Læsetid: 4 min.

Klimaet fylder mere og mere i valgkampen til europaparlamentsvalget. Men er det nok?

Klimaet kryber op ad vælgernes dagsorden op til europaparlamentsvalget. Opbruddet i europæiske politik kan føre til etablering af en ny klimaakse i EU-parlamentet, der kan rykke hele unionen i en grønnere retning
6. maj 2019

I forrige uge stod de ti danske spidskandidater til Europa-Parlamentet bag hver deres pult på DR1 til den første tv-debat. Én efter én svarede de studievært Ask Rostrup på, hvad de ville kæmpe for, hvis de skulle blive valgt. Højst overraskende svarede otte ud af de ti, at klima var et vigtigt emne for dem. Kun Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU nævnte ikke klimaet i deres indledning.

Klima fylder mere og mere i EU-valgkampen, og ikke kun i Danmark, hvor en måling i sidste uge viste, at klima og migration nu står side og side som det vigtigste emne for vælgerne.

Selv om klima ikke topper listen over EU-vælgernes bekymringer – det gør migration, arbejdsløshed og kriminalitet typisk – er klima lige nu det politikområde, som hurtigst bevæger sig opad på vælgernes dagsorden. Det viser data fra det store franske analyseinstitut Ipsos.

»Vi ser generelt en signifikant opadgående tendens, når det kommer til bekymring over miljø i de fleste lande,« siger Mathieu Gallard, der er analysechef i Ipsos, som laver målinger over hele kontinentet.

Hvis vælgerne kun må udvælge tre emner, som optager dem, ville kun 9 pct. af tyskerne i 2017 pege på klima som et af de tre – i dag er det tal vokset til 26 pct. I Frankrig er det gået fra 9 pct. i 2017 til 20 pct. i dag Storbritannien fra otte til 16 pct. Spanien fra fire til 13 pct.

I Tyskland vokser De Grønne, i Frankrig taler alle EU-kandidater fra midten og ud mod venstre om klimakrisen, og når de politiske spidser i EU holder taler, fylder klimaet også overraskende meget. Det var bl.a. tilfældet til den første store debat mellem gruppelederne i EU-Parlamentet, som blev afholdt i Maastricht i forrige uge.

»Både skeptikere og tilhængere kan efterhånden se, at lige præcis på klimaområdet giver det mening at være europæisk,« siger Connie Hedegaard, der er tidligere klimakommissær og bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito.

Se bare på de gamle skeptikere i Enhedslisten, siger hun – de har netop lavet et fælleseuropæisk klimaprogram.

»De erkender nu, at EU giver mening på det her område,« siger Connie Hedegaard.

Alt er oppe i luften

Lige så længe der har været et parlament i Strasbourg, har de to store partigrupper i Europa-Parlamentet – de konservative i EPP og socialdemokraterne i S&D – kunnet danne flertal henover midten og fordele poster og politiske prioriteringer mellem sig. Men nu viser meningsmålingerne, at de store grupper taber terræn, parlamentet bliver mere fragmenteret, og det betyder mere indflydelse til de mindre partigrupper.

Og fordi EU's seneste traktatændring samtidig har givet Europa-Parlamentet mere magt i forhold til Ministerrådet og EU-Kommissionen – parlamentet skal bl.a. godkende EU-Kommissionen – kan et mere grønt parlament ændre hele retningen for EU. Måske.

»Alt er oppe i luften til det her valg,« siger professor Marlene Wind fra statskundskab på Københavns Universitet.

»Hvad der sker, hvis der pludselig kommer flere små partigrupper? Hvis De Grønne (den gruppe, hvor SF sidder, red.) skulle blive rigtig stor, kan de så spille med musklerne over for Kommissionen og trække hele EU i en anden retning? Jeg tør ikke spå,« siger hun.

Hvem er grønnest i EU-Parlamentet?

  • Tidligere på måneden udkom en rapportfra klima-ngo’en CAN Europe, der rangerer de forskellige partigrupper i EU-Parlamentet efter deres klimaambitioner. Ikke overraskende ligger den grønne gruppe med danske SF helt i toppen. Socialdemokraterne i S&D er nummer tre, mens den store konservative gruppe, EPP, er næstnederst.
  • Det mest overraskende er, at den liberale gruppe, ALDE, hvor De Radikale og den franske præsident, Emmanuel Macrons, parti, La République en Marche, sidder, vurderes som en halvgrøn mellemvare.
  • Rapporten skal naturligvis ikke læses som en politisk facitliste – ikke alle er enige i undersøgelsens metodik – men den giver en indikation af, hvor meget de forskellige grupper fokuserer på den grønne dagsorden.

Det er der andre, der gør.

»Kommissionen er allerede blevet afhængig af parlamentet på en måde, vi ikke har set før,« vurderer Jens-Peter Bonde, der selv har sidder i parlamentet i 29 år.

»Et mere grønt parlament vil betyde et mere grønt EU. Til det her valg tæller hver stemme virkelig.«

Connie Hedegaard vurderer ligeledes, at et mere grønt parlament »kan skabe en stærk grøn akse, der sender et signal til den nye kommission og til regeringerne om, at klima skal integreres i alle dele af samarbejdet«.

Migration, migration, migration

Men inden man bliver alt for optimistisk på klimaet vegne, bør man huske på to ting: Dels er det ikke alle steder i Europa, at klimaet står højt på dagsordenen. Dels står klima som sagt ikke allerøverst på vælgernes agenda.

»Det her valg handler i høj grad stadigvæk om migration, migration, migration,« siger Hermann Schmitt, der er professor på det store center for socialforskning i Mannheim.

»Se på Italien. De diskuterer migration, og om deres økonomiske problemer skyldes Tyskland. Klimaforandringerne, hvor er de?«

Man kunne sige det samme om store medlemslande som Polen og Spanien: Selv om bekymringen for klimaet ifølge Ipsos’ tal er vokset til sit højeste niveau nogensinde i de to lande (målt på, om vælgerne nævner det som en af de tre vigtigste emner), er det end ikke nok til at bringe klimaet ind i vælgernes top fem.

Serie

EP-valg 2019: Et nyt EU

Det er det mest spændende valg til Europa-Parlamentet i vor tid. Uanset hvad, bliver det et helt nyt EU, der træder frem på den anden side. De britiske parlamentarikere er måske væk, på godt og ondt, og de seneste års politiske opbrud i Europa skaber mulighed for helt nye alliancer til at løse de problemer, der mere end nogensinde bekymrer europæerne: klima, migration og social uretfærdighed.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
  • Henrik Rasmussen
  • Gert Romme
  • Ejvind Larsen
Torben Lindegaard, Henrik Rasmussen, Gert Romme og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maya Lumina

Nej spørgsmålet er ikke om det er nok. Spørgsmålet er om det er rigtigt? I stiller aldrig de rigtige spørgsmål, fordi i ikke ved hvad i snakker om. Især når det kommer til CO2, temperatur og klima. Hvad med at fokusere på giftige kemikalier/pesticider og plastisk osv. CO2 er konspirationsvanvid og vi køber den ikke.

Niels Østergård

Maya, hvad er det for en konspirationsteori?
Kemikalier, pesticider og plastik er da ikke noget problem
Vi kan jo bare feje det ud over kanten på den pandekageflade planet vi bebor.

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Superspændende link til The Maastricht Debate 2019;
men hvor blev Manfred Weber fra EPP af ??