Læsetid: 4 min.

Sfinksen Robert Mueller træder tilbage og efterlader demokraterne i en klemme – rigsretssag eller ej?

Den særlige anklager kunne have indgivet sin afsked i et brev til Trumps loyale justitsminister. I stedet valgte Robert Mueller for første gang i to år at træde offentligt frem og gøre rede for de konklusioner, han drog i sin rapport om præsidenten og hans kampagne. Udtalelserne giver ekstra krudt til demokrater, der vil stille Trump for en rigsret
Den særlige anklager Robert Mueller bedyrede onsdag, at han ikke ønsker at vidne i Kongressen om sin 448-sider lange rapport om præsidentens og hans kampagne.

Den særlige anklager Robert Mueller bedyrede onsdag, at han ikke ønsker at vidne i Kongressen om sin 448-sider lange rapport om præsidentens og hans kampagne.

Doug Mills

31. maj 2019

Den særlige anklager Robert Mueller er færdig med sin to år lange undersøgelse af »Russiagate« og bedyrede onsdag, at han træder tilbage og ikke ønsker at vidne om sin 448 sider lange rapport i Kongressen.

»Rapporten er mit vidnesbyrd,« sagde den 74-årige højt agtede tidligere FBI-chef og veteran fra Vietnamkrigen i sin første offentlige fremtræden siden foråret 2017.

Muellers ni minutter lange tale gav demokratiske lovgivere og præsidentkandidater nyt krudt til at understøtte at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. I alt 40 demokrater i Repræsentanternes Hus (der er 235) og ti af de 23 præsidentkandidater bakker nu op om ideen. Et enkelt republikansk kongresmedlem fra delstaten Michigan har endda tilsluttet sig koret.

Men demokraterne er dybt splittede om vejen frem, og de forskellige kongresudvalg, der for tiden gransker i præsident Trumps angivelige forsøg på at sabotere FBI’s og Muellers undersøgelse, synes ikke at have en samlet politisk strategi.

»Kongressens strategi virker usammenhængende og mudret. Demokraterne har hægtet sig på Robert Muellers vogn frem for at indkalde vidner, som under tv-transmitterede høringer ville kunne illustrere over for den amerikanske befolkning, at præsidenten har begået lovovertrædelser,« skriver Benjamin Wittes, advokat og journalist, i en kommentar på websitet Lawfare.

Men at indkalde topvidner er lettere sagt end gjort.

Formænd for flere udvalg i Repræsentanternes Hus har stævnet nogle af hovedpersonerne i Muellers rapport til at vidne. Det gælder f.eks. Trumps tidligere juridiske rådgiver Donald McGahn, men Trump har beordret McGhan og andre vidner til præsidentens påståede obstruktion i Det Hvide Hus at sidde stævninger fra Kongressen overhørig.

Justitsministeriet har endvidere afvist at offentliggøre de censurerede afsnit i Mueller-rapporten.

Trumps sabotage af Kongressens forfatningsgaranterede ret til at føre opsyn med regeringen og præsidenten har efterladt demokraterne i vildrede. På den baggrund mener Benjamin Wittes, at demokraterne bør svare igen med at indkalde vidner med en høj profil, som præsidenten ikke har kontrol over.

Benjamin Wittes forklarer:

»Hvorfor vente på, at slagsmålet om frigivelsen af de censurerede afsnit i Mueller-rapporten bliver afgjort af en domstol? Demokraterne har mere end nok materiale at arbejde med i den offentlige del af rapporten.«

Sfinksens budskab

På pressemødet forklarede Mueller ikke, hvorfor han anser det for nødvendigt at afgive en mundtlig erklæring i anledning af sin tilbagetræden. I princippet kunne han have taget sin afsked i et brev til justitsminister William Barr og ladet sin rapport, der blev indgivet for seks uger siden, tale for sig selv.

Omstændighederne blev endnu mere uklare, idet Mueller valgte at fremlægge et resumé af konklusionerne i rapporten frem for at vurdere for eller imod en rigsretssag eller for den sags skylde lægge afstand til justitsminister Barrs beslutning i april om at frikende Trump for sabotage af undersøgelsen.

Det efterlader amerikanerne med opgaven at tolke, hvad The New York Times kalder »sfinksens budskab«.

Iagttagere bider mærke i, at Mueller gentog rapportens konklusion, nemlig at der er »utilstrækkelige beviser« for en »bred sammensværgelse« indgået mellem Trump-kampagnen og russiske agenter. Oversat kan det betyde, at Mueller fandt indicier, som efter hans vurdering ikke ville kunne overbevise en jury om, at en kriminel handling blev begået »hinsides enhver begrundet tvivl.«

Vigtigere fremhævede Mueller i forbindelse med præsident Trumps angivelige bestræbelser på at lægge hindringer i vejen for Russiagate-undersøgelsen, at justitsministeriets regulativer kalder det forfatningsstridigt at retsforfølge en præsident. Derfor kunne han ikke tage stilling til, hvorvidt der skulle rejses sigtelse mod Trump for en lovovertrædelse, der benævnes »obstruction of justice« på amerikansk.

Der spidses ører

Omvendt understregede Mueller, at det indsamlede bevismateriale ikke gav ham mulighed for at rense præsidenten. Han citerede en afgørende formulering fra rapporten:

»Hvis vi havde haft fuld tiltro til, at præsidenten ikke er skyldig i en lovovertrædelse, ville vi have erklæret det.«

Det var på dette tidspunkt i pressekonferencen, at alle spidsede ører. Her henviste Mueller nemlig til de nævnte regulativer fra Justitsministeriet, hvori det hedder, at »USA’s forfatning kræver anvendelsen af en anden proces end domstolene til formelt at rejse sigtelse mod en siddende præsident for en lovovertrædelse.«

Ingen kan betvivle, at Mueller her peger på en rigsretssag. Selv den konservative avis, The Wall Street Journal, udlagde det sådan. »Den særlige anklager undlod at frikende Donald Trump og syntes at opfordre Kongressen til at indlede en rigsretssag,« skriver Rupert Murdochs avis i en leder.

Nogle juridiske eksperter finder det besynderligt, at Mueller undlod at tage stilling til, hvorvidt beviserne på Trumps obstruktion er tilstrækkelige til at rejse sigtelse mod ham ved en domstol.

»Det er et mærkeligt argument at fremføre. Hvorfor skulle de regulativer udelukke Mueller fra at drage en konklusion (om hvorvidt beviserne kunne føre til en kendelse ved en domstol, red.),« siger Jonathan Turley, professor i jura på George Washington University, til The Washington Post.

Ifølge Turley kunne Mueller altså have fremlagt sin konklusion uden at rejse sigtelse. Andre jurister som Walter Dellinger, der var med til at udarbejde regulativerne i justitsministeriet, mener, at Robert Mueller gør ret i at overlade beslutningen til Kongressen.

Hvis en rigsretssag skal blive til noget, skal den startes hurtigst muligt for at undgå overlap med præsidentvalget næste år. Men forkvinden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, synes ikke at have særligt travlt.

I en udtalelse onsdag gentog hun, at en rigsretssag er en mulig løsning på linje med andre optioner. »Betingelsen er, at republikanerne i Senatet er overbevist om at følge dette spor,« sagde Pelosi.

Men hvilken strategi, der vil lede til den situation, gjorde hun ikke rede for.

Læs også
Det er svært at konkludere andet, end at justitsministeren William Barr assisterer præsidenten med at dække over noget i rapporten, skriver Martin Burcharth.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Nancy Pelosi kan vel tælle lige så godt som alle os andre.

Først skal hun sikre et flertal for Impeachment blandt de 41 medlemmer af House Judiciary Committee.
Dernæst skal der være almindeligt flertal blandt selve Repræsentanternes Hus' 435 medlemmer.
For at opnå Dom skal der desuden være kvalificeret flertal herfor på 2/3 af de 100 medlemmer af Senatet.

Set fra vore breddegrader - Østen for Atlanten - virker det godt som et Long Shot ....
endda et af de rigtig lange.

Karsten Lundsby, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar