Læsetid: 3 min.

Professor: Rapport dokumenterer brutalt, at verden ikke er i nærheden af at opfylde FN's mål for biodiversitet

IPBES-rapporten presser den globale dagsorden mod politisk handling, siger professor i makroøkologi Carsten Rahbek
For første gang er politikere fra over 130 lande enige om at bruge en videnskabelig konsensusrapport om, at vi er tæt på en masseuddøen, som udgangspunkt for debatten om, hvad vi så skal gøre ved det.

For første gang er politikere fra over 130 lande enige om at bruge en videnskabelig konsensusrapport om, at vi er tæt på en masseuddøen, som udgangspunkt for debatten om, hvad vi så skal gøre ved det.

PHILIPPE HUGUEN

7. maj 2019

»Det er første gang, vi har en videnskabelig konsensusrapport om, at vi er tæt på en masseuddøen, som politikerne fra over 130 lande har accepteret som det faktuelle grundlag for diskussionen om, hvad vi skal gøre ved det,« siger professor i makroøkologi Carsten Rahbek, forskningsleder på Københavns Universitet. Han er medlem af styringsgruppen for IPBES’ danske koordinationskontor og har været tæt på processen omkring det internationale biodiversitetpanels statusrapport, offentliggjort mandag i Paris.

»Dette nye vidensgrundlag flytter således diskussionen fra, hvad der er op og ned, til hvad der skal gøres.«

Carsten Rahbek minder om, at der inden for rammerne af FN’s Biodiversitetskonvention for længst er vedtaget en række mål for beskyttelse af klodens biologiske mangfoldighed, senest de 20 såkaldte Aichi-mål i den Strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, som verdens lande godkendte i 2010.

Aichi-målene siger bl.a., at man i 2020 skal have halveret hastigheden for tab af naturlige habitater, herunder verdens skove, og så vidt muligt have bragt denne hastighed ned til nul. De siger også, at verdens landbrug, skovbrug og fiskeri i 2020 skal være stillet om til bæredygtig drift. Og de siger, at regeringer, virksomheder og andre aktører senest i 2020 skal »have begrænset påvirkningerne ved udnyttelse af naturens ressourcer, så de er klart inden for sikre økologiske grænser.«

»Den nye rapport dokumenterer meget brutalt, at vi ikke er i nærheden af at nå nogen af de mål,« siger Carsten Rahbek.

Han finder det opsigtsvækkende, at landene med godkendelsen af IPBES-rapporten tilslutter sig, at der er behov for fundamentale omstillinger på alle niveauer i samfundet.

»Det er ikke et spørgsmål om at dreje lidt på de forhåndenværende knapper. Det er simpelthen ikke nok. Der skal noget radikalt anderledes til, og der ligger en kæmpe politisk erkendelse i tilslutningen til det budskab,« understreger han.

F.eks. fastslår IPBES-rapporten for første gang, at verdens handelsmønstre har konsekvenser for biodiversiteten og bør ændres.

»60 pct. af den skovødelæggelse, der sker i troperne, skyldes dyrkning af afgrøder til kødproduktion i bl.a. den vestlige verden. For at lave kødproduktion i Danmark bliver der fældet regnskov for at producere sojaprotein, som skal fragtes jorden rundt, så vi kan proppe det i vores svin og køer til en eksportproduktion, der fører til overforbrug af kød. Det er den slags, der ifølge rapporten skal ske ’transformative ændringer’ af

Mere plads til urørt natur

I en dansk sammenhæng betyder det ifølge Carsten Rahbek bl.a., at man må gøre op med »den naivistiske tro på, at der er tiltag, som rummer en win-win-win-situation.«

»I diskussionen om skovene og landbruget tror man, at man kan få det hele på én gang. Det kan man ikke,« siger han og henviser til f.eks. udsagn om, at hvis vi begynder at dyrke biobrændsler, så betyder det også mere natur, eller hvis man planter lidt flere læhegn, så er det godt for både biodiversiteten og jagten.

Men en sådan ’lidt af det hele’-tænkning duer ikke. Der er brug for en total nytænkning, hvor man erkender, at det væsentligste redskab er mere plads til naturen, siger Carsten Rahbek.

»Der skal store naturområder til, herunder urørt skov, hvor naturen kan få lov at være sig selv. Man skal ikke foregive, at man kan opfylde fem andre formål på samme tid.«

Carsten Rahbek mener, vi i Danmark ødsler med vore arealer, når man f.eks. dyrker landbrug på store arealer, hvor jorden ikke er velegnet til det.

»Det giver ikke mening at dyrke intensivt landbrug på jorde, hvor det ikke kan betale sig. Når det sker, er det alene, fordi der gives tilskud til det.«

Vejen frem er at udnytte de individuelle arealer bedre, dvs. til landbrug hvor jorden er bedst til det, til klimatilpasning andre steder og atter andre steder til urørt skov og natur.

»Der er faktisk plads nok, hvis vi holder op med at tænke i gennemsnit og sikrer en bedre arealudnyttelse,« siger økologiprofessoren.

Skov bliver ulovligt ryddet for at dyrke palmeolie i reservatet Buan i den malaysiske del af Borneo.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Britta Hansen
  • Estermarie Mandelquist
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Katrine Damm
  • Trond Meiring
  • Torben Skov
  • Mathias Kristensen
  • Dina Hald
  • Gert Romme
Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Britta Hansen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Palle Yndal-Olsen, Katrine Damm, Trond Meiring, Torben Skov, Mathias Kristensen, Dina Hald og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mathias Kristensen

Så meget desto mere grund til at skrive lidt om denne nye, gennemarbejdede og fuldt ud finansierede naturplan fra Å, hvor der afsættes 10 mia. kr. til et omgående løft af naturen: https://alternativet.dk/application/files/4215/5626/6101/alternativet_me...

- 107.000 hektar statsskov skal omlægges til urørt skov
- 30 procent af havnaturen skal beskyttes
- Der skal oprettes en naturzone på 20 pct. af DK's areal
- Naturstyrelsen skal droppe skovhugst og tømmeraktiviteter
- Nyt uafhængigt Naturråd, som skal rådgive regeringen og forsyne Folketinget med viden og anbefalinger om naturbeskyttelsen i Danmark

Estermarie Mandelquist, Naja Abelsen, Trond Meiring, Jan Weber Fritsbøger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Lasse Reinholt

I forstæderne I København er der mange store grønne områder. Kan nogen fortælle mig, hvorfor man hvert år, når græsset og gevæksterne når ca. 1 meters højde, kører en runde og slår det ned overalt? Jeg har aldrig forstået det. Lad dog fx 1/3 være uberørt.

Det samme I de små grønne frimærker og parker. Hvorfor skal 100% af arealet ligne en golfbane, fremfor at lade en procentdel stå uberørt?

Jacob Johansen, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Ete Forchhammer , Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Naja Abelsen, Trond Meiring og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar