud), vil således være et meget mere repræsentativt udvalg af befolkningen, end de partifikserede politiknørder, som for tiden tager beslutningerne for os.

Det undrer mig egentlig ikke, at du som teknokrat erklærer dig parat til at støtte et teknokratisk statskup, men det undrer mig lidt, at du som selverklæret demokrat er villig til at ofre demokratiet på teknokratiets alter.

Så hvad er du inderst inde, Mihail Larsen - teknokrat eller demokrat?

https://www.youtube.com/watch?v=QurCB1lCHp0

:-)

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Allan Madsen

Det tilfældige udvalg af "danskere" er jo hængt op på noget andet end tilfældighed, Niels!
Så hvis vi laver et tanke eksperiment:
Forstil dig din 5. klasse, og vælg så tilfældigt dem der skal regere Danmark, jeg er allerede på til køkkenet for at mixe en skarentyde whisky, hvis dette tilfældige udvalg, skal regere med hjælp af klasselæren

Steffen Gliese

Niels Duus Nielsen, siden dommen over Sokrates har filosoffer været panisk rædde for demokrati.

Trond Meiring, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lol, Allan Madsen, jeg forstår godt, hvad du mener tværs gennem alle slåfejlene. Men jeg er dybt uenig - ikke i, at det måske ikke er så smart at lade børnene bestemme, men jeg kan virkelig ikke se, hvor en LLR eller en MF udmærker sig i forhold til dig og mig.

Levebrødspolitikere har selvfølgelig mere erfaring med at lave lokumsaftaler og små- og storkorrupte alliancer end dig og mig, men en tilfældigt udvalgt forsamling, som ikke sidder længere end et år ad gangen, har jo ikke tid til at opbygge et korrupt netværk. Hvilket er en klar fordel, da det jo netop er korruptionen og politikerleden, vi skal til livs.

Bemærk - jeg forventer ikke at det bliver vanvittigt meget bedre, men jeg er ret sikker på, at det ikke bliver værre. Borgertinget skal - således som jeg forstår det - blot have mulighed for at nedlægge veto, og så ellers se på, hvilke borgerforslag, der skal nyde fremme. Folketinget fortsætter som vi kender det, blot med en overdommer i form af et borgerting, der kan sparke de værste politiske rævekager til hjørne.

Trond Meiring, Karsten Jensen, Lise Lotte Rahbek, Jan Weber Fritsbøger, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Og nej, det er ikke fatalisme at lade lodtrækning afgøre sammensætningen.

Med mindre du er parat til at erklære meningsmålinger og andre opinionsundersøgelser for fatalistiske. Statistik, forsvarligt udført, siger noget om sandsynligheden for, at en befolkning har de holdninger, som statistikken påstår.

Mig bekendt anvender de folkevalgte politikere hele tiden meningsmålinger til at justere den førte politik (eller i hvert fald til at justere den ledsagende retorik), så hvis statistik virkelig er udtryk for fatalisme, er politikken allerede fatalistisk, og så har vi jo ikke tabt noget.

Trond Meiring, Karsten Jensen, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Allan Madsen

Så bliver det vel netop som Mihail skriver; boulevardpressens indflydelse slå igennem,
Hvordan skulle tilfældigt udvalgte for et år, have en chance for at sætte sig ind i noget med bare et gran af sagkundskab, når det kommer til eksvis. sygehus dækningen mht kræftbehandling el. lign.
Det bliver bare skin "demokrati" Afhængig af eksperter, interesseorganisationer, lobbyister mm

Allan Madsen

Det er lidt usynkront men skidt
Ved demokrati, ved du hvem du stemmer på, og det vil jeg i ihvertfald gerne vide.
Ved lodtrækning,, så ved jeg ikke hvad jeg får.
Det er forskellen for mig

Karsten Jensen

Hvordan kan vi have et demokrati, når der er ingen
der vil stå ved den førte politik, også føre valg kamp
på det modsatte af den førte politik?

Niels Duus Nielsen

Allan Madsen, det er allerede boulevardpressens indflydelse, der er slået igennem - det var EB, der lagde grunden til fremmedhadet, og det er de etablered aviser og nyhedsredaktionerne på de to tv-stationer, som hver dag sætter den dagsorden, som politikerne så opfinder panikløsninger til.

Politikerne repræsenterer ikke på nogen måde sagkundskaben, tværtimod. Sagkundskaben skal du finde i ministerierne, ikke i de politiske partier; deres sagkundskab består alene i at vide, hvordan man dolker en politisk modstander i ryggen og undgå selv at blive sat uden for politisk indflydelse.

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Allan Madsen: "Ved lodtrækning,, så ved jeg ikke hvad jeg får."

Jo, du ved, at du inden for visse statistiske rammer, det vil sige med en bestemt sandsynlighed, vil få et repræsentativt udsnit af befolkningen. Hvis vi sørger for, at den statistiske usikkerhed er lav nok, vil du være mere sikker på at få en tro kopi af befolkningen i miniformat, end det sammenrend af økonomer, jurister og politologer, som vi har i dag.

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Mogens Holme, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Allan Madsen

Jamen, så er det vel dig der går ind for teknokrat styre, nu er det bare embedsmændene eller lobbyisterne , der skal overbevise borgertinget, og teknokrater og lobbyister er jo ikke på valg...
Det bliver vel bare en ansvarsforskydning fra politikere til borgerting/teknokrater...

Allan Madsen

Eller sagt på enanden måde:
Vi skal altså styres af et tilfældigt udvalgt borgerting, der udskiftes årligt, rådgivet af nogle teknokrater, som heller ikke er valgt af befolkningen.
Hvem har ansvar for hvad...?
Kafka kunne ikke have fundet på noget bedre!

Niels Duus Nielsen

Ja, som jeg vistnok ikke skrev til Mihail Larsen, tenderer jeg ligesom ham mod at foretrække meritokrati frem for demokrati. Og når jeg spurgte ham så direkte, om han inderst inde var demokrat eller teknokrat, var det jo netop fordi jeg selv finder dette spørgsmål interessant.

Fordi, hvis det, som vi har i Danmark i dag, er demokrati, er jeg ikke sikker på, at jeg er demokrat. Jeg kan imidlertid godt lide tanken om demokrati, og er derfor altid villig til at prøve nye metoder, hvis det kan gøre samfundet demokratisk.

Forslaget om lodtrækning er dog ikke nyt, men stammer fra antikken, hvor det netop var det fatalistiske aspekt, der gjorde, at folk respekterede netop denne form for demokratisk udvælgelsesprocedure: Når man trækker lod, er det guderne, der vælger for os.

I dag har vi så statistik i stedet for fatalisme, hvorfor vi kan sikre, at udfaldet af langt de fleste lodtrækninger vil holde sig inden for de rammer, som vi sætter os - dvs. vi vil med stor sandsynlighed, dvs. langt de fleste gange, få os en sammensætning af borgertinget, som er en afspejling af befolkningens sammensætning.

Hvordan medlemmerne i Borgertinget så beslutter sig i de enkelte sager, kan vi selvfølgelig ikke vide på forhånd, men det kan vi heller ikke som forholdene er nu. For du tror vel ikke på alt det valgflæsk, som du får serveret?

Trond Meiring, Karsten Jensen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvorfor du blander ansvaret ind i debatten forstår jeg ikke. Regeringen lyver og bedrager, og bliver alligevel ikke holdt ansvarlig. Så muligheden for at placere et ansvar kan da umuligt være et argument for at bevare status quo.

Trond Meiring, Karsten Jensen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Mogens Holme, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Allan Madsen

Nej, jeg tro ikke på valgflæsk, men jeg tror heller ikke på skæbnen, som politisk princip.
Jeg foretrækker til enhver tid, repræsentativt demokrati fremfor terningkast.
Allerede antikkens terninger var der fiflet med, og fornuft kommer ikke med terningkast.

Allan Madsen

Indtil nu har regeringen ikke haft et flertal imod sig, det må jo så betyde at der faktisk er et flertal af vælgerne der står bag regeringens politik.
Om jeg kan lide det, nej. Men tror jeg det ville blive anderledes med et borgertin, nej.

Niels Duus Nielsen

Jeg forstår din skepsis over for fiflerier med terningerne, Allan Madsen, blot kan jeg ikke se, hvordan de er værre end de fiflerier med sandheden, som levebrødspolitikerne bedriver.

Problemet, som skal løses, er at politikerleden truer med at undergrave det repræsentative demokrati. Så enten finder vi en ny måde at repræsentere befolkningen på, eller også lader vi alt gå til folkeafstemning ligesom i Schweiz. Borgerting er et kompromis mellem det direkte demokrati og det nuværende repræsentative demokrati.

Måske er det ikke så slemt, som jeg tror, måske er folk godt tilfredse med tingenes skæve gang. Det er bare ikke det, jeg hører i de cirkler jeg bevæger mig i, og det er heller ikke, hvad jeg læser i aviserne og på nettet.

Folk vil hellere købe en bil af en brugtvognsforhandler end af en politiker, ifølge statistikkerne, og det tror jeg ikke er et udslag af folks skæbnetro, men derimod et udtryk for en bitter erfaring. som danner grundlag for en realistisk vurdering af den teaterforestilling, som vi kalder politik.

Tak for meningsudvekslingen, nu tordner det i det fjerne, så med lidt held bliver det snart så køligt, at man kan få sovet lidt.

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En borgerregering vil skulle besluttes ved lodtagning.

Uha, så kan revl og krat komme indom.

Men sådan er det alligevel nu.
Du aner ikke hvem du stemmer på.

Enhedslisten har en plan.

Steffen Gliese

Det er da utroligt så lidt tiltro, man må have til sig selv, når man ikke mener sig - eller nogle af dem, man ligner - i stand til at varetage den opgave at træffe beslutninger på fællesskabets vegne sammen med andre.

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Karsten Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Sandkasse 2

1. Pøblens foragt for viden, erfaring og visdom
Der synes blandt nogle af kommentariatets medlemmer at være en bekymrende uvidenhed om, hvor komplicerede moderne samfund er. (Måske er en del af dem uden arbejdserfaring og faglig viden.) At være seriøs politiker i dag kræver en stor arbejdsindsats og specialisering, hvis den skal være saglig og ikke kun baseret på mavefornemmelser eller folkestemninger. Mange beslutninger er baserede på et stort datagrundlag, specialistviden og rækker mange år frem i tiden; det kræver planlægning, implementering og feedback over en længere årrække, som man ikke kan forvente af ... et anarkistisk mix af alle mulige holdninger .... Et moderne samfund er nødt til at skelne mellem system og livsverden.

2. Pøblen har ingen visioner
Det er nemt at sige nej. Det forpligter ikke. Men kan et samfund eksistere ude politikere, der har visioner, der rækker ud i fremtiden? Politikere, som tænker stort. Som funderer over samfundets dybtliggende problemer, der måske rækker årtier frem i tiden? Politikere, der enten selv er ekstremt veluddannede, elle oven i købet er beskedne nok til at lade de bedst tænkelige specialister komme med ideer? Det har Pøblen ikke nogen meninger om, eller er måske endda fjendtlige over for, fordi dets repræsentanter hverken er fagligt kompetente eller sidder længe nok til at tage et ansvar. I et sådant politisk system er visioner uden offentlig mening.

3. Pøblens afmagt over for bureaukratiet
Når pøblen har stemt i øst og vest på må og få og som vinden blæser, opstår der kaos. De endeløse diskussioner mellem anarkisterne fuser ud, og deltagerne går hjem i træthed. De mest ihærdige, som bliver ved, er måske ikke de mest troværdige. Noget må der gøres, for at det hele ikke braser sammen og samfundet går i opløsning. Ind træder da bureaukraterne som anonyme redningsfolk med deres 'nødvendige politik'. Så er det ikke længere pøblen, der sætter dagsordenen; den bliver reduceret til et stemmeforum, der kan sige nej eller ja. I værste fald kræver pøblen i sin afmagt en diktator - begge dele er der rigeligt med eksempler på i antikkens Grækenland.

4. Pøblens afvikling af den borgerlige offentlighed
Med en stadig og tilfældig udskiftning af samfunds politiske beslutningstagere bliver kravet om rationel argumentation erstattet af retten til subjektiv idiosynkrasi. Det offentlige, almene argument, som forpligter, bliver erstattet af det private, individualistiske, der kan skifte når som helst. Da beslutningstagerne er udvalgt tilfældigt, er deres synspunkter af samme grund tilfældige. Der er ikke længere behov for at argumentere, men kun at tilkendegive meninger. Man behøver derfor heller ikke at begrunde sine synspunkter, men kun at overtale eller manipulere sine modstandere - hvilket anses for helt i orden, da de gør det samme. Man har med andre ord opgivet at forsvare den borgerlige offentlighed. Man er endt som en anarkoliberalistisk individualisme - en ubevogtet sandkasse for politiske kandestøbere.

5. Pøblen forråder revolutionen
Marx havde en dyb empati for alverdens undertrykte, men han blev hurtigt klar over, at humanister, anarkister og utopister, der udgør hovedparten af Informations kommentariat, ikke havde nogen adækvat løsning på elendigheden. Trods deres indbyrdes, ideologiske forskelligheder hvilede deres respektive 'solidaritet' på et individualistisk grundlag. Med sin hegelianske historiefilosofi i baghovedet holdt han fast i, at proletariatets historiske mission og legetimitet er universalpragmatisk. Ikke anarki og individualisme. Proletariatet har i dag skiftet indhold; det har kravet om universalpragmatik ikke.

6. Pøblen er irrationel
På et mere filosofisk plan erstatter pøblen viljen til orden, der i sagens natur er fælles for dem, der skal leve under denne orden, med en vilje til mig selv. I det filosofiske sprog skelner man mellem etik og voluntarisme. Etik handler om vores fællesskab; voluntarismen handler om jeg, mig og mit. Vil vi fællesskabet, eller foretrækker vi et et anarkistisk mix? I den kontinental-europæiske tradition hylder vi de romerretslige understregninger af, at individuelle rettigheder udgår fra og sanktioneres af fællesskabet [en grundantagelse Marx accepterede], medens man i den angelsaksiske tradition hylder de metafysiske forestillinger om, at individuelle rettigheder allerede er til stede i naturtilstanden før samfundet [hvorved fællesskabet reduceres til en ydre fjende - en antagelse, Marx naturligvis ikke kunne abonnere på]. Den nuværende. vestlige pøbel, der ideologisk er skabt af den angelsaksisk-amerikanske forestilling, ender i metafysisk irrationalisme, der værdsætter anarki, disruption og individualisme højere end republikanisme og universalpragmatik.

Som det er demonstreret så åbenlyst her i Information.

Allan Madsen

" @Mihail:
Måske skulle du lige forklare, hvad du mener med "pøblen"; det er vel næppe lig med "lumpen proletariatet" ?

Niels Duus Nielsen

Tak for et grundigt svar, Mihail L arsen. Først må jeg slå de berømte syv kors: I det følgende forsøger jeg at diskutere ideer - eventuelle referencer til nulevende personer og personlige karaktertræk er ikke ment som fornærmelser, men som eksemplificeringer. Så lad være med at tage det personligt, for som du selv siger: Kritik er kærlighed.

Mihail - jeg ser på dit svar, at du er meritokrat, ligesom mig, blot uden de skrupler, som jeg af og til får, når jeg bliver så skråsikker på min egen tolkning af verden, at jeg glemmer at tage hensyn til alle de andre vælgere. Som jo i et demokrati har, i det mindste på papiret, ligeså meget at skulle have sagt som mig.

En af måderne at forlige systemverden og livsverden på er at lade livsverdenen komme til orde, når store beslutninger skal tages, så det ikke er systemteoretikernes kolde rationalitet og kapitallogik, der alene bestemmer, hvad der er godt og hvad der er skadeligt for folk. Hvornår er en folkestemning udtryk for en flygtig forvirring, og hvornår er den udtryk for en dybfølt og vedvarende modvilje? Er politikerleden en forbigående reaktion på det moderne samfunds anomi, eller er det en reaktion på en kronisk følelse af at blive holdt udenfor?

Du repræsenterer den orden, som forhindrer samfundet i at forfalde til lovløshed og anarki. Og jeg repræsenterer det kaos, som forhindrer ordenen i at stivne til et forstenet tyranni. Systemverdenen er despotisk, som anskueliggjort i Luhmanns værker, men selv en gammel konservativ som Luhmann anerkendte, at visse ting ikke kan indfanges i en systemteori.

Luhmann fremhæver "bevægelsen" - arbejderbevægelsem, andelsbevægelsen, diverse protestbevægelser - som en sådan sociologisk entitet, der ikke lader sig forklare uden at man forlader systemteorien - og dette er en af hovedgrundene til, at jeg stadig finder Luhmanns tænkning så interessant.

For i modsætning til dig anerkender han, at det, som Habermas kalder "livsverdenen", ikke lader sig indfange og kontrollere af systemverdenen uden at lide skade. Folkebevægelser kan simpelthen ikke forstås ud fra systemteoretiske overvejelser, ifølge Luhmann. Enhver systemteoretisk forklaring på et oprør, en revolution, en opstand, you name it, kommer til kort, efter min mening (og måske Luhmanns?) fordi folkebevægelser ikke er fuldt ud rationelle, hvorfor de ikke lader sig systematisere uden at man hugger en hæl og skærer en tå. Dit svar på dette dilemma, altså at systemteoretiske forklaringer og problemløsninger altid amputerer bevægelsernes indre emotionelle kerne, er som Margrethe Vestagers forsvar for at afvikle det arbejdende menneskes solidaritet med det arbejdsløse menneske: "Sådan er det jo!" Og det er et meget provokerende svar for os, som lider skade.

Jeg bliver ikke provokeret af at blive kaldt for pøbel, for jeg tilhører pøbelen, ingen tvivl om det. Men samtidig har jeg så meget viden om både verden og menneskene i verden, at jeg ligesom dig har tegnet medlemsskab i klogeågernes fagforening.

Ligesom dig kan jeg føle mig højt hævet over pøbelens uvidenhed og tankeløshed, hvilket får mig til at længes efter et stærkt meritokrati, hvor filosoffen er konge. I modsætning til dig er jeg til daglig konfronteret med den undertrykkelse, som pøbelen til stadighed udsættes for, som jeg selv til stadighed udsættes for, og som det endnu ikke er lykkedes nogen filosofkonge eller levebrødspolitiker at finde en holdbar udfrielse fra. Så jeg er splittet.

Det er nok derfor, jeg også er demokrat, fordi jeg har endnu ikke set det meritokratisk udtænkte ideale luftkastel, som med et snuptag kan løse pøbelens problemer. Og det er nok derfor, jeg brokker mig, hver gang nogen forsøger at optræde som tærskelvogtere for at forhindre almindelige mennesker i at forsøge sig som politiske kandestøbere.

Holberg var ikke demokrat, alle hans teaterforestillinger gør nar af underklassen, han var som dig fuldt og fast overbevist om, at kun meritokraterne er i stand til at føre en ansvarlig politik, og han var som dig fuldstændig blind for, at teknokraterne i deres jagt på effektivitet helt overser de basale menneskelige behov, hvis manglende opfyldelse netop gjorde - og gør - pøbelen til pøbel.

Som sagt, jeg forstår, hvad der bevæger dig, også jeg er kapitallogiker og systemteoretiker. Men du forstår åbenbart ikke, hvad der bevæger mig. Og så længe du ikke forstår at solidarisere dig med de underbemidlede, og i stedet er loyal over for de falske filosofkonger, som går under navnet "levebrødspolitikere", vil ordet "solidaritet" for dig aldrig være andet end et tomt ord. Solidaritet går nemlig begge veje, fra pøbelen til filosofkongen og tilbage igen = pligt og ret - i modsætning til loyalitet, som kun går én vej, nemlig fra undersåt til overherre = ren pligt uden rettigheder.

Viljen til orden er derfor utænkelig uden en vilje til mig selv, der er ikke tale om et enten-eller, men derimod om et både-og. For meget mig ender i kaos, for meget orden ender i stilstand og død. Det er Heraklit mod Parmenides, "alting flyder" mod "det Ene er". Det er kun idealister, der tror på ideen om det Ene, materialister accepterer, at verden er fuld af modsætninger, der aldrig står stille, og altid skal forhandles på ny.

Jeg forsøger efter bedste evne at være hylomorfist, men jeg ved godt, at jeg tenderer mere mod det materielle anarki end mod den ideale orden. Det var derfor jeg spurgte, om du er teknokrat eller demokrat, fordi du tenderer mod den orden, som jeg har en tendens til at underkende betydningen af. Du har sikkert ret i, at jeg uden tøjler vil forfalde til anarki, disruption og individualisme. Omvendt er jeg ret sikker på, at hvis du fik magt, som du har agt, vil verden blive et meget velordnet, kedeligt og stillestående sted at opholde sig. Der er brug for os begge, hvis vi ønsker et afbalanceret samfund med plads til alle. Borgerting er en af de måder, hvorpå vi måske kan bringe lidt livsverden ind i den golde systemverden.

Ren irrationalisme er ikke godt, da det forstyrrer den rationelle orden. Men ren rationalisme er heller ikke så godt, da det forudsætter en rationel orden, som ikke altid er der. Har du nogensinde læst Carnap? En lynende skarp logiker, som desværre var fuldstændig ude af stand til at tænke uden for sine protokolsætninger. Det var ham, der uden at ville det, lærte mig, at der er mere i livet end gold rationalisme og formel logik. Det kalder du så irrationalisme, jeg foretrækker at kalde det élan vital, eller Wille zur Leben - håbløs romantiker som jeg er.

:-)

Mihail Larsen

Kære Niels

Tak for din lange, indsigtsfulde replik.Vi kommer begge to fra underklassen og forstår derfor hinanden bedre end så mange andre. Lad os mødes fysisk. Jeg glæder mig allerede. Skriv til mig på mihail@eui.institute.

Achim K. Holzmüller

Den traditionelle, omend nyere tids valgsystem, løser ikke nuværende og kommende udfordringer, systemet med meritokratiske træk er perverteret, og som artiklen udtrykker, er "... traditionelle valg – mere eller mindre propaganda-inficerede, som de ofte er – ikke at borgerne vælger ansvarlige, kompetente ledere – valget af Trump illustrerer det".
Parlamenter verden over repræsenterer ikke befolkningens sammensætning. Helt ved siden af i USA, "hvor halvdelen af kongresmedlemmerne er millionærer, og med henvisning til opgørelser, der også fortæller, at det gennemsnitlige medlem af den siddende kongres har en husstandsformue på størrelse med 18 amerikanske gennemsnitsfamilier tilsammen".
I Danmark "havde f.eks. hvert andet folketingsmedlem i 2015 en lang videregående uddannelse, mens det samme kun gjaldt hver tiende i den brede befolkning. Omvendt havde godt 13 pct. af befolkningen alene en grundskoleuddannelse, mens det samme kun gjaldt 1,1 pct. af folketingsmedlemmerne" og "Danmarks statsministre f.eks. gennem 1950’erne udgjordes af én landmand, to med fagforeningsbaggrund og en akademiker, så har samtlige statsministre de seneste 25 år været akademikere med enten statskundskab, samfundsvidenskab, økonomi eller jura som fag".
Eksempler illustrerer, eliten sikrer elitens interesser, ikke landets.
Den burde ikke går længere.
Artiklen viser en 2300 år gamle løsnings-vej, som sættes i relation til tidens behov.