Læsetid: 8 min.

Protestbevægelsen med de gule paraplyer er tilbage i Hongkong og tre andre historier fra verden

En ny lov på vej igennem det politiske system i Hongkong vil gøre det muligt at udlevere personer til retsforfølgelse på det kinesiske fastland. Det har ført til kritik og store demonstrationer organiseret af demokratibevægelsen
Søndag valgte op mod 130.000 borgere at gå på gaden i Hongkong i protest mod en ny lov, der vil gøre det muligt at udlevere personer til retsforfølgelse på det kinesiske fastland. Mange af de fremmødte havde fundet de gule paraplyer frem – symbolet på den protestbevægelse, der startede i 2014 med krav om mere demokrati.

Søndag valgte op mod 130.000 borgere at gå på gaden i Hongkong i protest mod en ny lov, der vil gøre det muligt at udlevere personer til retsforfølgelse på det kinesiske fastland. Mange af de fremmødte havde fundet de gule paraplyer frem – symbolet på den protestbevægelse, der startede i 2014 med krav om mere demokrati.

Tyrone Siu

4. maj 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • De gule paraplyer er tilbage i Hongkong

Lam Wing-kee valgte i sidste uge at flytte fra Hongkong til Taiwan. Han tør ikke længere blive i sin hjemby af frygt for igen at ende i kinesisk fangenskab. I 2016 sad han indespærret på det kinesiske fastland i otte måneder tilbageholdt på grund af sin tilknytning til en boghandel i Hongkong med speciale i publicering af kinakritiske bøger.

Mod kaution fik han dengang lov til at vende kortvarigt tilbage til Hongkong – han valgte at blive og holdt en pressekonference om de metoder, Kinas kommunistparti bruger imod sine kritikere. At 63-årige Lam Wing-kee nu har søgt tilflugt i Taiwan skyldes en ny udleveringslov, der forventes at blive vedtaget inden for få måneder.

Hongkong har ikke tidligere haft en lov, der gjorde det muligt for myndigheder på det kinesiske fastland at anmode om udleveringer.

For selv om Hongkong og Folkerepublikken er samme land, så gælder der forskellig lovgivning. På papiret har bystyret ytrings- og pressefrihed og uafhængige domstole. Friheder sikret under aftalen om »et land, to systemer«, der har været på plads, siden den tidligere britiske koloni igen blev kinesisk i 1997.

Nu frygter mange, at både udlændinge, fastlandskinesere bosat i Hongkong og Hongkongs egne borgere, der tidligere var beskyttet af princippet om to systemer, fremover risikerer at havne i kinesiske fængsler.

Det amerikanske handelskammer, Foreningen af Journalister i Hongkong og byens sammenslutning af advokater tager afstand fra lovforslaget. Ikke alene vil loven hænge som en konstant trussel over hovedet på journalister og whistleblowers, den vil også lægge en dæmper på den i forvejen pressede ytringsfrihed for alle indbyggere, advarer journalistforeningen i en udtalelse.

Søndag valgte op mod 130.000 borgere at gå på gaden i protest. Demonstrationen var den største af sin slags i årevis. Mange af de fremmødte havde fundet de gule paraplyer frem – symbolet på den protestbevægelse, der startede i 2014 med krav om en højere grad af demokrati.

Protesterne forbundet med den såkaldte paraplybevægelse startede, da Beijing krævede at forhåndsgodkende kandidater, som ville stille op til valget om at blive Hongkongs nye leder. Demonstranterne, hvoraf mange var studerende, indtog Hongkongs gader i flere måneder, men lykkedes ikke med at fremtvinge afgørende indrømmelser fra bystyrets regering.

I stedet har Beijing-pro politikere og centralregeringen i Kina sat Hongkongs skrøbelige demokratiske fundament under fornyet pres.

Kinakritiske politikere er blevet forhindret i at tage plads i Hongkongs parlament, mens bystyret i efteråret for første gang nedlagde forbud mod en politisk organisation i form af et parti, der kæmpede for uafhængighed.

Ud over udleveringsloven er en lov, der gør det strafbart at buhe eller lave grin med den kinesiske nationalsang, ligeledes på vej igennem det politiske system. Senest er ni af de ledende personer i paraplybevægelsen blevet dømt for deres rolle i demonstrationerne. Flere af dem fik fængselsstraffe. De blev dømt efter en sjældent brugt lov fra kolonitiden om at forstyrre den offentlige orden.

Boghandleren Lam Wing-kee er ikke i tvivl om, hvad der ville vente ham i Hongkong, hvis udleveringsloven bliver vedtaget.

»Der er 99 procents chance for, at de ville fange mig og sende mig tilbage til Kina. De kinesiske myndigheder har allerede udtrykkeligt sagt, at jeg er flygtet fra dem,« siger han til nyhedsbureauet Reuters.

  • Donald Trump vil sætte Det Muslimske Broderskab på terrorlisten

Præsident Donald Trump vil sætte Det Muslimske Broderskab – verdens ældste, største og mest udbredte islamistiske organisation – på terrorlisten. Enhver, der samarbejder med broderskabet, vil desuden blive ramt af sanktioner, hvis Trumps beslutning føres ud i livet.

»Præsidenten har både konsulteret sit nationale sikkerhedshold og sine allierede ledere i regionen, som deler hans bekymring. Betegnelsen kører nu gennem en intern proces«, bekræftede Det Hvide Hus’ pressesekretær, Sarah Sanders, i tirsdags.

Flere amerikanske embedsmænd i Washington har udtrykt modstand mod Trumps ønske, som først og fremmest handler om at tilfredsstille hans allierede i Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten. De frygter alle broderskabets krav om mere åbne politiske systemer og valgprocesser og er bekymrede over bevægelsens transnationale karakter.

Mange amerikanske embedsmænd og forskere siger, at broderskabet på ingen måde kan defineres som en terrorbevægelse rent juridisk. Selv de mest kritiske broderskabsforskere er chokerede over udmeldingerne fra Washington.

»Hvis du studerer organisationen, er der virkelig ingen måde, hvorpå man kan konkludere, at den opfylder udpegningskriterierne for at være en terrorbevægelse,« skriver Shadi Hamid, forsker fra tænketanken Brookings Institution.

Det Muslimske Broderskab blev etableret af skolelæreren Hassan al-Banna i Egypten i 1928. Grundlæggeren al-Banna mente, at en religiøs vækkelse ville udvikle den muslimske verden i en positiv retning.

I dag er broderskabet blevet en mainstreambevægelse, der har forgreninger og kontorer alle steder i hele verden. Efter revolutionen i 2011 i Egypten blev Mohamed Morsi fra broderskabet valgt som præsident via demokratiske valg, men blev senere kuppet af general Abdel Fattah al-Sisi, der nu sidder på magten i Egypten.

I lande som Tyrkiet, Tunesien, Irak, Jordan, Kuwait og Marokko sidder der mange medlemmer fra broderskabet i parlamenter som folkevalgte politikere. Der er så mange partier, organisationer, og grupper, der er beslægtet med broderskabet verden over, at det dybest ikke giver mening i praksis at betegne dem som terrorister.

Forskere mener, at udpegelsen af Det Muslimske Broderskab som en terrorbevægelse potentielt kan skabe et bureaukratisk kaos uden lige, da det forventes, at en række offentlige instanser såsom eksempelvis det amerikanske finansministerium og FBI skal identificere, hvilke personer og organisationer der er tilknyttet broderskabet.

»Dette er en enorm og tidskrævende opgave«, skriver Andrew Miller, fellow ved tænketanken Carnegie Endowment for Peace.

»Og disse offentlige instanser har ikke uendelige ressourcer. Hvis broderskabet udpeges som terrorbevægelse, og embedsmændene skal bruge ressourcer på alle mulige procedurer, vil de have mindre tid at afsætte til andre grupper som IS og al-Qaeda, der er aktivt involveret i at planlægge terror imod amerikanere«, påpeger Andrew Miller.

  • Sydeuropa trækker EU’s økonomi ud af sølet

Italien er ikke ligefrem et brølende vækstlokomotiv, men landet har trods alt nu formået at kravle ud af minusvækst. Og sammen med overraskende høje væksttal fra Spanien er det med til at mindske frygten for, at hele eurozonen kan være på vej mod økonomisk afmatning.

Tal fra det italienske statistikbureau viste i denne uge, at Italien med en vækst på 0,2 procent i årets første kvartal har bevæget sig ud af recession efter en negativ vækst i de sidste to kvartaler i 2018.

Italien er dog fortsat det land i eurozonen, som har den laveste vækst, og den italienske økonomi er i så ringe en forfatning, at landets produktionsniveau fortsat er fem procent under 2008-niveauet.

Det siger også noget om, hvilke nedslående væksttal italienerne er vant til, når nyheden om den yderst beskedne fremgang – kombineret med offentliggørelsen af den laveste arbejdsløshedsrate i over syv år (10,2 procent) – fik den italienske finansminister, Giovanni Tria, til at skrue helt op for optimismen: »Disse tal bevidner, at den italienske økonomi er solid og stabil,« insisterede han.

Spanien klarer sig betydeligt bedre med en vækst i første kvartal på 0,7 procent, hvilket er den hurtigste vækst siden 2017, og den spanske økonomi er i snart halvandet år vokset med den største hast blandt alle eurozonelande.

Udviklingen i Spanien og Italien er med til at vende den generelle udvikling for eurozonen, hvor en opbremsning i væksten førte til forudsigelser om, at en recession var på trapperne.

EU’s statistikbureau, Eurostat, kom med tal tirsdag, der viser, at væksten i zonens 19 lande i første kvartal lå på 0,4 procent, hvilket er en fordobling af raten i sidste kvartal af 2018. I tredje kvartal af 2018 var væksten helt nede på 0,1 procent.

BNP-væksten i euroområdet er vokset med 1,2 procent de seneste 12 måneder – og med 1,5 procent i hele EU. Til sammenligning er USA’s økonomi vokset med 3,2 procent i den samme periode.

På trods af fremgangen er væksten i Italien alligevel så beskeden, at den ikke synderligt forbedrer landets evne til at reducere sin gigantiske statsgæld, der svarer til 132 procent af BNP.

Gælden var netop en af årsagerne til, at EU-Kommissionen sidste år blokerede for et budgetudspil fra den populistiske italienske regering, som ifølge Bruxelles lod hånt om landets pligt til at reducere sit budgetunderskud og landets gæld.

I december holdt Rom fast på, at væksten i 2019 ville komme op på en procent, og at man ville holde budgetunderskuddet på højst 2,04 procent af BNP. Men i april nedjusterede Rom kraftigt med en forventet årlig vækst på magre 0,2 procent og et statsbudgetunderskud på hele 2,4 procent af BNP.

  • Cyklonen Kenneth lukker sæsonen

På sit højeste blæste cyklonen Kenneth med 215 kilometer i timen, da den sidste weekend ramte Mozambique.

Dermed blev den ifølge CNN den stærkeste storm i landets historie. Et passende punktum for den værste stormsæson nogensinde målt i det hjørne af Det Indiske Ocean med de fleste antal cykloner, de største materielle skader og det næsthøjeste antal dræbte, siden en cyklon i 1892 smadrede øen Mauritius.

I forvejen var Mozambique hårdt ramt af cyklonen Idai, der ramte i midten af marts og dræbte flere end tusind mennesker.

Endnu er skaderne efter cyklonen Kenneth ikke gjort op, men mindst 45 er blevet dræbt i Mozambique og ørepublikken Comorerne ud for den sydøstafrikanske kyst. Ifølge hjælpeorganisationer i Mozambique har flere hundrtusinder mennesker nu helt eller delvist fået ødelagt deres hjem af de seneste to voldsomme cykloner.

Cyklonsæsonen i Det sydvestlige Indiske Ocean strækker sig officielt fra 15. november til 30. april. I alt er der registreret 15 storme i sæsonen, hvoraf de ti har været såkaldte ’intense tropiske cykloner’, som svarer til det, man i Atlanterhavet kalder kategori 3- og 4-orkaner.

Det er markant flere end i den hidtige rekordsæson i 2006-2007, der bød på ti storme og seks intense tropiske cykloner.

Men i det samlede billede kommer der faktisk ikke flere storme i området, tværtimod, siger seniorlektor Jennifer Fitchett fra University of the Witwatersrand i Sydafrika til BBC.

»Det er interessant, at frekvensen af tropiske cykloner er faldet en smule over de seneste 70 år,« siger Jennifer Fitchett, der har forsket i emnet.

»I stedet får vi en langt højere frekvens af højintensitetsstorme,« siger hun.

Til gengæld er det sikkert, at lande som Mozambique er langt dårligere rustet til at modstå stormene end eksempelvis USA, der jævnligt oplever kategori 5-orkaner.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Oluf Husted
David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu