Nyhed
Læsetid: 4 min.

EU-borgere i offensiv for støt stigende pris på CO2

Nyt borgerforslag på dansk initiativ vil indsamle tre millioner EU-underskrifter for at få indført en europæisk CO2-afgift med tilbageføring af provenuet til borgerne og med en klimatold, der skal beskytte EU’s virksomheder mod grøn dumping udefra
»Dette er et af de bedste forslag, vi endnu har set til at sikre en reel pris på CO2-udledning,« siger De Radikales klima- og energiordfører Ida Auken.

»Dette er et af de bedste forslag, vi endnu har set til at sikre en reel pris på CO2-udledning,« siger De Radikales klima- og energiordfører Ida Auken.

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Udland
7. maj 2019

For hvert år der går, skal det blive dyrere for EU’s energiproducenter, virksomheder, offentlige selskaber, landbrug, bilister, flyrejsende og forbrugere i øvrigt at belaste klimaet med CO2-udledning.

I år skal det koste 15 euro – 112 danske kroner – for hvert ton CO2, der udledes, og i tiden der følger, skal prisen stige med 10 euro hvert år. I år 2030 vil dette ’klimabidrag’ være nået op på omkring 130 euro, næsten 1.000 kr. Denne gradvise prisstigning kan ifølge modelberegninger sikre CO2-reduktioner markante nok til, at EU lever op til Parisaftalens klimamål.

De mange penge, som kommer ind via CO2-betalingen, skal løbende føres tilbage til EU’s borgere som en ’klimabonus’, der sikrer, at leveomkostningerne for den enkelte ikke stiger.

Ikke-europæiske producenter, der vil sende varer uden en tilsvarende CO2-pris ind i EU, skal ved grænsen pålægges en CO2-told på deres varer for at hindre grøn dumping og sikre fair konkurrence for europæiske virksomheder.

Dette er de tre hovedpunkter i et europæisk borgerforslag, som nu søsættes af en gruppe europæiske aktivister under navnet The Climate Initiative. Forslaget, der er blevet til på initiativ af den danske miljøøkonom Majken Bilslev-Jensen, får fra start opbakning fra bl.a. De Radikale, som ifølge Ida Auken vil arbejde aktivt for dets realisering.

Forudsigelighed via fast prisstigning

Ifølge EU-reglerne skal der indsamles en million europæiske underskrifter for at få EU-Kommissionen til at behandle et borgerforslag.

»Vi vil slå alle rekorder ved at indsamle tre millioner i stedet,« skriver The Climate Initiative, der vil bruge det kommende år på kampagnen.

»Klimabidraget starter lavt for at undgå et chok i økonomien og stiger herefter i et gradvist og forudsigeligt mønster. Dette understøtter virksomheder og brancher i at tage veloplyste beslutninger i relation til energi, energieffektivitet, langsigtede investeringer og innovation. Økonomien får et indledende lille skub og samtidigt et klart signal om, hvad fremtiden bringer. Alle aktører på markedet (industri, erhverv, den offentlige sektor, familier og individer) er i kraft af de finansielle fordele motiverede for at få et renere forbrug,« hedder det i beskrivelsen af initiativet.

Ikke kollision med kvotesystemet

EU har i en årrække haft et CO2-kvotesystem, hvor kvoterne er tilladelser til CO2-udledning, som kan handles mellem systemets aktører. Problemet er, at ikke alle CO2-udledere, men alene energiselskaber, industri og dele af flytrafikken er omfattet af systemet. Dertil er CO2-kvoteprisen både uforudsigelig og indtil videre alt for lav til at sikre grøn omstilling.

Prisen fastsættes således ikke af EU-landene – de bestemmer alene mængden af kvoter og lader så markedet, det vil sige efterspørgslen på udledningstilladelser, afgøre, hvor prisen lægger sig. Indtil videre har EU-landene tilladt alt for mange kvoter i systemet, og derfor har efterspørgslen og prisen været lav.

Umiddelbart kunne borgerforslaget om en stigende CO2-pris ligne en konkurrent til kvotesystemet, men sådan behøver det ikke være, mener Majken Bilslev-Jensen.

»De to systemer kan godt arbejde sammen, hvis man inden for kvotesystemet vedtager en CO2-bundpris samt en fast stigningstakt for denne pris,« siger hun.

I dag uddeler EU-landene reelt en stor del af kvoterne gratis til virksomhederne for at beskytte dem mod unfair konkurrence fra virksomheder uden for EU, der producerer uden CO2-kvotebetaling.

»Men denne omfattende uddeling af gratiskvoter kan man slippe af med, hvis man i stedet indfører den beskyttelse af EU-virksomhederne, som vores forslag om en klimatold lægger op til,« påpeger Majken Bilslev-Jensen.

Radikal opbakning

»Dette er et af de bedste forslag, vi endnu har set til at sikre en reel pris på CO2-udledning,« siger De Radikales klima- og energiordfører Ida Auken.

»Det har et vigtigt socialt perspektiv via tilbageførslen til EU’s borgere af de penge, der kommer ind via CO2-prisen. Samtidig rettet forslagets klimatold op på den skævvridning, som i dag via kvotesystemet rammer europæiske virksomheder.«

»Vi har jo ikke et globalt skattesystem, som man kan bruge til at sikre lige konkurrencevilkår, men vi har et globalt toldsystem med domstole osv., og det er jo nærmest genialt at bruge det til formålet,« mener hun.

Både De Radikale og The Climate Initiative er overbeviste om, at klimatolden ikke vil kollidere med reglerne under Verdenshandelsorganisationen WTO.

– Det har taget EU-systemet årevis at forhandle små justeringer af kvotesystemet. Hvad får dig til at tro, at borgerforslaget med dets CO2-pris, klimabonus og klimatold kan vedtages af EU-landene?

»Der skal noget meget, meget stort til, hvis vi skal have mulighed for at holde os på den rigtige side af to graders opvarmning. Og jeg oplever, at der inden for det seneste år er opstået en helt anden bevidsthed og vilje til at gøre noget ved klimaudfordringen. Vi må ikke gå i panik, men vi må etablere en mentalitet som i krigstilstand, der handler om at borgere, virksomheder og politikere må rykke sammen og tro på, at det kan lade sig gøre,« siger Ida Auken.

Det amerikanske initiativ

Frankrigs præsident Emmanuel Macron har foreslået en EU-klimatold for at beskytte europæiske virksomheder mod urimelig konkurrence fra lande, der som USA ikke opererer med CO2-kvoter eller -afgifter og ikke forsøger at leve op til Parisaftalen.

Samtidig har den europæiske industris lobbyorganisation Business Europe, der traditionelt har forholdt sig skeptisk til megen klimaregulering, signaleret åbenhed for en EU-klimatold, om end man fortsat ikke bryder sig om en CO2-betaling internt i EU.

I USA udsendte en række af nationens allertungeste økonomer tidligere i år en fælles appel om en jævnt stigende CO2-afgift med tilbageførsel af provenuet til borgerne og med en klimatold – et forslag der ligger tæt på borgerforslaget fra det europæiske The Climate Initiative.

Blandt de amerikanske underskrivere, der nu tæller over 1.000 økonomer, er tre tidligere centralbankchefer – Alan Greenspan, Ben Bernanke og Janet Yellen – samt 27 nobelprismodtagere og to tidligere finansministre, Lawrence Summers og George Shultz.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rud Nikolajsen

Leo nygård.
Spænd hjelmen og erkend vi er for mange mennesker.
Hvis man regner efter vil man hurtigt komme frem til at, de mennesker der er nu,belaster kloden mere end de gavner.

Rud Nikolajsen

Hvis vi lader naturen gå sin gang og lader de mennesker der ville dø. Dø en naturlig død. Erkend den verden vi alle er en del af. Og gør oprør mod medicinal industrien.

Rud Nikolajsen

Men vi mennesker tør ikke indrømme at vi ødelægger mere end vi gavner.

Niels Jakobs

Dette fabelagtigt gode forslag har den mangel muligvis, at CO2 skattepengene ikke bør returneres til betalerne i lige forhold med betalingen . Ydermere bør de fleste sådanne midler bruges på grønne energis udbygning internt i EU, og så skal vi til at udsprede og evt. lagre produktionen, altså optimere udbud og efterspørgsel i et EU netværk - fordi lokal produktion vil kunne overstiger lokalt behov, eksempelvis i blæsende eller solrige perioder i henholdsvis N og S Europa.
OG HALLO:
Hvor kan jeg underskrive?

Britta Hansen

Niels Jakobs

Borgerforslaget er ikke online endnu. De annoncerer, at det aktiveres om 24 timer fra nu.

https://theclimateinitiative.eu/

Christian Schönbeck, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Så må man i gang med at plant træer så man kan få sin skat ned

Jørgen Wind-Willassen

Afgifter er nok den rigtige vej at gå.
Det skal gøre ondt at forbruge fossilt brændsel.
Det virker. Kig blot på bilstørrelsen i Danmark sammenlignet med USA - Tyskland og Sverige. Bilerne er MEGET mindre i Danmark.
Men der skal IKKE være kompensationer -for nogen.
Pointen er jo at mindske forbruget - og det udvandes hvis man begynder at indføre kompensationer for lavindkomster mv.
Så fuld skrue på brændstofafgift for fly og en form for klimatold.
Men den norske model med elbilerne er noget snavs - skævvrider hele omstillingen - samtidig med at milliarderne forsvinder ud af statskassen.
Men det bliver ikke nemt.
Blot en lille afgiftsstigning på brændstof fik Frankrig til at gå i brand.
De indkomne midler kunne så passende bruges på forskning og opbygning af en fornuftig energiforsyning -herunder revitalisering af kernekraftværkerne - som selv de argeste modstandere efterhånden vel kan se som en fornuftig og stabil energileverandør.
Selvfølgelig kombineret med alle de andre muligheder for CO-2 fri energiforsyning.
Desværre er begrebet forsynings-sikkerhed/uafhængighed gledet lidt i baggrunden i debatten.
Men uafhængighed af verdens despoter er lige så vigtig som CO-2 udfordringen, når vi planlægger den fremtidige energiforsyning.

Niels Jakobs

Jep Jan , der er kun forbrugere til at betale, men landbefolkningen har hverken et alternativ eller generelt gode indkomster, så ja til en kompensation til de lave indkomster.. Det positive i en omstilling er, at mange nye job i omstillingens udrulning også dermed vil skaffe bedre skatte/afgifts grundlag, altså en dynamisk økonomisk effekt, tør jeg påstå. Også deri at 10m havstigning og storm skybrud vil være at betragte som besparelse at undgå / minimere - hvad er sparet er tjent.

Hvad koster i grunden et civilisationssammenbrud forresten?