Læsetid: 7 min.

Først FN’s klimaforskere, nu FN’s biologer: Omstillinger uden fortilfælde er nødvendige i alle dele af samfundet

Tre år har de brugt, 15.000 videnskabelige studier har de gransket, nu konkluderer 450 eksperter i FN’s biodiversitetspanel, at vi er ved at ødelægge naturgrundlaget og udrydde levende arter med en hast uden fortilfælde
Skov bliver ulovligt ryddet for at dyrke palmeolie i reservatet Buan i den malaysiske del af Borneo.

Skov bliver ulovligt ryddet for at dyrke palmeolie i reservatet Buan i den malaysiske del af Borneo.

Pascal Maitre/Panos Pictures

7. maj 2019

Der er ingen vaklen i advarslen fra FN’s Biodiversitetspanel, IPBES, i den omfattende statusrapport over naturens og den biologiske mangfoldigheds tilstand, som mandag middag blev offentliggjort i Paris:

»Naturen er i global tilbagegang med hastigheder, der savner fortilfælde i menneskehedens historie, og hastigheden af udryddelsen af arter accelererer med alvorlige konsekvenser, som nu ser ud til at ramme mennesker overalt på Jorden,« lyder den dystre melding fra FN-panelet, der med over 450 internationale eksperters deltagelse har brugt tre år på at analysere 15.000 videnskabelige studier og officielle rapporter om naturens tilstand.

IPBES-rapporten ses som en parallel til den rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, som blev offentliggjort i oktober, og som appellerer om radikale omstillinger uden fortilfælde i alle dele af samfundet, hvis klimaændringerne skal kunne bremses.

Tilsammen tegner de to digre rapporter et billede af en menneskehed på frontal kollisionskurs med sit natur- og eksistensgrundlag.

»Sundhedstilstanden af de økosystemer, som vi og alle andre levende væsener er afhængige af, undergraves hurtigere end nogensinde. Vi er i færd med at erodere selve fundamentet for vore økonomier, levebrødet, fødevaresikkerheden, sundheden og livskvaliteten kloden rundt,« lød det i Paris fra formanden for IPBES, Sir Robert Watson, der tidligere har været formand for IPCC og før det hovedkraft bag den såkaldte Montreal-protokol, der skal sikre det globale ozonlag.

Watson har siden sidste mandag stået i spidsen for en uges IPBES-forhandlinger om de præcise formuleringer i rapportens såkaldte resumé for beslutningstagere, der vil blive fulgt af selve hovedrapporten på 1.500 sider. Som det er tilfældet med klimapanelets statusrapporter har både de involverede forskere og regeringsrepræsentanter fra IPBES’ 132 medlemslande været med til at godkende indholdet, herunder rapportens budskab om, at der må ske »transformative change«, en grundlæggende omstilling, på alle niveauer af samfundet, lokalt og globalt, hvis der skal være chance for at genskabe og sikre bæredygtighed i menneskets omgang med naturen.

»IPBES medlemslande har i plenum erkendt, at en grundlæggende omstilling i sagens natur kan forvente modstand fra dem, der har særinteresser i status quo, men også, at en sådan modstand kan overvindes i almenvellets interesse,« understreger Robert Watson til mandagens pressemøde.

FN's biodiversitetspanel

Intergovernmental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services, IPBES, er FN’s ekspertorgan om biodiversitet med 132 lande som medlemmer

• IPBES’ aktuelle rapport, Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services, er udarbejdet af verdens ledende forskere på området med 145 videnskabelige hovedforfattere og 310 bidragende forfattere til rapporten på 1.500 sider

• Rapporten skal bruges i forhandlingerne under FN’s Biodiversitetskonvention om beskyttelse af klodens biologiske natur, økosystemer og biologiske mangfoldighed

• Verdens lande mødes næste år i Kina for at gøre status over den globale indsats og formulere nye mål og forpligtelser. Den aktuelle rapport fastslår, at de globale 2020-mål, der blev vedtaget i 2010, ikke bliver nået

Diego Noguera

En million arter er truet

En af rapportens hovedkonklusioner er, at en million dyre- og plantearter er truet af udryddelse – det er flere end på noget tidligere tidspunkt i menneskehedens historie.

»Hastigheden af global udryddelse af arter er allerede mindst ti til hundreder gange højere end den gennemsnitlige hastighed gennem de seneste 10 millioner år, og den accelererer,« hedder det.

»Den gennemsnitlige rigelighed af hjemmehørende arter i de fleste større landbaserede habitater er faldet med mindst 20 pct., primært siden 1990,« oplyser forskerne og opregner, at mere end 40 pct. af Jordens paddearter, mere end 33 pct. af havpattedyrene, næsten 33 pct. af de koraller, der danner koralrev, og måske 10 pct. af verdens insektarter er udryddelsestruede.

Det anslås, at 16 pct. af de udsatte arter er truede af de klimaforandringer, der vil blive en konsekvens af den nuværende kurs i udledningen af drivhusgasser.

Faldende produktivitet

»Dette tab er et direkte resultat af menneskets aktiviteter og udgør en direkte trussel mod menneskelig trivsel i alle dele af verden,« siger den tyske økolog og medlem af IPBES-panelet professor Josef Settele om den svækkede biodiversitet.

Rapporten fortæller, at værdien af f.eks. den globale landbrugsproduktion er tredoblet, og produktionen af tømmer fra verdens skove steget med 45 pct. siden 1970, mens udvindingen af både begrænsede og vedvarende ressourcer er næsten fordoblet siden 1980.

Men parallelt med denne produktionsvækst er nogle af de centrale produktionsfaktorer i naturen såsom jordens organiske indhold og mangfoldigheden af bestøvende insekter blevet forringet – faktisk betyder denne forringelse af landjorden, at produktiviteten nu er faldende på 23 pct. af Jordens landareal. En årlig landbrugsproduktion til en værdi af 577 milliarder dollar er f.eks. truet som konsekvens af tilbagegangen i bestøvende arter.

Disse negative udviklinger, der rammer fødevareproduktiviteten, skal sammenholdes med, at 11 pct. af verdensbefolkningen stadig er underernæret.

IPBES-panelet har rangordnet de negative påvirkninger af den globale biodiversitet efter deres effekter med ændringer i brugen af landjorden og havområder som den største trussel. I dag er over en tredjedel af klodens landareal inddraget til dyrkning af afgrøder eller produktion af kvæg og lignende på bekostning af skove, vådområder og græsstepper.

Den direkte udnyttelse af arter – primært havenes fisk – er den næststørste negative faktor for biodiversiteten, og klimaændringerne med ekstreme vejrfænomener, oversvømmelser, brande og tørke er ansvarlig for den tredjestørste belastning.

En fjerde negativ faktor er forureningen af naturen, hvor rapporten især betoner forureningen med plastic, der i havene er tidoblet siden 1980 og har skadet i hvert fald 267 marine dyrearter.

Havskildpadde uden for Maldiverne.

Andrey Armyagov/Shutterstock.com

Befolkningsvæksten

Den underliggende faktor for alle belastningerne er den kombinerede vækst i verdens befolkning og verdens økonomi.

»Gennem de seneste 50 år er verdens befolkning fordoblet, den globale økonomi er vokset til næsten det firedobbelte, og den globale handel er tidoblet,« oplyser IPBES.

I takt hermed er der bare siden 1992 sket en fordobling af det globale byareal.

Den førte økonomiske politik har typisk fremmet de negative virkninger på naturen og miljøet af denne vækst.

»Økonomiske incitamenter har generelt favoriseret en ekspansion af den økonomiske aktivitet og ofte de miljømæssige skadevirkninger på bekostning af naturbevarelse eller -genopretning,« hedder det.

Som eksempel nævnes, at det fiskeri, som mange steder udgør en trussel mod havenes fiskebestande og biodiversitet, i dag modtager 20 milliarder dollar årligt i subsidier.

Tilsvarende modtager de fossile brændsler stadig globale subsidier på 345 milliarder dollar, resulterende i skadevirkninger på natur, klima og sundhed for et mere end ti gange så stort beløb.

Fortsætter denne udvikling, forsvinder muligheden for at sikre naturgrundlaget.

»Mål (vedtaget for 2020, red.) for bevarelse og bæredygtig anvendelse af naturen samt etablering af bæredygtighed kan ikke nås med den nuværende kurs,« fastslår IPBES og tilføjer, at denne kurs for naturforringelsen også vil undergrave muligheden for at realisere Parisaftalens klimamål, bl.a. på grund af indgrebene i verdens skove.

»Mål for 2030 og senere har kun mulighed for at blive nået via fundamentale ændringer på tværs af økonomiske, sociale, politiske og teknologiske forhold,« lyder ekspertpanelets centrale pointe.

Uden en sådan ’transformativ’, radikal omstilling vil nedturen for naturen og dens tjenester til gavn for mennesket også fortsætte hinsides 2050, tilføjes det.

»Omvendt så vil scenarier og køreplaner, der går efter effekten af lav-til-moderat befolkningsvækst og grundlæggende ændringer i produktion og forbrug af energi, fødevarer, foder, fibre og vand samt bæredygtig brug og retfærdig deling af goderne herfra plus naturvenlig klimatilpasning og -beskyttelse understøtte, at sociale og miljømæssige mål for fremtiden kan nås.«

Opgør med det økonomiske paradigme

IPBES-rapportens resumé til beslutningstagere, der som nævnt er godkendt af 132 regeringers repræsentanter under Parismødet, siger direkte, at et opgør med det herskende økonomiske paradigme er nødvendigt.

»En central del af en bæredygtig kurs er udviklingen af globale finansielle og økonomiske systemer for at opbygge en bæredygtig global økonomi og styre væk fra dagens snævre paradigme om økonomisk vækst. Det indebærer, at man fra lokal til global skala inddrager en reduktion af uligheder i udviklingsstrategierne, dæmper overforbruget og affaldsproduktionen samt håndterer miljømæssige skadevirkninger så som eksternaliteter ved de økonomiske aktiviteter,« fastslår rapporten.

Den peger på et katalog af politiske, økonomiske og andre værktøjer, som beslutningstagerne må tage i anvendelse for at bane vej for omstillingen: Reformerede, internationalt koordinerede skatter og afgifter, andre udviklings- og velfærdsindikatorer end blot BNP, grønne incitamentsprogrammer og standarder, stop for ’perverse’ subsidier, mere retfærdige og bæredygtige handelsaftaler m.m.

Ryddet skov i Madagaskar.

Dudarev Mikhail/Shutterstock.com

Der er mange paralleller mellem klimarapporten fra IPCC sidste efterår og den aktuelle biodiversitetsrapport fra IPBES. Løsningsforslagene, der skal bane vej for den fundamentale omstilling, er således oftest de samme. Men der kan også opstå konflikter mellem forsøg på at afhjælpe klimakrisen og biodiversitetskrisen.

»Etablering i stor skala af intensive biobrændsels-plantager, inklusive monokulturer der erstatter naturlige skove og subsistenslandbrug, vil sandsynligvis have negative konsekvenser for biodiversiteten og kan true fødevare- og vandforsyningssikkerhed såvel som lokale leveveje, herunder ved at forstærke sociale konflikter,« advarer IPBES-rapporten.

Overordnet konkluderer ekspertpanelet, at strategier og værktøjer til grundlæggende omstilling eksisterer og kan sikre, at bæredygtigheden på sigt kan genskabes, forudsat at beslutningstagerne indser situationens alvor og handler derefter.

I en kommentar siger økonomen Laurence Tubiana, chef for European Climate Foundation og Frankrigs daværende chefforhandler under klimatopmødet i 2015:

»Uden fundamental omstilling i vore samfund sætter vi vor egen og den naturlige verdens eksistens på spil. Hvor mange flere beviser behøver politikere for at accelerere anstrengelserne for at sikre vort miljø og vores fremtid?«

Video: Lancering af IPBES-rapporten

For første gang er politikere fra over 130 lande enige om at bruge en videnskabelig konsensusrapport om, at vi er tæt på en masseuddøen, som udgangspunkt for debatten om, hvad vi så skal gøre ved det.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Morten Lind
  • Arne Albatros Olsen
  • Christian Mondrup
  • Henrik Leffers
  • Hanne Pedersen
  • Ervin Lazar
  • Estermarie Mandelquist
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Ejvind Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Trond Meiring
  • Jes Enevoldsen
  • Dina Hald
  • Thomas Tanghus
  • Marianne Stockmarr
  • Gert Romme
  • Anders Reinholdt
  • Søren Roepstorff
  • Dorte Sørensen
Svend Erik Sokkelund, Morten Lind, Arne Albatros Olsen, Christian Mondrup, Henrik Leffers, Hanne Pedersen, Ervin Lazar, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Palle Yndal-Olsen, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Jes Enevoldsen, Dina Hald, Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr, Gert Romme, Anders Reinholdt, Søren Roepstorff og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben - Nielsen

Ja, ulven kommer, den er allerede kommet, har kigget sig lidt omkring, og smagt lidt på lokaliteterne.
Men det har ikke fået kirkeklokkerne til at ringe.

Man kan også citere Greta Thunbergs ord: ”vandet står os allerede op til halsen”

Øøhmm…..hvor??

Michael Hullevad, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Det er så deprimerende, at jeg næsten ikke kan finde ord for det. For hver art der uddør indsnævres tilværelsen og verden bliver fattigere. Og der er desværre fuld overensstemmelse mellem forskningen og det man selv kan erfare. I min barndom (70'erne og 80'erne) vrimlede det fx med forskellige arter af sommerfugle og frøer - ikke blot i de lokale naturområder, men også i parcelhuskvarteret. Nu er der stort set dødt. Det har landmændende fået f..... godt og grundigt op, stærkt hjulpet af Anders Fogh 'Ikke én frø har fået det værre' Rasmussen og andre medsammensvorne.

Torben Vous, Morten Lind, Arne Albatros Olsen, Margit Lund Christensen, Hanne Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Svend Erik Sokkelund, John Andersen, Søs Dalgaard Jensen, Mathias Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Per Torbensen, Flemming Berger, Mads Kjærgård, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus, Holger Madsen, Trond Meiring, Jan Weber Fritsbøger, Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Holme, Peter Wulff, Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jeg har lige hørt på tysk tv, der citere en fransk undersøgelse, at mere end 1 milion arter faktisk allerede er forsvundet inden for de seneste 25 år.

Og at klimaet vil udrydde en lang række dyr og vækster indenfor blot de næste år. Og det er uden at vi kan gøre noget, for det er sent for disse arter.

Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Estermarie Mandelquist, Søs Dalgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Ejvind Larsen, Trond Meiring, Jan Weber Fritsbøger, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Skov, Anders Reinholdt og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Jeg sidder og får tårer i øjnene af at læse om så meget dårskab i én artikel. Mennesket kalder sig sig intelligent, men der er ingen antydning af, at det er tilfældet.

Lemmingerne følger blindt greed is good-folkene ud over kanten.

Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Estermarie Mandelquist, Søs Dalgaard Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Palle Yndal-Olsen, Ejvind Larsen, Trond Meiring og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Og en svensk undersøgelse om CO2 udledning fra indenrigsskibe, er netop offentliggjort i dag. den viser, at de målings-metoder man anvender er behæftede med store fejl.

Måling i 2016 efter de anerkendte metoder viste, at skibe udledte 342.000 ton koldioxidekvivalenter (gasarter der bidrager til væksthuseffekt). Men efter mere præcise metoder var det korrekt altså 662 000 ton. Heraf stå den kommercielle skibstrafik for 488 000 ton, medens fritidsbåde udleder resten op til 662.000 ton.

Til sammenligning stod indenrigsfly i 2016 for 554 000 ton, - altså mindre end den indenrigs skibs trafik på 488.000 ton.

Nu er Sverige jo ikke ligefrem et færgeland som Danmark, der består af en lang række øer, så man kan forstille sig, at disse udledninger er langt værre for det lille Danmark.

Derfor er det på høje tid, at færgerne bliver udskiftet med el-drift. Det har både Sverige og Danmark lidt af - Sverige mest, men der skal meget mere til.

https://www.svt.se/nyheter/inrikes/svt-avslojar-sjofarten-mellan-svenska...

Arne Albatros Olsen, Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Trond Meiring, Thomas Tanghus og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ny undersøgelse om udrydning af hele arter der i dag er offentliggjort i Sverige, viser, at mellem ½ og 1 mio. arter af dyr og planter netop nu er alvorligt truet af total udrydning.

Desuden viser undersøgelsen, at antallet af arter mindsker i hurtigere takt end man tidligere har troet.

https://www.svt.se/nyheter/utrikes/ny-rapport

Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Trond Meiring, Torben Skov og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Det voldsomme fald i biodiversiteten burde være allerøverst på mediernes og politikernes dagsorden af den simple grund, at konsekvenserne er irreversible og rammer både den nuværende og fremtidige generationer.

Henrik Leffers, Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Søs Dalgaard Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Per Torbensen, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Mogens Holme og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels Østergård

Gert Romme,
1 million uddøde arter på 25 år lyder voldsomt. Desværre er det tal nok i underkanten. I de sidste mange år har man sagt at der uddør/udryddes mellem 150-200 arter om dagen.
Og som professor Gerardo Ceballos udtalte for nogle år siden (frit efter hukommelsen) "We are in the midst of the 6th mass extinction and humans will disappear early on"

Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Politikerne har ikke brug for beviser, de har mavefornemmelser, og mavefornemmelserne siger at politikerne kan bruge flere penge og mere magt. Så intet ændrer sig.

John Andersen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Jan Weber Fritsbøger og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Mange politikere er jo blandt de som har særinteresser i status quo.

Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Niels Østergård

Og insekterne kan ikke sponsorere politikerne i samme omfang som den fossile industri.

Søs Dalgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Ejvind Larsen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Det er vel bare en del af elitens plan for yderligere kontrol med masserne? De har sikkert bygget egne hangarer til at leve godt i, så kan de for alvor kontrollere os når vi skal tigge om vand og brød for at overleve.

Imens sidder Rune Lykkeberg og journalisterne i DK og snakker bagateller og "Trump"-fænomenet. De tror stadig de 7 trilliarder spenderet på Irak-krigen handlede om demokrati hahahaha man kan kun le.

De 7 trilliarder kunne for længst have udryddet fattigdom og skabt grønne løsninger så det batter. Vi har faktisk haft teknologien til at redde os selv de sidste 100-200 år, men jeg også bare en konspirationstosse :)

Tjek "unacknowledged" ud på Netflix. Den er for meget for journalister og andre bobbel-meningsdannere som er ansat til at bevare et system der smadrer vores eget levegrundlag. Men interessant for den almene borger.

Niels Østergård

Laursen,
Jeg kan trøste dig med at selv, dem du kalder, eliten, vil komme til at mangle habitat. Og hvor længe er det mon fantastisk at leve i en bunker, en atomubåd eller en rumstation?
Når kollapset kommer vil ingen blive sparet.

Arne Albatros Olsen, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Trond Meiring og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg synes det er kontraproduktivt at tale om "politikerne" som en homogen masse, politikere kan stadig placeres på en skala fra det yderste højre og til det yderste venstre,
de politikere Helene omtaler er jo de borgerlige politikere, og det burde anerkendes at de derfor bør vælges FRA alle til hobe,
men der er da politikere som vil noget andet og det er dem vi bør stemme på,
men de latterliggøres af højrefløjen incl det nyborgerlige S som med garanti vil fortsætte med at love vækst,
nu lover de så grøn vækst hvilket nærmest kun gavner salget af grøn maling og ikke hjælper på problemet,
vi har kun den yderste venstrefløj og alternativet hvis vi virkelig mener der skal gøres noget, og det skal der det er nødvendigt.

Estermarie Mandelquist, Søs Dalgaard Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Hmm. Jeg vil trods alt gerne takke Information for at disse umådeligt vigtige artikler er frit tilgængelige og ikke bag en betalingsmur. Det batter lidt at man kan dele dem med folk, så informationen og budskabet spredes.

Svend Erik Sokkelund, Arne Albatros Olsen, Estermarie Mandelquist, Søs Dalgaard Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Palle Yndal-Olsen, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Jeg hæfter mig ved at denne viden kommer fra FN.

Denne forfærdelige nedadgående spiral må stoppes og det kan kun gå for langsomt.

Jeg hæfter mig også ved at følgende er en forudsætning for at stoppe denne nedadgående spiral: "grundlæggende ændringer i produktion og forbrug af energi, "

Klimaforskerne ved FN (IPCC) har beskrevet hvordan vi kommer derhen og det er blandt andet ved, at udbygge atomkraft massivt!

https://www.ipcc.ch/working-group/wg3/?idp=128

https://www.powermag.com/press-releases/ipcc-confirms-need-for-low-carbo...

Som en skriver oppe i kommentarerne, hvorfor lytter politikerne ikke til evidens og går efter hvad de føler for.

Det samme gælder for atomkraft - vi har ikke den luksus at vælge udfra vores følelser, vi må vælge ud fra evidens.

Morten Balling

"Klimaforskerne ved FN (IPCC) har beskrevet hvordan vi kommer derhen og det er blandt andet ved, at udbygge atomkraft massivt!"

Udover at vi ikke har ret meget uran, og udover at vi ikke har atomkraftværker nok men skal bruge en helvedes masse energi og ressourcer på at bygge dem, og udover alle de miljømæssige problemer selv breeder reaktorer er forbundet med, så er atomkraft ikke en bæredygtig løsning. Det er at pisse i bukserne fordi vi ved vi kommer til at fryse.

"Overordnet konkluderer ekspertpanelet, at strategier og værktøjer til grundlæggende omstilling eksisterer og kan sikre, at bæredygtigheden på sigt kan genskabes, forudsat at beslutningstagerne indser situationens alvor og handler derefter."

Rapporten bruger ordet "fødevaresikkerhed" og det klinger jo meget godt, men manglende fødevaresikkerhed er det samme som underernæring, sult og hungersnød. Den kommer, og hvis nogen tror at den vil være isoleret til et sted de ikke bor, så prøv at tænke igen.

Som Nils Bøjden kækt bemærker skal vi "bare af med 6 mia mennesker". Det er formentlig sandt hvis vi "rydder op" i morgen, men hvis vi fortsætter med næsen i plovfuren rækker tallet ikke. Derudover er det ikke en acceptabel løsning for nogen.

Som jeg læste en udtrykke det. Gør noget eller forbered dig på Moder Jords jernnæve. Og hun lægger ikke fingrene imellem når hun slår.

Hvorfor er der ingen som tør kigge på eller fortælle, hvad konsekvenserne af manglende handling vil resultere i? Positive tanker er kan man ikke spise. Vi er nødt til at være realistiske, selvom det kommer til at gøre ondt, på den ene eller den anden måde.

Og ja, det er SÅ alvorligt :(

Jens Thaarup Nyberg, Estermarie Mandelquist, Søs Dalgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Flemming Berger, Trond Meiring og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Den menneskelige eksponentielle befolkningstilvækst; kend den på knækket. Det er ligesom når fiskefiletten brænder på. Det går bare så stærkt. Fra en generation til den næste.

Det er nu det sker. Jeg er mest bekymret for de manglende insekter. De sprøjtemidler vi anvendte i 1950erne til 1980erne var langt mere giftige og i meget større mængder, end de der anvendes i dag. Alligevel skete den store forsvinding af insekter først i 2010erne. Hvis ikke det er pesticiderne, må det være noget andet.

Vores miljø er i dag fyldt med elektromagnetisk stråling i et stort frekvensspektrum, som har udviklet sig gennem mobiltelefonens 2G, 3G, 4G plus lokalt WiFi i bølgelængder tæt på insekternes dimensionale virkelighed. Når vi i det kommende årti implementerer 5G, inddrager vi endnu højere og lavere frekvenser og dermed mindre og større bølgelængder.

Indtil nu har vi interesseret os for elektromagnetisk stråling i forhold til mennesker, men hvor stor forskning eksisterer i forhold til de mindre levende eksistenser ?

Estermarie Mandelquist, Per Torbensen, Troels Brøgger, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Morten Balling
Har du noget dokumentation for, at der ikke er uran nok?

Der er heldigvis lavet en del studier der viser, at med energiforbedringer på nye og gamle værker, så har vi ren uran nok til alt imellem 100 - 300 år.

Deri medregnes ikke, uran der udvindes af ikke 100% rene årer, genbrug fra udtjente atomraketter, effekten af de nye thoriumværker og det faktum, at amerikanerne kan høste uranium fra havet, som bliver den største kilde til uran, med vurderet potentiale til 60.000 år.

http://www.world-nuclear.org/information-library/nuclear-fuel-cycle/uran...

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Peak_uranium

Du skriver at det tager tid og penge at udbygge atomkraft.

Atomkraft er den eneste co2 neutrale energikilde der tidligere er udbygget i stor skala på kort tid.

https://science.sciencemag.org/content/353/6299/547.figures-only

Tyskland har udbygget VE ved at bruge 32 mia eur om året de sidste 5 år, men udleder lige så meget co2 som i 2009.

Der spiegel skriver at det ser ud til, at energiwende er slået fejl, da Tyskland stadigvæk er lige så afhængig af Kul som altid.

https://www.forbes.com/sites/michaelshellenberger/2019/05/06/the-reason-...

Jeg vælger at stole på klimaforskerne og bilder mig ikke ind, at jeg bare kan vælge efter hvad jeg føler for!

Morten Balling

@Peter Høivang
Jeg har været modstander af atomkraft siden Chernobyl, men det er jeg ikke mere. Vi har seriøst brug for at købe os al den tid vi kan, og atomkraft bliver en af de midlertidige løsninger. Det er bare ikke bæredygtigt, og med mindre vi får hele Jordens befolkning til at forstå at de skal omstille deres levevis radikalt, så går det galt, og før vi tror.

Atomkraft kan lave strøm og varme huse op eller køle dem ned. Det kan også skabe strøm til elbiler, men her løber vi ind i første problem. Vi skal i gang nu, og den eneste effektive elbil bruger lithium i dens batterier. Lige nu sigter stort set samtlige bilfabrikanter på el. Hvis vi skraber alt det lithium sammen vi kan (udvinder det), så har vi lige præcis litium nok til at dække det transportbehov vi nu benytter benzin og diesel til. Det holder formentlig 10 år, fordi vi ikke genbruger lithium, fordi det er svært, dyrt og farligt.

Hvad med al den energi som landbruget bruger i form af diesel? Hvis lithium er brugt på biler og busser, så er det ikke noget tilbage til traktorer og mejetærskere. Så er der en del som kommer til at vende sig til manuelt arbejde i landbruget. Læg til det at landbruget allerede er presset globalt, og at befolkningen stiger. Du kan selv fortsætte listen.

Mad bliver dyrt, og der bliver ikke nok af den.

Michael Hullevad, Henrik Leffers, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Trond Meiring og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Niels Østergaard:

Ved ikke om du har set filmen Elysium? Kendt amr actionfilm som handler om en elite som bor på et slags rumskib med fantastisk natur og biodiversitet, uden sygdomme og med overdådighed.

Imens lever resten af verdensbefolkningen på jorden hvor der er forurening og sygdomme overalt. Hvor robotter agerer vagter for imperiet der befinder sig tusinder af kilometer fra jorden.

Som bekendt er film lavet for at forberede os mentalt på fremtiden. Jeg tror nu eliten har deres egne planer for kollapset. Det ikke fordi vi nødvendigvis dør i fysisk forstand, vi kan måske leve og trække vejret, dog på en planet som dårligt nok er værd at leve på.

Heldigvis tror jeg på mirakler. I sidste ende er intet under kontrol, slet ikke under vores kontrol. Det er både skræmmende, spændende og fascinerende at følge og være en del af.

Peter Høivang

Peder Bahne

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener. Lige nu bliver de fleste værker opgraderet. Dem der lukker, lukker pga. Politik.

Hvis man står med et lukket værk, kan man jo vælge at, lade det stå.
Der bliver brugt meget mere Jord på alle andre energiformer.

Bruce atomkraftværk er verdens næststørste og har en kapacitet på 6000 mw. Fylder under 10 km2.

Anholt havvindmøllepark(DK’s største og en af europas største) producerer 400 mw og fylder 88 kvardratkilometer, hvilket svarer til 4 x anholts størrelse.

Et af verdens største solcelle anlæg er Topaz Solar Farm, som producerer 550 mw på et landområde der er 19 kvardratkilometer.

Pr 1000 mw fylder:

Bruce atomkraftværk: 1,7 km2
Anholt havvindmøllepark: 220 km2
Topaz solar farm: 34 km2

Peter Høivang

Morten Balling

Så er vi jo stort set enige. Jeg ser atomkraft som du siger, en midlertidig løsning. Der skal bare satses massivt på den nu!

Så har vi, med massiv udbygning 50 - 100 år til, at finde permanente løsninger og det behøver ikke bygge på atomkraft for min skyld, bare det ikke udleder co2, virker på en vindstille vinterdag og er permanent.

Morten Balling

Til jer som er bekymret ift. eliten, læs den her og tab hagen :)

https://medium.com/s/futurehuman/survival-of-the-richest-9ef6cddd0cc1

Det her drejer sig ikke længere om lokale løsninger i EU. Hvis vi vil leve bæredygtigt og dele lige, så skal alle ned på et resourceforbrug som en gennemsnitlig afrikaner. Det tvivler jeg på kommer til at ske, inkl. det med at dele. Men en løsning er global, og findes ikke, hverken teknologisk, strategisk eller politisk. Livet kommer til at blive ret anderledes. Husk på at IPCC blev dannet for over 30 år siden, og at vi intet har gjort siden. Nu har vi måske to-tre årtier igen før Moder Natur svinger kosten.

Torben Skov, Peter Høivang og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Østergård

Hvis vi kom ned på 1 milliard mennesker på planeten ville vi formentlig alle dø meget hurtigt.
Vi er simpelthen nødt tl at holde denne civilisation kørende.
Hvis vi fortsætter med at fyre CO2 af dør vi. Hvis vi stopper med at fyre CO2 af så dør vi endnu hurtigere.
Jeg har svært ved at finde udgangen af dette paradox.
https://www.youtube.com/watch?v=oPj6K9TR1Tk

Morten Balling

@Peter Høivang
"Har du noget dokumentation for, at der ikke er uran nok?"

I dit Wiki link står der:

"At the start of 2015, identified uranium reserves recoverable at US$130/kg were 5.7 million tons. At the rate of consumption in 2014, these reserves are sufficient for 135 years of supply."

For det første forudsætter regnestykket at forbruget IKKE stiger. Det er det som smukt er pakket ind som "At the rate of consumption in 2014". Det kaldes nulvækst, og er et blålys man ofte ser benyttet. Faktum er at udvindingen stiger for stort set enhver begrænset ressource vi udvinder, inkl. uran. Det var det Hubbert opdagede i 50'erne, og dengang grinede man af ham.

Derudover vil en erstatning af fossil energi med atomkraft få uran produktionen til at eksplodere. I så fald holder uran reserven ikke 130 år. Nærmere 10-30 år afhængigt af, hvor meget vi bruger. Vi begynder at være der, hvor selv 10 år kan betyde forskellen på liv eller død for milliarder af mennesker. Det forudsætter dog at vi bruger den ekstra tid til omstilling.

Niels Ishøj Christensen

Det liberale demokrati og den kapitalistiske erobringsøkonomi, som vi længe har sat som idealet for nationers og staters styreform på jorden, holder ikke længere. Demokrati = folkestyre må afløses af en nyformuleret politisk ideologi: Jokrati = jordstyre, som bl.a. går ind for en omfattende befolkningsbegrænsning, og som supplerer de universelle menneskerettigheder med universelle natur- og miljørettigheder, hvor livsvigtige dele af klodens naturrigdomme og mangfoldighed gøres til fælleseje, afkoblet fra den p.t overjordiske, kapitalistiske køb-og-byt-til-privat ejendomsret-og- udnyt for-penge logik

Niels Østergård

Laursen,
Ja, en tro på mirakler, eller endda på en eller anden form for Gud kan vel være meget behagelig at besidde. Et skud hopium.
Jeg har ikke set den omtalte film. Engang troede jeg at fremtiden ville blive en mellemting mellem Mad Max og The Road.
Så optimistisk er jeg desværre ikke længere.

Peter Høivang

@ Morten Balling

Du har ret. Kendte 100% rene uran årer giver ca. 130 års forbrug af nuværende hastighed.

Det er i sagens natur ikke til at vide, hvor mange ukendte årer der er. Nogle amerikanske forskere har forsøgt sig og anslår, at der med ukendte reserver er til 230 år.

Dertil kommer Thorium værker, der kun skal bruge uran til opstart og bruger det mere tilgængelige thorium til el produktion.
Der er allerede bygget et fungerende CANDU værk i Kina. Der er min. 3 x så meget Thorium som Uran og det er kun kendte kilder. Dvs. 600 år.

Dertil kommer at amerikanske forskere har høstet brugbar uran fra havet, som er det største lager af uran vi har. Her er til 60.000 år.

Hvis vi sætter gang i udbygning af atomkraft i den skala ipcc anbefaler, så har vi brændsel nok til minimun 100 år.

Indenfor de 100 år vil brændselsudfordringen være løst!

https://www.scientificamerican.com/article/how-long-will-global-uranium-...

Michael Hullevad og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Peter Høivang
Fra dit link:

"roughly 230-year supply at today's consumption"

"Today's consumption" er også en indpakning af "forudsat nulvækst". Man tror det er løgn når man begynder at kigge på estimater for, hvor længe reserver vil holde. Det gælder ikke kun for uran. Nulvækst nævnes i stort set alle officielle beregninger. Det kan skyldes uvidenhed eller at man prøver at pynte på tallene for at pushe ens agenda.

Prøv at lægge mærke til det når du fremover ser prognoser for reservers holdbarhed. Jeg har endnu ikke set USGS eller lignende organisationer bruge Hubbert kurver eller bare kigge på de data de har, og indse at nulvækst er en skrøne. Det er rimeligt grotesk.

Det er bla. disse prognoser som ofte benyttes når vi skal spå om fremtiden for kloden, og hvor lang tid vi har igen. Vi har ikke 100 år. Kurven for sult globalt var nede og nå et minimum for nogle år siden. Nu stiger den igen, og det kommer til at gå stærkt.

Peter Høivang

Morten Balling

Nu fik jeg læst op på Marion Hubbert og hans peak oil teori.

Hvis den er korrekt, så er vi på spanden og kan intet gøre. Der vil jo ikke kun være mangel på kul, olie, gas, uran og thorium, men også på sjældne metaller som bruges i produktion af vedvarende energi.

Der er dog en del kritik. Først af de meget store fejlberegninger indenfor olie, hvor han først forudsage det ville peake i 1965, så 1970 og nu er man kommet frem til det først skete i 2005.

At han ikke kunne forudsige hvornår er ikke så interresant, det er bare datoer, vi ved alle at olien løber tør på et tidspunkt.

Det interresante er, at det indtil nu har vist sig, at efter produktionen af olie er stagneret, så er produktionen ikke gået kraftig ned af bakke. Olien koster ikke nær så meget som den tidligere har, der er ikke mangel på den, endnu. Den gode nyhed er at vi så får mere tid end han forudsage.

Så når en geofysiker fra Shell har svært ved, at forestille sig nye udvindingsmetoder for olie, så er jeg ikke i tvivl om, at det vil være meningsløst, at bruge hans forfejlede teori på andre ressourcer.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Hubbert_peak_theory

https://www.investopedia.com/terms/h/hubbert-peak-theory.asp

https://www.forbes.com/sites/kenkam/2016/08/29/what-hubbert-and-pickens-...

Morten Balling

@Peter Høivang
Hubbert forudsagde at USA's (ikke den globale) olieproduktion ville peake omkring 1970, og det gjorde den. Han ramte præcis på året!

Hubbert's peak teori er ikke særligt indviklet. Den siger dybest set, at når vi begynder at bruge af en begrænset ressource, så går det først langsomt (opstart), siden accelerer udvindingen og til sidst går det langsomt igen inden vi løber tør. Hubbert's kurve er bare differentialet af en simpel logistikfunktion.

https://en.wikipedia.org/wiki/Logistic_function

Hans teori er alt andet end forfejlet! Den er blodig alvor, og kan bruges på alle begrænsede ressourcer.

Der er ikke nogen som kan argumentere imod logistikfunktionen som er banalt simpel. I stedet forsøger økonomer at påstå at den øgede efterspørgsel vil føre til at prisen på ressourcen stiger. Det gør at mere af ressourcen (alt hvad der teoretisk kan udvindes) kan opgraderes til reserve (det som kan betale sig at udvinde).

De tager fejl, og deres aksiomer er forkerte. Jeg er ikke økonom, men jeg har prøvet at bruge deres model sammen med Hubbert's peak teori. Det er korrekt at reserven vil stige (og priserne), men det hjælper forsvindende lidt, fordi en forhøjet pris ikke forøger ressourcen, kun reserven.

Mht. olie, er den amerikanske olieproduktion steget de senere år, fordi man er begyndt at udvinde skifferolie. Det vigtigste at forstå her, er at man ikke har lært et klap. Man går endnu engang efter de lavthængende frugter, og skifferolie mm. er en ekstremt midlertidig løsning. Hvis du vil forstå problemet bedre, så læs om begrebet EROI (Energy Returned on energy invested).

https://en.wikipedia.org/wiki/Energy_returned_on_energy_invested

Du vil komme til at høre meget mere om Hubbert i de kommende år.

Peter Høivang

Det håber jeg ikke Morten, det håber jeg virkelig ikke.

Tak fordi du gav en ny vinkel på det hele, en dyster vinkel, den vil jeg kigge nærmere på med tiden, selvom jeg er skeptisk.

Michael Hullevad

I Følge Paris aftalen skal under udviklede lande have muligheden for at indhente industrilandene!
Problemet er bare at det forudsættes at det skal ske med kulkraftfyrede kraftværker. Som hjælp til u-landene bygger Kina 30.000 af slagsen til ulandene for "lånte" penge, der skal tilbagebetales. Hvor meget slår et begrænset forbrug af kød eller kun vegetarisk forbrug til? Som en skrædder i helvede!
Thorium er 20x så effektiv som uran i følge Seth Grae (opfinderen som blev lukket ned af Nixon, for han skulle bruge Plutonium til bomber). Et Thorium kraftværk kan startes op og lukkes ned på få minutter og er derfor et godt supplement il sol og vind. Dette er IKKE fake news!

Michael Hullevad

Rettelse! Det er KUN ca. 3000 kulkraftfyrede som pt er i ordre! 1643 fra Kina! Japan vil også have en del af kagen, Indien vil selv bygge på licens osv.
Der er langt mere Thorium end Uran. Vi løber ikke tør de næste tusinder af år.