Læsetid: 2 min.

Et puslespil i 28 dimensioner: Kampen om EU’s topposter kan blive ekstra grim denne gang

Søndagens EP-valg har skabt en ny magtbalance i EU. Det politiske spil om, hvem der skal sætte sig på kommissionens formandspost, risikerer nu at føre til forfatningskrise
Hvem skal overtage EU’s mest magtfulde post som formand eller -kvinde for EU-Kommissionen efter Jean-Claude Juncker?

Hvem skal overtage EU’s mest magtfulde post som formand eller -kvinde for EU-Kommissionen efter Jean-Claude Juncker?

Emmanuel Dunand

31. maj 2019

Resultatet af valget til Europa-Parlamentet i søndags kan blive et nyt Europa, der er stærkere og grønnere end det gamle.

Men først skal magtforskydningen mellem de politiske blokke stå sin prøve med fordelingen af de fem øverste politiske poster i EU. Og den magtkamp risikerer at blive grim.

Størst opmærksomhed trækker kampen om EU’s mest magtfulde post som formand eller -kvinde for EU-Kommissionen efter Jean-Claude Juncker, hvor den afgående danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager er i spil.

Men i praksis er der tale om et politisk puslespil i adskillige dimensioner, hvor tildelingen af én post påvirker udfaldet af de øvrige. Der skal tages hensyn til geografi, politiske tilhørsforhold, landestørrelse og køn.

Og ovenikøbet skal denne komplicerede kabale lægges, uden at der er fuld enighed om spillereglerne.

Siden Lissabon-traktaten fra 2009 har det heddet, at Rådet, altså de 28 landes stats- og regeringschefer, skal »foreslå en kandidat til formandsposten under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet«.

Rent teknisk skal en kommissionspræsident her have opbakning fra mindst 21 ud af de 28 regeringschefer i Rådet – og derefter fra et flertal i Europa-Parlamentet.

Men på Parlamentets vegne gik den afgående parlamentspræsident, Antonio Tajani, i offensiven dagen efter valget. Med den stærkt øgede valgdeltagelse som trumf proklamerede han, at et flertal i Parlamentet kun vil acceptere kandidater, som har været opstillet til europavalget som såkaldte spitzenkandidater i en af de europæiske partigrupper.

Posten skal altså ikke tildeles i lukkede studehandler med andre topposter i bl.a. Rådet, Parlamentet og Centralbanken, som statslederne i Det Europæiske Råd tirsdag aften tog hul på i et topsikret mødelokale uden mobilforbindelse i Bruxelles.

Forhandlingsdrama

Proceduren med spitzenkandidaten gik relativt glat ved sin premiere i 2014, da Junckers konservative EPP-gruppe og deres allierede i den lidt mindre socialdemokratiske S&D-gruppe sad på flertallet – og begge pegede på Juncker.

Men det flertal er nu væk.

Flere statsledere i Rådet – ikke mindst Macron – ønsker dog ikke at overdrage denne vigtige kompetence til Parlamentet. Et argument er bl.a., at så længe der ikke er transnationale lister, hvor alle europæere kan stemme på de opstillede spitzenkandidater, er proceduren ikke synderligt demokratisk.

De kommende uger er der derfor garanti for et europæisk forhandlings- og måske forfatningsdrama, hvor fortolkningen af det undselige ord »hensyntagen« kan få en hovedrolle.

Verdenspressen var da også kørt i stilling, da stats- og regeringscheferne tirsdag tog fat på forhandlingerne i Bruxelles, og der blev skrevet analyser på hvert et rygte fra mødet. Men alle holder kortene tæt ind til kroppen. Afgørelsen kan vi først forvente i begyndelsen af juli, før det nyvalgte Europa-Parlament indsættes.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Jeg støtter ubetinget, at Europarlamentet skal have mere magt og indflydelse.

Men .... det er ikke muligt at afvise bl. a. Macrons argument om, at Spitzenkandidat proceduren uden transnationale kandidatlister ikke er synderlig demokratisk.

Jeg stemte selv på Rasmus Nordqvist fra Alternativet til Europaparlamentsvalget - dels fordi Nordqvist fremstår som en fornuftig mand, og dels fordi Alternativet var i valgforbund med De radikale, som er tilsluttet ALDE, der netop har Margrethe Vestager som 1 ud af 8 Spitzenkandidater.
Alternativet opstillede desuden på den transeuropæiske liste "Europæisk Forår" - godt nok med en beskeden succes; men tanken er rigtig.

Indrømmet .... det er et mere end indirekte tilvalg af Margrethe Vestager - det er indirekte i mindst 3. potens; men det må vi så prøve at få ændret.

Olaf Tehrani

Læg mærke til billedet af Jean-Claude Juncker øverst.
Det er flot komponeret og dygtigt udført.
Smukt, at der er fokus på Juncker og ikke på forgunden i det spitsekund Juncker ses mellem flagene.
Det er slet ikke nemt at lave!