Læsetid: 8 min.

Marine Le Pen kan tale, så det næsten lyder som et læserbrev i Information

Hun er på vej til at vinde EU-valget i Frankrig. Mere venstreorienteret og som noget helt nyt også miljøbevidst – lidt i hvert fald. Information har været en tur i Marine Le Pens store selfiecirkus. Hvor kampen for nationen blander blod med én kvindes politiske ambitioner. Marine Le Pen er tilbage
Marine Le Pen er tilbage som fugl fønix i fransk politik, grønnere end nogensinde. Her bliver hun hyldet ved et EP-valgmøde i Metz.

Marine Le Pen er tilbage som fugl fønix i fransk politik, grønnere end nogensinde. Her bliver hun hyldet ved et EP-valgmøde i Metz.

Robert Alain/ABACA

13. maj 2019

ROCQUIGNY – Hun slår ud med armene som en tryllekunstner, og alle til valgmødet i den lille franske flække Rocquigny rejser sig fra deres skrøbelige plastikstole, klapper og strømmer hende i møde på jagt efter selfies. Og »Marine«, som hun slet og ret hedder på disse kanter, er med på den værste: 50, måske 80 selfies bliver det til.

Hun er helt ekstremt god til at smile; umærkeligt og lynhurtigt retter hun håret med venstrehånd, mens den højre lander på skulderen af en vælger. Klik, smil, gentag.

38-årige Blemont Freddy, der er arbejdsløs og »bare gerne vil have en ændring i Frankrig«, står lidt i bagrunden med sin snart femårige datter på skuldrene.

»Dig, vil du med op på scenen,« spørger en lille fyr fra Marine Le Pens team, og så bliver datteren løftet op, og forældrene står i mængden og er lige ved at smelte af stolthed, da de ser hende stå mellem alle de andre unger i sin lidt for store dynejakke, med det hjemmeklippede hår og de tykke duggede briller.

Den lille mand får børnene til at råbe »Marine! Marine! Marine!«, mens han filmer det med en mobiltelefon.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Lyder læserbeve i Information da på en særlig måde?

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det dannede sprog der er en sonet fra Shakespeare værdig er også værdig til Information.
Sådan lidt syrligt sagt.

Steen Piper

Fin reportage, der nuanceret fortæller læserne, hvad de næppe bryder sig om at læse, fordi artiklen fint slår hul i myternes og klicheernes mure, at Marine Le Penn repræsenterer det ægte, det rigtige Frankrig, oppositionen til Macron og finanskapitalernes grådige og nedbrydende virksomhed.

Gustav Alexander, kjeld jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Man kan måske sige at læserbreve i Informmation lyder på en særlig måde.....
...men metaforen kunne også ha' heddet:
Som at læse et læserbrev i Jyllandsposten!
...alt afhængig af ståsted.
Men det hed det så ikke ☺

Carsten Wienholtz, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Fru Le Pen er en farlig politiker. Hendes partimedlemmer og vælgere er så fremmedfjendske, at ens reaktion på dem kun kan blive bekymring. Vi i familien har boet i Frankrig. Der er ingen forskel på hendes og hendes fars parti. Navneforandringen er et falsk stunt. De er og bliver fascister. Rassemblement National prøver at splitte Frankrig op til egen politiske fordel.

Den voldsomme del af de gule veste, som mange her på Information ser deres ungdomsoprør i, er hendes lakajer og nogle forbandede fascister, rent ud sagt. De og hendes parti er ganske enkelt farlige for freden og sammenholdet i EU.

Hun giver sig ud for at være imod eliten, men er selv af en velhavende familie. Hun er en falsk profet akkurat som Rasmus Paludan og Pernille Vermund.

DF ved ikke hvad de gør, når de annoncerer samarbejde med Rassemblement National i EU, som ikke bare er et etnonationalt parti, men rendyrkede fascister. DF har derved iklædt sig fascisttrøjen. Hvad siger partistifteren Pia Kjærsgaard til det? Vil hun som formand for Folketinget ende som den første fasciststøtte i denne stol? Anders Vistisen har skrevet og er citeret for noget af det mest ubehagelige jeg har læst i Berlingskes avis nogensinde. Om Peter Kofod bliver bedre, tvivler jeg på. Vi kan kun konstatere, at DF vil arbejde sammen med fascistiske partier i EU.

Marine Le Pen støtterne hader ikke kun muslimer, men de hader alle udlændinge. Min mand gik ind for nogle år siden til en frisør i gaden hvor vi boede, for at blive klippet. Han har kraftigt krøllet hår. Han bad om at blive studset. Jeg gik ind hos en boghandler i mellemtiden. Min mand kom ud fra frisøren, klippet helt ned til til hovedbunden og skåret på hals og ører. Dette foregik i et pænt kvarter i Paris. Han gik ind hos en Le Pen støtte, det så vi bagefter, frisøren havde et emblem på sin bil med støtte til Le Pen og var medlem af partiet.

Min mand blev skamferet, fordi han var udlænding (dansk). Han burde have meldt "Le Pen" frisøren til politiet, men han er en flink mand som de fleste er her i DK, men frisøren mistede en kunde.

Torben Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ Runa Lystlund,

Tak for din kommentar omkring Marion Anne Perrine Le Pen, hendes politiske opfattelse og Mouvement des gilets jaunes (De gule veste).

Jeg har gennem en årrække været ansat på hovedkontoret hos en stor fransk dækfabrik, og følger udviklingen i Républikken Frankrig ganske tæt. Og jeg mener det samme som dig - både om Le Pen og "vestene".

Til gengæld syntes jeg ikke, du har fået det hele med. For både Front national pour l'unité française eller Front National og mange fra de gule veste, driver også had- og hetz -kampagner mod kvinder og kvinders rettigheder i samfundet samt mod homoseksuelle og andre minoritets-grupper.

Men din kommentar omkring Dansk Folkeparti tror jeg, kommer alt for sent. For hvis man ser på dette partis politik overfor alle andre, så ligger de helt på linie med Front National og det ene regeringsparti i Italen, Lega Nord per l'Indipendenza della Padania.

Nike Forsander Lorentsen, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Runa Lystlund og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Sten Piper.
Det er så interessant at se hvordan de personer, der bor længst fra alle indvanderproblemerne og indvandrere, bliver indvandrerhadske og etnornationale. Ingenting må blive anderledes i den lille småskorne hjemby/bydel, end som det altid har været, hvor bankdirektøren, lægen, tandlægen, apotekeren, præsten, forlæggeren og fabrikanten er de fine. Jeg kender miljøet, hvor klasseforskellene er så klart opdelte. Alle er delt op i kaster, som alle helst skal holde sig til. Her næres fremmedhadet og ignorancen. Jeg kommer ikke tilbage til min hjemby til andet end at blive begravet med familien, som heldigvis aldrig har tænkt de småskorne fascistiske tanker.

Vågn op, det nytter ikke noget at bygge en mur mod udlandet. Det eneste Danmark bør bekymre sig om, er Danmarks kyster, poleres nedsmeltning og viden om, at havene rejser sig med 3-4.5 meter. Hvor meget bliver der tilbage af Danmark, rent fysisk? Hvor vil danskerne rejse hen, når 1/3 del af DK forsvinder? Hvor vil vi flygte hen og hvem vil tage imod os? Silkeborg bliver oversvømmet og hele Sønderjylland.

Det er der en ganske enkel forklaring på småstadsmentaliten og fremmedhadet, de har aldrig kendt og knapt nok mødt en indvanderer, men bare læst om dem. Det handler om angst for alt, der er anderledes. Det er ikke fordi der ikke er problemer med bander og uvorne indvanderdrenge, men sandheden er, at de fleste er som os andre, der ikke har begået kriminalitet. Jeg mener i den grad indvandrere bør lære dansk ligegyldigt hvor de kommer fra. Men at de ikke er danskere gør dem til ikke mennesker.

Marine Le Pen er og har altid været fascist. Hun er ikke bedre end faren, trods hendes talrige forsøg på at ændre sit image. Jeg har fulgt med bevægelsen og set hvad der sker i selve hjemlandet. Fremmedhadere i DK ser hende i et falsk lys. Hun er ikke noget at samle på. Hun er bare enfremmedfjendsk rigmandsdatter, uden visioner.

Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Præcisering og korrigering.
Hvorfor opstår der fremmedhad?
Der er en ganske enkel forklaring på, fremmedhad, det er småstadsmentaliten, der skaber fremmedhad, mange har aldrig kendt og knapt nok mødt en indvanderer, men bare læst om dem. Det handler om angst for alt, der er anderledes. Det er ikke fordi der ikke er problemer med bander og uvorne indvanderdrenge, men sandheden er, at de fleste indvandrere er som os andre, der ikke har begået kriminalitet. Jeg mener i den grad indvandrere bør lære dansk ligegyldigt hvor de kommer fra. Men at de ikke er danskere, gør dem til ikke mennesker.

Marine Le Pen er og har altid været fascist. Hun er ikke bedre end faren, trods hendes talrige forsøg på at ændre sit image. Jeg har fulgt med bevægelsen og set hvad der sker i selve hjemlandet. Fremmedhadere i DK ser hende i et falsk lys. Hun er ikke noget at samle på. Hun er bare enfremmedfjendsk rigmandsdatter, uden visioner.

Runa Lystlund

Rettelse.
Men at de ikke er danskere, gør dem ikke til ikke mennesker.

Trond Meiring, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Hun er sku mere venstreorienteret end den europæiske venstrefløj. Modstand overfor multinationale selskaber, mere nuanceret udenrigspolitik med bedre forhold til Rusland. Den danske venstrefløj ønsker stadig at være USA's kæledægge og smadre forsvarsløse lande på baggrund af løgne.

Venstrefløjen er færdig grundet sin vattede retorik og manglende gejst. Ingen store forandringer gennem historien et kommet med pipfugle-dialog, det er ærgerligt fordi jeg selv ønsker vi rykker mod venstre. Ærgerligt men sandt.

I Frankrig har man nogle gamle brudflader i den politiske opfattelse, som Danmark slet ikke har haft. Og det er Algierkrigene. Og skal man forstå dem, skal man også forholde sig til, at Frankrig ikke var en demokrati på dette tidspunkt, men blev ledet af general De Gaulles.

Og Jean-Marie Le Pen, der startede Front National, har netop sin baggrund i disse krige. Han kom fra ganske primitive kår i det sydlige Bretagne, og blev professionel soldat. Og da Algierkrigene startede omkring vinteren 1955, var han med.

Disse krige kostede franskmændene omkring 25.000 faldne, medens Algier mistede omkring 300.000 menneskeliv. Men det var en ualmindelig barsk og blodig krig, hvor franskmændene begik systematisk tortur og mord på den civile befolkning i et helt enormt omfang. Og dette gjorde mange franskmænd - både militære og civile også i det skjulte og mod deres egen militære ledelses krav.

Krigen sluttede med, at Frankrig måtte anerkende Algeriets selvstændighed ved Evian-aftalen i 1962. Og dette var et meget hård slag og et enormt prestige-tab for Frankrig, som en del franskmænd - også i 2. og 3. generation har svært ved at håndtere.

Og det er netop her, man skal finde den ældre Le Pen. For han satte ord på dette prestige.tab, og samlede en række tilhængere , der havde og har samme opfattelse.

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Man begår en kæmpe analytisk fejl, hvis ens konklusion på Marine le Pen som fænomen, er at hun udtrykker racisme med fascistiske træk. Der er intet racistisk - i sig selv - i at begrænse immigrationen; det er en respons på moderne migrationstendenser, der desværre kun bliver værre (pga den strukturelle ulighed i verden, som bibeholdes af kapitalismen).

Ser vi på Rasmus Paludan, så kan man snakke om et racistisk projekt, da det sammenkæder race med idéen om latente problemer ang, kriminalitet, kultur og menneskesyn. Den grundlæggende anerkendelse af migrationens konfliktfyldte udgangspunkt, samt dens betydning for statens finanser er imidlertid ikke racistisk i sig selv.

Marine Le Pen risikerer, med god ret, at overhale venstrefløjen indenom, hvis hun både får lov til at slå sig på den antikapitalistiske kamp, samt kampen for en nationalstat, der ikke undermineres af stor tilflytning. Her kan den etablerede venstrefløj enten dæmonisere hende og hendes vælgere, hvorved man biddrager til at forstærke tendensen, der førte til hendes parti, eller også kan man imødekomme vælgernes bekymringer.

Macron står - som Lars Lykke og Frederiksen - for det uløselige i det borgerlige centrums løsningsmodeller; vi skal have mere frihandel, være mere tolerante over for 'den anden' og samtidig have en stærk offentlig sektor (det påstås ihvertfald af ord).

Marine Le Pen vinder vælgere, fordi hun i stigende grad forstår politik som det det er: Et felt hvor man tager fra nogen, hvis man vil tilgodese andre. Der findes ikke objektive løsninger, der gavner os alle i fællesskab, såsom man fortæller os i det politiske centrum. Skattelettelser skaber ikke jobs; de tager fra de fattigste og giver til de rigeste. Bedre vilkår for erhvervslivet betyder dårligere vilkår for mennesket. Flere migranter betyder større omkostninger til offentlige ydelser; ikke den multikulturelle utopi, hvor alle beriges i fællesskab ved deres nærhed til 'den anden'.

Man må på venstrefløjen acceptere denne forståelse af politiken som et magtspil, der tager og giver, også må man vælge side (til lønmodtagerens fordel, gerne) istedet for at føre politik i et mytologisk parallelunivers, hvor "dem" og "os" ikke eksisterer, for det gør det jo i realiteten. I al for lang tid er "dem" og "os" blevet set som et populistisk falskneri, der søger "simple fjendebilleder" og derved "simple løsningsmodeller". Centrum-venstre må istedet gøre endegyldigt op med idéen om løsninger, der kommer alle tilgode. Idéen bygger på fukuyamaistiske antagelser om det liberale demokrati som arnestedet for forskellighedens opløsning og opstanden af den "fælles interesse" der afløser klassesamfundets interne magtkampe; men enhver realist kan se, at klassesamfundets interne modsætninger intensiveres og er langt fra at blive afløst af den borgerlige utopi om social og politisk enhed.

Jo før vi får radikale socialistpartier, der tør gøre op med kapital of privateje samt migrationsstrøm, des før kan vi komme af med den delvist "falske" bevidsthed, som højrepopulismen i Le Pen er udtryk for. Stikker vi hovedet i jorden og beskylder hende og hendes vælgerkorps for "fascisme" og "racisme" og de andre gamle - og dovne! - travere, så fremmedgør vi blot lønmodtagerne yderligere, solidificerer centrum-venstre som et kosmopolitant og elitært projekt, samt puster til den højre populistiske flamme og gør den til en steppebrand.

Per Torbensen, Torben Jensen, Søren Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Aleksander Laursen.
Hun er på ingen måde folkets politiker. Hun er blot en banal fremmedfjendsk populist, som taler de mindre bemidlede og nogle troskyldige eller enfoldige efter munden, for at få magt og du og andre falder for hendes banale smartness.

Men en ting kan hun, narre mennesker som dig. Det kunne hendes far også.

Jens Winther, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Gustav Alexander
13. maj, 2019 - 12:46
Jeg ved ikke hvor meget du kender Frankrig og fransk historie. Franskmænd og Frankrig har fortjent alle de indvandrere de har boende. Dem burde de have behandlet ordentligt. Det har de ikke gjort. Disse beboere fra Frankrigs tidligere kolonier, som Frankrig har suget næring fra, er i dag til stor del Frankrigs underklasse. Frankrig har især kolonaliseret Nordafrika og Afrika langt ned ad. De har været i Libanon og mange andre steder og på øer rund om kringle i verdenshavene. De Gaulle lovede f.eks. Mali, at de fik selvstændighed efter krigen, hvis de kæmpede med franskmændene i 2. Verdenskrig. De har kæmpet blodige kampe mod nordafrikanere div. steder og været nogle af de værste kolonisatorer. De mennesker Marine Le Pen lader hånt om har i store træk været en del af Frankrig. De er ikke i lige så stor grad flygtninge som de indvandrere vi har i Danmark.

Marine Le Pen er en politiker, der fortsætter denne dårlige behandling af franske indvandrere. Hun har taget fattige og etnisk franskmænd, som gisler til sin syge og fremmedfjendske politik og de tror hun vil Frankrig det godt. Hun vil bare have magt for at føre er en fascistisk politik.

Hvis Rasmus Paludans kriterier for at være fransk, skal indføres i Frankrig, så kommer mine franske venner på arbejde, for hvem er så fransk?

Gustav Alexander

Runa Lystlund,

Der er uden tvivl gode historiske grunde til mængden samt etniciteten af migranter, der befinder sig i Frankrig. Mit problem med venstrefløjen i dag er dog netop når man taler om et monolitisk "Frankrig", der "fortjener" sin historiske disposition. Der er ikke et 'Frankrig'; der er en stat, en tidligere kolonialistisk stat, samt et folk opdelt efter stand og klasseinteresser. Det er ikke lønmodtagerens skyld at den franske stat havde kolonielle aspirationer i 1700 og 1800-tallet. Her ender venstrefløjen - i sin kritik af kritikerne - at slå den almene lønmodtager sammen med en kolonialistisk stat, der er flere hundrede år gammel (omend virkende op i nyere tid) og som aldrig har haft den almindelige franskmands interesser på sinde.

Skal den moderne lønmodtager betale for statens arvesynd? Det er et åbent spørgsmål, men først må venstrefløjen anerkende at der ikke er ét Frankrig men en stat samt et folk, hvis interesser ikke er eller var fælles og som ikke - på lige fod - bedrev kolonialismen.

Vi må i det mindste forstå og sympatisere med hvordan den almindelige franskmand føler sig forfordelt. Måske skal han holde sin kæft og acceptere det; men man må da forstå deres utilfredshed over at blive synonymiseret med deres stats kolonialistiske ambitioner? Det kan man ikke tillade sig - ihvertfald ikke i en ærlig analyse - at reducere til fremmedfjendskhed. Så nægter man franskmændende deres objektive grundlag for at opponere migrationsstrømmen, samtidig med at man indkludere dem i et interessefællesskab med en kolonialistisk stat, som aldrig har varetaget deres interesser. Er det ikke et analytisk problem i dit perspektiv?