Nyhed
Læsetid: 5 min.

Højreorienterede netværk spredte flere falske nyheder end russiske trolde under EP-valget

Advarslerne om russisk indblanding op til europaparlamentsvalget har været stærkt overdrevne, konkluderer forskere efter valgkampen. Der var falske nyheder, men de er produceret af højreorienterede netværk, mens russerne har taget andre metoder i brug
En rapport fra ngo’en Avaaz dokumenterer falske historier, citater og desinformation om især migration og muslimer fra omkring 500 højreradikale sider og grupper på sociale medier i Tyskland, Frankrig, England, Spanien, Polen og Italien. Her er det en demonstration mod Facebook’ spredning af fake news i London.

En rapport fra ngo’en Avaaz dokumenterer falske historier, citater og desinformation om især migration og muslimer fra omkring 500 højreradikale sider og grupper på sociale medier i Tyskland, Frankrig, England, Spanien, Polen og Italien. Her er det en demonstration mod Facebook’ spredning af fake news i London.

Victoria Jones

Udland
27. maj 2019

Som ventet har europaparlamentsvalget været plaget af falske nyheder, men måske lidt overraskende har afsenderne for det meste været hjemlige højreorientede netværk frem for russiske trolde. 

Sådan lyder konklusionen fra både techfirmaer, eksperter og organisationer, der har holdt øje med de sociale medier og nyhedsbilledet i månederne op til valget.

Mindre end fire procent af historierne om europaparlamentsvalget på Twitter kom fra statsejede russiske medier som Russia Today, Sputnik News eller Ruptly og kilder, der overlagt har spredt forkerte eller vildledende informationer.

Det viser en undersøgelse fra The Oxford Internet Institute, som har analyseret i alt 584.062 tweets om valget mellem 5. og 20. april. Kun i Polen var andelen af nyheder fra den slags kilder helt oppe på 21 procent.

»Advarslerne om de russiske forsøg på indblanding op til europaparlamentsvalget har været stærkt overdrevne,« siger Nika Aleksejeva, som forsker i valgindblanding i Baltikum for Digital Forensic Research Lab, der opererer under den amerikanske tænketank Atlantic Council.

Op til valget har hun monitoreret sociale netværk som Facebook og Twitter.

Men i modsætning til valgene i eksempelvis USA og Frankrig, hvor et stort antal russiske konti huserede på de sociale medier og spredte desinformation, har det været svært at spore den direkte forbindelse til Rusland i de mindre netværk, konti og facebookgrupper, som har spredt desinformation og prorussisk propaganda under det aktuelle valg, forklarer hun.

I Tyskland har de to største prorussiske facebookgrupper Putinisten og Allianz Europa-Russland dagligt delt både desinformation og propaganda med deres omkring 40.000 medlemmer op til valget.

Administratorerne af siderne identificerer sig som aktivister, der søger en alternativ sandhed. En af moderatorerne i gruppen Putinister er Elena Schulz, en psykolog, der bor og arbejder i Stuttgart i Tyskland.

Hun fortæller, at hun følte trang til at hjælpe Rusland på grund af konflikten i Ukraine.

»Rusland er et stort og respektabelt land, og de ønsker kun fred og venskab. USA fortæller løgne om Rusland,« siger Elena Schulz til Information.

Ligesom andre aktivister interviewet til denne artikel ønsker hun at »rette op« på fortællingen om Rusland i Europa, men har ingen direkte eller dokumenteret tilknytning til den russiske stat.

Ingen russisk aktivitet i åbne fora

Forud for valget havde både EU-Kommissionen, Google, Facebook og Twitter oprustet for at forhindre fabrikerede løgne fra Rusland. Facebook skærpede i marts sine regler for politiske kampagner og krævede, at politiske annoncører skulle bekræfte deres identitet, og at de befandt sig i et EU-land.

Både techgiganterne og EU’s antipropagandaenhed East StratCom, som bekæmper desinformation om EU-landene, melder nu, at de ikke kunne spore mærkbar aktivitet fra Rusland op til valget på de sociale netværk.

Russerne kan have sejret sig selv en smule ihjel på området for desinformation, fordi EU er så meget på stikkerne og har øget beredskabet over for det, mener Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker og ekspert i desinformation ved DIIS. Han har heller ikke registreret tydelige forsøg på at påvirke valget i Danmark.

»Den russiske propaganda er blevet langt mere sofistikeret og sværere at spore, og de russiske medier er blevet dygtigere til at navigere lokalt i Europa, så folk ikke sidder med de mentale parader oppe, men er mere modtagelige over for deres budskaber,« siger han.

Europa er i et læringskapløb med Rusland, som konstant søger at udnytte sårbarheder i Europa – også på ytringsfrihedsområdet, siger Flemming Splidsboel Hansen.

Ifølge East Stratcom forsøger Kreml at udnytte kriser i Europa til at så splid – såsom branden i Notre Dame, som ifølge flere historier i russiske medier var påsat af De Gule Veste, islamiske terrorister eller efterretningstjenester.

Men den russiske desinformation er generelt blevet mindre synlig, mere kompleks og derfor sværere at undersøge, fortæller Nika Aleksejeva fra Digital Forensic Research Lab.

»Desinformation og digital valgindblanding fra Rusland er i højere grad flyttet fra sociale netværk og åbne fora til mere usynlige og mørkere dele af internettet. Nu er det i højere grad cyberangreb og virusinficerede emails, som kan gøre mere skade,« forklarer hun og nævner to eksempler fra Letland og Litauen, hvor forsvarsministerierne i begge lande blev ramt af omfattende cyberangreb i februar og april i forbindelse med valgene.

Højreorienterede netværk spreder falske historier

Men selv om der ikke er nogen beviser for omfattende statssponsorerede desinformationskampagner, svømmede de sociale netværk alligevel over med falske historier op til europaparlamentsvalget fra nationalistiske og højreorienterede partier og aktivister på tværs af Europa.

I forbindelse med valget delte eksempelvis det tyske parti AfD en valgannonce på Facebook den 7. maj, hvor de skrev:

»1,4 millioner venter på deres billet til Tyskland! Og er det meningen, vi skal betale for dem?«

Annoncen blev delt tusindvis af gange på Facebook. Samtidig hævdede teksten i annoncen, at Tyskland i samarbejde med FN ville bringe tusindvis af migranter til landet uden asylkontrol. En historie som faktatjekorganisationen Correctiv.org i Tyskland brugte kræfter på at dekonstruere.

I sidste uge dokumenterede den amerikanske ngo Avaaz i en rapport falske historier, citater og desinformation om især migration og muslimer fra omkring 500 højreradikale sider og grupper på sociale medier i Tyskland, Frankrig, England, Spanien, Polen og Italien.

Indholdet er blevet set 533 millioner gange i løbet af de seneste tre måneder eller seks millioner gange om dagen, vurderer Avaaz.

Facebook har ovenpå rapportens udgivelse allerede fjernet 77 af dem. De fjernede sider havde alene 5,9 million følgere.

Det russiske isbjerg

Selv om Kremls trolde ikke umiddelbart har påvirket de europæiske vælgere i denne omgang, opererer Rusland på mange planer i Europa, siger Marius Laurinavicius, der er senioranalytiker ved Vilnius Institute for Policy Analysis i Litauen og forsker i Kremls metoder. Han havde på forhånd forudset minimal russisk aktivitet i forbindelse med valget.

»Desinformation og falske nyheder er kun toppen af isbjerget, og russiske forsøg på indblanding hverken begynder eller slutter ved en valgperiode.«

Kreml søger også indflydelse i Europa gennem forretningsnetværk, populærkultur, protester og støtte til antieuropæiske og nationalistiske bevægelser og politikere, forklarer Marius Laurinavicius og nævner sagen med Østrigs vicekansler Heinz-Christian Strache, der blev sat op med en russisk millionærdatter i en hvidkalket luksusvilla på Ibiza. Uanset hvem der står bag, bekræfter videoen af Strache, at højreorienterede partier i Europa er villige til at samarbejde med russiske aktører og gå deres ærinde, konkluderer han.

Denne artikel er blevet til med støtte fra Journalismfund.eu og Reporters in the field

Serie

EP-valg 2019: Et nyt EU

Det er det mest spændende valg til Europa-Parlamentet i vor tid. Uanset hvad, bliver det et helt nyt EU, der træder frem på den anden side. De britiske parlamentarikere er måske væk, på godt og ondt, og de seneste års politiske opbrud i Europa skaber mulighed for helt nye alliancer til at løse de problemer, der mere end nogensinde bekymrer europæerne: klima, migration og social uretfærdighed.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Ideologier er bl. a. kendetegnet ved, at de ikke er falsificerbare. At russerne har holdt lav profil kan forklares med, at den megen opmærksomhed på russiske trollfarme i forbindelse med præsidentvalget i 2016 har fået dem til at holde lav profil under dette EU-parlamentsvalg. Ergo beviser den lave aktivitet intet, ifølge fortalerne for Russiagate.

Sandheden er nok, at både russere, amerikanere og kinesere forsøger at påvirke folks holdninger mere eller mindre overalt i denne verden. Og det ville da heller ikke være et problem, hvis folk ellers var lidt kritiske.

"Rusland er et stort og respektabelt land, og de ønsker kun fred og venskab. USA fortæller løgne om Rusland" - siger en kritiker af den amerikanske propaganda, og jeg er stort set enig. Selvfølgelig er der også mennesker i Rusland, som ønsker at så splid og yppe kiv, men det er der altså også i Danmark.

I stedet for at være så bange for russisk propaganda, burde vi være opmærksomme på propaganda generelt. Vi bliver fx stopfodrede med amerikanske film og tv-serier, som ikke åbenlyst er propagandistiske, for så vidt de ofte er meget eksplicitte i deres kritik af visse sider af den førte politik. Propagandaen sniger sig ind i den underforståede kontekst, som kritikken udspiller sig indenfor. Det er fx en propagandistisk klassiker, at Imperiets onde officerer i det mytologiske Star Wars-univers bærer russiske uniformer.

For tiden ser jeg en tv-serie om en amerikansk ubådskaptajn, der er "gone rogue". En typisk B- eller C-serie, som hylder det heroiske individ og kritiserer de korrupte politikere i Washington. På overfladen er der tale om en kritisk fortælling, der problematiserer USAs rolle som verdens politimand. Men går man lidt dybere ned i fortællingens virkemidler bliver det tydeligt, at kontrasten mellem den ædle helt og de knap så ædle skurke udspiller sig foran en modstilling af den grundlæggende benevolente amerikanske folkesjæl, som blot er midlertidigt korrupt, og den entydigt onde russiske folkesjæl, som er kronisk korrupt, og altid har været det. Bemærk, denne modstilling bliver ikke på noget tidspunkt ekspliciteret, men fungerer som den implicitte, selvindlysende baggrund, der tillader forfatterne at fokusere på det individuelle mod og den basale retskaffenhed, som kendetegner en sand amerikansk patriot (underforstået: I modsætning til de russiske spetsnaz-typer, som blot er robotter, der adlyder ordrer).

God propaganda er aldrig eksplicit, men spiller derimod på de implicitte "selvfølgeligheder", som vi hver især er blevet indpodet i kraft af vort medlemsskab af en specifik kultur. Vi lever i en amerikaniseret kultur, hvorfor vi er forsvarsløse over for den amerikanske propaganda, netop fordi den ikke fremstår som propaganda, men som "selvfølgelig". Det samme gælder selvfølgelig for russerne: De har en lang tradition for at mistro Vesten, så der skal ikke mange løftebrud til for at russerne bliver bekræftede i deres fordomme.

Vejen ud af dette propagandistiske fængsel er at studere fremmede kulturer og forstå, at den typiske vestlige verdensanskuelse blot er en ideologi blandt mange.

Harald Strømberg, Lars Løfgren, Jes Balle Hansen , Morten Voss, Trond Meiring, Mikael Velschow-Rasmussen, Hans Aagaard, Palle Jensen, Torben Skov, Jan Jensen og Ulla Nielsen anbefalede denne kommentar