Læsetid: 5 min.

Italiens højrenationalisme genantænder Wien og Roms 100 år gamle konflikt om Sydtyrol

Højrefløjspopulisters fokus på nationalisme og suverænitet kan genoplive konflikter om kulturel identitet og tilhørsforhold. Det er ved at ske i italienske Sydtyrol, som kan udvikle sig til en test for Europas nye højrefløjsalliances sammenhold, da populisterne i Østrig og Italien skændes om Wiens tilbud om statsborgerskab til sydtyrolerne
»Jeg vil have uafhængighed fra Italien, og at Sydtyrol bliver selvstændigt eller vender tilbage til Østrig,« siger Eva Kloz, der er grundlægger af partiet Süd-Tiroler Freiheit, Sydtyrols Frihedsparti.

»Jeg vil have uafhængighed fra Italien, og at Sydtyrol bliver selvstændigt eller vender tilbage til Østrig,« siger Eva Kloz, der er grundlægger af partiet Süd-Tiroler Freiheit, Sydtyrols Frihedsparti.

Martin Gøttske

20. maj 2019

Da Eva Klotz var ti år gammel, stod en italiensk soldat i døren til hendes families hjem og sigtede på hende med et maskingevær.

Andre soldater ransagede hjemmet. De var på jagt efter faren, som var mistænkt for at stå bag et terrorangreb. Men han var allerede flygtet over bjergene til Østrig.

»Sådan en oplevelse sætter sine uudslettelige spor i sindet. Det var psykisk terror mod mig og mine søskende,« siger Eva Klotz.

Det var i 1961, og den italienske provins Sydtyrol var på randen af krig. Separatister fra det tysktalende mindretal stod bag bombeangreb, og de italienske myndigheder svarede igen med masseanholdelser. Politiet blev anklaget for at torturere de anholdte.

»Jeg er bestemt ikke italiener. Og jeg vil aldrig blive det,« siger den i dag 68-årige Eva Klotz, der grundlagde partiet Süd-Tiroler Freiheit, Sydtyrols Frihedsparti, for at fortsætte sin fars kamp for selvstændighed – med fredelige midler.

»Jeg vil have uafhængighed fra Italien, og at Sydtyrol bliver selvstændigt eller vender tilbage til Østrig.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Trond Meiring
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Poul Anker Juul
David Zennaro, Alvin Jensen, Gert Romme, Trond Meiring, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

For mere end 25 år siden deltog jeg i et langt sommerkursus i italiensk i Lucca.

4-5 drenge i 12-14-årsalderen fra Alto-Adige (Sydtyrol) blev mine klassekammerater. De talte allerede godt italiensk, så det undrede mig allerførst. Forklaringen på deres tilstedeværelse var, at deres forældre havde sendt dem i sommerskole for at forbedre deres italiensk. At mestre italiensk ordentligt ville være en forudsætning for en evt. senere ansættelse i den italienske stat.

En af disse drenge blev min penneven og vi fortsatte korrespondancen - på italiensk - indtil han begyndte på universitetet.

Ikke i Italien, men i Wien.

Alvin Jensen, Jan Rosberg, Gert Romme, Torben Lindegaard, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man kan jo håbe på at de forskellige nationalistiske partier imploderer ved samarbejdet i EU.

David Zennaro, Alvin Jensen, Jan Rosberg, Steffen Gliese, Arne Lund og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mærkeligt, for reelt er den tyske mentalitet dybt tilstede også i i hvert fald den vestlige del af Lombardiet. Der er sandelig også schnitzel og strudel i Milano, og 'milanese' er betegnelsen for de tyske egnsretter i det italienske køkken.
I november var jeg til julemarked, som man ser dem i de tysktalende områder, i Bergamo, med nøjagtigt den samme blanding af godtkøbskram som i Lübeck eller Zürich.

Claus Nielsen, Alvin Jensen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar