Læsetid: 4 min.

Rumænsk partileder skal rykke direkte i fængsel og syv andre overraskelser fra EP-valget

De nationale dagsordener dominerede valgkampene op til europaparlamentsvalget, og det er da også nationalt, man kan drage de tydeligste konklusioner
I Rumænien blev det til et sviende nederlag samt tre et halvt år i fængsel til PSD-leder, Liviu Dragnea. Vi giver dig her et overblik over, hvordan europaparlamentsvalget forløb i resten af Europa. 

I Rumænien blev det til et sviende nederlag samt tre et halvt år i fængsel til PSD-leder, Liviu Dragnea. Vi giver dig her et overblik over, hvordan europaparlamentsvalget forløb i resten af Europa. 

Ritzau Scanpix

29. maj 2019

Polen: Oppositionens store skuffelse

I Polen gik oppositionen til valg med stor optimisme: Endelig kunne de udfordre PiS-regeringspartiets dominans med den liberale samlingsbevægelse Koalicja Europejska (KE). Jaroslaw Kaczyńskis PiS vandt dog med 46 procent mod KE’s 38.

Set på et kort tegner valget en lodret skillevæg ned gennem Polen, hvor PiS fik flertal i det landligt prægede øst – med Warszawa som undtagelse – mens KE fik smalt flertal i det mere urbant prægede vest.

Trods EU’s retsstatsproces mod Polen bakker flere end 90 procent af polakkerne op om EU i en mindre vestlig udgave. Valgdeltagelsen slog rekord med 45,5 procent. Sat på spidsen viser det, at det lykkedes PiS at få sine kernevælgere til at gå direkte fra kirken til valgurnerne.

Rumænien: Tredobbelt optur for demokratiet

I modsætning til Ungarn, hvor Orbáns Fidesz cementerede sit absolutte flertal med 52 procent, gav rumænerne en ørefigen med 24 procent til det rumænske regeringsparti PSD, der blev overhalet af det nationalliberale PNL.

Det sviende nederlag skyldes ikke mindst PSD-leder, Liviu Dragnea, der har stået i spidsen for regeringspartiets forsøg på at give sig selv og andre partispidser amnesti for korruption. Også dét stemte 80 procent af rumænerne imod ved en samtidig folkeafstemning på opfordring fra præsidenten, der kommer fra oppositionen.

Og mandag røg proppen for alvor af flasken, da højesteret i Bukarest bekræftede en fængselsdom på tre et halvt år til Dragnea. En tredobbelt sejr for demokratiet.

Østrig: Fra Ibiza til Bruxelles?

Valget var præget af den nylige ’Ibizagate’ om vicekansler og eksleder af det højrenationale FPÖ, Heinz-Christian Strache. Det var søndag med til at gøre det borgerlige og regeringsbærende ÖVP og kansler Sebastian Kurz til valgets suveræne vinder med 35 procent. FPÖ fik en nådig vælgerlussing på 17 procent, mens socialdemokratiske SPÖ løb med 23,4 procent.

Men mandag var festen foreløbigt slut for Kurz: Her faldt han som kansler efter et mistillidsvotum, hvor FPÖ og SPÖ paradoksalt rottede sig sammen mod Kurz. Det kan udvikle sig til et socialdemokratisk selvmål, som kan give Kurz et prægtigt nyvalg i september.

Og Strache selv? Han kronede den østrigske absurditet ved at vinde et direkte mandat til Europa-Parlamentet. Om han faktisk hopper til Bruxelles, er stadig uklart.

Grækenland: Tsipras kaster håndklædet

Efter et svidende nederlag i europaparlamentsvalget har premierminister Alexis Tsipras udskrevet lynvalg. Tsipras havde fremstillet valget som en tillidsafstemning til regeringen, og selv om hans venstrefløjsparti Syriza fik 24 procent af stemmerne, var det næsten ti procentpoint mindre end det konservative oppositionsparti Nyt Demokratis 33,3 procent.

Tsipras blev især straffet af vælgerne for Grækenlands fortsat hårdt trængte økonomiske situation og for en kontroversiel navneaftale med nabolandet Nordmakedonien.

Parlamentsvalget vil blive afholdt enten i slutningen af juni eller i starten af juli. Nyt Demokratis leder, Kyriakos Mitsotakis, er favorit til at blive ny premierminister.

Spanien: Det største socialdemokratiske parti

Premierminister Pedro Sánchez og PSOE vandt med overbevisende 32,8 procent af stemmerne og scorer dermed hattrick efter ligeledes at have sejret i nylige regionale og nationale valg.

Med sin proeuropæiske, klimaorienterede og mere indvandringsvenlige linje ser Sánchez og PSOE sig selv som afgørende i den europæiske centrumvenstrefløjs armlægning med de højrenationale kræfter i Europa-Parlamentet – og i opgøret med den hidtidige EU-politik.

»Vi vil blive den største socialdemokratiske delegation. Det er en mulighed, men også et enormt ansvar,« siger Sánchez, der ønsker »et progressivt og venstreorienteret alternativ til den politik, som det spanske folk har lidt under i løbet af den økonomiske og finansielle krise«.

Italien: Salvini-sejr skal ændre EU-politik

Den store valgsejr på 34,3 procent til Lega giver det højrenationale parti et mandat til at kræve en ny finanspolitik i EU, mener partileder Matteo Salvini. Populistregeringen i Rom har haft store budgetstridigheder med Bruxelles, som kræver en strammere finanspolitik, mens italienerne ønsker at åbne for de økonomiske sluser for at få sat gang i væksten.

Regeringspartneren Femstjernebevægelsen fik blot 17 procent – en halvering fra parlamentsvalget sidste år – og der spekuleres i, om Salvini vil udnytte momentum til at kræve italiensk nyvalg og gå efter posten som premierminister. Det afviser han selv indtil videre.

Frankrig: Nederlag til de gamle partier

Det har fået stor opmærksomhed, at EU-skeptiske Le Pen slog EU-begejstrede præsident Macron med ét procentpoint, men Le Pens parti gik faktisk let tilbage fra 24,9 procent ved europaparlamentsvalget i 2014 til 23,3 procent i år.

Mere markant var det, at de to gamle magtpartier, Socalisterne og Republikanerne, begge scorede under ti procent, og valget cementerede dermed det nye politiske billede i Frankrig efter præsidentvalget i 2017 med Macron og Le Pen som de nye primære politiske kræfter.

Mindst lige så skuffet må venstrefløjens Mélenchon være. Han fik 19,6 procent ved første runde af præsidentvalget, mens hans La France Insoumise blot fik 6,3 procent i søndags.

I den forstand var De Grønne valgets største nyskabelse med 13,5 procent og en fordobling i mandatantallet.

Storbritannien: Størst støtte til Remain

De konservative fik den laveste tilslutning i partiets historie og befinder sig lige nu i en reel overlevelskamp. En ny leder og premierminister skal vælges efter Theresa Mays afgang, og det ser ud til at blive Londons tidligere borgmester Boris Johnson.

Labour fik et næsten lige så dårligt valg. Remain-vælgerne straffede Jeremy Corbyn & Co. for deres vægelsindethed i forhold til EU og søgte i stedet mod de EU-venlige liberaldemokrater, der efter flere år i skammekrogen er tilbage i vælten med et flot valg.

The Brexit Party var valgets store vinder. På to måneder er det lykkedes at tiltrække hver tredje vælger med det enkle ønske at forlade EU med no deal. De gamle magtpartier er i vildrede. Nigel Farage har erklæret, at dette bare er begyndelsen, og at han agter at stille op ved et kommende britisk parlamentsvalg.

Tyskland

Også i Tyskland er begge regeringspartier i krise. Læs bagsideleder.

Serie

EP-valg 2019: Et nyt EU

Det er det mest spændende valg til Europa-Parlamentet i vor tid. Uanset hvad, bliver det et helt nyt EU, der træder frem på den anden side. De britiske parlamentarikere er måske væk, på godt og ondt, og de seneste års politiske opbrud i Europa skaber mulighed for helt nye alliancer til at løse de problemer, der mere end nogensinde bekymrer europæerne: klima, migration og social uretfærdighed.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu