Læsetid: 8 min.

I Indien vinder man valg med pengegaver og sprut for milliarder

Kontanter, alkohol og gaver til en værdi af milliarder af kroner bliver i disse uger delt ud til millioner af indere. For mange af de ofte velhavende kandidater til det indiske valg er køb af stemmer en naturlig del af valgkampen
Kontanter, alkohol og gaver til en værdi af milliarder af kroner bliver i disse uger delt ud til millioner af indere. For mange af de ofte velhavende kandidater til det indiske valg er køb af stemmer en naturlig del af valgkampen

Adnan Abidi

4. maj 2019

NEW DELHI – »Hvem, der vinder?«

Ajeet Khosla er ikke i tvivl.

»Dem, der distribuerer mest sprut på dagen.«

Vi er i kvarteret Pahargang omkring New Delhis banegård, og Ajeet Khosla, en 41-årig ejer af et mindre rejsebureau, er aktiv i kampagnen for den lokale kandidat for Kongrespartiet.

»Det er den måde, man får de sidste stemmer på, ofte de fattiges stemmer,« fortæller han. Det er en stor logistisk opgave at sikre sig, at flaskerne kommer de rigtige steder hen – de er jo tunge og fylder – så nogle kandidater foretrækker bare at give penge.

»Det er ærgerligt, for Indien har et storslået demokrati, men det er desværre virkeligheden.«

Hver dag offentliggør den indiske valgkommission en liste over konfiskerede produkter. Det har den gjort i en måneds tid, siden det stod klart, at der skulle holdes valg i landet fra den 11. april til den 19. maj.

På listen er de konfiskerede varer fordelt pr. delstat og opgjort i kategorierne: kontanter, alkohol, ædelmetal som guld eller sølv, narkotika og andre genstande. Både mængde og anslået værdi er noteret. Dags dato har kommissionen beslaglagt genstande til en samlet værdi af omkring tre milliarder kroner.

Et imponerende stort beløb – og alligevel kun toppen af det pengebjerg, der bliver distribueret som en ulovlig, men åbenlys del af den indiske valgkamp. Delt ud af håbefulde kandidater i benhård konkurrence om vælgernes gunst.

»Indiske valg blev først fuldt ud frie og fair i 1990’erne, hvor mange flere partier begyndte at stille op. Fra den periode og frem blev konkurrencen meget mere aggressiv, og som en forlængelse af det blev alting dyrere. Samtidig er økonomien vokset, så der er ganske enkelt flere penge i systemet og flere penge på spil,« siger Neelanjan Sircar, seniorforsker ved den Delhi-baserede tænketank Centre for Policy Research.

Valget forventes da også at blive det dyreste i verdenshistorien.

Beregninger har vist, at prisen bliver på 46 mia. kr. Til sammenligning kostede det seneste amerikanske præsidentvalg 43 mia. kr. Og i et land som Indien, hvor korruptionen i forvejen siver ned gennem hele samfundspyramiden, kan det dårligt overraske, at forsøg på at komme uskikken til livs er slået fejl.

Valgkommissionen, der er en uafhængig institution, har til opgave at sikre frie valg, og at alle overholder gældende lovgivning. Allerede inden valget var skudt i gang, havde kommissionen konfiskeret flere ulovlige »vælgergaver« end under hele sidste valg for fem år siden.

Kontanter i morgenavisen

Reglerne er ellers ganske klare.

Kandidaterne skal opgøre, hvor deres penge til at føre valgkamp stammer fra. Hvad pengene må bruges på er oplistet på valgkommissionens hjemmeside og tæller udgifter til ting som logistik, leje, markedsføring og bespisning af kampagnemedarbejdere.

Derimod er det strengt forbudt at give noget som helst til vælgerne. Hvordan det alligevel sker, findes der mange variationer af. Kreativiteten er stor.

For at hjælpe egne medarbejdere til at afsløre mulige ulovligheder har valgkommissionen lavet en publikation, der beskriver nogle af de mange metoder, kandidaterne benytter.

Listen er lang og tæller 40 eksempler som at stikke en konvolut med kontanter ind i morgenavisen, at hjælpe vælgere med at afbetale gæld, at afholde populære begivenheder som cricketkampe, at uddele gaver som fjernsyn eller køer og at betale vælgernes regninger.

Kontanter givet til journalister for positiv mediedækning eller negativ dækning af modkandidater bliver også påpeget. Det samme gør fænomenet, hvor en kandidat betaler en person for at stille op i sin valgkreds og forsøge at vinde stemmer fra en modkandidat.

En særlig udspekuleret version af den strategi er at finde personer med samme navn som modkandidaten med det formål at forvirre vælgerne. Ved sidste valg til parlamentet var den indiske skuespiller og politiker Hema Malini oppe imod to kandidater med samme navn.

Nogle stemmer er billigt købt

Tidligere på måneden besøgte det indiske onlinemedie Scroll den nordøstlige delstat Arunachal Pradesh. Den er kendt for at være et af de steder, hvor det stort set ikke er muligt at blive valgt uden at købe sig til vælgeropbakning.

»I Arunachal Pradesh er valg en ekstravagant affære, hvor succes afhænger af en enkelt faktor: kandidatens evne til at spendere. Politikerne i delstaten er ærlige omkring det. Mens penge spiller en rolle ved valg i de fleste indiske delstater, betyder det mere end noget andet i Arunachal Pradesh,« skriver Scroll, der har talt med en anonym kandidat tilhørende en fremtrædende politisk familie i delstaten.

»Klan, ægteskabsalliancer og penge, naturligvis, gør en forskel. Lad mig sige det sådan: Der er omkring 12.000 vælgere i min valgkreds. 5.000 eller flere behøver jeg ikke at bruge mange penge på, fordi de stemmer på mig på baggrund af min slægt og mine ægteskabsforbindelser. Resten skal jeg betale,« forklarer kandidaten til Scroll.

Som nævnt kan gaveregnen tage mange former, men ofte er der tale om en større betaling til indflydelsesrige personer i lokalsamfundet, der efterfølgende fordeler goderne. Det kan være en dominerende skikkelse i en lokal kastegruppe, en religiøs leder eller en lokalpolitiker på landsbyniveau.

Vælgernes fest

Men om krydset i sidste ende bliver sat ved den højest bydende kandidat, er der ingen garanti for, eftersom selve valghandlingen foregår anonymt.

»Vælgerne er smarte nok til at tage penge fra alle kandidaterne. Det er en fejl at tro, at indiske vælgere ikke forstår, hvad der sker,« siger Devesh Kapur, professor ved Johns Hopkins University i Washington og medforfatter til bogen Cost of democracy.

Så for mange indere er valgkampe en festlig periode med gratis mad og drikke og mulighed for en god ekstraindtægt.

Undersøgelser har vist, at mange kandidater føler sig nødsaget til at købe stemmer, fordi deres politiske modstandere også gør det. Ifølge valgloven er der et loft på, hvor meget en kandidat maksimalt må bruge på at føre valgkamp.

Beløbet svinger fra delstat til delstat og er på mellem en halv million og 700.000 kr. De fleste kandidater bruger langt mere, men opgør det ikke.

»I Indien er valg en forretning. Det er en form for investering. Man kan investere i obligationer, aktier eller noget andet for at søge et afkast. Men ser man på risikoen, så er den stor, for bliver man ikke valgt, har man tabt alt, og et fåtal af kandidaterne bliver valgt, de fleste gør ikke. Så det kan godt undre, at så mange er involveret i den her form for investering,« siger Devesh Kapur. I stedet peger han på status som en forklaring.

»Vi er måske for fikseret på pengene. Politik handler om symbolik, status og mest af alt om magt. For mange er pengene et middel til at opnå målet. Status betyder meget i Indien. For nogle kan det sikkert give status at købe en Lamborghini, for andre er der mere status i at blive valgt til parlamentet. Hvis man i Indien ejer et par millioner amerikanske dollar, er man blandt den rigeste ene procent, og det lyder jo flot, men så er man stadig kun en ud af ti millioner indere. Som medlem af parlamentet er man en ud af 540,« siger han.

Flere og flere millionærer bliver valgt ind

Sikkert er det, at det at deltage i et indisk valg – især det landsdækkende til parlamentet – koster mange millioner. Udgifter, der i stigende grad bliver afholdt af kandidaterne selv.

»Kardinalproblemet i Indien er, at der ikke er midler til at dække valg. Det er et fattigt land set i forhold til de fleste andre demokratier, og der tilføres ikke ressourcer til valgudgifter fra staten, hvilket er tilfældet i mange europæiske lande, så penge føres ind i systemet på anden vis enten ved korruption eller fra andre kanaler. Personer eller organisationer, der gerne vil købe sig til politisk indflydelse for at få noget igen, finansierer sjældent enkeltpersoner, fordi det ikke er til at vide, om personen bliver valgt. Og selv hvis personen bliver valgt, kan vedkommende ikke altid give noget igen. Så hvis man vil give penge, er det smartere at give til partierne. Resultatet er, at kandidaterne ofte er nødt til selv at finansiere deres meget dyre valgkampagne,« forklarer Neelanjan Sircar fra Centre for Policy Research.

Hans forskning viser, at velhavende kandidater har større chance for at blive valgt. Af samme årsag vælger partierne at skele til kandidaternes personlige formue, når de beslutter, hvem der skal stille op for dem.

»Vi har set en signifikant stigning i antallet af velhavende forretningsfolk og ejendomsspekulanter i politik. De er succesfulde entreprenører, der tjener mange penge og kan se en fordel i at være tæt på det politiske centrum for at kunne tjene endnu flere penge,« siger Neelanjan Sircar.

Udviklingen er allerede tydelig i parlamentets sammensætning. Antallet af mangemillionærer er steget markant ved de seneste valg.

»Det bliver meget problematisk, hvis de eneste folkevalgte i et lavindkomstland er de velhavende. Penge er ikke nødvendigvis en opskrift på succes, men det er blevet en barriere for overhovedet at være med,« siger Devesh Kapur fra Johns Hopkins University.

Hemmelige donorer

For at regulere den politiske fundraising i forbindelse med valg indførte regeringen sidste år brugen af såkaldte valgobligationer. Obligationerne kan købes af donorer i State Bank of India og derefter indløses af de politiske partier.

At donationen finder sted igennem officielle kanaler er ifølge regeringen med til at udelukke sorte penge.

Valgobligationerne er skattefrie, og opgørelser viser, at langt størstedelen af donationerne er gået til regeringspartiet Bharatiya Janata Party, BJP, der er favorit til at genvinde premierministerposten.

Devesh Kapur ser valgobligationerne som en forbedring, men peger samtidig på, at der ikke er skabt større transparens, fordi donationerne er anonyme.

»Vi ved, hvor meget der gives til partierne, men ikke hvem der giver. Den største svaghed er manglen på lovgivning i relation til politiske partier. Det er akilleshælen i indisk demokrati. Der er brug for en løsning, hvor partiernes indtægter og udgifter bliver underlagt uafhængig revision, hvor kandidater og partier kun kan modtage penge fra registrerede individer, og hvor der er gennemsigtighed om, hvem der giver til hvem. Det kræver alt sammen en langt bedre regulering af de politiske partier. Men partierne har ingen interesse i at regulere sig selv,« siger han.

Snart vil der kun være millionærer i det indiske parlament

Medlemmerne af det indiske underhus, der vælger landets premierminister, bliver rigere og rigere.

En crore rupee svarer cirka til en million danske kroner. Penge er blevet en alvorlig barriere for at blive valgt i Indien, hvor partierne ofte vælger velhavende kandidater, der kan medfinansiere deres egen valgkamp. Fortsætter tendensen vil der snart kun være millionærer i det indiske parlament.

Kilde: Association for Democratic Reforms

 

Serie

Indiens valg

Indien er under kolossal forandring. Økonomisk og magtpolitisk får landet stadig større vægt i verden, samtidig med at Indien de seneste fem år under Narendra Modi har bevæget sig i en mere illiberal retning, der udfordrer selve statens grundidé om at være inkluderende og sekulær. Under det indiske valg fra 11. april til 19. maj klæder vi dig på til at forstå verdens næste supermagt. Lær de vigtigste forfattere og filmskabere at kende, forstå den indiske forfatning, de politiske kampe, hvordan de aspirerer til videnskabelig storhed, og – naturligvis – hvad inderne selv vil med deres enorme samfund.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Torben K L Jensen
ulrik mortensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu