Læsetid: 4 min.

Rumænsk dobbeltafstemning: Ønsker du en korrupt regering (kryds ja eller nej)?

Søndag stemmer de 20 mio. rumænere ikke bare til Europa-Parlamentet. De får også ja/nej-spørgsmål til, om den rumænske regering fortsat må legalisere korruption og udhule den rumænske retsstat. Med »EU’s atombombe« hængende over hovedet er det et taktisk anliggende, der udstiller de europæiske socialdemokraters problem med Rumænien
Den rumænske Rumæniens præsident Klaus Iohannis bliver interviewet.

Den rumænske Rumæniens præsident Klaus Iohannis bliver interviewet.

Robert Ghement/ Ritzau Scanpix

27. maj 2019

32 procent.

Så få rumænere gik ved det sidste europaparlamentsvalg i 2014 til valgurnerne for at gøre deres politiske borgerpligt – selv om EU har nydt bred opbakning i Rumænien siden landets optagelse i det europæiske selskab i 2007.

Måske falder valgdeltagelsen anderledes ud denne gang.

Her skal de stemmeberettigede blandt de knap 20 millioner rumænere nemlig også sætte to yderligere krydser ved et usædvanligt valg, der er stablet på benene af Rumæniens præsident Klaus Iohannis, der ofte omtales som »landets egentlige opposition«.

De to ja/nej-spørgsmål, som bliver stillet den rumænske befolkning, omhandler direkte den siddende – og på papiret socialdemokratiske – PSD-regering, som er under skarp beskydning i både Rumænien og Bruxelles for at udhule den rumænske retsstat.

Let forenklet lyder spørgsmålene: Skal det i fremtiden være forbudt at skabe amnesti for korruptionsrelateret kriminalitet? Og: Skal regeringen for fremtiden forbydes at gennemføre nødlove i straffelovgivningen, som går uden om de normale parlamentsdebatter og høringsfrister?

Udfaldet af afstemningen er ikke lovmæssigt bindende, men vælgerne kan i høj grad »give den siddende PSD-regering en lektion« og markere sig mod dens »politiske hooliganisme«, som Iohannis har formuleret det.

Med sine metoder beskytter regeringen ikke bare sin egen korruption med lovændringer. Den bruger i præsidentens og oppositionens øjne tilmed regler om nødlove til at ændre straffeloven – uden at der foreligger nødsituationer.

Lovliggørelse af korruption

Præsidentens afstemning og alarmberedskabet i den rumænske dommerstand giver tydelige praj om, hvor skidt det står til med den rumænske retsstat, og hvor afmægtig den rumænske opposition er. Et blik på den siddende regering forklarer det meste:

Efter valget i 2016 lykkedes det PSD at skabe en stabil flertalsregering, som partiet siden da har brugt til det yderste til at gøre justitsapparatet mere politisk afhængigt, til at bremse korruptionsbekæmpelsen og til at svække det Nationale agentur mod korruption, DNA, der særligt under Laura Kövesis ledelse fra 2013 til 2018 har ført tusindvis af sager mod korrupte ministre, borgmestre, embedsmænd, dommere og andre statsfunktionærer.

At netop den fyrede Laura Kövesi nu er indstillet til at blive europæisk chefanklager, modarbejdes flittigt i Bukarest. Det ville da også være lidt af et mareridt for de ledende rumænske politikere at have hende på denne post: bedrageri med EU-midler hører til de rumænske lederes vigtigste økonomiske kilder.

Problemerne går helt op i toppen af magthierarkiet. I spidsen af PSD sidder Liviu Dragnea, der i praksis styrer den rumænske regering, men som ikke må være ministerpræsident. Han er nemlig straffet for valgfusk og dømt for korruption, embedsmisbrug og misbrug af offentlige midler.

Desuden har Dragnea en treårig fængselsdom hængende over hovedet, som foreløbig er udsat og stadig kan appelleres. Man kan derfor roligt sige, at han personligt har fordel af de omdiskuterede amnestilove. Eller sagt med den fragmenterede oppositions ord: af at lovliggøre korruption.

Beskytte, ikke fornærme

Sidste uge lød der derfor meget skarpe toner fra EU-Kommissionens vicepræsident, den socialdemokratiske Frans Timmermans: Hvis ikke Rumæniens regering, præsident og parlament foretager »de nødvendige tiltag« mod den nuværende regerings linje, vil EU-kommissionen »uden nogen tøven starte en retsstatsproces mod Rumænien.«

Denne såkaldte artikel 7-proces, også kendt som »EU’s atombombe«, kan i sidste ende kan føre til, at landet mister sin stemmeret i EU, men konfrontationen sætter også Rumæniens forhandlinger om at blive en del af Schengenzonen på spil.

At netop Timmermans lægger afstand til PSD er ikke tilfældigt, da det rumænske regeringsparti sidder i den socialdemokratiske S&D-gruppe i EU-Parlamentet. Her kan de blive lidt af en hovedpine for Timmermans, der som gruppens spidskandidat stræber efter at ende som kommissionsformand.

Efter balladen om suspenderingen af ungarske Fidesz fra den konservative EPP-gruppe blev det rumænske regeringsparti PSD i april under påfaldende stilhed således suspenderet fra det europæiske socialdemokratiske parti PES, som udgør hovedparten af den socialdemokratiske S&D-gruppe i Europa-Parlamentet.

Konfrontationen har udløst flere angreb på Timmermans fra PSD-politikere i rumænsk presse.

I den mere kulørte afdeling har PSD-generalsekretær Codrin Stefanescu i denne uge postet en folkloristisk musikvideo med to syngende børn, der i folkedragter takker nej til »Timmermans fra tulipanlandet« men ja til PSD, der »ikke fornærmer men beskytter.«

Dobbelt valg om Europa

I Holland, hvor vælgerne var ved valgurnerne allerede torsdag, har det åbenlyst hverken skadet Frans Timmermans eller socialdemokraterne, der ifølge prognoserne får et overraskende stærkt europaparlamentsvalg som største parti med næsten 20 procent af stemmerne.

Den europæiske kamp og præsident Iohannis’ afstemning kan derimod få mærkbar indflydelse på valget i Rumænien.

PSD-leder Dragnea udlægger det som et rent valgkampstaktisk træk fra præsidentens side, fordi han angiveligt vil presse valgdeltagelsen til europaparlamentsvalget i vejret og dermed styrke de regeringskritiske partier på europæisk plan.

PSD’s opfordring til at boykotte Iohannis’ afstemning, som kræver 30 procents valgdeltagelse for at have gyldighed, kan i praksis dog også føre til en lavere valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget.

Uanset udfaldet og uanset stemmeprocenten tror flere rumænske kommentatorer ikke på, at Iohannis’ afstemning kan bevæge noget i sig selv. Men den ses som et skridt på vejen mod et opgør med PSD’s autokratiske tendenser – i samspil med det stigende pres fra EU.

Rumæniens dobbelte valg er dermed også et dobbelt valg om Europa.

Millioner af rumænere ser fortsat EU som den bedste garant for retsstatslige forhold og for vækst – og faktisk også som et værn mod deres egen regering. Der er derfor også grund til optimisme.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klaus Vink Slott

Rumænien bør ikke bare miste sin stemmeret i EU, de bør ganske enkelt ha' frataget deres medlemskab. Det var en fejl de kom ind i første omgang, og en medvirkede årsag til den menige englænders stemme på brexit.