Læsetid: 7 min.

Populismeforsker Cas Mudde: »Danmark er eksemplet på, hvordan det yderste højre er blevet normaliseret«

Europaparlamentsvalget viser, at den yderste højrefløj er blevet normaliseret og gjort mainstream, men langt fra er så magtfuld, som den store omtale ellers giver indtryk af, siger populismeforskeren Cas Mudde. Han mener, at centrum-venstre i sit forsøg på at bremse højrepopulisterne har vendt deres egen ideologi ryggen – og det ser han tydeligst i Danmark, hvor Socialdemokratiet ikke længere er socialdemokratisk
Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl taler til partiets medlemmer, efter at Dansk Folkeparti er gået fra fire til et mandat ved valget til Europa-Parlamentet. At Dansk Folkeparti fik et forfærdeligt valg til Europa-Parlamentet understreger ifølge populismeforsker Cas Mudde, hvor normaliseret DF’s politik og holdninger er blevet.

Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl taler til partiets medlemmer, efter at Dansk Folkeparti er gået fra fire til et mandat ved valget til Europa-Parlamentet. At Dansk Folkeparti fik et forfærdeligt valg til Europa-Parlamentet understreger ifølge populismeforsker Cas Mudde, hvor normaliseret DF’s politik og holdninger er blevet.

Mads Claus Rasmussen

1. juni 2019

TRENTO – Puha! Sikke en lettelse. I EU-begejstrede kredse har man i Bruxelles, Berlin og København hørt et lettelsens suk over, at den yderste højrefløj ikke fik så godt et resultat ved europaparlamentsvalget som frygtet.

De traditionelle magtpartier holdt skansen, lyder det. Flertallet stemte for EU, og det ekstreme højre blev inddæmmet.

»Men det er et helt forkert fokus, der blot afslører, hvor meget det yderste højre allerede har rykket Europa politisk,« mener den fremtrædende populismeforsker Cas Mudde.

For det kan godt være, at Europa ved valget ikke blev ramt hårdt af en højrepopulistisk bølge, men Europa har allerede i mange år stået i en højrepopulistisk pøl op til knæene, forklarer Mudde.

»Det er bemærkelsesværdigt, at man nu betragter det som en normaltilstand, at populistiske partier på højrefløjen er blevet de største partier i flere EU-lande. Og man forsøger at sælge det som en succes, at de traditionelle proeuropæiske partier formåede at fastholde et flertal i forhold til det ekstreme højre, når vi for ganske få år siden var bekymrede over, at EU-skeptiske højrenationalistiske partier nærmede sig blot ti procent i vælgertilslutning. Nu er de oppe på en fjerdedel af stemmerne.«

Faktum er, understreger den hollandske politolog, der forsker i europæisk højrepopulisme ved University of Georgia i USA, at der efter valget sidste søndag vil være flere nationalistiske højrepopulister i Europa-Parlamentet end nogensinde før.

»Valget viser os, at det populistiske ekstreme højre er blevet en permanent del af europæisk politik. Den udbredte forestilling om, at valget var et nederlag for højrekræfterne er problematisk, for den viser, hvor vante vi er blevet til, at det yderste højre fylder så relativt meget,« siger Cas Mudde over en dobbelt espresso i den norditalienske by Trento.

Han mener, at højrepopulisternes tilstedeværelse på tværs af Europa er blevet større, da de har fået lov til at definere og sætte rammen for den offentlige diskurs, specielt på indvandrerområdet.

Og andre politiske partier spiller med på det yderste højres rammefortælling og påtager sig i stor grad den samme retorik og politiske linje.

»Populistpartierne blev tidligere ignoreret og var til en vis grad mindre indflydelsesrige, end deres vælgeropbakning tilsagde. Men i dag anses de samme partier for at være folkets stemme, selv om det langtfra er flertallet, der stemmer på dem, og som konsekvens bliver de reelt mere magtfulde, end deres stemmeantal retfærdiggør,« siger Cas Mudde.

»De er blevet gjort mainstream ved, at deres politiske standpunkter er blevet almindelige i den politiske debat. Og de er blevet normaliseret ved, at deres holdninger i modsætning til tidligere nu anses af en stor del af befolkningen for at være moralsk acceptable.«

Danmark er eksemplet

Og for hollænderen kan den udvikling især observeres i Danmark.

»Det bedste eksempel er Danmark, hvor Dansk Folkepartis holdninger er blevet mainstream i en sådan grad, at de i store træk deles fra højre til venstre, og partiet er blevet så normaliseret, at hver gang jeg beskriver partiet som værende på den yderste højrefløj, så får jeg altid vrede beskeder fra danskere på de sociale medier.«

Ifølge Cas Mudde er Danmark også et klassisk eksempel på, hvordan centrumvenstrefløjen i sit forsøg på at dæmme op for højrepopulisternes fremgang og erobre vælgere tilbage har vendt sine egne traditionelle ideologier ryggen ved at tale højrefløjen efter munden på indvandrerområdet.

Mens man kan se den udvikling i store dele af Europa, så mener Cas Mudde, at udviklingen i Danmark er gået længere end de fleste andre steder, og det i sådan en grad, at han har skrevet i avisen The Guardian, at »de danske socialdemokrater er gået så langt, at det er svært at se forskel på deres ytringer og dem fra Dansk Folkeparti på den yderste højrefløj«.

Den markante politiske kursændring i forsøget på at fastholde vælgere og generobre de allerede tabte er Mudde yderst kritisk over for, fortæller han:

»Socialdemokratisme handler ikke om at redde et politisk parti eller personerne i partiet. Det, som det danske socialdemokrati står for nu, er ikke socialdemokratisk,« siger Mudde, der argumenterer, at socialdemokratiske partier i Europa – der spiller med på højrefløjens fokus på en migrantkrise, der har været med til at oppiske den lokale etniske befolknings nervøsitet over indvandring – nu reelt står for, at de først og fremmest er til for at fremme en hvid arbejderklasses interesser.

»Socialdemokratismens idé var at forsvare de svage i samfundet, men skillelinjen bliver nu gjort etnisk, og man accepterer og følger højrefløjens diskurs om parallelsamfund og indvandring som en trussel mod det danske samfund. Socialdemokratisk politik handlede førhen ikke om at beskytte den etnisk danske arbejder, men om at beskytte samfundets svage generelt og om generel social retfærdighed.«

At Dansk Folkeparti fik et forfærdeligt valg til Europa-Parlamentet – de gik fra fire til et enkelt mandat – og ifølge meningsmålinger også kan få halveret deres stemmeantal ved det kommende folketingsvalg, understreger for Cas Mudde blot, hvor normaliseret DF’s politik og holdninger er blevet.

For ud over at miste stemmer til de to nye partier Stram Kurs og Nye Borgerlige, der har overhalet DF højre om, så har DF også sejret ad helvede til ved at opnå at få gjort sin politik mainstream:

»Vi så tidligere i Danmark og Europa, at socialdemokratiske partier mistede støtte, da alle adopterede hovedpunkterne i deres politiske program. Det samme sker nu for DF, der har svært ved at skille sig ud, da både resten af højrefløjen og centrum-venstre i stort omfang har tilsluttet sig deres partiprogram,« siger Cas Mudde.

Ikke nok mandater

Han har dog svært ved at se, at den yderste højrefløj vil være i stand til at gøre sin indflydelse politisk gældende på europæisk plan, i samme grad som DF har formået at gøre det i Danmark.

Ved europaparlamentsvalget gik det for de EU-skeptiske og indvandrerfjendske højrenationale partier sammenlagt frem, men det var især takket være enorme sejre i enkelte lande – især i Italien, hvor den magtfulde politiker Matteo Salvinis parti Lega opnåede 34,3 procent af stemmerne. I andre lande var der både op- og nedture for de højrenationale partier.

Der har været megen opmærksomhed på Salvinis forsøg på at opbygge en stærk højrepopulistisk paneuropæisk alliance, der kan påvirke EU’s kurs.

Hans nye partigruppe i Europa-Parlamentet, ’Europæisk alliance af Folk og Nationer’, der bl.a. inkluderer DF, tyske AfD og franske Marine Le Pens parti National Samling, endte dog med blot at blive den fjerdestørste gruppe i parlamentet med 71 mandater ud af parlamentets i alt 751 mandater.

»De har ikke nok mandater til at gøre deres indflydelse gældende. Salvini vil ikke kunne ændre noget under de nuværende omstændigheder,« mener Cas Mudde.

Den eneste måde, hvorpå det yderste højre skal få afgørende betydning i EU-Parlamentet, vil ifølge Mudde være, hvis Salvini formår at få støtte fra andre højrenationale i parlamentet, især Ungarns Viktor Orbáns parti Fidesz, polske Jaroslaw Kaczynskis Lov- og Retfærdighedsparti og også britiske Nigel Farage og hans nystiftede Brexit Party.

»Hvis de alle står sammen, kan de blive en reel styrke, men lige nu er der ikke noget, der tyder på det,« siger Mudde.

Nyhedsbureauet Reuters rapporterer da også, at Viktor Orbáns parti i denne uge afviste at indgå i en alliance med Salvini på trods af tidligere tilnærmelser. Samtidig forlyder det, at Brexit Party heller ikke umiddelbart ønsker at træde ind i Salvinis partigruppe.

Meget skiller også partierne på den yderste højrefløj.

Nogle er stærke tilhængere af Ruslands præsident Vladimir Putin, mens andre er stærkt imod. Nogle foretrækker de frie markedskræfter, mens andre læner sig i retning af protektionisme. Der er forskellige syn på både fordelingen af EU-midler og migranter. Og nogle har stærke religiøse holdninger, mens andre er stærkt sekulære.

Det vil dog være en fejl, mener Cas Mudde, hvis de traditionelle, etablerede proeuropæiske partier i Europa-Parlamentet ser fragmenteringen på den yderste højrefløj som en sejr.

»Man har ikke vundet, blot fordi modstanderne ikke har vundet så meget som frygtet. Man kan kun vinde, hvis man præsenterer en bedre, mere attraktiv vision,« siger Mudde.

»Ja, de traditionelle partier holder skansen, men dette valg til Europa-Parlamentet har vist, at der ikke er ideer og visioner blandt de traditionelle partier på den politiske midte. De har fastholdt magten, men ved ikke, hvad de skal bruge den til.«

»Det er den yderste højrefløj, der fortsat sætter dagsordenen med deres fortælling om en såkaldt migrationskrise og EU’s inkompetence,« siger Mudde.

»De traditionelle partier har magten, men de bruger den kun til at løse de problemer, som den yderste højrefløj fokuserer på, i stedet for at præsentere egne visioner og en egen dagsorden. Og hvis det kun er det yderste højre, som bliver ved med at styre debatten og præsentere klare, tydelige ideer, så vil deres indflydelse blot blive større og større.«

Salvini takker de tusindvis af fremmødte, der gemmer sig under paraplyer ved lørdagens arrangement ved katedralen i Milano.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Berg
  • Thomas Tanghus
  • Olaf Tehrani
  • Marie Jensen
  • Johnny Christiansen
  • Bjarne Andersen
  • Alvin Jensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Hans Larsen
  • Anders Graae
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Bodil Rasmussen
  • Eva Schwanenflügel
  • Palle Pendul
Mads Berg, Thomas Tanghus, Olaf Tehrani, Marie Jensen, Johnny Christiansen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll, Hans Larsen, Anders Graae, Maj-Britt Kent Hansen, Bodil Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Palle Pendul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Socialdemokratismens idé var at forsvare de svage i samfundet, men skillelinjen bliver nu gjort etnisk, og man accepterer og følger højrefløjens diskurs om parallelsamfund og indvandring som en trussel mod det danske samfund. Socialdemokratisk politik handlede førhen ikke om at beskytte den etnisk danske arbejder, men om at beskytte samfundets svage generelt og om generel social retfærdighed."
(Cas Mudde)

Så er det dæleme sagt.

Lars Jørgensen, Mads Berg, Kim Gammelgaard, Morten Nielsen, Torben Skov, Lillian Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Søs Jensen, Thomas Tanghus, Ole Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Klavs M. Christensen, Trond Meiring, Bjarne Andersen, Carsten Nørgaard, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Christel Gruner-Olesen, Kim Folke Knudsen, Anders Reinholdt, Søren Nielsen, Jan Jensen, Marie Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Brian W. Andersen, Tue Romanow, Rikke Nielsen, Estermarie Mandelquist, Mogens Holme, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Susanne Kaspersen, Hans Larsen, Christian Mondrup, John Andersen, Bodil Rasmussen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Forskning og - eller indlæg i en politisk debat? Hvad er i øvrigt "Centrum-Venstre" og dets "ideologi"?
Er løsningen på alverdens samfunds sociale og politiske problemer at folk bevæger sig andre stæder hen end der hvor de er? Den "amerikanske model" fra det nittende og dele af det 20. århundrede?

Ole jakob Dueholm Bech, Emil Davidsen, Kim Folke Knudsen og christian christensen anbefalede denne kommentar

Populismen er stærk, men alt i alt er den europæiske ide endnu stærkere. EU-valget er en sejr for demokratiet - og det blev vist af en voksende valgdeltagelse i alle lande.
Husk på:Tyskland var et nazi-diktatur indtil 1945, Italien et ditto fascistisk til 1943-45, Portugal, Spanien og Grækenland var diktaturer i endnu længere tid.
Der er selvfølgelig stadig skygger: Polen, Ungarn,Østrig og Italien vidner om, at fascismen (og i de tre første lande:antisemitismen)ikke er helt død endnu.
Salvini fortjener i øvrigt ikke engang at blive kaldt fascist. Han er et endnu ældre ideologisk fossil. Han afslutter som bekendt sine taler med at kysse krucifikset , hvilket vel skyldes, at han i lighed med sin guru Steve Bannon bekender sig til en ultrasort katolicisme, som afskyr moderniteten og hele dens væsen.
I sagens natur er populisterne splittet af gevaldige idiosynkrasier. Men måske kunne Nigel Farage og Matteo Salvini lykønske hinanden med mindet om, at englænderen lord Nelson tilbage i 1799 gav ordre til at henrette en lang række ledere af den Neapolitanske Republik. Dette var kulminationen af en af italiensk histories mørkeste kapitler i og med, at en syditaliensk bondehær, anført af kardinal Ruffo, massakrerede hundredvis af italienske demokrater. Denne bondehær hedder på italiensk:Esercito della Santa Fede(=den Hellige Tros Hær). Dens medlemmer kaldte sig Sanfedisti.
Salvinismen er vore dages svar på den (forhåbentligt) hedengangne sanfedisme.

Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Kim Folke Knudsen, Jan Jensen, Niels Duus Nielsen, Susanne Kaspersen, Anders Graae og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Der er en hårfin grænse mellem at være fascist og blot at være autoritær. Regeringerne i Polen, Ungarn, Østrig og Italien er autoritære og er på papiret demokratiske, og derfor ikke fascistiske. Det samme kan siges om DF, som så vidt jeg ved ikke planlægger et putsch. Man kan have sine tvivl med NB og SK, men indtil videre overholder de demokratiets spilleregler. At enkelte medlemmer af disse partier har fascistiske træk er dog tydeligt.

SD har altid været autoritære, men så længe DKP eksisterede tegnede SD arbejderbevægelsens venstrefløj. DKP bekendte sig til den leninistiske teori om kadrerne, der i kraft af deres stærke klassebevidsthed skulle retlede masserne, om nødvendigt med magt og imod massernes vilje. Heroverfor stod SD med en teori om demokratisk socialisme, hvor revolutionen skulle gennemføres med små konsensuelle skridt snarere en én stor altomvæltende begivenhed.

Efter at arbejderbevægelsens autoritære fløj opgav ævret i forbindelse med Sovjetunionens fald, var der plads til at SD kunne udfylde dette tomrum. Sass Larsen er et godt eksempel på denne nyfundne autoritære energi, der tillader ham fx at boycotte ubehagelige spørgsmål fra journalisterne og generelt føre sig frem med en "Jeg alene vide"-attitude. Men MF har også visse autoritære træk, fx. var hendes brug af pligtbegrebet i forbindelse med indførelsen af de såkaldte "nyttejobs" som kopieret fra autoritanismens grundbog - ifølge hvilken masserne ikke ved, hvad de vil, hvorfor kadrerne nødvendigvis må ville for dem.

Men igen, at være autoritær er ikke at være fascist. Det KAN være et forstadie til regulær fascisme, men behøver ikke at være det.

Pietro Cini, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Populismeforsker Cas Mudde: »Danmark er eksemplet på, hvordan det yderste venstre er blevet normaliseret«

Niels Jakobs

Ja vi må da have en antiautoritær regering, hvor alle selv bestemmer!
Men æv SD og især også HSL er så , øh, bestemmer agtige, at det vist ikke kan lade sig gøre.
Æv hvor er de sande politiker helte, altså? Hende Skipper virker jo også meget bestemmer agtig også.
Næh.. Vi må have en bus med 4 rat; to foran og to bagest. Selvklart firehjulstrækker bus og med 4 speedere og 2 motorer. Ingen kan nu bestemme hvorhen den kommer, fedt det bliver..

Når "børnenes statsminister" Mette Frederiksen siger, "jeg vil ikke være statsminister for enhver pris", så er det en modbydelig hård udlændingepolitik hun forsøger at garantere......

Rikke Nielsen, Thomas Tanghus, Ole Svendsen, Trond Meiring, Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Problemet for Cas Mudde's stivstikkende neoliberale midterpartier, og deres allierede i karriere-EU-bureaukratiet, er at de, i konkurrencestatens og profittens navn, tømmer de nationale demokratier for politisk beslutningskraft, og ikke har andet at tilbyder de bredere lag end floskler på floskler....

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Tillykke til Liverpool med Champions League finalesejren!

Walk on, walk on
With hope in your heart
And you'll never walk alone...

Kim Folke Knudsen

Politikerne herunder DF´s formand Kristian Thulesen Dahl har travlt med at distancere sig fra politikerlede.

I stedet for at arbejde for at bekæmpe denne ved forsøgsvis at være ærlige.

Sjovt er det at se den bratte omvendelse hos Dansk Folkeparti i følgende sager.

1. Omprioriteringsbidraget på -2% i statens institutioner ønsker DF nu afskaffet.
2. Uddannelsesloftet for unge studerende ønsker DF nu afskaffet.
3. Der skal indføres minimumsnormeringer i Daginstitutionerne ifølge DF.

Alle punkter har været oppe i Folketinget og DF har stemt imod, men lige nu blæser vinden lidt anderledes - Hvorfor mon og er det troværdigt ??

Så går vi lige tilbage i tiden til Juni måned år 2015.

Her var Dansk Folkeparti imod indførelsen af et Kontanthjælpsloft dagen før valgdagen den 18 Juni 2015.

Det gik som bekendt anderledes bagefter, så fik Kontanthjælpsmodtagerne et lods i R... med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkepartis velsignelse.

Dansk Folkeparti har nu i et år i træk smisket og fedtet for den nye vision et tæt S-DF samarbejde, hvis formål ufortalt var at frelse Mette Frederiksen fra hendes forfærdelige allierede i den røde blok.

Dette samarbejde blev bifaldet af dele af fagbevægelsen. Kan de pågældende fagforeningsfolk ikke fortælle mig, hvilke fantastiske overenskomstsejre, som er opnået takket være DF´s politik gennem hele perioden fra år 2015-2019 ??

Nu har Dansk Folkeparti så fået nok af dårlige meningsmålinger.

Først var det de borgerlige partier, som fik en dolk i ryggen af Dansk Dolkeparti ved hele tiden at antyde at partiet var ved at løbe af gårde og ville samarbejde med S efter næste valg.

Nu har piben fået en anden lyd efter nærlæsningen af de knap så lystige meningsmålinger og nej kurverne er ikke vendt på hovedet ved en fejl Dansk Folkeparti.

Så fulgte den anden dolk i valgkampen som blev solidt plantet i ryggen på Mette Frederiksen (S) med beskeden, hun er med til at skade politisk kultur i Danmark og fremme Politikerleden med hendes dobbeltspil ifølge Kristian Thulesen Dahl DF. Dansk Dolkeparti gør det igen endnu en kommende Statsminister Mette Frederiksen får kniven af DF.

Midt i det hele kom Fru Formanden for Folketinget Pia Kjærsgaard DF i tanker om, at det var en rigtig fin ide, hvis Dansk Folkeparti indgik i en 3 parti regering mellem DF, Venstre, og gæt selv Socialdemokratiet. Det parti, som ifølge Kristian Thuelsen Dahl skader den politiske kultur i Danmark.

Ja det er næsten til at blive helt rundtosset af med alle de regeringer fra Brande og Omegn. Hver dag sit nye påhit i Dansk Folkeparti. Klimatosserne nåeh nej Rundtosserne længe leve.

Mit råd: Bedøm partierne på deres gerninger og ikke på alt det valgflæsk og vås som lukkes lige før lukketid.

Se den forrige Afslutningsdebat fra DR dagen før Torsdag den 18 Juni 2015 på følgende link.
https://www.youtube.com/watch?v=GapQwrmUL8k

God fornøjelse og fortsat God Valgkamp.

VH
KFK

Lillian Larsen, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Ole Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hvad er egentlig årsagen til at medierne markedsfører det borgerlige danmark så massivt,
og betyder det ikke at hverken dette eller de seneste valg er / har været frie og retfærdige,
hvorfor har vi fået amerikanske tilstande hvor penge kan påvirke udfaldet af valgene, eller ligefrem afgøre resultatet, og sig nu ikke at jeg ser spøgelser, for det gør jeg ikke men jeg er årvågen og opmærksom på problemet,
ved valget i 2015 var der en valgudsendelse muligvis dagen før valget hvor løkke blev markedsført i klassisk statsmandsstil med besøg i børnehaver og børn på armen ! og glade smil omkring ham, og besøg på en arbejdsplads, et veltilrettelagt reklameindlæg som nok varede ca 15 minutter hvor han fik rig lejlighed til at gøre og sige det rigtige,
dette efterfulgtes af et indlæg om Mette Frederiksen hvor en journalist med en trist øde gade som baggrund fortalte hvad Mette havde lavet den dag, man så ikke Mette (bortset fra et "pasfoto" i hjørnet af skærmen) , og hørte hende ikke udtale sig om noget, og journalistens omtale var blottet for begejstring, dette indlæg varede vel højst 3 minutter,
lige efter tænkte jeg hvad pokker hvem har bestemt at tv skal hjælpe løkke til magten med alle midler,
men det var også en slags kulmination på en tendens jeg længe havde bemærket, nemlig at højrefløjen og især DF fik langt bedre mulighed for at markedsføre sig selv end partierne til venstre for S i det daglige mediebillede imellem valgene,
nu har skruen så fået en tand til man lader visse ( især de mindre sympatiske som Støjberg mfl. )politikere deltage i underholdning og giver dem dermed lejlighed til at virke menneskelige og endda morsomme og sympatiske,
jeg ville ønske vi havde en upartisk medieflade som tillod vælgerne at sammensætte folketinget uden (skjult) medieindblanding.

Niels Duus Nielsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar