Læsetid: 4 min.

Iran vil ikke længere lade sig tyrannisere af Trump

Præcis et år efter, at præsident Donald Trump trak USA ud af atomaftalen med Iran, siger Iran, at landet ikke længere er forpligtet til at overholde sin del af aftalen. »Vi står nu i en situation, hvor den mindste fejl eller miskalkulation kan føre til militær konfrontation,« siger ekspert
Præsident Hassan Rouhani (th.) til Irans atomteknologidag sidste år. I en tale onsdag siger Rouhani, at de resterende medunderskrivere af atomaftalen fra 2015 har 60 dage til at redde atomaftalen ved at stå fast og beskytte Irans oliehandel og banksektor mod USA’s massive sanktioner.

Præsident Hassan Rouhani (th.) til Irans atomteknologidag sidste år. I en tale onsdag siger Rouhani, at de resterende medunderskrivere af atomaftalen fra 2015 har 60 dage til at redde atomaftalen ved at stå fast og beskytte Irans oliehandel og banksektor mod USA’s massive sanktioner.

AFP/Ritzau Scanpix

9. maj 2019

Irans præsident Hassan Rouhani var onsdag klar i mælet: De resterende medunderskrivere af atomaftalen fra 2015 – Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina og Rusland – har i alt 60 dage til enten at vælge mellem Donald Trumps intimiderende linje, eller redde atomaftalen ved at stå fast og beskytte Irans oliehandel og banksektor mod USA’s massive sanktioner.

»Den vej, vi har valgt, er ikke krigens vej, men diplomatiets vej. Men det er diplomati med et nyt sprog og en ny logik,« sagde Rouhani i sin tv-transmitterede tale.

Allerede sidste onsdag begyndte Iran ifølge The New York Times atter at udbygge sine lagre med lavt beriget uran samt overskride den fastsatte grænse med opmagasinering af tungt vand, der bruges til at nedkøle atomreaktorer. I talen truede Rouhani med yderligere skridt:

Hvis ikke de europæiske lande og Kina mander sig op og konfronterer Donald Trump inden for to måneder, vil Iran genstarte atomreaktoren i byen Arak, der ellers har været lukket ned siden atomaftalen blev underskrevet i 2015.

»Vi føler, at atomaftalen har brug for et kirurgisk indgreb. Sidste års smertestillende piller har været utilstrækkelige,« sagde Rouhani under talen.

Har ryggen mod muren

Præsident Rouhanis tale kommer på et tidspunkt, hvor han har været nødt til at handle af både indenrigs- og udenrigspolitiske årsager.

Hjemme i Iran har den konservative opposition opfordret Rouhani til at ’sætte ild til atomaftalen’. Irans konservative høge har aldrig troet på atomaftalen og mener ikke, at landet ikke bør sætte sin lid til Europas tomme løfter.

»Men presset fra den iranske middelklasse, som udgør Rouhanis vælgere, har også været stort,« siger Rasmus Elling, der er lektor ved Institut for tværkulturelle studier på København Universitet og aktuel med bogen Irans moderne historie.

»Atomaftalen skulle gøre livet bedre for iranerne, men den økonomiske situation er kun blevet forværret med sanktionerne,« siger han.

På den udenrigspolitiske scene har Rouhani også måttet stå over for massive udfordringer. Over længere tid har Washington ført en armvridningsstrategi med ’maksimalt pres’, der især går på at knække Iran økonomisk.

I midten af april blev den iranske revolutionsgarde – der sidder tungt på dele af Irans økonomi – smidt på listen over fremmede terrororganisationer. Beslutningen, som trådte i kraft den 15. april, var historisk, fordi USA aldrig tidligere har defineret en formel regeringsinstitution som terrororganisation.

Et par uger senere erklærede Washington, at enhver, der køber olie af Iran, vil blive straffet. Irans største oliekunder Kina, Indien og Tyrkiet har været undtaget de amerikanske sanktioner, men den undtagelse er blevet ophævet med virkning fra den 2. maj.

Over de seneste dage har amerikanerne desuden dirigeret hangarskibet USS Abraham Lincoln til den persiske bugt og sendt den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo til Iraks hovedstad Bagdad – angiveligt for at signalere, at Washington er villig til at øge engagementet i Irak, et land som Iran ser som en af sine tætteste allierede i Mellemøsten.

For ikke at tabe ansigt har Rouhani derfor været tvunget til at reagere på USA’s såkaldte »maksimale pres«, siger analytikere.

»Iran har tilsyneladende besluttet sig for, at det er tid til et gengældelsesangreb efter USA’s pres. Denne langsomme eskalering er en fortsættelse af den samme strategi som tidligere: at købe tid,« skriver Ali Vaez, Iran-ekspert tilknyttet tænketanken International Crisis Group, på Twitter.

Risiko for militær konfrontation

Om de 60 dage, som de resterende medunderskrivere af atomaftalen fra 2015 har fået, er tid nok for Teheran, er uvist på nuværende tidspunkt. Både Kina og Rusland har anklaget USA for at fremprovokere Irans seneste reaktion, mens Frankrig udtrykker »bekymring« over Irans trusler om berigelsen af uran.

»Det er svært at se, hvordan situationen kan løses diplomatisk,« siger Rasmus Elling.

Washington har i længere tid påstået, at USA’s Iran-strategi handler om at tvinge det iranske regime til at ændre adfærd og minimere sine udenrigspolitiske aktiviteter i form at støtte til militante grupperinger i Mellemøsten.

Men Iran-eksperter er enige om, at USA’s strategi ikke har haft den ønskede virkning. I en meddelelse underskrevet af de mest respekterede europæiske Iran-eksperter hedder det, at USA’s politik »har reduceret lysten til kompromis i Teheran«.

En af årsagerne er, at det iranske regime ser anderledes på USA’s strategi.

»Regimet ser USA’s strategi som en kampagne fra Trump-administrationen, der først og fremmest handler om at sikre et økonomisk kollaps og senere en implosion af Den Islamiske Republik,« siger Ali Alfoneh, førende Iran-ekspert og forfatter til bogen How the Revolutionary Guard Is Transforming Iran Theocracy into Military Dictatorship.

Dina Esfandiary, fellow ved Harvard Kennedy School, skriver i sin seneste analyse, at USA’s strategi ikke kun synes at være designet til at tvinge Iran ud af atomaftalen.

»Faktisk sætter den scenen til militær konfrontation,« skriver hun i sin analyse.

Ali Alfoneh er enig. De seneste meldinger om hangarskibet USS Abraham Lincoln, der sejler mod Den Persiske Bugt, samt efterretningerne om, at revolutionsgarden tilsyneladende bevæbner iranske skibe og fartøjer i bugten med kortrækkende ballistiske missiler, kan potentielt komme ude af kontrol.

»Hverken Teheran eller Washington ønsker at starte en ny krig i Mellemøsten, men begge bevæger sig langsomt mod en situation, hvor selv en lille fejl kan risikere at antænde en militær konfrontation«, siger Alfoneh.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Anders Graae
  • Gert Romme
  • Johnny Christiansen
  • Olaf Tehrani
Torben K L Jensen, Anders Graae, Gert Romme, Johnny Christiansen og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

USA vil og kan vælge hvilken som helts middel til at gå i krig, snyde, manipulere og lyve ligemeget. Det er kendt før. Mens USA sender 52 bombefly of andre hangarskibe til regionen, Vi ser Iran bare taler og true. Omslutte fjenden er det bedste angreb. Vi ser ikke Irans hangar skibe og bombe fly uden for Iran, så krisens forløb er kendt på forhånd, Udover USA´s enorme overlegenhed i Krigsvåben.

"Make Amerika great again !"

Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Harald Strømberg, Karsten Aaen, Anders Graae og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Trump skal jo bruge en national krise eller muligvis en krig for at holde kløerne i præsidentembedet (og holde sig ude af fængsel). Folk støtter præsidenter i krig.

De gjorde det med Bush den yngre og de kommer til at gøre det med Trump.

Hvis Israel har ret til at have atomvåben har alle vi andre også. Så er den ikke længere.

Torben Arendal, Mikael Velschow-Rasmussen, Anders Skot-Hansen, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Harald Strømberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Tidligere indgik en række lande en aftale med Iran omkring landets udnyttelse af atomenergi, der ved kostbare modificeringer kunne anvendes til våbenbrug.

USA var en af disse lande, men det forvoksede pattebarn, Donald John Trump, der altid har behov for at styrke sig ved at angribe forgængernes beslutninger, trak USA ud af denne bindende aftale.

Og derefter gik det ret stærkt. For pattebarnet blev vred over, at ikke andre lande fulgte USA ud af denne "mest skadelige aftale nogen sinde", og beordrede blokade af Iran. Og de lande, og de virksomheder, der overtrådte USA´s egen blokade ville blive straffet ved domstole i USA.

Det betød, at en lang række virksomheder, bl.a. Maersk, der ejer havne, trak sig ud af landet, hvorefter blokaden nu blev meget mærkbar for Iran.

Men det er altså ikke nok for det selvoptagne pattenbarn, for nu indfører USA også egne nye sanktioner mod Irans metalindustrier, og sender samtidig et moderne hangarskib til område, for at håndhæve sin private blokade mod landet.

Og nu er det rigtig svært for Iran at indkøbe mediciner og andet udstyr samt at opretholde en rimelig levestandard. Men De øvrige lande, der stod bag denne aftale med Iran, står fortsat bag, og mener, at det er en god aftale.

Disse lande er EU, Kina, Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Og det er nu, at disse lande skal stå fast overfor USA, og vise, at USA ikke har ret til at styre verden. Nu er det simpelt hen nødvendigt, at disse lande ignorere USA og landets hangarskib, og skaber normale handels-samarbejde med Iran.

Torben Arendal, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Jesper Jakobsen, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Jesper Sano Højdal, Jan Bisp Zarghami, Lars Løfgren, Harald Strømberg, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Per Torbensen og Mikkel Dahl anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Ja, det står fortsat bag :)

Men problemet er altså, at USA vil bestemme, hvem der handler med Iran; de lande, der også handler med Iran, kan og må ikke handle med USA! Ellers straffer USA dem!

@ Karsten Aaen

I USA´s blokade af Iran er der egentlig ikke tale om, at kun virksomheder, der også handler med USA, vil blive straffet. Straffen gælder faktisk alle virksomheder og lande, der handler og samarbejder med Iran.

Men i praksis vil de fleste virksomheder, der handler med Iran, formentlig også have visse handelsmæssige relationer til USA.

Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Harald Strømberg

Jeg tror ikke USA tør angribe Iran før landet har kontrol over Venezuelas olie.
Iran vil let kunne lukke Hormuzstrædet, og lukke for eksport af olie fra Saudiarbien.

Alvin Jensen, Trond Meiring, Karsten Lundsby og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu drejer det sig ikke alene om USA ikke tør tage en krig mod Iran, for det tror jeg egentlig godt at USA tør gøre. Og de har jo flere, militært ganske og skruppelløse, venner i området .

Det, det især drejer sig om, det er, om USA skal kunne uddele straffe til lande og virksomheder, der bryder USA´s egne private blokader mod et andet land. Disse private blokader, som USA også har overfor Venezuela og delvis overfor Cuba, er jo absolut ikke FN-blokader.

Jeg syntes, at de øvrige lande, der er med i denne aftale med Iran, en gang for alle skal meddele USA, at de ikke anerkender USA´s private blokader af andre lande. Og både støtte Iran samt de egne virksomheder, som kan blive ramt af USA´s blokader.

Torben Arendal, Anders Skot-Hansen, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Karsten Lundsby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er faktisk ret uhyggeligt. Der er ikke blevet sænket et eneste hangarskib siden 2. Verdenskrig, selv om det var tæt på, da amerikanerne var tæt på selv at sænke USS Forrestal i 1967. Skulle det ske taler vi om 5000 mennesker, der risikerer at gå ned med skibet, der koster i omegnen af 5.000 millarder dollars.

Skulle det lykkes iranerne at sænke USS Abraham Lincoln, hvilket ikke er nemt, men heller ikke umuligt (jeg har personligt sænket hangarskibet flere gange i den simulator, som i en modificeret og klassificeret udgave anvendes til at træne den amerikanske flådes personel), vil kæden helt sikkert ryge af for amerikanerne, som måske i deres hævngerighed vil gå så vidt som til at smide en atombombe over Teheran.

Okay, det er worst case, men Bolton leger med ilden. Iranerne kan uden de store omkostninger lukke Hormuz-strædet for al skibstrafik ved at udlægge miner, som så skal ryddes ved hjælp af minestrygere. Og minestrygere er små og sårbare skibe, som det også er forholdsvis nemt at sænke.

Det er godt set, Harald Strømberg, at kuppet i Venezuela sikkert er en forudsætning for en krig mod Iran. Forleden udtrykte jeg min tvivl om, hvor vidt USA - på trods af alt deres militære isenkram - havde styrken til både at intervenere militært i Venezuela og føre krig i den persiske golf, og du har helt sikkert ret i, at de to ting er forbundne. De amerikanske høge har ganske givet håbet på, at det venezuelanske militær selv ville stå for at indføre et amerikansk-venligt styre, der kan levere den olie til verdensmarkedet, som vil komme til at mangle, når den persiske golf ikke længere kan besejles.

Hvis jeg har forstået det ret, har amerikanerne masser af hardware, faktisk så meget, at meget af det opbevares i mølposer hjemme i USA. Den amerikanske krigsmaskines store problem er at skaffe personel til at bemande de mange våben. Med jævne mellemrum diskuteres muligheden for at genindføre værnepligten, men bag lukkede døre, da emnet er meget upopilært i befolkningen. Sidst der var en større offentlig debat om emnet var i 2007, hvor der rejste sig et mindre ramaskrig i befolkningen, men problemet er kun blevet værre efter endnu 12 års krig.

"On August 10, 2007, with National Public Radio on "All Things Considered", Lieutenant General Douglas Lute, National Security Adviser to the President and Congress for all matters pertaining to the United States Military efforts in Iraq and Afghanistan, expressed support for a draft to alleviate the stress on the Army's all-volunteer force. He cited the fact that repeated deployments place much strain upon one soldier's family and himself which, in turn, can affect retention."

https://en.wikipedia.org/wiki/Conscription_in_the_United_States#Conscrip...

Mikael Velschow-Rasmussen, Harald Strømberg, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jesper Jakobsen

Kære Information

Jeg har læst artiklen og den meddelse, I henviser til her:
Men Iran-eksperter er enige om, at USA’s strategi ikke har haft den ønskede virkning. I en meddelelse underskrevet af de mest respekterede europæiske Iran-eksperter hedder det, at USA’s politik »har reduceret lysten til kompromis i Teheran«.

Jeg ved, at I i denne artikel primært fokuserer på at dække nyheden ud fra en kommentering af USA og Irans reaktioner. Men i den meddelse I henviser til med eksperter, forstår jeg ikke, at I fremhæver det citat i gør. Eksperter afslutter deres meddelse såledest:

A US return to the JCPOA would help contain the negative consequences mentioned above. It would also recreate a more cohesive international coalition applying pressure on Iran to curb activities – specifically its development of ballistic capabilities and support to its proxies – that contribute so much to instability in the region. That pressure would then be combined with a credible diplomatic attempt to lay the groundwork for détente and lead to a regional initiative on missile threats and an intra-regional dialogue on a security architecture for the Gulf.

All of this stands a much better chance of success if the US reconsiders its approach to the JCPOA. Much as Europeans spearheaded the process that eventually led to the agreement, so they could lead the way on any future diplomatic initiative with Iran. But for multilateralism to be effective, international law and agreements must be respected.

Eksperterne siger, at USA bør gå tilbage til JCPOA aftalen. At I ikke nævner det er en direkte undladelsessynd. Jeg antager, at I har læst hele brevet, og hvis I ikke finder det væsentligt, I jeres fremstilling af de mange førende eksperters synspunkt, bliver jeg bekymret for jeres journastiske formåen og jeres tilgang til dælningen af udenrigsstof.

Håber på svar.

Niels Duus Nielsen, Gert Romme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det er en "ønsketænkning" at Iran lukker "Hurmoz strædet" uden at USA reagerer med det samme. USA kan intet gøre i Mellem Østen uden hjælp fra Saudi Arabien. Alene det At Saudier har lovet at købe og investerer i USA for 400 Milliarder dollar. At lukke for Hormuz strædet ville medføre lukning for hele produktion af olie fra Saudi Arabien og faktisk for hele olie fra Golf området. Det drejer sig om over halv del og solgte verdens olie. Dt er det samme som der er ikke mere olie i verden. Med katastrofale konsekvenser for verdens økonomi. Jeg lader de geopolitiske konsekvenser til side.

Niels Duus Nielsen

Du har helt ret, Touhami Bennour, det er sikkert tomme trusler fra begge sider, men en tom trussel kan være nok til at standse skibstrafikken. Jeg ved ikke, hvad en supertanker koster, men jeg er ret sikker på, at den er dyr. Så der skal ikke meget skyderi til, eller ret mange miner, før rederierne vælger at holde deres skibe væk fra området.

Så vidt jeg har forstået er vi ikke helt der endnu: Iranerne truer med at genoptage deres inspektion af de skibe som sejler gennem Hormuz-strædet, hvilket blot vil forsinke supertankerne. Men da tid er penge i vore dage, kan disse forsinkelser påvirke oliepriserne.

Og amerikanerne spiller bare med musklerne, for hvis de bruger deres hangarskibe til det, som hangarskibe er gode til, nemlig at være baser for luftangreb, vil iranerne med sikkerhed forsøge at lukke strædet.

Vi må ikke glemme, at amerikanerne for nylig er blevet selvforsynende med olie, så USA vil ikke blive ramt så hårdt af, at golfens olie ikke kan komme ud på verdensmarkedet. Tværtimod kan det være en fordel for den amerikanske økonomi, da den amerikanske olie er dyr at udvinde, hvorfor højere olieproser vil gøre frackingen mere profitabel.

Den amerikanske befolkning vil selvfølgelig komme til at lide under højere oliepriser ligesom alle os andre, men USAs regering plejer at være ligeglad med befolkningens ønsker og behov. Før Pompeo var det Tillerson, der førte ordet, og han var headhuntet i olieindustrien. Måske han mente, at et angreb på Iran, med en fhv. direktør for et olieselskab ved roret, var for tydelig en afsløring af, hvilke særinteresser, der styrer amerikansk udenrigspolitik?

Tingene hænger sammen: Det etablerede USAs stærke modstand mod "Green New Deal" er blot en anden side af samme sag: Der er simpelthen så mange penge i olieproduktion, og i den deraf affødte krigsførelse, at det simpelthen ikke er i storkapitalens interesser at skabe en co2-neutral verden.

Touhami Bennour, Trond Meiring, Toke Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Niel Duus Nielsen
USA kan ikke bringe sine allierede i knibe og i øvrigt (i tilfælde af krig, som nu) hele verden er Amerikansk, ikke mindst olie sælges i dollars på verdens marked. USA kan ikke bare stege i sin egn fet.