Læsetid: 10 min.

»Den indiske ungdomsgeneration er verdenshistoriens største – og den er desperat«

Torsdag kommer resultatet af parlamentsvalget i Indien. Forfatterinden Snigdha Poonam har de sidste fem år rejst landet tyndt og talt med unge om deres drømme. Og ikke mindst om frygten for, at de aldrig opnår dem
Torsdag kommer resultatet af parlamentsvalget i Indien. Forfatterinden Snigdha Poonam har de sidste fem år rejst landet tyndt og talt med unge om deres drømme. Og ikke mindst om frygten for, at de aldrig opnår dem

Peter Nygaard

23. maj 2019

»De unge, der i de her uger for første gang skal give deres demokratiske besyv med, er den mest desperate generation siden Indiens uafhængighed,« siger Snigdha Poonam, journalist og forfatterinde til bestsellerbogen Dreamers: How Young Indians Are Changing the World.

Vi møder hende i hendes lejlighed i det sydlige Delhi. Her er halvmørkt, selv om solen banker ned udenfor, for sådan må man leve i april, mens varmen kommer snigende. Det er forår. Og det er valgsæson.

900 millioner indere står på det tidspunkt foran at skulle vælge, om de vil give den siddende premierminister, Narendra Modi, og hans parti Bharatiya Janata Party (BJP) fem år mere. Og af dem vil ca. 100 millioner være mellem 18-26 år. Det er landet med verdens yngste befolkning, der går til valg.

Og deres størrelse i sig selv giver en følelse af berettigelse, mener Snigdha Poonam.

For ligegyldigt hvor elendig deres situation hver især ser ud, så er de del af verdenshistoriens største gruppe af relativt enstænkende unge.

»Så de ser ingen som helst argument imod, at verden skulle indrette sig efter deres ønsker. Og derfor bliver frustrationen så afgrundsdyb, når de ser, at det ikke sker.«

Ambition og ængstelse

Snigdha Poonam understreger flere gange under interviewet, at man jo ikke skal generalisere og da slet ikke om Indien: »Når man siger noget om Indien, er det modsatte også altid korrekt« – og at der er kolossale forskelle på unge i det gigantiske land.

Peter Nygaard

Snigdha Poonam

Den indiske forfatter Snigdha Poonam har i fem år rejste Indien tyndt og talte med unge fra alle samfundslag. Og der er et træk, som hun fandt gennemgående: Det er kombinationen af tårnhøj ambition og afgrundsdyb ængstelse. De unnge har en intens længsel efter at få noget ekstraordinært meningsfyldt ud af livet, kombineret med en intens uro over, at det aldrig vil ske, fortæller hun.

Men hvis der er en, der kan tillade sig at male med den store pensel, når det kommer til de indiske unge, er det Snigdha Poonam. Hun arbejdede med bogen over en periode på fem år, hvor hun rejste landet tyndt og talte med unge fra alle samfundslag. Og der er et træk, som hun fandt gennemgående:

»Det er kombinationen af tårnhøj ambition og afgrundsdyb ængstelse. Fra region til region, metropol til metropol, landsby til landsby mødte jeg hos de unge en intens længsel efter at få noget ekstraordinært meningsfyldt ud af livet, kombineret med en intens uro over, at det aldrig vil ske.«

Bedst og størst!

Og det er der en rigtig stor sandsynlighed for aldrig sker. For aspirationerne er enorme, fortæller hun.

»Flest! Størst! Højst! Når man taler med unge indere om deres egne drømme, og deres drømme for landet, er det de ord, der dukker op igen og igen. De skal lave verden bedste film eller verdens største it-firma. Og Indien skal være verdens første på alle planeter i universet og have verdens største af hvad som helst,« siger Snigdha Poonam med så store armbevægelser, at hendes sari blafrer i rummet.

»Alt i Indien er opskaleret, og det har vi lært er godt. For vi kan måske ikke måle os med resten af verden på deres parametre. Men på antal kan vi slå alle.«

Hun fortæller om Indiens største pladeselskab, T-Series, der i slutningen af 2018 besluttede, at det skulle være verdens største på YouTube. Det krævede bare, at det væltede nummer 1 af pinden, den svenske blogger PewDiePie.

»Det kan synes som en lille, latterlig historie, men den blev kæmpestor i Indien, som de unge gik passioneret op i. Det blev et spørgsmål om nationalisme, om patriotisme, at slå den her unge svensker, der lavede sjove videoer fra sit soveværelse. Det ville bringe Indien til verdens top,« fortæller Snigdha Poonam, der finder episoden meget afslørende.

»Det var ikke bare en fjollet internethistorie. Det er en fortælling om, hvor intenst Indiens begær efter anerkendelse fra resten af verden er. Og hvor meget de unge identificerer sig med det.«

Få muligheder

Problemet – for både nationen og de unge – er, at mulighederne for udfoldelse ikke står mål med ambitionen.

»De unge er del af en økonomi, hvor der er meget få muligheder for social mobilitet. Og det gælder også for den højtbesungen nye middelklasse. Tidligere kunne man få sig en uddannelse og så regne med, at der også var et job i den anden ende. Det er ikke længere spor sikkert,« siger Snigdha Poonam.

Peter Nygaard

Kartik, 17 år, går i gymnasiet

Drøm: Jeg vil gerne være stewardesse. Jeg drømmer om at se hele verden. Min far arbejder i Air India, så jeg har lært meget om faget af ham.

Hun henviser til, at kun 17 procent af de nyuddannede får job umiddelbart efter færdiggjort uddannelse.

Tal peger på, at landet mistede op mod 18 millioner job alene sidste år, ikke mindst i den offentlige sektor. F.eks. var der sidste år 19 millioner ansøgninger til 63.000 job hos Indian Railways, hovedsageligt under 30 år.

»Før talte man om en ’demografisk dividende’. Den er ved at udvikle sig til en demografisk katastrofe,« siger Snigdha Poonam.

Vakuummet

Samtidig får de konstant at vide, at de har alle muligheder i verden.

»Til forskel for deres forældre, der voksede op med stats-tv og bollywoodfilm uden kys i, bliver de unge i dag bombarderet med budskabet om, at de har uanede valgmuligheder, når det kommer til indkomst, livsstil og identitet.«

Snigdha Poonam fortæller, at de sociale medier i Indien er grebet af en amerikansk inspireret selvhjælpsmani.

De unge poster motivational quotes (citater med et opbyggeligt budskab) fra Steve Jobs og Elon Musk om, at du kan blive til lige præcis det, du drømmer om, at det kun er dig selv, der står i vejen for din egen lykke.

»Så sidder den unge der og skriver ansøgning til et job i Indian Railways, sammen med en million andre, men har samtidig et andet browservindue åbent, hvor de ser en video fra en selvhjælpsguru, der hedder noget ala: ’Få 5.000 rupees til at blive til 1 million rupees på et år.’«

Og det misforhold reflekteres også i den politiske diskurs.

»Når regeringen skal svare på kritiske spørgsmål om de dårlige arbejdsløshedstal, svarer den i stedet: ’Vær ikke en jobsøger, vær en jobskaber’. Det er jo en absurd ting at sige, når man er blevet valgt på at få millioner i job, men det resonerer hos de unge. Selv dem uden job.«

Urolige mænd

Den økonomiske udvikling og dens sociale følger har givet særlig de unge mænd en stærk uro. Og det handler mere om kærlighed og et sted at høre til.

»De unge kvinder forlader nu landsbyerne for at få uddannelser. Det betyder, at de ikke alene konkurrerer med mændene om de job, som de tidligere havde for sig selv. Men det betyder jo også, at kvinderne ikke længere sidder derhjemme og venter på at blive gift.«

Når man, som Snighda Poonam, kommer tæt på de unge mænd, er de grundlæggende bare bange for, om der findes en ung pige derude, der vil elske dem, siger hun. For pigerne er væk. Pigefostre er nemlig blevet fravalgt gennem årtier, hvilket har ført til en demografisk skævvridning.

Peter Nygaard

Monica, 22 år, læser økonomi

Drøm: Jeg vil gerne være danser. Al slags dans, men måske i Bollywood. Det er det, jeg er god til. Tidligere kunne man ikke vælge, men i dag kan unge stile efter at arbejde med det, der interesseres dem.

»Der er områder i Nordindien, hvor der er ufattelig få unge piger. Når drengene vokser op, og der ikke er kvinder nok i lokalsamfundene, som de kan opnå arrangerede ægteskaber med, skal de nu overbevise en kvinde om, at hun skal vælge ham. Det er første gang i den indiske mands historie,« fastslår hun.

»Og når kvinderne så siger: ’Nej, tak. Jeg vil hellere have ham fra universitetet, der taler engelsk og har en motorcykel. Eller leve alene’, ja, så har vi balladen.«

Det sidste ser Snigdha Poonam som en af de mest afgørende forandringer, som denne generation oplever. Og den kan forklare en stor del af den had og vold, der i disse år gennemsyrer det indiske samfund.

Vold som reaktion

For volden har været stigende, særlig hadforbrydelser udført af unge hindumænd mod minoriteter: Muslimer, stammefolk og folk fra lavere kaster.

»Jeg har dækket mange religiøse sammenstød de seneste år, og hvis man bruger tid i de lokalsamfund, der bliver ramt, vil man altid finde historier om, at noget er ved at ændre sig i de sociale hierarkier.«

Hun fortæller, at uroligheder altid går ud over små muslimske forretninger, der f.eks bliver brændt ned.

»Det er ofte en muslim, der er økonomisk på vej op, der bliver mål,« fortæller hun.

Og det samme ser man i vold mod de andre minoriteter:

»Der er altid en baggrundshistorie, der handler om social mobilitet. En dalit har afholdt et flot bryllup, en muslims søn har fået job i storbyen. Og den unge hindumand står tilbage uden fortidens privilegier og nutidens muligheder.«

Sætter dem på plads

– Så du siger, at de steder i Indien, hvor voldsomme uroligheder opstår, eller hvor volden er ekstrem, ikke er karakteriseret af tilbageståenhed, men tværtimod at det er steder, hvor de sociale strukturer er under forandring?

»Ja, absolut. Tag for eksempel voldtægt. Folk taler meget om voldtægt i Indien, men der ligger altid en historie bagved. Hvis man taler med mænd, der er anklaget for voldtægt, er det gennemgående i deres forklaringer, at pigerne har ’forandret sig’. At de går ud, får uddannelser, klæder sig anderledes. Og i sidste ende: Afviser dem og deres historisk privilegerede adgang til kvinder. Så i den forstand, at voldtægten er en måde at disciplinere og genvinde kontrol,« fortæller Snigdha Poonam.

»’At sætte folk på plads’ går igen som motivation, når jeg har talt med både unge, der har deltaget i uroligheder og vold i forhold til muslimer eller kasteløse, eller når det handler om seksuel vold over for kvinder.«

Familien

Et andet fænomen, som hun har observeret i sine samtale med de unge, er, at de er fanget et spøjst sted mellem tradition og modernitet.

»Hvis du stopper en tilfældig ung i en landsby og spørger til drømmene for deres liv, vil de i forhold til karriere typisk sige: Jeg vil opnå noget, som ingen i min landsby før har opnået! Og så nævner de noget, der har med teknologi at gøre. Men når du så spørger dem om, hvad det gode liv er, vil de typisk svarer i en hel anden retning: De vil have familie, der ligner den, de voksede op i, de vil giftes med en jomfru osv.«

Peter Nygaard

Mohammad, 18 år, går i gymnasiet (rød skjorte)

Drøm: Jeg vil gerne være læge, for mine yndlingsfag er naturvidenskab. Og så vil jeg vil gerne giftes. Det er nok min største drøm.

Snigdha Poonam spørger altid de unge til ægteskab. Og stort set altid svarer de, at de ønsker et arrangeret ægteskab.

»De omfavner moderniteten på alle andre områder med al dens frihed og usikkerhed – jeg mener, deres far eller bedstefar ville aldrig have drømt om at forlade familiens jord eller et godt job i postvæsnet for at være med i en techstartup – men når det kommer til det nære liv ønsker de status quo.«

– Men er der så kønsforskel på de spørgsmål? 

»Ja, jeg oplever, at de unge kvinder ofte er mere progressive, når det kommer til familieværdier. Den traditionelle organisering har jo også primært været til mændenes fordel, så det er vel oplagt, at der kommer nogle brudflader mellem kønnene i de her år.«

Ikke religion og politik

De unge mænd er altså særligt sårbare. Alt det, de tidligere fik i en storfamilie, smuldrer væk.

»Nu oplever de, at når de når en vis alder, er der ikke rigtig nogen, der kan bruge dem til noget. De er på jagt efter formål og ære: En plads i verden.«

Og det forstår politiske kræfter at bruge, fortæller hun.

»Et sted, der opfanger al den vrede og mangel på omsorg, er de hindunationale bevægelser. Når de unge mand ved ikke længere, hvem de er, er det jo nemt at blive ’hindumand’«

Og derfor har man de seneste ti år set disse ’hinduistiske interessegrupper’ dukke op overalt. De unge, søgende mænd behøver ikke at søge langt.

»I hvert et nabolag i Nordindien er der efterhånden en eller anden organisering, hvor unge hindumænd slår sig sammen. Så kan det handle om at beskytte hindukvinder, beskytte køer, beskytte hinduisternes økonomi fra at falde i hænderne på muslimer. Forskellige formål, men samme funktion: At genvinde ære og kontrol.«

For det handler egentlig ikke om religion og politik.

»Når man taler med dem, slår de hurtigt over i personlig og meget universale ungdomsproblematikker. Jeg spørger, hvorfor de er del af kobrigaderne, men efter to minutter taler de i stedet om, at muslimerne i deres kvarter har mere bleg hud og derfor flere kærester. Eller at det er lykkedes en muslimsk mand at åbne sin anden kiosk,« siger Snigdha Poonam og tilføjer med et lille grin:

»Jeg ville da faktisk ønskede, at de kærede sig lidt mere om guderne end om Elon Musk.«

Serie

Indiens valg

Indien er under kolossal forandring. Økonomisk og magtpolitisk får landet stadig større vægt i verden, samtidig med at Indien de seneste fem år under Narendra Modi har bevæget sig i en mere illiberal retning, der udfordrer selve statens grundidé om at være inkluderende og sekulær. Under det indiske valg fra 11. april til 19. maj klæder vi dig på til at forstå verdens næste supermagt. Lær de vigtigste forfattere og filmskabere at kende, forstå den indiske forfatning, de politiske kampe, hvordan de aspirerer til videnskabelig storhed, og – naturligvis – hvad inderne selv vil med deres enorme samfund.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Erik Riis
  • Torben K L Jensen
  • Mikael Aktor
  • Trond Meiring
Claus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Riis, Torben K L Jensen, Mikael Aktor og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Kære Anna von Sperling - Jeg lærer sgu mere om Indien af dine velskrevne artikler end man gør af Rudyard Kipling og Bollywood tilsammen - bare det at du dykker ned under glansbillederne når du beskriver hvad der rører sig af håb og forventninger i ungdommen - Indien´s håb og fremtid.
Tak for det.

Carl Plesner, Claus Nielsen, Trond Meiring og Anna von Sperling anbefalede denne kommentar