Læsetid: 8 min.

Medier afslører nye beviser for Kinas mission om at jævne muslimske helligdomme med jorden

Flere end 30 islamiske helligdomme i Kinas Xinjiang-provins er helt eller delvist blevet ødelagt siden 2016, viser en undersøgelse foretaget af The Guardian og det undersøgende medie Bellingcat. Ødelæggelserne menes at være del af Kinas systematiske undertrykkelse af muslimer
Imam Asim-gravene har i årevis været et yndet pilgrimsmål for muslimske kinesere. I dag er de forsvundet fra jordens overflade.

Imam Asim-gravene har i årevis været et yndet pilgrimsmål for muslimske kinesere. I dag er de forsvundet fra jordens overflade.

Guillaume Payen/Ritzau/Scanpi

11. maj 2019

BEIJING – Omkring denne tid på året burde udkanten af Taklamakan-ørkenen i det vestlige Kina summe af mennesker. I årtier har tusindvis af uighurmuslimer hvert forår samlet sig omkring Imam Asim-skrinet, der består af en samling bygninger og hegn omkring små gravhøje, som menes at rumme liget af en hellig kriger fra det ottende århundrede.

Pilgrimme fra hele oasebyen Hotan har valfartet hertil som et ritual for at opnå heling, fertilitet og syndsforladelse ved at vandre gennem sandet i hinandens fodspor. Det er en af regionens største religiøse festivaler. Folk har bragt offergaver og bundet tøjstykker til grene som en måde at markere deres bønner på.

Overbevisningen har været, at besøgte man det hellige skrin tre gange, var det lige så godt som at gennemføre en Hajj: en pilgrimsrejse til Mekka, som de færreste i det fattige sydlige Xinjiang har råd til.

Men i år er Imam Asim-skrinet tomt. Dets khaniqahmoské, et hjemsted for sufiritualer, er ligesom andre bygninger blevet revet ned, og tilbage står kun gravhøjen. Offergaverne og flagene er væk. De pilgrimme kommer ikke længere hertil.

Imam Asim er blot en ud af flere end 30 islamiske helligdomme, som helt eller delvist er blevet revet ned i Xinjiang siden 2016. Det viser en undersøgelse, som The Guardian og det undersøgende journalistiske medie Bellingcat har gennemført, og som giver nye beviser for et omfattende moskénedrivningsprojekt i den del af det kinesiske territorium, hvor rettighedsgrupper siger, at muslimske minoriteter er udsat for alvorlig religiøs undertrykkelse.

Ved hjælp af satellitbilleder har The Guardian og Bellingcat-analytikeren Nick Waters gennemgået 100 steder med moskeer og hellige skrin, som er kortlagt af forhenværende indbyggere, forskere og crowdsourcingkortlægningsredskaber.

Ud af de 91 steder, der er blevet analyseret, har 31 moskeer og to betydningsfulde skrin, heriblandt Imam Asim-komplekset, været udsat for omfattende strukturel ødelæggelse i årene 2016-2018. 15 moskeer og de to hellige skrin ser ud til at være totalt eller næsten totalt udslettet. Resten af de hærgede moskeer plejede at have portbygninger, kupler og minareter, men de er blevet fjernet.

Yderligere ni steder, som er identificeret af forhenværende Xinjian-indbyggere som moskeer, men hvor bygningerne ikke havde åbenlyse karakteristika som kupler og minareter, er også blevet revet ned.

Fordrevet, ødelagt, skændet

Angiveligt for at inddæmme religiøs ekstremisme har Kina iværksat en stadigt mere intensiv statslig kampagne, hvor muslimske minoriteter – mange af dem uighurer, der taler et tyrkisk sprog og ofte har mere til fælles med deres centralasiatiske naboer end deres hankinesiske medborgere – bliver overvåget og tjekket. Forskere vurderer, at op mod 1,5 millioner uighurer og andre muslimer er blevet tvunget i detentionslejre og genopdragelseslejre. Påstande, som den kinesiske regering afviser.

Aktivister og forskere mener, at myndighederne har jævnet hundreder, muligvis tusinder, af moskeer med jorden som led i kampagnen. Men manglende dokumentation over disse religiøse steder – hvoraf mange er små landsbymoskeer og helligdomme – samt de forhindringer, som politiet lægger i vejen for journalister og forskere, der på egen hånd rejser i Xinjiang, samt den udbredte overvågning af indbyggerne, gør det vanskeligt at bekræfte rygterne om disse ødelæggelser.

De steder, som The Guardian og Bellingcat har identificeret, bestyrker tidligere rapporter, ligesom de indikerer, at den aktuelle kampagne mod muslimer er blevet intensiveret gennem målrettede ødelæggelser af helligdomme.

Mange af disse helligdomme er for flere år siden blevet lukket ned af myndighederne, men nu bliver de tilsyneladende også revet ned. Forskere siger, at ødelæggelsen af helligdomme, som engang udgjorde valfartssteder for pilgrimme – en central praksis for uighurmuslimer – udgør et nyt angreb mod deres kultur.

»Billederne af Imam Asim i ruiner er temmelig chokerende. For hengivne pilgrimme må det være hjerteskærende,« siger Rian Thum, islamhistoriker ved Nottingham Universitet.

Før kampagnen plejede pilgrimmene også at vandre 70 kilometer ind i ørkenen for at nå frem til Jafari Sadiq-skrinet, der ærer Jafari Sadiq, en hellig kriger, hvis sjæl mentes at have rejst til Xinjiang for at hjælpe med at bringe islam til regionen. Gravhøjen, der er placeret ved en afgrund i ørkenen, ser ud til at være blevet revet ned i marts 2018. De nærliggende bygninger, der plejede at huse pilgrimmene, er også væk, viser satellitbilleder fra denne måned.

»Det er den tydeligst tænkelige besked, der bliver sendt til uighurerne: at den kinesiske stat ønsker at fordrive dem og ødelægge deres forbindelse til territoriet, ved at deres forfædres grave og deres helligdomme, som udgør milepæle i uighurernes historie, bliver ødelagt,« siger Rian Thum.

’Når de vokser op, vil alt dette være fremmed’

Kargilik-moskeen, der ligger i centrum af den gamle by Kargilik i det sydlige Xinjiang, var den største moské i området. Folk fra omkringliggende landsbyer samledes her hver uge. Besøgende husker moskeens høje tårne, den imponerende indgang og de blomster og træer, som udgjorde en indre have. Moskeen, der tidligere har været dokumenteret af onlineaktivisten Shawn Zhang, ser ud til at være blevet jævnet med jorden på et tidspunkt i 2018. Dens portbygninger og andre tilbygninger er fjernet, viser satellitbilleder analyseret af The Guardian og Bellingcat.

Tre lokale indbyggere, der arbejder på nærliggende restauranter og et hotel, fortæller til The Guardian, at moskeen er blevet revet ned inden for det sidste halve år.

»Den er væk. Det var den største i Kargilik,« siger en af restaurantarbejderne.

En anden stor moské, Yutian Aitika-moskeen nær Hotan, ser ud til at være blevet revet ned i marts sidste år. Dens historie går tilbage til år 1200, og lokale indbyggere samledes her til islamiske festivaler.

Selvom moskeen var på en liste over nationale historiske og kulturelle steder, blev dens portbygning og andre tilbygninger fjernet i slutningen af 2018, viser satellitbilleder, som onlineaktivisten Shawn Zhang har analyseret, og som Bellingcat-analytikeren Nick Waters har bekræftet. De nedrevne bygninger var formentlig strukturer, der blev renoveret i 1990’erne.

To lokale indbyggere, som arbejdede i nærheden af moskeen, samt en hotelejer, har fortalt The Guardian, at moskeen blev revet ned. En indbygger fortæller, hun har hørt, at moskeen kunne genopbygges i mindre format for at give plads til nye butikker i området.

»Mange moskeer er væk. Før i tiden havde enhver landsby en moské,« siger en hankinesisk restaurantejer i Yutian og anslår, at op mod 80 procent af moskeerne i området er revet ned.

»Moskeerne plejede at være det sted, hvor muslimer samledes til bøn og til sociale begivenheder. I de seneste par år har det ikke været muligt. Det gælder ikke kun i Yutian, men i hele Hotan-området. Det er det samme overalt … alt bliver ændret,« siger han.

Aktivister siger, at ødelæggelserne af disse historiske steder er en måde, hvorpå den næste generation af uighurer forsøges assimileret. Ifølge forhenværende indbyggere er de fleste uighurer i Xinjiang allerede holdt op med at komme i moskeerne, som ofte er fulde af overvågningsudstyr. I de fleste moskeer er det påkrævet, at besøgende registrerer sig med ID. Mange helligdomsfestivaler som den ved Imam Asim-skrinet er ophørt for år tilbage.

At rive strukturerne ned vil ifølge kritikere gøre det vanskeligere for unge uighurer at vokse op i Kina.

»Når du fjerner den unge generations forældre, og samtidig river den kulturelle arv ned, som minder dem om deres oprindelse … når de vokser op, vil alt dette være fremmed for dem,« siger en forhenværende Hotan-indbygger med reference til rygterne om, at mange uighurer er blevet sendt i lejre, og at flere af dem bliver afskåret fra deres familier i månedsvis, ofte årevis.

»Nedrivninger af moskeer er en af de få ting, vi fysisk kan se. Men hvad foregår der i det skjulte? Det er det virkelig skræmmende,« siger han.

Sinoficeringen af islam

Kina nægter, at staten fører kampagne mod muslimske minoriteter eller begrænser deres religiøse og kulturelle praksisser eller sender dem i lejre. På spørgsmålet om de nedrevne moskeer svarer talsmand fra udenrigsministeriet, Gen Shuang, at han »ikke var opmærksom på den situation«.

»Kina har religionsfrihed og er stærk modstander af religiøs ekstremisme … der er flere end 20 millioner muslimer og flere end 35.000 moskeer i Kina. Det store flertal af troende kan frit praktisere deres religion efter loven,« skriver han i en udtalelse, faxet til The Guardian.

Men Beijing er imidlertid åben omkring sit forsøg på at »sinoficere« religioner som islam og kristendom, så de passer bedre til Kinas »nationale forhold«. I januar vedtog Kina en femårsplan for at »lede islam på en vej, der passer bedre til socialisme«.

I en tale i slutningen af marts sagde partisekretær Chen Quanguo, der har været ansvarlig for kampagnen mod muslimer siden 2016, at Xinjiang-regeringen bliver nødt til at »forbedre betingelserne på de religiøse steder, så religion og socialisme kan tilpasses hinanden«.

At fjerne islamiske bygninger og særtræk er ifølge forskere en måde at gennemføre det projekt på.

»Xinjiangs islamiske arkitektur, der er tæt forbundet til indisk og centralasiatiske stilarter, demonstrerer regionens forbindelse til en bredere islamisk verden,« siger David Brophy, historiker ved Sydney Universitet med speciale i Xinjiang.

»At ødelægge denne arkitektur gør det nemmere at skabe en ny sinoficeret uighur-islam.«

Eksperter mener, at ødelæggelsen af helligdomme angiver en tilbagevenden til praksisser, som ikke er set siden kulturrevolutionen for 50 år siden, hvor moskeer og helligdomme blev brændt, eller 1950’erne, hvor afgørende helligdomme blev forvandlet til museer som en måde at sekularisere dem på.

I dag beskriver embeds- og talsmænd enhver forandring, som moskeer udsættes for, som »forbedringer«. I Xinjiang indeholder politikker rettet mod moskéudvikling bl.a. at indlægge el, bygge veje, lave nyhedsstationer, oprette ’kulturelle boghandler’ og installere toiletter. Andre komponenter er at udstyre moskeer med computere, aircondition og aflåste skabe.

»Dette er kodesprog, som giver dem mulighed for at rive steder ned, som myndighederne mener, står i vejen for udvikling eller sikkerhed, og derigennem langsomt og sikkert udslette mange af de steder, som uighurer og andre muslimer har brugt som helligdomme,« siger James Leibold, lektor med speciale i etniske relationer ved La Trobe Universitet i Australien.

Kritikere mener, at myndighederne forsøger at fjerne selv helligdommenes historie. Rahile Dawut, en fremtrædende uighurakademiker, der har dokumenteret helligdomme over hele Xinjiang, forsvandt i 2017. Hendes kolleger og pårørende mener, at hun er blevet interneret på grund af sit arbejde med at bevare uighurtraditionerne.

I 2012 udtalte Dawut i et interview:

»Hvis nogen fjernede disse helligdomme, ville uighurerne miste deres forbindelse til jorden. De ville ikke længere have en personlig, kulturel og spirituel historie. Efter få år ville vi ikke længere have en bevidsthed om, hvorfor vi bor her, eller hvor vi hører til.«

© The Guardian og Information.

Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Bjørn Pedersen
Olaf Tehrani og Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Aktor

Kom nu, oversætter: "Imam Asim-skrinet", "det hellige skrin" - ? Nej vel, "shrine" på engelsk hedder "helligdom" på dansk. Er Niels Ivar på ferie?

Peter Beck-Lauritzen

Er dette ikke en opgave, som muslimske jihad-krigere og IS burde gøre noget ved, denne knægtelse af muslimsk ideologi, fremfor at terrorisere vesten? Eller er en kinesisk reaktion for konsekvent?
Der er også sammenfald; hverken kinesere og jihadister er tilhængere af ytringsfrihed, så de har en fælles sag også.
Boykot dem begge!