Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Klimaets weekend
Weekenden står i den grad i klimaets tegn: Fredag strejker forventeligt mere end 1,5 mio. skoleelever verden over for at råbe deres respektive politikere op. Det gør de, fordi de selv er for unge til at have direkte medbestemmelse.
»Langt størstedelen af dem, der strejker fredag, kan ikke selv stemme. Forestil dig, hvordan det føles at se klimakrisen folde sig ud og at være vidende om fakta og så ikke være med til at vælge, hvem der skal bestemme klimapolitikken. Og spørg så dig selv: Ville du ikke også gå i strejke, hvis du havde en idé om, at det kunne hjælpe til at sikre din egen fremtid?« som en af de skolestrejkende i Frankrig, Clement Favaron, siger forud for fredagens skolestrejker.
Lørdag er der i en lang række større danske byer kaldt til klimademonstration fra kl. 13. I København taler blandt andre Greta Thunberg, Connie Hedegaard, Jesper Theilgaard og Informations Rune Lykkeberg.
Søndag skal alle danskere med stemmeret vælge de kommende danske europaparlamentarikere. Er man i tvivl om, hvor det grønne kryds skal sættes, kan man søge inspiration hos sammenslutningen af klimaorganisationer i Europa, CAN-Europe, som har lavet en oversigt, der blandt andet viser, at det er rigtig skidt at stemme på De Konservative ved EP-valget, hvis man ønsker en grøn fremtid.
Ni af ti partier vil hæve EU-klimamål
»Hele otte af de ti partier, som opstiller til valget til Europa-Parlamentet, vil arbejde for, at EU hæver sit klimamål for 2030 fra 40 pct. til mindst 55 pct. reduktion,« lyder det i et tweet fra John Nordbo, der er klimapolitisk rådgiver i udviklingsorganisationen CARE.
Men det står endnu bedre til. For det er hele ni af de ti danske partier, der opstiller til EP-valget, der mener, at EU skal hæve målsætningen for 2030.
I et svar til John Nordbo skriver Liberal Alliance nemlig:
»Du nåede vist ikke at få vores tal med. Vi mener, at EU’s målsætning bør være 66,2 pct. i 2030. Så lever vi op til Parisaftalens målsætninger,« svarer Liberal Alliance på Twitter.
EU afviser klimaretssag
EU-Domstolen har i første omgang afvist klimaretssagen People’s Climate Case, hvor ti familier og en samisk ungdomsorganisation har lagt sag an mod EU, fordi de mener, at EU ikke er ambitiøse nok klimapolitisk, og det krænker deres rettigheder.
Ifølge domstolen har familierne ikke ret til at udfordre EU’s 2030 klimamål via domstolene, dog anerkender EU-Domstolen, at klimaforandringerne påvirker alle europæere på mange forskellige måder. Det skriver blandt andre Det Økologiske Råd, der er skuffet over afgørelsen.
»Disse mennesker er direkte påvirket af klimaforandringer både økonomisk og menneskeligt, og det anerkender domstolen jo på sin vis også. Så lad os se, hvad der sker, når familierne anker sagen. Uanset hvad det ender med, så burde familierne og de unge samers historier i sig selv kunne få politikere til at gøre det langt bedre på klimaområdet. Det her er deres virkelighed,« siger Claus Ekman, direktør i Det Økologiske Råd.
Roda Verheyen, der er koordinerende jurist på sagen, mener, at beslutningen om ikke at lade borgerne gå rettens vej er skuffende, men ikke overraskende.
»Sagen er ikke blevet afvist på basis af dens indhold. Tværtimod accepterer domstolen, at klimaforandringerne påvirker alle, men afholder sig fra at tage stilling til klimaforandringernes konsekvenser for menneskerettighederne. I appelsagen vil vi bede EU-Domstolen om at vurdere beslutningen set i lyset af klimavidenskabens fakta og disses betydning for menneskerettighederne, som vi har påvist i vores sag,« siger Roda Verheyen.
Familierne og den samiske ungdomsorganisation planlægger at anke afgørelsen inden den 15. juli 2019. Her skal domstolen på ny vurdere, om sagsøgerne kan gå rettens vej.
Landbrugets andel af udslip stiger
Ifølge Danmarks seneste emissionsopgørelse fra Aarhus Universitet stiger landbrugets andel af de danske udslip af drivhusgasser fortsat. Det skriver Altinget.
Således steg landbrugets samlede andel af de danske drivhusgasser fra 21 procent i 2016 til 22,4 procent i 2017. Målt over en tiårsperiode er landbrugets andel steget med næsten syv procentpoint fra 15,6 procent i 2008.
»Det viser, at landbruget er den næste store udfordring, vi står over for. Vi bliver nødt til at lave en forvandling af landbruget på samme måde, som vi har gjort med energisektoren,« siger klimaordfører for De Radikale, Ida Auken, til Altinget.
