Nyhed
Læsetid: 2 min.

Mens EU-toppen taler om Parisaftalen, vokser presset om handling fra omverdenen

En strøm af appeller vil have EU til at forpligte sig på ambitiøse klimamål og grøn økonomisk omstilling. EU-landene er på forhånd uenige
En strøm af appeller vil have EU til at forpligte sig på ambitiøse klimamål og grøn økonomisk omstilling. EU-landene er på forhånd uenige

Robert Ghement/ Ritzau Scanpix

Udland
9. maj 2019

Fra stadig flere sider lægges der pres på de europæiske politiske ledere for at skrue op for klimaindsatsen. EU’s stats- og regeringschefer mødes i dag i Rumænien til uformelt topmøde med bl.a. klima på dagsordenen og med forventet uenighed mellem landene om EU’s langsigtede mål.

Tirsdag offentliggjorde den hidtil mest omfattende koalition af europæiske erhvervsnetværk, ungdomsorganisationer, miljøsammenslutninger, lokale myndighedsnetværk og kirkelige organisationer en fælles appel om klimahandling, stilet til de europæiske ledere.

»Vi behøver beslutsom handling de kommende ti år for at sætte os på kurs mod en omstilling, der sikrer målene i Parisaftalen, herunder initiativer der kan bremse temperaturstigningen ved 1,5 grader,« hedder det bl.a. i appellen, hvis underskrivere repræsenterer mange millioner europæere.

Samtidig afsendte 210 europæiske borgmestre deres eget åbne brev til EU-topmødet, hvori de kræver en politik, der får EU’s CO2-udledninger til at toppe næste år, blive halveret i 2030 og nå netto nul i 2050.

Og i dagens avis offentliggøres på debatsiderne et åbent brev fra over 238 europæiske forskere, civilsamfundsrepræsentanter og byrådspolitikere til EU’s stats- og regeringschefer, hvori underskriverne appellerer om »fundamentale forandringer« i EU’s økonomiske model og politik.

»En paneuropæisk meningsmåling viste for nylig, at et flertal af europæere nu mener, at hensynet til miljøbeskyttelse skal prioriteres, selv hvis det går ud over den økonomiske vækst,« påpeges det i appellen, som opfordrer til, at EU’s gældende Stabilitets- og vækstpagt ændres til en ’stabilitets- og trivselspagt’, og at den økonomiske politiks officielle fokus på ’beskæftigelse, vækst og investering’ flyttes til ’trivsel, beskæftigelse og bæredygtighed’.

Underskriverne understreger sammenhængen mellem klimakamp og social kamp i Europa og anbefaler, at stigende CO2- og ressourceafgifter kombineres med øget beskatning af de højeste indkomster og overførsel af provenuet til EU’s lavindkomstfamilier.

Otte landes pres

Dagens EU-topmøde skal ikke træffe beslutninger, men bl.a. drøfte EU’s forpligtelser og ambitioner i forhold til Parisaftalens klimamål. Op til mødet har otte EU-lande – Frankrig, Holland, Belgien, Sverige, Spanien, Portugal, Luxembourg og Danmark – sendt en opfordring i form af et såkaldt ’ikke-papir’ til topmødet om at skærpe klimaindsatsen.

»Kampen mod klimaændringer fordrer en dybtgående omstilling af alle sektorer i vores økonomi. Dette er både en udfordring og en stor mulighed for at sætte EU på kurs mod en ambitiøs, omkostningseffektiv og socialt retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi, der kan bringe fordele for økonomisk vækst, beskæftigelse, livskvalitet, sundhed, biodiversitet osv.,« skriver de otte landes ledere til kollegerne.

Konkret foreslår de, at EU i pagt med Parisaftalen vedtager et mål om netto nuludledning af drivhusgasser senest i 2050 samt i konsekvens heraf skærper det 2030-mål, EU allerede har meldt ind til FN’s klimasekretariat. De otte lande mener, at EU skal inspirere det internationale samfund ved at præsentere et sådant skærpet mål under FN’s planlagte klimatopmøde i New York til september.

Store medlemslande som Tyskland og Polen har ikke underskrevet brevet, og før det seneste EU-topmøde i marts kom det frem, at de to lande sammen med Ungarn og Tjekkiet modsætter sig et fast EU-mål for 2050, endsige at EU forpligter sig på Parisaftalens skrappeste mål om højst 1,5 graders global opvarmning.

Læs appellen fra bl.a. forskere til EU’s ledere her:

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her