Feature
Læsetid: 8 min.

Syriske Noor Haddad spyer satire fra sit køkkenbord, og syrerne elsker det

En tilsløret kvinde, der sarkastisk kommenterer syrisk politik fra sit køkkenbord, er blevet et hit blandt millioner af seere i og uden for Syrien. »Hvis de siger, kvindens plads er i et køkken, skal jeg vise dem, hvad den plads kan bruges til,« fortæller Noor Haddad, da Information følger hende en dag på arbejde
Mellem optagelserne til talkshowet befinder Noor Haddad sig i omklædningsrummet for at gøre sig klar eller tage en pause. Redaktionen har blandt andet til opgave at holde øje med de nyheder og det mediebillede, som det syriske regime søger at udbrede – og så imødegå det med sarkastiske og satiriske kommentarer.

Mellem optagelserne til talkshowet befinder Noor Haddad sig i omklædningsrummet for at gøre sig klar eller tage en pause. Redaktionen har blandt andet til opgave at holde øje med de nyheder og det mediebillede, som det syriske regime søger at udbrede – og så imødegå det med sarkastiske og satiriske kommentarer.

Charlotte Schmitz

Udland
14. maj 2019

ISTANBUL – Med sine store nøddebrune øjne betragter Noor Haddad sig kritisk i omklædningsrummets vældige oplyste spejl. Hun justerer lidt på sit violette hovedslør. I den anden hånd holder hun en makeupboks. Hun lægger de sidste lag. Om lidt er hun klar til at gå i studiet, klar til at levere endnu et af sine politiske talkshows, der er blevet berømte for deres sorte sarkastiske humor.

I den arabiske verden og navnlig i Syrien er Noor Haddad kendt som kvinden, der kan tale politik fra et køkkenbordsperspektiv. Når Noor Haddad går gennem Istanbuls gader, bliver hun ofte genkendt af de mange syriske flygtninge, som bor her. Gang på gang spørger forbipasserende, om de må tage en selfie sammen med hende.

Noor Haddad er 33 år. Hendes forældre er syrere fra Aleppo, men hun har aldrig selv boet i Syrien – hun er vokset op i et af de små arabiske golfemirater, og var kun engang i sin barndom på sommerferiebesøg i forældrenes hjemland.

»Dengang følte jeg ikke nogen særlig tilknytning til Syrien,« siger hun med næsten brødebetynget stemme.

»Men da det syriske folk begyndte at demonstrere og lave revolution, ville jeg vide, hvad det handlede om.«

Nysgerrighed drev hende til at opsøge familiens rødder i Aleppo i 2013, kort efter at den væbnede opposition havde overtaget kontrollen med store dele af byen.

»Alle bygninger var smadret. Jeg kunne slet ikke genkende noget af byen,« siger hun trist, mens hun sætter kurs mod tv-studiet. »Siden det besøg har jeg følt mig forbundet med Syrien. Og følt mig forpligtet til at gøre noget.«

Tilbage fra det rystende besøg i Aleppo færdiggjorde hun sine studier i journalistik og besluttede så, at hun ville hjælpe Syriens revolutionære og tage del i politiske aktiviteter rettet imod præsident Bashar al-Assads regime.

Vakt for revolutionen

Noor Haddad arbejdede først for tv-kanalen Orient, der har forbindelser til den syriske opposition. Derpå lavede hun små humoristiske sketches, som snart fik stor udbredelse på de sociale medier.

Hun er mor til en 14-årig søn og to tvillingedøtre på 11, fraskilt og går altid med slør og er stolt af sin identitet som muslim. At hun bærer slør, gør hende til et relativt sjældent syn i den arabiske verdens satiriske tv-programmer.

»Jeg er en kvinde med slør i et maskulint domineret samfund, som ikke vil acceptere, at kvinder taler politik i fuld offentlighed,« siger Noor Haddad med en nervøs latter, der afløses af et trodsigt, næsten aggressivt blik i de store øjne.

»Ideen bag Noor Khanoum-showet er at sige: Okay, hvis de arabiske samfund siger, at kvindens plads er i hjemmet og i køkkenet, så vil jeg stå i mit hjem og mit køkken og herfra tale om alle mulige emner. Om madopskrifter, om kunst. Og om politik.«

Charlotte Schmitz

Noor Khanoum-showet begyndte for et år siden og kører nu på anden sæson. Titlen er det arabiske ord for ’en dame’ – vel at mærke en fin og respekteret dame. Programmet produceres i Istanbul og transmitteres fra kanalen Syria TV, der begyndte at sende for to år siden finaniseret med støttemidler fra Qatar og som et talerør for oppositionskræfterne. Noor Haddads show vakte stor opstandelse i starten. At opleve en tilsløret kvinde tale så bramfrit, kynisk og sarkastisk  – og stille så dristige spørgsmål til sine gæster i studiet – var for mange seere temmelig chokerende.

»Den slags er ikke normalt i arabiske lande,« siger hun, imens hun tager opstilling bag studiets ’køkkenbord’. »Og nu har jeg også fået mange seere fra den anden side – altså fra dem, der støtter det syriske regime.«

Under Informations interview kigger Noor Haddad på sin smartphone, hver gang den brummer og lyser op – det gør den tit.

»Mine følgere på de sociale medier savner mig,« forklarer hun. »Jeg har 200.000 følgere på Facebook, 58.000 på Twitter og 48.000 på Instagram.«

Arabisk rollemodel

Mange unge kvinder i den arabiske verden ser Noor Haddad som en rollemodel. Selv har hun »en passion for frihed«, som hun siger. Og derfor er det hende om at gøre at tale diktaturet midt imod.

»Med Syriens revolution fik vi større frihedsgrader – det fik både kvinder og mænd«, siger hun.

»Selv om revolutionen førte til en lang krig og ikke er vundet, har den lært os noget om, hvad mod og frihed betyder. Vi har inspireret unge arabere i mange lande til at turde sige fra over for tyranni.«

»Syriens revolution har måske ikke ført til magtskifte,« pointerer hun. »Men den har haft stor intellektuel betydning, fordi den har styrket syrernes ytringsfrihed. Før revolutionen var det umuligt for folk at udtrykke sig frit – det har ændret sig.«

Det glæder især Noor Haddad, at hendes show er blevet så populært i Syriens regimekontrollerede områder, skønt det sendes fra en kanal, der støtter oppositionen.

Hun har en stab på 22 personer til at hjælpe sig med at lave talkshowet. Hun er den eneste kvinde, og ingenting fungerer, hvis hun ikke holder alle sine medarbejdere i ørerne, fortæller hun. Holdet behandler hende da også »som en dronning«, henter vand og mad til hende og behandler hende med udsøgt respekt, selv når alle er trætte efter timevis af optagelser, der siden skal nedredigeres til et program af en times varighed.

Redaktionen bag holdet har blandt andet til opgave at holde øje med de nyheder og det mediebillede, som det syriske regime søger at udbrede – og så imødegå det med sarkastiske og satiriske kommentarer. Showet sendes ugentligt hver lørdag klokken 22, Istanbul-tid.

»Er alle kameraer klar«, spørger programinstruktøren Jamal Daoud, der med blondt hår og skæg næsten ligner en dansk viking.

»Nej, Noor er her ikke. Hun er lige ude for at ryge en cigaret,« svarer en medarbejder.

Konkrete problemer

Programmet er inddelt i tre dele. I det første har Noor Haddad altid en gæst på besøg. Vært og gæst sidder ved et bord dækket med en skakternet køkkendug i rød og hvid og taler om dagens politiske tema. I anden del møder vi Noor Haddad alene ved køkkenvasken affyre spydige kommentarer og vittigheder ofte med afsæt i det syriske regimes eller andre arabiske tv-kanalers nyhedsdækning. Tredje og sidste del har flere gæster og foregår som en ret improviseret samtale i noget, der skal illudere at være en dagligstue.

»Vi fanger vores seere lige dér,« siger hun og peger mod kameraerne, »fordi vi forsøger at tale om folks konkrete problemer i deres hverdag. Om uddannelse, sundhed og stigende priser. Målet er at formidle noget af virkeligheden bag syrernes daglige lidelser til resten af verden. At oplyse om, hvad der sker i Syrien.«

Noor Haddad og hendes hold er nok modstandere af det syriske regime, men programmet er ikke afsæt for propaganda og hadtale. Målet er tværtimod at indlede en dialog med om ikke regimet så med dets støtter i den syriske befolkning.

»Vi er på alle syreres side, også hvis de støtter regimet. Vi prøver at nå dem alle med vores budskaber.«

Inden for de seneste uger har der f.eks. været en benzinmangelkrise i Syrien. Det fik Noor Haddad til at lave en episode af programmet, der handlede om den økonomiske situation i Damaskus. En episode, som er delt tusinder af gange på de sociale medier, også blandt regimets egne folk.

»Vi prøver at holde os til en aktuel nyhedsdagsorden, så i dag skal det f.eks. handle om de besatte Golan-højder,« siger hun med refererence til USA’s præsident Trumps beslutning om at anerkende Golan som israelsk annekteret og ikke besat syrisk jord.

Journalistdrab

Trods fraværet af medie- og ytringsfrihed i Syrien og forfølgelsen af alle kritiske stemmer håber Noor Haddad en dag på at kunne sende programmet fra et frit Damaskus.

I dag er realiteten dog, at adskillige syriske journalister og aktivister bortføres, forsvinder og likvideres alene på grund af deres ytringer. De møder således samme skæbne, som den der overgik den saudiske journalist Jamal Khashoggi, som formodes dræbt i det saudiske konsulat i Istanbul. Fem dage før han begav sig ind på konsulatet, gav han sit sidste interview til Noor og sad ved det samme køkkenbord, hvor hun tager imod alle sine gæster. De diskuterede den syriske revolutions dystre udsigter og Saudi-Arabiens politiske position over for Syrien.

»Jeg frygter ikke, at den slags sker for mig,« siger Noor Haddad, da jeg spørger hende, om hun er blevet skræmt efter et antal snigmord på syriske journalister i Tyrkiet. »Jeg tager mine forholdsregler og holder mig fra meget befolkede steder.«

Charlotte Schmitz

Alligevel får hun en strøm af trusler via de sociale medier eller pr e-mail, hver gang hun har været fremme med sine kritiske spydigheder. Nogle af truslerne kommer fra højeste sted. En dag blev hun truet af Haider Sulaiman, en fremtrædende regimefigur og søn af den tidligere Syriske ambassadør i Jordan. På Twitter skrev han direkte henvendt til Noor Haddad: »Hvis du nogensinde sætter dine ben i Syrien, skærer vi dig i småstykker.«

Hun får masser af positiv opmuntring fra sine forældre og familie, skønt de er konservative og religiøse.

»Min far har altid sagt, jeg skulle blive ved og ikke bekymre mig om de negative og tarvelige reaktioner, der kan komme fra publikum,« siger hun og kigger på det foto af sine tre børn, der er skærmbaggrund på hendes smartphone. Hun er henvist til at tale med dem over Skype, da de stadig bor og går i skole i et af golfemiraterne.

»Min søn siger: ’Mor er ikke bange for at tale politik’. Han er bekymret for mig«.

Skærmpersona

Efter optagelserne til dagens episode spørger jeg Noor Haddad, om hun også kritiserer den syriske opposition.

»Ja, hvis de begår fejl. I første sæson var de fleste af vores gæster jo netop fra oppositionen, og de fleste af dem havde også haft positioner i regimet før revolutionen. Vi spurgte dem, hvad de havde gjort, hvilke fejl de havde begået, og om de syntes, de havde levet op til deres ansvar.«

Solen begynder at gå ned og himlen over Istanbul bliver dybblå, da instruktøren råber »khalas!« (arabisk for ’nu er det nok!’).

»Jeg føler, at jeg er ved at få godt styr på min skærmpersona,« siger Noor Haddad lavmælt, idet hun går op til omklædningsrummet for at få fjernet sin makeup.

»Jeg føler ikke nogen hæmning. Jeg kan frit udtrykke min personlighed, og mit slør er ikke i vejen for det, jeg prøver at kommunikere. Jeg forsøger at sætte mig i scene som en blød magt, der kan skabe forandring.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her