Læsetid: 6 min.

I Irland har borgerting skabt store forandringer. Det bør Danmark lade sig inspirere af

The Citizens Assembly, der blev sat i verden for at rådgive parlamentet om komplekse og afgørende problemstillinger, har virket over al forventning og blandt andet været med til at afskaffe forbuddet mod abort i det katolske land. Danmark bør lære af det irske eksempel, siger en deltager i det irske borgerting til Information
Aktivister og skolebørn demonstrerer uden for parlamentet i Dublin tidligere i maj. I øjeblikket behandler de irske politikere de 13 klimaanbefalinger som det irske borgerting, Citizens’ Assembly, er kommet med.

Aktivister og skolebørn demonstrerer uden for parlamentet i Dublin tidligere i maj. I øjeblikket behandler de irske politikere de 13 klimaanbefalinger som det irske borgerting, Citizens’ Assembly, er kommet med.

Artur Widak/Ritzau Scanpix

22. maj 2019

Irland er, om noget land i EU, splittet mellem tradition og modernitet.

Stærkt præget af katolsk moral og dogmatik, men med en nyfunden liberal driftighed, buldrede den keltiske tiger økonomisk derudaf i halvfemserne og nullerne og sikrede en af EU’s højeste vækstrater, indtil finanskrisen ramte i 2007.

Efterfølgende oplevede man et bekymrende braindrain, hvor især yngre irere fraflyttede øen for at søge en bedre fremtid andetsteds.

Denne udvikling er vendt, men mindede ifølge daværende Taoiseach (premierminister) Enda Kenny om, at rettidig omhu var en nødvendighed for at sikre Irlands fremtid. Og her har Citizens’ Assembly, det irske borgerting, der er oprettet for at give folket en direkte rådgivende stemme til det irske parlament, en afgørende rolle.

Faktisk var det ikke første gang, at man i Irland forsøgte sig med et borgerting: The Constitutional Covention blev søsat i 2012, blandt andet med opgaven at undersøge fornuften i ægteskab for to af samme køn. Homoseksuelles ret til ægteskab blev efterfølende vedtaget ved en folkeafstemning i 2015.

The Citizens’ Assembly, der blev stiftet i 2016, bestod af 66 repræsentative, men tilfældigt udvalgte irere og 33 politisk udvalgte. I sin åbningstale til det nydannede borgerting sagde den irske premierminister:

»I skal tage stilling til en række spørgsmål, der er både komplekse og fulde af etiske overvejelser. De problemstillinger, I skal forholde jer til, er ikke partipolitiske, faktisk er de så lidt partipolitiske, at I er blevet bestilt af Oireachtas (parlamentet, red.) og ikke regeringen. Det er parlamentet, ikke regeringen, I skal rådgive.«

Abortspørgsmålet

Den første opgave, Citizens’ Assembly fik, var at forholde sig til en af Irlands længstvarende og mest forbitrede debatter: spørgsmålet om fri abort. Abort har været et af Irlands ømmeste punkter op gennem det 20. århundrede.

Svangerskabsafbrydelse blev forbudt i 1861. Det forbud blev – med undtagelse af ved helt særlige omstændigheder – i 1983 indskrevet i den irske grundlov efter en folkeafstemning. Siden da menes mere end 170.000 irske kvinder at have fået foretaget abort i Storbritannien.

Med tiden voksede modstanden mod abortforbuddet. Moderniseringen af det gamle landbrugssamfund kombineret med den irske katolske kirkes interne voldsomme problemer i forbindelse med misbrugssager og den medfølgende stigende skepsis over for det katolske moralkodeks kaldte på en opdatering omkring abortproblematikken.

I 2012 blev den 31-årige tandlæge Savita Halappanavar nægtet abort af sit syge og døende foster. Hun døde som følge af det manglende indgreb. En række lignende historier blev en del af den ophedede irske debat.

Information har talt med Louise Caldwell, der til dagligt arbejder som eventmanager i Dublin. Hun var en af de 99 udvalgte, der sad i Citizens’ Assembly:

»Behandlingen af abortspørgsmålet tog fem intensive uger. Vi mødtes hver fredag aften. Selve behandlingen begyndte hver lørdag morgen og varede hele dagen. Søndage mødtes vi tidligt og arbejdede indtil ud på eftermiddagen. Vi blev præsenteret for den nuværende situation – de lovmæssige aspekter og konsekvenser. Ligeså blev det medicinske aspekt og aspektet, hvordan indgreb påvirker kvinder, ligeledes behandlet. Vi sad seks til otte personer ved hvert bord. Der var notetagere, der skrev ned, hvad der blev talt om. Hvis nogen fyldte for meget, blev de bedt om at give plads til andres spørgsmål og holdninger, og de, der var mere stille, blev opfordret til at tale.«

Mere end 25 eksperter blev hørt, og mere end 300 bidrag fra offentligheden blev præsenteret for borgertinget.

»Vi skulle forberede os hver uge, og det var et kæmpe arbejde. Selve weekenderne forløb koncentrerede. Det var svært helt at blive klog på, hvad folk egentlig mente. Mange af os vidste ikke så meget om konsekvenserne af den daværende lovgivning, og noget af den information, vi fik, var hårrejsende. Medlemmer græd og sad med hovederne i hænderne undervejs. Jeg havde ingen ide om, hvad afstemningen ville føre til og var meget overrasket over resultatet.«

Historisk betydning

Afstemningen viste et klart flertal for at fjerne abortloven fra forfatningen og at indføre abortfrihed i de første 12 uger af svangerskab. I 2017 fremlagde Citizens’ Assembly deres anbefalinger til det irske parlament. Efterfølgende blev abortspørgsmålet sendt til folkeafstemning, og i marts 2018 vedtog irerne at fjerne abortloven fra den irske grundlov og tillade fri abort.

Modstandere af fri abort beskyldte Citizens’ Assembly for at være bestående af borgere med en forudindtaget holdning til abortproblematikken, men borgertingets afgørelse matchede den efterfølgende folkeafstemning ganske godt. 64 procent af borgertingets medlemmer stemte for en afskaffelse af abortforbuddet, Næsten 66 procent af irerne gjorde efterfølgende det samme.

»Jeg er stolt af at have været med i en proces, der har fået historisk betydning for Irland. Jeg er også selv blevet meget klogere på vores samfund og har lært at tage del i beslutningsprocesser. Det havde jeg aldrig overvejet var en mulighed før,« siger Louise Caldwell.

Citizens’ Assembly viste med abortlovsbehandlingen, at såkaldt deliberative democracy – inddragelsen af almindelige borgere til at diskutere væsentlige og komplekse politiske problemstillinger på kort tid – kan være med til at løse selv de mest betændte problemstillinger.

Følg det irske eksempel

Borgertingets formand, højesteretsdommer Mary Laffoy, sagde efterfølgende, at andre lande burde følge det irske eksempel. Til The Irish Times sagde hun:

»Alle medlemmer har udvist en bemærkelsesværdig dedikation til borgertinget. De har respekteret opdraget om åbenhed, rimelighed, lighed for alle holdninger, effektivitet og kollegial gensidig respekt. Jeg har været forbløffet over deres dedikation og deres respektive bidrag til processen. Irland har nu – med hjælp fra et borgerting – fået lavet to vigtige ændringer i vores forfatning. Det er det eneste sted i verden, noget sådant har fundet sted.«

Citizens’ Assembly har rådgivet om mere end bare abortproblematikken. Irlands aldrende befolkning og hvilken rolle, staten bør spille for at sikre de ældre et værdigt liv, men også gode fremtidsudsigter for ungdommen, er blevet behandlet, ligesom global opvarmning og klimapolitik har været punkter på dagsordenen.

Irland er bestemt ikke en af EU’s dukse på klimaområdet og står til at misse EU’s 2020 udlednings-målsætning. Det er i særdeleshed landbruget, der er Irlands store synder.

Miljøgrupper og klimaforkæmpere var oprindeligt bekymrede for, at borgertinget ikke ville kunne forholde sig til et så komplekst spørgsmål som lovgivning på klimaområdet.

»At Citizens’ Assembly ville anbefale CO2-beskatning med så overvældende et flertal, som det skete, tror jeg ikke, at nogen havde forudset. Vi var jo i virkeligheden som ænder, der anbefaler juleaften, velvidende at det vil ramme en selv hårdt. Jeg tror først, klimaudfordringen for alvor gik op for mange af os, da vi blev præsenteret for konsekvenserne af, hvordan vi lever i dag,« siger Louise Caldwell.

13 klimaanbefalinger

Borgertingets endelige anbefalinger overraskede mange. 80 procent stemte for 13 forskellige anbefalinger på klimaområdet. For eksempel en ny CO2-udlednings-afgift på landbrug og transport. Disse anbefalinger behandles i øjeblikket politisk. Louise Caldwell er dog skeptisk i forhold til politisk handling.

»Jeg tror, at politikerne tænker for meget i genvalg og derfor ikke tør tage alt for langsigtede beslutninger. Jeg tvivler på et politisk resultat her og nu. Man kan jo håbe, at borgertinget kan gøre en forskel også her. Vores behandling viser i hvert fald politikerne, at når borgerne bliver informeret tilstrækkeligt, så er holdningen rimelig entydig.«

Det borgerting, Louise Caldwell og 98 andre irere sad i, er nu ophørt. Foruden klima, abort og aldersproblematikken blev parlamentsvalgs hyppighed og folkeafstemninger også debatteret.

Sidstnævnte emne er selvfølgelig interessant set i bakspejlet af Brexit-afstemningen i Storbritannien.

Tror Louise Caldwell, at det irske eksperiment kan eksporteres, og er der negative aspekter af et borgerting?

»Jeg kender jo intet til demokratiet i Danmark, men jeg er sikker på, at ideen kan bruges andre steder. Vi har opnået mere, end jeg troede muligt. Der er rigtig meget godt at sige om et borgerting. I forhold til de negative aspekter, så er det mest generne ved at medvirke for de udvalgte. Vi brugte utrolig meget tid på det, og det var helt ulønnet. Jeg tror, det vil være en god ide at belønne deltagere, der skal afsætte så mange aftener til at læse og så mange weekender til at diskutere. At medvirke i et borgerting er en ordentlig mundfuld, men jeg er glad for min medvirken. Vi har jo også gjort en forskel i Irlands tjeneste.«

Serie

Borgerting for klimaet

Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.

I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.

Seneste artikler

  • Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    2. juli 2020
    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
  • Podcast: Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

    21. februar 2020
    Journalist Martine Amalie Krog har forgæves forsøgt at få et konkret svar fra politikere på, hvordan de vil inddrage befolkningen i kampen for klimaet. Til gengæld har Rune Lykkeberg en optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tæsk af de andre demokratiske præsidentkandidater. Lyt med i podcasten Radio Information
  • Forhandlingsnotat fra Dan Jørgensen: Politikere skal ikke tvinges til at behandle borgertings forslag

    20. februar 2020
    Klimaministeren og Folketingets partier er tæt på en aftale om det kommende klimaborgertings udformning, opgaver og arbejdsform. Det bliver op til ministeren at vurdere, om borgertingets konklusioner skal bruges politisk. Det fremgår af forhandlingsudspil før planlagt møde torsdag. For »uambitiøst« og »snævert« siger samfundsforsker
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Trond Meiring
  • Frederik Groth Nordstrøm
  • Thomas Tanghus
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Poul Erik Riis
  • Kurt Nielsen
Nikolai Beier, Trond Meiring, Frederik Groth Nordstrøm, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Poul Erik Riis og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Tanghus

Rent praktisk: hvad gør man, når en af de tilfældigt valgte ikke ønsker eller ikke kan medvirke? Indkalder man en større pulje fra start af, eller skal der "lodtrækkes" igen?

Birte Pedersen

Nu taler man pludselig om Borgertinget. Der var rent faktisk en fyr fra Syddjurs Kommune som for halvanden år siden foreslog et Borgerting, han forsøgte også at indsamle stemmer så Borgertinget kunne blive opstillings berettiget, men ingen gad hører. Derfor giver jeg ikke en dyt for dem der synes om ideen. Nogle Dansker er nogle sovedyr, for det regner, og vi skal jo på ferie eller nu er det snart jul, fortsæt selv.

Nils Bøjden

Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.

https://amnesty.dk/om-amnesty/fns-verdenserklaering-om-menneskerettigheder

Dette er ikke borgerting hvor de mest højtråbende aktivister eller det hemmelig politi kan kontrollere afstemningen.

Steffen Gliese

Men det er stadig en misforståelse, Nils Bøjden, at styre ved folket kan kondenseres til valg hvert fjerde år.
Folkestyre er hver dag - og de bedste at give magten er altid, pr. definition, dem, der ikke ønsker at have den.

Michael Finn Jørgensen, Thomas Tanghus, Anders Reinholdt og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Folkestyre er hver dag - og de bedste at give magten er altid, pr. definition, dem, der ikke ønsker at have den."

Al magt til de få!. Men det synes jeg ikke er en god ide.

Og det bedste er ikke at give magten til de der ikke vil have den, for konsekvensen er at du så får et teknokratisk magtvælde du ikke har set magen til, en magtvælde som derefter ikke står til ansvar over for befolkningen.

Så dit ønske om at give magt til de der er uden kompetencer og uden ønsker om magt kan jeg ikke tilslutte mig, idet jeg er af den opfattelse at det vil styrke magten i uhørt grad for embedsværket.

Steffen Gliese

I et demokrati har alle da som en selvfølge indseende i det, der foregår i samfundet! Det er jo trods alt den eneste rigtige objektive forpligtelse.

Steffen Gliese

København forsøgte sig jo lidt, da man havde bydelsrådene - og så har man jo (haft?) ældrerådene i kommunerne.