Læsetid: 3 min.

EU-Kommissionen tilbageholdt rapport og modtager kritik fra klimaorganisationer

Nyt forskningscenter skal forudsige, hvornår klimaet løber løbsk, og EU-Kommissionens beskyldes for bevist at have forsinket kontroversiel landbrugsrapport
1. juni 2019

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

KU skal forske i tipping points

»Københavns Universitet åbner nyt forskningscenter, der skal forudsige, hvornår klimaet løber løbsk«.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet, der samtidig forklarer, hvorfor et nyt forskningscenter er nødvendigt.

»Det kan ske i en meget nær fremtid, at den globale opvarmning når over en tærskel, der udløser et pludseligt voldsomt skift i klimasystemet, som starter en dominoeffekt af nye dramatiske klimaændringer via såkaldte feedback-mekanismer. Klimaet vil med andre ord løbe løbsk i en selvforstærkende spiral uden mulighed for hverken at bremse eller vende udviklingen. Det fænomen kaldes klimavendepunkter eller ’tipping points’, fordi klimaet tipper fra én stabil tilstand til en anden,« som universitetet skriver i pressemeddelelsen, hvor også Peter Ditlevsen, fysiker og klimaforsker ved Niels Bohr Institutet og leder af det nye forskningscenter, forklarer, at det er umuligt at forudsige, om tipping points ligger ved en temperaturstigning på 2 eller 1,5 grader eller andre steder på skalaen.

»Blandt forskerne stiger frygten for tipping points. Det er altså points of no return, hvor klimaet ændrer sig drastisk, uanset hvad vi gør. Om vi så kunne suge al CO2 ud af atmosfæren igen, ville vi alligevel være på vej ud over afgrunden. Det fænomen ved vi alt for lidt om. Det er afgørende, at vi kan give verdens beslutningstagere bedre besked. For lige nu er politikerne kun klædt på til at reagere på en temperaturstigning op til to grader, der foregår i et jævnt, glidende tempo,« siger Peter Ditlevsen.

EP-valget: De grønne som kongemagere

Valget til Europa-Parlamentet blev blandt andet domineret af et stærkt fokus på klima i mange af de såkaldte ’gamle’ EU-lande. Ikke mindst i Frankrig og i Tyskland stormede de grønne partier frem, hvilket sikrer den grønne gruppe i EU-Parlamentet en historisk stærk position med 71 af parlamentets 751 sæder.

Gruppen kan derfor blive kongemagere, når der skal tages beslutninger i det nyvalgte parlament, der er mere splittet end tidligere.

»Dette er et mandat til forandring – til klimabeskyttelse, til et socialt Europa med stærkere lovgivning,« sagde Ska Keller, leder for De Grønne i Tyskland ifølge The Guardian. Keller sagde samtidig, at De Grønne ønsker at omsætte mandaterne til øjeblikkelig handling på klimaets vegne, »fordi hvis vi venter længere, bliver det en katastrofe.«

EU-Kommissionen tilbageholdt rapport

Klimaorganisationer beskylder EU-Kommissionen for at hæmme EU’s klimapolitik, fordi Kommissionen i næsten et år har tilbageholdt en kritisk landbrugsrapport.

Rapporten om Europæiske landbrugs klimapåvirkning blev først publiceret dagen efter europaparlamentsvalget, mandag, og det får blandt andre Verdensnaturfonden, WWF, til at beskylde Kommissionen for bevidst at forsinke rapporten. Det skriver det britiske dagblad The Guardian.

»I bedste fald er det et udtryk for, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. I værste fald er det et bevidst forsøg på at hæmme klimaindsatsen og dermed vores forpligtigelser i forhold til at holde temperaturstigningen til 1,5 grader, som Parisaftalen siger,« siger Imke Lübbeke, der er ansvarlig for klima og energi hos Verdensnaturfondens europæiske kontor.

Kul på Indien

De nyeste tal fra Det Internationale Energiagentur, IEA, viser, at Indien nu tre år i træk har investeret mere i vedvarende energi end i fossile brændsler. Og i 2018 overgik investeringer i solenergi alene for første gang Indiens samlede investeringer i kul.

Men selv om Indien investerer mere i vedvarende energi end i fossile brændsler, vil efterspørgslen på energi fra kulkraft fortsat stige mange år endnu og blandt andet blive mødt af en hastigt stigende import af kul.

Det viser en ny analyse foretaget af S&P Global Platts Analytics, der skønner, at Indiens samlede kulimport vil stige med 12 mio. ton til samlet 184 mio. ton i 2019 og yderligere stige med 6,5 ton i 2020.

Som Glen Peters, leder af det norske center for klimaforskning, CICERO, skriver i en kommentar på Twitter:

»Indien er måske foregangsland, når det gælder etablering af vedvarende energikilder, men de er det ikke, når det kommer til at reducere udledningerne (af drivhusgasser, red.). På samme måde som Norge er foregangsland med elbiler, men ikke i at reducere udledningerne (af drivhusgasser, red.). At være foregangsland handler åbenbart ikke om at reducere udledningerne?«

Vi bad om et klimavalg og har indtil videre fået en valgkamp, hvor klimaet har fyldt langt mere end tidligere. Alligevel skal de politiske ambitioner skrues op, hvis klimaet skal sejre
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu