Læsetid: 6 min.

Fake news er en systematisk del af valget i Indien – og troldene er hyret af Modi og Gandhi

Tonen er hård – ofte hadsk – på Indiens sociale medier. Politiske budskaber blandes med misinformation og bruges systematisk til at påvirke vælgere i højere grad end i noget andet land i verden. Men de falske nyheder kommer ikke udefra – de store partier laver dem selv
Ifølge en ekspert er den øverste ledelse i BJP ikke bare vidende om brugen af fake news, men opfordrer direkte til at anvende metoden i politiske kampagner. Her er vi i partiets hovedkvarter i Delhi.

Ifølge en ekspert er den øverste ledelse i BJP ikke bare vidende om brugen af fake news, men opfordrer direkte til at anvende metoden i politiske kampagner. Her er vi i partiets hovedkvarter i Delhi.

Peter Nygaard Christensen

11. maj 2019

Et foruroligende budskab begyndte i sidste uge at florere på sociale medier i Indien: Fire personer med tilknytning til påskens terrorangreb i Sri Lanka var på fri fod og eftersøgt af politiet i den sydindiske storby Bangalore.

De var først blevet set i lufthavnen og havde til hensigt at gennemføre et angreb inden for 15 dage, kunne man læse på opslaget delt på tjenesten WhatsApp. Med teksten fulgte billeder af de påståede terrorister. Ingen af delene viste sig at have noget på sig. Det hele var fabrikeret.

»Det er et typisk eksempel på fake news lavet for at skabe bekymring og frygt,« lyder vurderingen fra Govindraj Ehtiraj, stifter og indehaver af den uafhængige ngo Boom, der faktatjekker information på nettet for at afsløre og advare om usandheder.

De 12 ansatte i ngo’en overvåger et væld af grupper på sociale medier og tjekker det indhold, brugerne lægger op. De har travlt for tiden. Indien er i valgmodus – og internettet er en afgørende kampplads.

»Omfanget af misinformation er steget dramatisk og fortsætter med at stige. Folkene, der står bag, er blevet smartere og mere kreative. De venter på konkrete begivenheder, de kan tage udgangspunkt i og bygge deres misinformation op omkring,« fortæller Govindraj Ehtiraj.

Eksemplet med de opdigtede terrorister passer ind i det mønster. Det tager udgangspunkt i en kronkret begivenhed og omhandler desuden ikkenavngivne personer, hvilket gør det vanskeligere at vurdere autenticiteten.

Hvert parti har sin troldehær

Brugen af sociale medier og smartphones er eksploderet i Indien de seneste år, hvor Facebook i dag har flere end 300 millioner brugere og næsten lige så mange på WhatsApp.

For de nationale politiske partier er kampagner på nettet en vigtig faktor i et valg, der finder sted på et enormt areal, og hvor 900 millioner kan stemme. Ifølge det Delhi-baserede Centre for Media Studies var de samlede annonceudgifter på sociale medier ved det seneste valg i Indien på omkring en kvart milliard kroner.

Denne gang forventes beløbet at nå op i nærheden af fem milliarder kroner. Samtidig har de store partier som regeringspartiet Bharatiya Janata Party (BJP) og det største oppositionsparti, Kongrespartiet, ansat tusindvis af onlinekampagnemedarbejdere til at føre valgkamp på nettet.

Dertil kommer et endnu større antal partimedlemmer og frivillige, der er organiseret i grupper på de sociale platforme. Mange af dem beskæftiger sig med systematisk spredning af falske informationer. For hvor fake news og påvirkningskampagner i andre lande typisk bliver forbundet med fremmede staters lyssky aktiviteter, er det i Indien et fænomen, der udtænkes og anvendes mod politiske modstandere.

»Alle de større politiske partier tager del i fremstillingen af fake news. Det kan godt være, at de ikke gør det direkte, men så er det personer med tilknytning til dem, der gør det,« siger Govindraj Ehtiraj fra Boom.

Største fake news-land

Problemets omfang blev blotlagt i en undersøgelse foretaget af Microsoft og offentliggjort i februar. Den viste, at to ud af tre indiske internetbrugere støder på fake news online – det var den højeste andel i alle lande i undersøgelsen.

Det var før, valget blev udskrevet. Problemet er med sikkerhed vokset siden da. Fake news i en indisk kontekst skal ses i lyset af den politiske diskurs, forklarer Aasim Khan, lektor ved Indraprastha Institute of Information Technology i Delhi og forsker i nye medier og demokratisering.

»Undersøgelser har vist, at Indien er det sted i verden, hvor online misinformation er mest udbredt. Manglende uddannelse og dårlige læseevner bliver set som en begrundelse, men jeg vil nærmere pege på populisme som årsag. Fake news er blevet en integreret del af en særlig type politik, hvor man ikke er oprigtig og ikke diskuterer politik, men hvor emnerne er tomme og uden substans. Det er en meget farlig udvikling for et demokrati. Vi bevæger os væk fra at debattere arbejdsløshed og økonomi og i retning af kun at snakke om nationalisme,« siger han.

Udviklingen har betydet, at et nyt økosystem for informationer med udgangspunkt i de sociale medier er opstået. Især WhatsApp er interessant for de politiske partier, påpeger Aasim Khan:

»Twitter er mest for eliten og kun på engelsk, mens Facebook når bredest ud, men WhatsApp er nøglen til valget i år. En af grundene er, at WhatsApp bliver brugt til at dele simple videoklip og lydoptagelser på en meget nem og hurtig måde. De politiske partier er enormt aktive i brugen af WhatsApp, hvilket især gælder et parti som BJP. Der findes i dag omkring 300.000 WhatsApp-grupper, der enten direkte eller indirekte er tilknyttet BJP. Nogle af dem er partipolitiske, andre er ikke. Men det er vigtigt at forstå, at Indien har taget en populistisk drejning i retning af én leder på bekostning af institutioner og væk fra oplysning og mere i retning af kommunikation direkte til masserne. WhatsApp er et ideelt redskab til netop det.«

Modis digitale hindukrigere

Ifølge Cyril Sam, journalist og medforfatter til bogen The Real Face of Facebook in India, er der ingen tvivl om, at BJP dominerer informationskrigen på nettet.

»De andre partier er mange år bagefter. Det er også et pengespørgsmål. BJP har mange flere ressourcer,« siger han.

Almit Malviya, der leder BJPs informations- og teknologiafdeling, vurderede inden valget, at over en million frivillige ville hjælpe med at sprede partiets budskaber online under valgkampen. Han er medadministrator for en WhatsApp-gruppe ved navn BJP Cyber Army +400. Gruppens introtekst giver et sigende indblik i BJP’s narrativ:

»Denne gruppe er en nationalistisk gruppe af hindukrigere, der stræber efter at redde nationen fra splittende kræfter under politisk ledelse af Kongrespartiet og kommunisterne og religiøst af islam og kristendommen.«

BJP og premierminister Narendra Modi er del af den bredere hindunationale bevægelse, der ønsker et stærkt, hinduistisk fællesskab i modsætning til det sekulære og inkluderende Indien, som Kongrespartiet har været synonym for siden landets uafhængighed.

»Polarisering er deres udgangspunkt. De bruger sociale medier til at opildne folk. Basalt set handler det om at skabe en onlinelynchstemning,« forklarer journalist og forfatter Swati Chaturvedi.

Hun har skrevet bogen I am a Troll: Inside the Secret World of BJP’s Digital Army, der baseret på beretninger fra partiets onlinestøtter redegør for, hvor organiseret indsatsen er. Ifølge hende er den øverste ledelse i BJP ikke bare vidende om brugen af fake news, men opfordrer direkte til at anvende metoden i politiske kampagner.

Et tema, der går igen i mange falske informationer spredt på internettet, er terrorvinklen. Budskaber designet til at skabe frygt for islamistisk terror og fremmedgøre Indiens store muslimske minoritet er blevet en integreret del af Modis valgkamp, der har national sikkerhed som omdrejningspunkt, forklarer Swati Chaturvedi.

»Det er blevet hans strategi, fordi hans regerings politiske resultater har været så middelmådige. Ved seneste valg var der også elementer af håb, men denne gang handler Modis valgplatform om frygt og om at kalde alle modstandere for antinationalister,« siger hun.

Facebook kæmper forgæves imod

Både Facebook og WhatsApp, der er ejet af Facebook, har oprettet enheder, der arbejder med bekæmpelse af fake news i Indien. Men det er for lidt og for sent, lyder det fra forfatteren af bogen om Facebook i Indien, Cyril Sam.

»Facebook hjalp med at oprette infrastrukturen for misinformation i Indien. Vi er halvvejs gennem valget. Virksomheden har gjort alt, hvad den kunne for at fralægge sig ethvert ansvar, men holder sig inden for valglovene. Der er ikke meget, der kan gøres på dette tidspunkt, ud over at lukke platformen eller i væsentligt omfang at slå ned på serielovovertrædere, hvilket også omfatter medlemmer af regeringen,« siger han.

Også Aasim Khan fra Indraprastha Institute of Information Technology er kritisk over for it-giganternes rolle.

»Vi er vidne til et valg, der systematisk bliver undermineret af manglende institutionel kontrol. Så jeg er pessimistisk i forhold til sociale medier og dette valg, selv om teknologien på sigt kan spille en positiv rolle. Men lige nu lader det til, at de her sociale medier kun har til formål at skabe profit for private foretagender, og Indien er et meget stort marked,« siger han og peger på, at partierne burde gøre mere for at regulere brugen.

Blandt de få positive tendenser, han kan få øje på, er, at nogle af de yngre politikere i valgkampen fører en mere konstruktiv debat.

»Det er et problem, vi kommer til at kæmpe med i lang tid. Men det handler også om et skel mellem generationer, og det er muligt, at næste generation vil bruge de sociale medier mere progressivt og mindre negativt,« siger han.

Serie

Indiens valg

Indien er under kolossal forandring. Økonomisk og magtpolitisk får landet stadig større vægt i verden, samtidig med at Indien de seneste fem år under Narendra Modi har bevæget sig i en mere illiberal retning, der udfordrer selve statens grundidé om at være inkluderende og sekulær. Under det indiske valg fra 11. april til 19. maj klæder vi dig på til at forstå verdens næste supermagt. Lær de vigtigste forfattere og filmskabere at kende, forstå den indiske forfatning, de politiske kampe, hvordan de aspirerer til videnskabelig storhed, og – naturligvis – hvad inderne selv vil med deres enorme samfund.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu